Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 16 6
Offentligt
2718484_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.
16/2022 om ministeriernes administration af betalingskort i perioden
2015-2022
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 16/2022 om statens administration af
betalingskort i perioden 2015-2022 har givet anledning til. Nedenfor rede-
gør jeg for den del af beretningen, som omhandler Erhvervsministeriet.
Jeg noterer med tilfredshed, at statsrevisorerne konkluderer, at administra-
tionen af betalingskort har været i overensstemmelse med reglerne i perio-
den 2015-2022.
Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at der i undersøgelsesperioden ikke
har været nogen erhvervsminister, som har haft et betalingskort, og at Er-
hvervsministeriet er det ministerium, der har udstedt tredje flest betalings-
kort i forhold til antal ansatte. På Erhvervsministeriets område foretages
der mange arbejdsrelaterede rejser, hvilket også afspejles i antallet af ud-
stedte betalingskort.
Jeg noterer også, at Rigsrevisionen har konkluderet, at det ikke er tilfreds-
stillende, at ministerierne ikke altid instruerer ministre og ansatte i korrekt
brug af betalingskort. Det fremgår ikke af beretningen, om kritikken om-
fatter Erhvervsministeriet.
Som følge af Rigsrevisionens undersøgelse vil Erhvervsministeriet imid-
lertid iværksætte en gennemgang af bemyndigelseserklæringer på minister-
området i 2023 med henblik på at undersøge, om disse i tilstrækkelig grad
instruerer ansatte i korrekt brug af betalingskortet.
Jeg tager således beretningen til efterretning.
Erhvervsministeriet har fremsendt en kopi af denne redegørelse til Rigsre-
visionen.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov