Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 18 1
Offentligt

Juni 2023

— 18/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Varmechecken

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

18/2022

Beretning om

varmechecken

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar

måned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-811-5

ISBN online 978-87-7434-812-2

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om varmechecken

Udbetaling af varmechecken blev vedtaget ved lov af Folketinget i april

2022. Da der i august 2022 blev udbetalt ca. 2,4 mia. kr. til knap 405.000

husstande, var der både eksempler på husstande inden for målgruppen,

der ikke havde modtaget en varmecheck, og eksempler på husstande

uden for målgruppen, der havde modtaget varmechecken.

På den baggrund anmodede Statsrevisorerne om denne undersøgelse af

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets udmøntning af varmechecken

og omfanget af fejludbetalinger.

Det var en politisk prioritet, at udbetalingen af varmechecken skulle ske

hurtigst muligt. Folketinget besluttede derfor, at varmechecken skulle til-

deles automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning, hvilket

rummede flere fejlkilder for udbetalinger uden for målgruppen.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet har dokumenteret risici og fejlkilder, før lov om

varmecheck blev vedtaget af Folketinget. Der har dog ikke været et

fagligt grundlag for at kvantificere andelen af fejl i Bygnings- og Bolig-

registret (BBR).

Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har udført en række relevante kontroller, efter

loven blev vedtaget.

Statsrevisorerne finder det imidlertid ikke tilfredsstillende, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets kontrol med beregningen af, om

husstandsindkomsten lå over den lovbestemte grænse, har været util-

strækkelig. Ministeriet vurderer således, at der ved en fejl er udbetalt

ca. 83 mio. kr. i varmecheck til ca. 13.800 husstande, fordi husstands-

indkomsten overskred grænsen.

1. juni 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne konstaterer, at omfanget af fejludbetalinger uden for

målgruppen kan opgøres til i alt ca. 147 mio. kr., bestående af ca. 64

mio. kr. som følge af fejl eller mangler i data vedrørende 10.700 hus-

stande og ca. 83 mio. kr., der er udbetalt uberettiget.

Statsrevisorerne har derudover hæftet sig ved disse undersøgelsesresul-

tater:

•

Den største udbetaling på knap 1,5 mia. kr. er udbetalt til husstande

med individuelle gasfyr.

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret risiciene

ved den valgte løsning, før loven blev vedtaget, men har ikke kvantifi-

ceret risiciene, herunder risici ved at bruge oplysninger fra BBR.

•

I marts 2023 blev der etableret en frivillig tilbagebetalingsordning og

en ansøgningsrunde for de husstande, der mente, at de var inden for

målgruppen, men ikke havde fået en varmecheck. Kun 2 husstande

har indtil maj 2023 tilbagebetalt varmechecken.

•

Ca. 34.500 husstande har i maj 2023 søgt om at få en varmecheck, for-

di de mener, at de er inden for målgruppen.

•

Fejludbetalingen på ca. 83 mio. kr. blev først opdaget af Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet selv i forbindelse med ansøgningsrunden

i marts 2023. Fejlen i beregningen af husstandsindkomst blev hverken

opdaget i forbindelse med datataskforcens møder, gennemgangen af

metodebeskrivelsen på et møde på direktionsniveau mellem Energisty-

relsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Energistyrelsens

compliancegennemgang eller Deloittes revisionsmæssige gennemgang.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Udmøntning af varmechecken

................................................................................................

2.1. Dokumentation af risiciene ved den valgte løsning og overvejelser om

andre datakilder

.................................................................................................................................

2.2. Etablering af relevante kontroller

............................................................................................

2.3. Omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe

...................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 29. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2022 - 10. maj 2023 har der væ-

ret følgende ministre:

Dan Jørgensen: juni 2019 - december 2022

Lars Aagaard: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er af-

spejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om udmøntningen af varmechecken. Varmechecken er et

engangstilskud til husstande, som var særligt udsatte for prisstigninger i fyringssæso-

nen 2021-2022.

2. Folketinget vedtog i april 2022

lov om engangstilskud til husstande med lav ind-

komst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen

2021-2022

(herefter lov om varmecheck). Det fremgår af loven, at varmecheckens til-

tænkte målgruppe er husstande med en årlig samlet indkomst på højst 650.000 kr.

og en varmekilde, der er særligt ramt af store prisstigninger. Det fremgår desuden af

loven, at varmechecken skal tildeles automatisk uden ansøgning og udelukkende på

baggrund af registerdata, der er opgjort på faste skæringsdatoer.

3. Der blev i august 2022 udbetalt en varmecheck på 6.000 kr. til knap 405.000 hus-

stande. Den samlede udbetaling udgjorde ca. 2,4 mia. kr. Det fremgår af lov om varme-

check, at det ikke er muligt at identificere alle i den tiltænkte målgruppe ved hjælp af

de tilgængelige datakilder. Der vil derfor både være tilfælde, hvor husstande

uden for

målgruppen får en varmecheck, og tilfælde, hvor husstande

inden for

målgruppen ik-

ke får en varmecheck. Det fremgår derfor også af loven, at der vil være en ansøgnings-

runde, hvor husstande kan søge om varmecheck, hvis de ikke har modtaget en varme-

check.

Der var efter udbetalingen en del opmærksomhed på, at en række husstande havde

modtaget en varmecheck, selv om de ikke var i den tiltænkte målgruppe. Derfor blev

det besluttet at etablere en frivillig tilbagebetalingsordning. Ordningen blev etableret

ultimo marts 2023. Energistyrelsen har den 10. maj 2023 modtaget 2 tilbagebetalinger.

4. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i september 2022 på baggrund af en an-

modning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har haft en tilfredsstillende udmøntning af varmechecken.

Skæringsdato

Skæringsdatoer fastlåser tids-

punkterne for, hvornår data

udsøges, og afgrænser popu-

lationen af husstande, som er

berettigede til en varmecheck.

Ansøgningsrunde for

husstande, som ikke har

modtaget en varmecheck

Energistyrelsen åbnede en

ansøgningsrunde for varme-

checken den 14. marts 2023.

Ansøgningsfristen udløb den

10. maj 2023.

Husstande, som var beretti-

gede til en varmecheck, men

som ikke kunne identificeres

automatisk

–

fx på grund af

fejl i datakilder, der ikke var

selvforskyldte

–

kunne søge

om en varmecheck i denne

ansøgningsrunde. Ligeledes

kunne berettigede husstande,

hvor det ikke var muligt at ud-

betale varmechecken på

grund af dødsfald eller mang-

lende NemKonto, søge om en

varmecheck i ansøgningsrun-

den.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Automatisk løsning

Den automatiske løsning er

en løsning, som identificerer

modtagere af varmechecken

på basis af en datasamkøring

af registeroplysninger samt

øvrige eksisterende og tilgæn-

gelige datakilder ud fra en

række fastlagte betingelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret ministeriets

overvejelser om metode, datakilder, risici og fejlkilder i forhold til udbeta-

lingen af varmechecken. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Folke-

tinget blev, før lov om varmecheck blev vedtaget, gjort opmærksom på, at

den automatiske løsning til udbetaling af varmechecken rummede flere fejl-

kilder i forhold til identifikation af målgruppen. Ministeriet har i forbindel-

se med implementeringen udført en række relevante kontroller, men på

ét område, nemlig beregningen af husstandsindkomst, har kontrollen ikke

været tilstrækkelig. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Konse-

kvensen er, at flere husstande, som ikke var berettigede til det, har modta-

get en varmecheck.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret risiciene ved den valg-

te løsning og har overvejet andre datakilder, før lov om varmecheck blev vedtaget.

Undersøgelsen viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret for-

dele og ulemper ved mulige løsninger og valget af datakilder til at identificere de beret-

tigede husstande. Ministeriet har også dokumenteret risiciene ved de mulige løsninger

og valgte datakilder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udført en række relevante kontroller

af den automatiske løsning, efter lov om varmecheck blev vedtaget. Ministeriet har

dog ikke sikret en tilstrækkelig kontrol af, at beregningen af husstandsindkomst er

i overensstemmelse med definitionen i lov om varmecheck.

Undersøgelsen viser, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som har udviklet

den automatiske løsning for Energistyrelsen, har etableret en række relevante kontrol-

ler, da styrelsen udviklede den automatiske løsning, da styrelsen identificerede de be-

rettigede husstande, og da Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetalte varmechecken.

Derudover har Energistyrelsen sikret, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

har udført kontrollerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke sikret en tilstrækkelig kontrol med be-

regningen af husstandsindkomst. Ministeriet vurderer, at der er udbetalt ca. 83 mio. kr.

til ca. 13.800 husstande, hvor den samlede hustandsstandsindkomst lå over den lov-

fastsatte grænse for husstandsindkomst. Ministeriet har selv påpeget denne fejl over

for Rigsrevisionen.

Omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe.

Undersøgelsen viser, at Energistyrelsen har udarbejdet en analyse af omfanget af ud-

betalinger uden for den tiltænkte målgruppe. Rigsrevisionen vurderer, at analysen er

dækkende. Energistyrelsen har i analysen estimeret et øvre skøn for omfanget af ud-

betalinger uden for målgruppen på baggrund af fejl eller mangler i data til 10.700 hus-

stande ud af ca. 411.000 identificerede husstande til en varmecheck. Det svarer til en

udbetaling på ca. 64 mio. kr. Hertil kommer de ca. 83 mio. kr., der er udbetalt uberet-

tiget, jf. ovenfor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Introduktion og konklusion |

Energistyrelsen åbnede en ansøgningsrunde den 14. marts 2023, hvor husstande, som

mente, at de var berettigede til at modtage en varmecheck, men som ikke havde mod-

taget en varmecheck, kunne ansøge herom. Da ansøgningsfristen udløb den 10. maj

2023, havde Energistyrelsen modtaget ca. 34.500 ansøgninger. Energistyrelsen har

desuden etableret en frivillig tilbagebetalingsordning, hvor husstande har mulighed

for at betale varmechecken tilbage. Energistyrelsen har den 10. maj 2023 modtaget 2

tilbagebetalinger.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken.. Udmøntning af varmechecken

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Husstandsindkomst

Husstandsindkomsten omfat-

ter den samlede indkomst for

alle i husstanden. Den enkel-

tes indkomst er defineret som

personlig indkomst tillagt po-

sitiv nettokapitalindkomst.

Indtægter fra fx udlejning af

boliger og aktieavancer indgår

ikke i den samlede opgørelse

af husstandsindkomsten.

6. I februar 2022 indgik en række partier (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne)

”Aftale om målrettet varmecheck”. Aftalen fastlagde en grænse for husstandsind-

komsten på 550.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag og angav, hvilke varmekilder

der var omfattet af aftalen. Det fremgik desuden af aftalen, at varmechecken skulle

udbetales automatisk og hurtigst muligt. I marts 2022 blev der indgået en tillægsaf-

tale, som hævede grænsen for den samlede husstandsindkomst til 650.000 kr. efter

arbejdsmarkedsbidrag.

7. Udbetalingen af varmechecken blev vedtaget af Folketinget i april 2022 med lov

om varmecheck. Det fremgår af loven, at husstande med følgende udvalgte varme-

kilder kunne få udbetalt en skattefri varmecheck:

Blokvarme

Blokvarme kommer fra en var-

me- eller kraftvarmecentral,

som er etableret i forbindelse

med et større byggeri, og som

forsyner brugerne med varme

i fx en etageejendom.

individuelle gasfyr

fjernvarme med en gasandel på mere end 65

eller områder baseret på kombi-

nationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger

•

elvarme som primær varmekilde med et vist minimumforbrug af el

•

blokvarme forsynet af gas.

•

8. Tabel 1 viser, hvordan udbetalingen til husstandene er fordelt i forhold til varmekil-

der.

Tabel 1

Udbetaling af varmecheck fordelt på varmekilder

Varmekilde

Individuelle gasfyr

Fjernvarme med en gasandel på mere end

eller områder baseret på kombinatio-

ner af el og gas med tilsvarende gennemsnit-

lige prisstigninger

Elvarme som primær varmekilde med et vist

minimumforbrug af el

Blokvarme forsynet af gas

I alt

Antal husstande

247.524

98.230

Beløb

1.485.144.000 kr.

589.380.000 kr.

38.057

21.051

404.862

228.342.000 kr.

126.306.000 kr.

2.429.172.000 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at der er udbetalt i alt ca. 2,4 mia. kr. til knap 405.000 husstan-

de. Den største udbetaling er sket til de husstande, der har et individuelt gasfyr som

varmekilde.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Introduktion og konklusion |

Organisering af arbejdet med den automatiske løsning til udbetaling

af varmechecken

9. Flere myndigheder og statslige selskaber har været inddraget i arbejdet med ud-

møntningen af varmechecken. Figur 1 viser, hvordan arbejdet med den automatiske

løsning har været organiseret, og hvor de enkelte trin behandles i beretningen.

Figur 1

Organisering af arbejdet med den automatiske løsning

TRIN 1

Afklaring forud for loven

TRIN 2

Identificering af husstande

TRIN 3

Udbetaling

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

departement, Energistyrelsen og Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur

Ansvarlige for at afklare:

•

datakilder

•

skæringsdatoer

•

mulighed for samkøring af data.

Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur

Ansvarlig for at:

•

udvikle en model til at identificere beret-

tigede husstande

•

samkøre data

•

foretage identificeringen.

Behandles i afsnit 2.2

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ansvarlig for at:

•

udbetale varmechecken på basis af

data modtaget fra Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur.

Behandles i afsnit 2.1

Behandles i afsnit 2.2

Styregruppe

Datataskforce

Jurataskforce

Styregruppe

Datataskforce

Lov om varmecheck vedtaget den 12. april 2023

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det fremgår af figur 1, at arbejdet med den automatiske løsning og udbetaling af var-

mechecken har været tilrettelagt i 3 trin. I det første trin havde Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets departement, Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur (SDFI) fokus på at få afklaret datakilder, skæringsdatoer, og om det var

muligt at samkøre de valgte data. I det andet trin indhentede og samkørte SDFI data

for at kunne identificere de husstande, som skulle have varmechecken udbetalt. I det

tredje trin udbetalte Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) varmechecken.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Introduktion og konklusion

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nedsatte i februar 2022 en styregruppe med

Energistyrelsen som formand. Styregruppen havde det overordnede ansvar for at af-

klare datakilder, fremdrift i planlægningen, udvikling af lovhjemmel og udvikling af en

model for udbetaling. Til at understøtte styregruppens arbejde blev der nedsat en da-

tataskforce og en jurataskforce. Datataskforcen havde bl.a. ansvaret for at undersø-

ge mulige datakilder og sikre, at de berettigede husstande blev identificeret ved den

automatiske løsning. Jurataskforcen havde ansvaret for at udarbejde et udkast til lov-

forslag og afklare løbende juridiske problemstillinger.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har haft en tilfredsstillende udmøntning af varmechecken.

Revisionskriterier

11. For at besvare Statsrevisorernes spørgsmål har vi undersøgt følgende:

Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dokumenteret risiciene ved den valg-

te løsning og overvejet andre datakilder?

•

Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sikret, at der er udført relevante kon-

troller af den automatiske løsning?

•

Hvad er omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe?

•

Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at Statsrevisorerne er opmærksomme

på, at lov om varmecheck regulerer en række forhold vedrørende den nærmere admi-

nistration af området, og at Folketinget blev gjort opmærksom på disse forhold, før lo-

ven blev vedtaget.

Kvalitetsdimensioner

•

Komplethed: Data er fuld-

stændige og har en høj

dækningsgrad.

•

Korrekthed: Data er blevet

valideret.

•

Aktualitet: Data er blevet

opdateret.

•

Genbrugelighed: Data kan

bruges til andre formål, end

hvad de oprindeligt var til-

tænkt.

12. Vores revisionskriterier er baseret på bemærkningerne til forslag til lov om varme-

check og på lov om varmecheck. Revisionskriterierne er desuden inspireret af Digita-

liseringsstyrelsens ”Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner”

fra

september 2021, der handler om 4 kvalitetsdimensioner (komplethed, korrekthed, ak-

tualitet og genbrugelighed), som man bør være opmærksom på, hvis man skal sam-

køre data.

Metode

13. Undersøgelsen er primært baseret på dokumenter fra Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets departement, Energistyrelsen og SDFI. Analysen af omfanget af ud-

betalinger uden for den tiltænkte målgruppe er baseret på Energistyrelsens analyse

heraf. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets departement, Energistyrelsen, SDFI og Vurderingsstyrelsen.

Revisionskriterierne og metoden er uddybet i bilag 2.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

15. Undersøgelsen omfatter perioden 1. januar 2022 - 10. maj 2023. I perioden januar-

august 2022 blev forslag til lov om varmecheck udarbejdet, og varmechecken udbe-

talt. Energistyrelsen offentliggjorde i februar 2023 en undersøgelse om udbetalingen

af varmechecken, og styrelsen åbnede en ansøgningsrunde den 14. marts 2023, som

var åben frem til den 10. maj 2023. Ansøgningsrunden var til husstande, som mente,

at de var berettigede til at modtage en varmecheck, men som ikke automatisk havde

modtaget en varmecheck i august 2022. Vi undersøger derfor ikke omfanget af mang-

lende udbetaling af tilskud til berettigede husstande, men undersøgelsen indeholder

dog en opgørelse af, hvor mange der har søgt om en varmecheck ved udgangen af

10. maj 2023, hvor ansøgningsfristen udløb.

16. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke afsnit spørgsmålene bliver be-

svaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Udmøntning af varmechecken

2. Udmøntning af

varmechecken

17. Dette kapitel handler om, hvorvidt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har haft

en tilfredsstillende udmøntning af varmechecken. Vi undersøger først, om ministeriet

har dokumenteret risiciene ved den valgte løsning og har overvejet andre datakilder,

før lov om varmecheck blev vedtaget. Dernæst undersøger vi, om ministeriet har sik-

ret, at der er udført relevante kontroller af den automatiske løsning, efter lov om var-

mecheck blev vedtaget. Endelig afdækker vi omfanget af udbetalinger uden for den

tiltænkte målgruppe.

2.1. Dokumentation af risiciene ved den valgte løsning

og overvejelser om andre datakilder

18. Vi har undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret

risiciene ved den valgte løsning og har overvejet andre datakilder, før lov om varme-

check blev vedtaget. Vi har derfor undersøgt:

om ministeriet har dokumenteret fordele, ulemper og risici ved de mulige løsnin-

ger

•

om ministeriet har dokumenteret valg af datakilder samt risiciene ved de valgte

datakilder og skæringsdatoer.

•

19. Undersøgelsen viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumente-

ret risiciene ved den valgte løsning og har overvejet andre datakilder, før lov om var-

mecheck blev vedtaget.

Fordele, ulemper og risici ved de mulige løsninger

20. Undersøgelsen viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumente-

ret fordele, ulemper og risici ved de mulige løsninger.

21. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i oktober

2021

–

i lyset af de stigende varmepriser

–

begyndte at undersøge, hvordan konse-

kvenserne kunne afbødes. Ministeriet vurderede i januar 2022, at der var 2 mulige

løsninger. Den ene var udbetaling af en varmecheck ved en automatisk løsning, og

den anden var, at husstandene selv søgte om en varmecheck.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken |

22. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at den væsentligste fordel ved

den automatiske løsning var, at varmechecken kunne udbetales hurtigt og om muligt

allerede i sommeren 2022

–

eller senest ved udgangen af 2022. Med den ansøgnings-

baserede løsning risikerede man, at varmechecken først kunne udbetales i 2023. Et

centralt hensyn i ministeriets vurderinger var, at varmechecken skulle udbetales hur-

tigst muligt, hvilket efterfølgende også fremgik af ”Aftale om målrettet varmecheck”

og af bemærkningerne til forslag til lov om varmecheck.

Vores gennemgang viser, at det ikke nærmere var dokumenteret, hvornår i 2023 var-

mechecken kunne blive udbetalt med den ansøgningsbaserede løsning.

23. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at den automatiske løsning vil-

le ramme den tiltænkte målgruppe mindre præcist end den ansøgningsbaserede løs-

ning. I forslag til lov om varmecheck blev der gjort opmærksom på risikoen for udbeta-

linger uden for målgruppen ved den automatiske løsning, jf. boks 1.

Boks 1

Lovbemærkninger om risikoen ved den automatiske løsning

”De tilgængelige datakilder muliggør imidlertid ikke en præcis identifikation af alle i den

politiske tiltænkte målgruppe. Der vil derfor både være tilfælde, hvor personer, som ikke

er i den tiltænkte målgruppe, får engangstilskud, og tilfælde, hvor personer, som er i den

tiltænkte målgruppe, ikke får engangstilskud”.

Kilde:

Bemærkninger til forslag til lov om varmecheck.

24. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke foretog

en nærmere kvantificering af den samlede risiko for, at varmechecken blev udbetalt

til husstande uden for den tiltænkte målgruppe.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at det for den automatiske løsning

ikke var muligt at kvantificere risikoen for, at varmechecken blev udbetalt til husstan-

de uden for den tiltænkte målgruppe. Ministeriet havde først hjemmel til at kunne tilgå

datakilderne, da lov om varmecheck blev vedtaget i april 2022. Ministeriet har oplyst,

at Energistyrelsen har haft drøftelser med de enkelte dataejere om kvaliteten og kor-

rektheden af data. Det blev i den forbindelse vurderet, at der ikke kunne foretages en

kvantificering af risiciene.

Valg af datakilder samt risici ved de valgte datakilder og skæringsdatoer

25. Undersøgelsen viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret

valg af datakilder samt risici ved de valgte datakilder og skæringsdatoer.

Valg af datakilder

26. Tabel 2 viser, hvilke mulige datakilder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vur-

derede, at den automatiske løsning kunne baseres på. Tabellen viser desuden skæ-

ringsdatoerne for de valgte datakilder.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Udmøntning af varmechecken

Tabel 2

Valgte og fravalgte datakilder og skæringsdatoer

Dataejer

Datakilde

Anvendelse

Skæringsdato

Ministeriets

vurdering af

datakvaliteten

God

Mindre god

God

Valgte datakilder

Skatteforvaltningen

Vurderingsstyrelsen

Indenrigsministeriet

Data om indkomst

Bygnings- og

Boligregistret (BBR)

Det Centrale

Personregister

(CPR)

Danmarks

Adresseregister

(DAR)

Forbrugsdata

for elvarme

Ledningsdata

Udtræk af data om årsindkomst

Udtræk af oplysninger om adresse,

varmekilde og varmeinstallation

Identificering af, hvilke borgere der

skal modtage varmechecken, og

hvilke borgere der indgår i opgørel-

sen af husstandsindkomst

Kobling af en bestemt bolig og

bestemte data i BBR ved hjælp af

CPR-oplysninger

Identificering af husstande med

elvarme

Identificering af gasdistributions-

ledninger for at sandsynliggøre,

om en bolig med blokvarme/fjern-

varme havde en gasforsyning

Vurdering af, om en bygning var

forsynet med fjernvarme eller

gasbaseret blokvarme

Indkomståret 2020

1. januar 2022

Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur

Energinet

1. januar 2022

God

December 2021,

og hvor forbruget er

over 1.500 kWh

25. marts 2022

God

Evida

God

Erhvervsstyrelsen

Plandata.dk

21. marts 2022

God

Fravalgte datakilder

Fjernvarmeselskaber

Evida

Forbrugsdata for

fjernvarme

Forbrugsdata for

gas

Frakoblingsdata

Identificering af fjernvarmekunder

Identificering af gaskunder

Identificering af gaskunder, der

havde skiftet fra gas til anden op-

varmning

Identificering af, hvilke bygninger

der havde hvilken varmecentral

Identificering af, om en installation

var gasfyr eller kogeblus

Ikke relevant

Ikke egnet

For komplekst

Boligforeninger

Sikkerhedsstyrelsen

Data om varme-

centraler

Data om gas-

installation

Ikke relevant

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet valgte 7 og fravalgte

5 datakilder til brug for den automatiske løsning.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken |

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at ministeriet valgte at anvende

nogle af de datakilder, som er en del af grunddataprogrammet. Dermed havde mini-

steriet sikkerhed for, at data kunne kobles entydigt til hinanden. Ministeriet havde en

dialog med Energinet og Evida, hvor det blev afklaret, at nogle af deres data kunne

kobles med de øvrige data. Ministeriet fravalgte 5 datakilder på grund af bl.a. kom-

pleksitet i forbindelse med mange datasæt og usikkerhed om sammenkoblingen med

data fra CPR, BBR og DAR.

Risici ved datakilder og skæringsdatoer

27. Vi har undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede kvaliteten

af de 7 valgte datakilder, dvs. om data var komplette, korrekte, aktuelle og genbruge-

lige. I de tilfælde, hvor der var usikkerhed om kvaliteten, har vi undersøgt, om ministe-

riet vurderede risikoen for, om nogle husstande uberettiget ville modtage en varme-

check. I forhold til skæringsdato har vi undersøgt, om ministeriet vurderede risikoen

for, om nogle husstande uberettiget ville modtage en varmecheck.

28. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet drøftede kva-

liteten af data med dataejerne, som vurderede, om data var komplette, korrekte, aktu-

elle og genbrugelige. Ministeriet vurderede, at der var usikkerhed i forhold til BBR, da

det er den enkelte boligejers ansvar at opdatere oplysningerne i BBR, hvilket giver ri-

siko for, at data ikke er korrekte og aktuelle.

29. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet undersøgte,

om BBR’s oplysninger om boligens opvarmningsform kunne verificeres ved hjælp af

frakoblingsdata, forbrugsdata for elvarme og data fra Plandata.dk. Ministeriet vurde-

rede, at forbrugsdata for elvarme og data fra Plandata.dk kunne anvendes, og data-

ene blev derfor brugt i den automatiske løsning.

Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke kvantifice-

rede risikoen ved at bruge oplysninger fra BBR. Ministeriet har oplyst, at der ikke var

et fagligt grundlag for at kvantificere andelen af fejl i BBR forud for vedtagelsen af lov

om varmecheck. Ministeriet har i bemærkningerne til forslag til lov om varmecheck

taget et forbehold for oplysningerne i BBR, jf. boks 2.

Grunddataprogrammet

Grunddataprogrammet inde-

holder bl.a. datakilderne CPR,

BBR og DAR. Datakilderne kan

med sikkerhed kobles med

hinanden. Et CPR-nummer kan

kobles entydigt til en adresse,

der kan kobles til en årsopgø-

relse i Skatteforvaltningen og

til en adresse i DAR, der kan

kobles til en bolig i BBR, som

er registreret med en konkret

opvarmningskilde.

Skæringsdato

Skæringsdatoer fastlåser tids-

punkterne for, hvornår data

udsøges, og afgrænser popu-

lationen af husstande, som er

berettigede til en varmecheck.

Boks 2

Lovbemærkninger om BBR

”Det er dog ikke i alle tilfælde, at BBR er tilstrækkelig til at identificere boligerne i mål

gruppen, og BBR foreslås derfor suppleret med andre oplysninger. […] Det betyder tillige,

at en bolig vil være omfattet af ordningen, hvis den i BBR den 1. januar 2022 var registre-

ret med en af de omfattede varmekilder (og de øvrige betingelser er opfyldt), også selv

om de faktiske forhold ikke svarede til registreringen, men ejeren af ejendommen ikke

havde indmeldt rettelsen til BBR. Hvor der i et sådant tilfælde er udbetalt engangstilskud,

vil der således ikke være tale om et uberettiget modtaget

beløb”.

Kilde:

Bemærkninger til forslag til lov om varmecheck.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Udmøntning af varmechecken

30. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastlagde skæringsdatoer for de 7 valgte

datakilder. Vores gennemgang viser, at ministeriet vurderede risiciene for skærings-

datoerne for de 7 datakilder, og at ministeriet havde en række overvejelser om risiko-

en ved særligt 2 af datakilderne. Det drejede sig om valget af indkomståret 2020 samt

forbrugsgrænsen og tidspunktet for elforbruget. Ministeriet overvejede i den forbindel-

se skæringsdatoernes betydning for udvælgelsen af den tiltænkte målgruppe.

31. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvejede at

anvende indkomståret 2021 frem for 2020 for at bruge så aktuelle data som muligt.

Skattestyrelsen oplyste, at data for indkomståret 2021 ville kunne trækkes den 5. juli

2022, mens data for indkomståret 2020 var tilgængelige, da lov om varmecheck blev

vedtaget. Ministeriet fravalgte at anvende indkomståret 2021, fordi det ville betyde, at

varmechecken tidligst kunne udbetales i oktober 2022, dvs. med en forsinkelse på 2

måneder. Ministeriet afdækkede ikke, i hvilket omfang et senere indkomstår ville have

reduceret risikoen for, at der blev identificeret husstande, som ikke var berettigede til

varmechecken. Ministeriet har i bemærkningerne til forslag til lov om varmecheck op-

lyst betydningen af valget af indkomstår, jf. boks 3.

Boks 3

Lovbemærkninger om indkomstår

”Forslaget

betyder, at det er indkomstforholdene i indkomståret 2020, der lægges til

grund, også selv om personerne i husstanden eventuelt er gået væsentligt op eller ned i

indkomst efter indkomståret 2020”.

Kilde:

Bemærkninger til forslag til lov om varmecheck.

32. Vores gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastlagde

en grænse for elforbruget på mindst 1.500 kWh. Grænsen blev sat til et lavt niveau, da

ministeriet ville sikre, at også mindre boliger, som blev opvarmet med el, blev omfat-

tet. Elforbruget skulle ifølge ministeriet tage afsæt i december måned, da december

lå midt i fyringssæsonen, og husstandene derfor havde oplevet prisstigningerne på de

berettigede varmekilder i den overvejende del af fyringssæsonen. Valget af én må-

ned var også begrundet i, at det dermed var muligt at finde de husstande, som fx hav-

de skiftet til en varmepumpe i 2. halvår 2021 og derfor ville have et højt forbrug på må-

nedsbasis og ikke årsbasis. Ministeriet var opmærksom på, at det kunne betyde, at en

række husstande ikke ville modtage en varmecheck, hvis de havde sparet på elforbru-

get eller var bortrejst.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken |

2.2. Etablering af relevante kontroller

33. Vi har undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sikret, at der er

udført relevante kontroller af den automatiske løsning, efter lov om varmecheck blev

vedtaget. Ved relevante kontroller mener vi kontroller, der sikrer, at den automatiske

løsning har de ønskede funktioner, og at løsningen identificerer de husstande, der er

defineret i loven. Det er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), der har ud-

viklet den automatiske løsning for Energistyrelsen. Derfor har vi undersøgt:

•

om SDFI har udført relevante kontroller af den automatiske løsning

om Energistyrelsen har sikret, at SDFI har udført relevante kontroller.

34. Undersøgelsen viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udført en ræk-

ke relevante kontroller. Ministeriet har dog ikke sikret en tilstrækkelig kontrol af, at be-

regningen af husstandsindkomst er i overensstemmelse med definitionen i lov om var-

mecheck.

SDFI’s kontroller af den automatiske løsning

35. Undersøgelsen viser, at SDFI har udført en række relevante kontroller af den auto-

matiske løsning. SDFI har kontrolleret de enkelte datasæt i forbindelse med modtagel-

se og indlæsning. SDFI har også udført kontroller i forbindelse med samkøring og ud-

søgning af data. Endelig har SDFI udført kontroller i forbindelse med udbetalingen af

varmechecken.

36. Vores gennemgang viser, at SDFI har kontrolleret, at hvert datasæt, som SDFI har

modtaget og indlæst, var komplet. SDFI’s kontrol bestod af en dialog med dataejeren

og en kontrol af antallet af dataposter i hvert datasæt. SDFI har også foretaget en stik-

prøvekontrol for at undersøge, om CPR-datasættet og plandatasættet var korrekte.

Vores gennemgang viser, at SDFI har udført kontroller af samkøringen af de forskelli-

ge registre, kontroller ved udsøgningen af data og kontroller ved udbetalingen af var-

mechecken. SDFI anvendte en ekstern testmanager, som besluttede, hvilke kontroller

der skulle etableres, og som sikrede, at kontrollerne blev bestået, og at resultaterne

blev afrapporteret. Kontrollerne blev beskrevet i testrapporter, der er blevet samlet i

en metodebeskrivelse og afrapporteret til datataskforcen. Metodebeskrivelsen er

desuden blevet gennemgået på et møde på direktionsniveau mellem Energistyrelsen

og SDFI.

37. Kontrollen har på ét område, nemlig beregningen af husstandsindkomst, ikke væ-

ret tilstrækkelig. Energistyrelsen har i maj 2023 oplyst, at styrelsen i forbindelse med

ansøgningsrunden blev opmærksom på, at husstandsindkomsten er beregnet forkert.

Ifølge lov om varmecheck opgøres husstandsindkomsten som personlig indkomst til-

lagt positiv nettokapitalindkomst. Fejlen skyldes, at der i beregningen også indgår ne-

gativ nettokapitalindkomst.

Testmanager

En testmanager er en ekstern

konsulent, der har ansvaret for

kontroller under udviklingen af

en it-løsning. Ansvaret består

bl.a. i:

•

at planlægge, hvilke kontrol-

ler der skal gennemføres for

at sikre, at løsningen virker

•

at koordinere gennemførel-

sen af de planlagte kontrol-

ler

•

at sikre, at kontrollerne er

foretaget korrekt.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Udmøntning af varmechecken

Energistyrelsens sikring af SDFI’s kontroller

38. Undersøgelsen viser, at Energistyrelsen har sikret, at SDFI har udført en række re-

levante kontroller af den automatiske løsning. Kontrollen har på ét område, nemlig be-

regningen af husstandsindkomst, ikke været tilstrækkelig. Det er ministeriets vurde-

ring, at der på den baggrund er udbetalt ca. 83 mio. kr. til ca. 13.800 husstande, hvor

den samlede hustandsstandsindkomst lå over den lovfastsatte grænse for husstands-

indkomst.

Complianceanalyse

En complianceanalyse er en

analyse af, om fx et projekt

overholder loven. Energisty-

relsen har foretaget en vurde-

ring af, om

SDFI’s udvikling af

den automatiske løsning er i

overensstemmelse med gæl-

dende lovgivning, og hvilke ri-

sici der har været i forbindelse

med udviklingen af løsningen.

39. Energistyrelsen har vurderet

SDFI’s kontroller på 2 forskellige måder. For det før-

ste har Energistyrelsen fulgt udviklingen af den automatiske løsning via møder i data-

taskforcen og i styregruppen. For det andet har Energistyrelsen udarbejdet en com-

plianceanalyse.

40. Vores gennemgang viser, at Energistyrelsen og SDFI deltog i en datataskforce og

i en styregruppe under udviklingen af den automatiske løsning og ved udbetalingen af

varmechecken. I datataskforcen har Energistyrelsen fulgt udviklingen af den automa-

tiske løsning og gennemgået SDFI’s metodebeskrivelse og testrapporter. Indholdet

og omfanget af testrapporterne er også blevet diskuteret på en workshop med Ener-

gistyrelsen og SDFI. Endelig er metodebeskrivelserne og testrapporterne blevet god-

kendt af Energistyrelsen.

I de tilfælde, hvor SDFI har været i tvivl om de metodiske valg, har Energistyrelsen i re-

gi af datataskforcen og styregruppen vurderet, hvilke valg der stemte overens med

de kriterier for den automatiske løsning, der er beskrevet i lov om varmecheck. Ener-

gistyrelsen har også vurderet, hvilke kontroller SDFI kunne foretage uden at bryde lo-

ven. Boks 4 viser et eksempel på en kontrol, som ikke ville være relevant at etablere,

da det ikke ville have ændret på, at varmechecken blev udbetalt.

Boks 4

Eksempel på en kontrol, som ikke ville være relevant at etable-

re, da det ikke ville have ændret på, at varmechecken blev ud-

betalt

Det fremgår af lov om varmecheck, at det er informationen i registerdata, der afgør, om

en husstand er berettiget til en varmecheck. Det vil sige, at de identificerede husstande

har ret til en varmecheck

–

også selv om deres oplysninger i BBR er forkerte.

Formuleringen i loven betyder, at det vil være overflødigt for SDFI at etablere en kontrol

af, om de boliger

–

fx kollegier

–

der blev udsøgt til varmechecken, var registreret korrekt

i BBR. Det ville nemlig være i strid med loven, hvis varmechecken kun blev udbetalt til

husstande, hvor oplysningerne i BBR var korrekte.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken |

41. Energistyrelsen udarbejdede en complianceanalyse af arbejdet med den automa-

tiske løsning, inden varmechecken blev udbetalt. Energistyrelsen vurderede i analy-

sen, at SDFI’s metodebeskrivelser i forbindelse med indhentning af data og kontroller

af datakvalitet var forsvarlige. Som en del af analysen bad Energistyrelsen Deloitte om

en revisionsmæssig gennemgang

af bl.a. SDFI’s datametodebeskrivelser. Deloitte kon-

kluderede, at SDFI’s metoder var anvendelige til formålet, og at gennemgangen ikke

gav anledning til observationer eller anbefalinger.

42. Rigsrevisionen kan konstatere, at fejlen i beregningen af husstandsindkomst ikke

er blevet opdaget i forbindelse med datataskforcens møder, gennemgangen af meto-

debeskrivelsen på et møde på direktionsniveau mellem Energistyrelsen og SDFI, Ener-

gistyrelsens complianceanalyse eller ved Deloittes revisionsmæssige gennemgang.

Energistyrelsen og SDFI har udarbejdet en redegørelse for de uberettigede udbeta-

linger af varmecheck, herunder en beskrivelse af årsagerne til, at fejlen kunne opstå.

Det fremgår af redegørelsen, at ansvaret for fejlen er delt mellem Energistyrelsen og

SDFI. Det fremgår videre, at Energistyrelsen undersøger Deloittes rolle og ansvar, og

at der er påbegyndt en dialog med Deloitte herom.

43. Der er i lov om varmecheck og i bemærkningerne til forslag til lov om varmecheck

beskrevet en række kontroller, som henholdsvis SDFI og ATP har ansvaret for at ud-

føre under udviklingen af den automatiske løsning og ved udbetalingen af varme-

checken, jf. boks 5.

Boks 5

Lovbemærkninger om kontroller

”Stk.

3. Inden udbetaling foretages, kontrollerer Arbejdsmarkedets Tillægspension i Det

Centrale Personregister (CPR), om den berettigede er afgået ved døden.

I forbindelse med udsøgningen og samkøringen af de enkelte datakilder foretages kon-

troller af databehandlingen og selve registrene. Styrelsen for Dataforsyning og Effek tivi-

serings kontrol består af et tjek af data i forbindelse med modtagelse og indlæsning samt

i forbindelse med udsøgningen. Eksempler herpå er tjek af antal dataposter i forbindelse

med indlæsningen eller et tjek af, om den beregnede husstandsindkomst er ekstraordi-

nært høj i forbindelse med samkøringen. I forbindelse med udbetalingen foretager Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension kontrol af, at det enkelte personnummer ikke har fået

udbetalt et engangstilskud før. I forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 11

foretages kontrol af, at der ikke tidligere er udbetalt et engangstilskud til en person fra

den pågældende husstand.

Det vil blive kontrolleret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i forbindelse

med udsøgningen, om en berettiget person er afgået ved døden, og desuden af Arbejds-

markedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til §

13, stk. 3”.

Note: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering skiftede navn til Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur den 7. juni 2022.

Kilde:

Bemærkninger til forslag til lov om varmecheck.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Udmøntning af varmechecken

Vores gennemgang viser, at Energistyrelsen har sikret, at alle de beskrevne kontroller

er blevet udført.

2.3. Omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte

målgruppe

44. Vores afdækning af omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe

er baseret på Energistyrelsens analyse ”Udbetaling af varmecheck 2022”

fra februar

2023. Vi har gennemgået analysen for at afklare, om analysen er dækkende i forhold

til at opgøre omfanget af udbetalinger, der skyldes fejl eller mangler i data.

Energistyrelsen har undersøgt omfanget af udbetalinger, som har været juridisk beret-

tigede, men hvor udbetalingen skyldtes fejl eller mangler i data. Udbetalingerne var så-

ledes ikke uberettigede i lovens forstand. Det skyldes, at retten til at modtage varme-

checken hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold, jf. lov om var-

mecheck. Derfor vil de pågældende modtagere af varmechecken heller ikke blive på-

lagt at betale varmechecken tilbage.

45. Rigsrevisionen vurderer, at Energistyrelsens analyse er dækkende. Energistyrel-

sen har i analysen estimeret et øvre skøn for omfanget af udbetalinger uden for den til-

tænkte målgruppe på baggrund af fejl eller mangler i data til 10.700 husstande ud af

ca. 411.000 identificerede husstande til en varmecheck. Det svarer til en udbetaling

på ca. 64 mio. kr. Hertil kommer de ca. 83 mio. kr., der er udbetalt uberettiget.

46. Energistyrelsen har vurderet, at naturgas er den varmekilde, hvor der er størst ri-

siko for fejlregistreringer. Husstande med naturgas er samtidig den største gruppe af

modtagere af varmechecken. Energistyrelsen har beregnet andelen af fejlregistrerin-

ger for naturgas i BBR. Beregningen er baseret på, at Vurderingsstyrelsen har samkørt

forbrugsdata for fjernvarme med alle parcelhuse, som er registreret med naturgas i

BBR. Dermed bliver det afdækket, om husstandens varmekilde er fjernvarme, selv om

husstanden har registreret naturgas som varmekilde. Beregningen opgør andelen af

fejlregistreringer til 1,9

Energistyrelsen har på baggrund af en vurdering fra Vurde-

ringsstyrelsen antaget, at andelen af fejlregistreringer var den samme for andre bolig-

typer med naturgas.

Energistyrelsen har ikke kunnet foretage en tilsvarende beregning af andelen af fejl-

registreringer for de resterende varmekilder, dvs. fjernvarme, elvarme og blokvarme.

Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen på undersøgelsestidspunktet ikke havde komplet-

te forbrugsdata for disse varmekilder, og dermed ville metodeusikkerhederne ved da-

takoblingen mellem forbrugsdata og stamdata blive for store.

Estimeringen af andelen af fejlregistreringer var derfor baseret på en risikovurdering

af, om fejlregistreringerne var lavere end, svarede til eller var højere end fejlregistrerin-

gerne for naturgas. Energistyrelsen har for fjernvarme med en gasandel på mere end

65 % antaget, at risikoen var lav, fordi husstandene ikke udskifter varmekilden, da

fjernvarme i de senere år har været en billigere varmekilde. For elvarme var risikoen

meget lav, fordi husstandene har en økonomisk interesse i, at varmekilden står korrekt

registreret i BBR, da det kan give en afgiftsreduktion. Desuden har Energistyrelsen sik-

ret, at husstande er registreret med el både i BBR og hos Energinet. For blokvarme

Forbrugsdata

Vurderingsstyrelsen modtager

forbrugsdata om forskellige

varmekilder fra forsyningssel-

skaberne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Udmøntning af varmechecken |

forsynet af gas var risikoen på niveau med naturgas, da de samme risici gør sig gæl-

dende her. Rigsrevisionen vurderer, at Energistyrelsens antagelser er velbegrundede.

Tabel 3 viser resultatet af Energistyrelsens vurderinger.

Tabel 3

Risiko, fejlrate og husstande med fejlregistreringer fordelt på varmekilde

Varmekilde

pr. 1. januar 2022

Individuelle gasfyr

Fjernvarme med en gas-

andel på mere end 65 %

eller områder baseret på

kombinationer af el og

gas med tilsvarende

gennemsnitlige prisstig-

ninger

Elvarme som primær

varmekilde med et vist

minimumforbrug af el

Blokvarme forsynet af

gas

Antal identificerede

husstande

251.331

100.107

Vurderet risiko

for fejl i data

Moderat

Lav

Skønnes at være

under 1,9 %

Estimeret fejlrate

for varmekilde

1,9

1,0

Estimeret antal

husstande med

fejlregistreringer

4.800

1.000

38.299

Meget lav

Skønnes at være

tæt på 0 %

Moderat

Skønnes at være

på niveau med

estimatet for naturgas

Moderat

0,5

200

21.469

1,9

400

I alt

411.206

1,6

6.400

Antallet af identificerede husstande, som fremgår af denne tabel, er lidt højrere end antallet af husstande, som fik udbetalt en varmecheck, jf. tabel 1.

Forskellen skyldes, at det i nogle tilfælde ikke var muligt at udbetale varmechecken, da den ældste i husstanden ikke havde en NemKonto eller var

død, inden udbetalingen kunne finde sted.

Risikoen er vurderet i forhold til den estimerede fejlrate for husstande, som er registreret med naturgas i BBR.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Energistyrelsens

analyse ”Udbetaling af varmecheck 2022”.

Det fremgår af tabel 3, at Energistyrelsen vurderer, at det samlede estimat for fejlregi-

streringer blandt modtagere af varmechecken for de 4 varmekilder udgør ca. 6.400

husstande.

47. Vores gennemgang viser, at Energistyrelsen også har undersøgt, hvor mange der

modtog en varmecheck på baggrund af en skønnet årsindkomst. Energistyrelsen vur-

derer, at maks. 4.256 husstande kan have modtaget en varmecheck på baggrund af

en skønnet årsindkomst. Det vides ikke, hvor mange af disse husstande der i virkelig-

heden havde en højere husstandsindkomst end 650.000 kr. i 2020.

Energistyrelsen har dermed opgjort et samlet estimat for udbetalinger uden for den til-

tænkte målgruppe på baggrund af fejl eller mangler i data på mellem 6.400 og 10.700

(6.400 + 4.256) husstande ud af ca. 411.000 identificerede husstande, svarende til

mellem 1,6 % og 2,6 %. Det svarer til en udbetaling på mellem ca. 38 mio. kr. og ca. 64

mio. kr. De 10.700 husstande er et øvre skøn, fordi det antages, at en del af de 4.256

husstande med en skønnet årsindkomst vil ligge under indkomstgrænsen, når deres

årsopgørelse er afsluttet. Derudover kan der være et overlap mellem estimaterne for

Skønnet årsindkomst

Personer i husstanden, der

manglede en årsopgørelse for

2020 den 1. april 2022, fik fast-

sat en skønnet indkomst ud

fra kontanthjælpsindsatsen.

Indkomsten blev sat til

140.000 kr. for personer, der

den 1. januar 2022 var fyldt 30

år, til 90.000 kr. for personer,

der den 1. januar 2022 var fyldt

18 år, men endnu ikke var fyldt

30 år, og til 0 kr. for personer,

der den 1. januar 2022 endnu

ikke var fyldt 18 år.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Statsrevisorernes anmodning

| Udmøntning af varmechecken

varmekilder og årsindkomst. Det vil sige, at en modtager af varmechecken både kan

have en fejlregistreret varmekilde og have fået en skønnet årsindkomst.

48. Vores gennemgang viser, at Energistyrelsen ikke har kunnet udtage stikprøver el-

ler yderligere samkøringer af registre, fordi styrelsen ikke har haft hjemmel til det. Det

skyldes, at en lovlig behandling af personoplysninger forudsætter en behandlingshjem-

mel, jf. databeskyttelsesforordningen. Rigsrevisionen har ikke grund til at antage, at

analysens samlede resultat ville være markant anderledes, hvis Energistyrelsen hav-

de udtaget stikprøver eller foretaget yderligere samkøring af registre.

49. Energistyrelsens analyse belyser ikke antallet af berettigede modtagere af varme-

checken, der ikke fik en varmecheck. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har op-

lyst, at årsagen er, at Energistyrelsen åbnede for en ansøgningsrunde den 14. marts

2023, hvor husstande, som mente, at de var berettigede til at modtage en varme-

check, men som ikke havde modtaget en varmecheck i august 2022, kunne ansøge

herom. Energistyrelsen har oplyst, at antallet af ansøgere var ca. 34.500 den 10. maj

2023.

Rigsrevisionen, den 22. maj 2023

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dokumenterede overvejelser om, hvilke risici løsningen

med automatisk udsøgning indebærer, og hvilke andre digitale datakilder har der været overvejet?

Har Energistyrelsen etableret relevante kontroller i forbindelse med den automatiske udsøgning?

Hvor stort er omfanget af ”fejludbetalinger”, dvs. uberettigede udbetalinger af tilskud eller mang-

lende udbetaling af tilskud til berettigede modtagere?

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.1.

Afsnit 2.2.

Afsnit 2.3.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet har haft en tilfredsstillende udmøntning af varmechecken. Derfor har vi undersøgt

følgende:

Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dokumenteret risiciene ved den valg-

te løsning og overvejet andre datakilder?

•

Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sikret, at der er udført relevante kon-

troller af den automatiske løsning?

•

Hvad er omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe?

•

I undersøgelsen indgår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, herun-

der Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI).

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af Statsrevisorernes anmodning fra sep-

tember 2022.

Undersøgelsen omfatter perioden 1. januar 2022 - 10. maj 2023. I perioden januar-au-

gust 2022 blev forslag til lov om varmecheck udarbejdet, og varmechecken udbetalt.

Energistyrelsen offentliggjorde i februar 2023 en undersøgelse om udbetalingen af

varmechecken, og styrelsen åbnede en ansøgningsrunde den 14. marts 2023. Ansøg-

ningsfristen udløb den 10. maj 2023.

Undersøgelsen er primært baseret på dokumenter fra Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets departement, Energistyrelsen og SDFI. Analysen af omfanget af udbeta-

linger uden for den tiltænkte målgruppe er baseret på Energistyrelsens analyse heraf.

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets departement, Energistyrelsen, SDFI og Vurderingsstyrelsen.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

udkast til forslag til lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og var-

mekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022

(lovforslag nr. L 158 af 1. april 2022) og den endelige lov (lov nr.445 af 12. april 2022)

sager fra regeringsudvalg

notater udarbejdet af Energistyrelsen

dagsordener til og referater fra styregruppen, datataskforcen og jurataskforcen

svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, samrådsspørgsmål og

samråd

korrespondancer fra og mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departe-

ment, Energistyrelsen, SDFI, Energinet, Evida, Erhvervsstyrelsen, Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP) og Skattestyrelsen

SDFI’s metodebeskrivelser

for modtagelse af hvert datasæt og kontroller i forbin-

delse med indlæsningen af data

SDFI’s testrapporter

Deloittes revisionsmæssige gennemgang af SDFI’s metodebeskrivelser og finan-

sielle risici og Deloittes revisionsmæssige gennemgang af

ATP’s finansielle risici

Energistyrelsens complianceanalyse, risikovurdering af metode og forretnings-

gange

Energistyrelsens analyse ”Udbetaling af varmecheck 2022” (februar 2022)

Energistyrelsen

og SDFI’s

redegørelse for forkerte udbetalinger af varmecheck

(14. maj 2023).

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at besvare undersøgelsens

revisionskriterier.

Afsnit 2.1. Dokumentation af risiciene ved den valgte løsning og over-

vejelser om andre datakilder

I afsnit 2.1 har vi undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumen-

teret risiciene ved den valgte løsning og har overvejet andre datakilder, før lov om var-

mecheck blev vedtaget.

Afsnittet er baseret på en gennemgang af sager, notater og mailkorrespondancer fra

og mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, Energistyrelsen,

SDFI, Energinet, Evida, Erhvervsstyrelsen, ATP og Skattestyrelsen. Derudover har vi

gennemgået materiale til og referater fra styregruppemøderne og taskforcemøderne,

svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og samråd om varmechecken.

Vi har undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret for-

dele og ulemper, herunder om det på et overordnet niveau er kvantificeret, hvilke risici

der var ved den automatiske løsning frem for andre løsninger. Vores revisionskriterie

for denne del af analysen er baseret på bemærkningerne til forslag til lov om varme-

check.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

| Metodisk tilgang

Vi har også undersøgt, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har haft et over-

blik over mulige datakilder og har dokumenteret til- og fravalg af datakilderne, herun-

der afdækket risici ved de enkelte datakilder, datakildernes skæringsdato og samkø-

ring af registre og udbetaling. Vores revisionskriterie for denne del af analysen er in-

spireret

af Digitaliseringsstyrelsens ”Vejledning til deklaration af datasæt med kerne-

dimensioner” fra september 2021, der har fokus på 4 kvalitetsdimensioner:

•

komplethed, dvs. at data er fuldstændige og har en høj dækningsgrad

korrekthed, dvs. at data er blevet valideret

aktualitet, dvs. at data er blevet opdateret

genbrugelighed, dvs. at data kan bruges til andre formål, end hvad de oprindeligt

var tiltænkt.

Vi har lagt vægt på, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har været opmærksom

på disse 4 kvalitetsdimensioner i arbejdet med at identificere datakilder.

Afsnit 2.2. Etablering af relevante kontroller

I afsnit 2.2 har vi undersøgt, om Energistyrelsen har etableret relevante kontroller af

den automatiske løsning, efter lov om varmecheck blev vedtaget.

Ved relevante kontroller mener vi kontroller, der sikrer, at den automatiske løsning har

de ønskede funktioner, og at løsningen identificerer de husstande, der er defineret i lo-

ven. I analysen har vi særligt lagt vægt på kontroller i forbindelse med modtagelse og

indlæsning af data og kontroller i forbindelse med identificering og samkøring af data.

Afsnittet er baseret på en gennemgang

af SDFI’s

metodebeskrivelser og testrapporter,

Energistyrelsens complianceanalyse, Deloittes

gennemgang af SDFI’s metodebeskri-

velser samt dagsordener, referater og beslutningsnotater fra datataskforcen og styre-

gruppen. Hertil kommer Energistyrelsen

og SDFI’s

redegørelse for forkerte udbetalin-

ger af varmecheck fra 14. maj 2023.

Vi har undersøgt, om SDFI har gennemført relevante kontroller af den automatiske løs-

ning. Vores revisionskriterie for denne del af analysen er inspireret af Digitaliserings-

styrelsens

”Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner” fra septem-

ber 2021, der har fokus på de 4 kvalitetsdimensioner. Vi har lagt vægt på, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet har været opmærksom på kvalitetsdimensionerne

komplethed

korrekthed

i arbejdet med at modtage og indlæse data. Vi har ikke

lagt vægt på

aktualitet,

da det fremgår af lov om varmecheck, at identificeringen af

berettigede husstande skal foretages på baggrund af de data, der er til stede i hvert

gen-

brugelighed,

da denne kvalitetsdimension blev undersøgt, inden udviklingen af den

automatiske løsning begyndte.

Vi har desuden undersøgt, om Energistyrelsen har sikret, at SDFI har udført relevante

kontroller. Vores revisionskriterie for denne del af analysen er baseret på Digitalise-

ringsstyrelsens ”Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner” fra sep-

tember 2021. Vores revisionskriterie er også baseret på bemærkningerne til forslag til

lov om varmecheck. Her har vi lagt vægt på, at Energistyrelsen har sikret, at de kon-

troller, der står beskrevet i lovbemærkningerne, også er blevet udført.

Statsrevisorerne beretning SB18/2022 - Bilag 1: Beretning om varmechecken

Metodisk tilgang |

Afsnit 2.3. Omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe

I afsnit 2.3 har vi gennemgået

Energistyrelsens analyse ”Udbetaling af varmecheck

2022” fra februar 2023. Vi har gennemgået analysen for at afklare, om analysen er

dækkende.

Vi har undersøgt, hvordan Energistyrelsen har estimeret antallet af fejlregistreringer i

BBR for de 4 varmekilder. Vi har også undersøgt, hvordan Energistyrelsen har estime-

ret, hvor mange husstande der modtog en varmecheck på grund af en skønnet årsind-

komst for 2020 som følge af en manglende årsopgørelse for 2020 på skæringsdatoen

1. april 2022, der er fastsat i lov om varmecheck.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).