Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 16 4
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13614
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
www.skm.dk
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger om ministeriernes administration af betalingskort
i perioden 2015-2022
Statsrevisorerne har den 25. april 2023 bedt mig redegøre for de foranstaltninger og over-
vejelser, som beretning 16/2022 om ministeriernes administration af betalingskort i perio-
den 2015-2022 og Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til.
I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner samt Statsreviso-
rernes bemærkninger til beretningen.
Jeg vil indledningsvis benytte lejligheden til at kvittere for et konstruktivt beretningsfor-
løb, hvor der har været en god løbende dialog med Rigsrevisionen.
Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Statsrevisorerne finder, at ministerierne generelt
har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i
undersøgelsesperioden, og at der ikke udtales kritik af Skatteministeriet. Jeg kan i denne
forbindelse oplyse, at Skatteministeriet siden 2020 har haft et øget fokus på nedbringelse
af antallet af firmakreditkort. Ministeriet har desuden foretaget en justering af kreditgræn-
serne på de enkelte firmakreditkort og indført en systematisk halvårlig gennemgang af ak-
tuelle og historiske tal for firmakreditkort samt anvendelsen af de enkelte firmakreditkort,
der sikrer løbende styring og overvågning af, hvem der har firmakreditkort, og hvorledes
de anvendes.
Det er vigtigt for Skatteministeriet, at ministeriets interne retningslinjer og praksis er i
overensstemmelse med kravene i betalingskortcirkulæret og reglerne i bekendtgørelse om
statens regnskabsvæsen mv. Der vil derfor også fremover være stor opmærksomhed på at
minimere fejl i brugen af firmakreditkort og fastholde en høj grad af regelefterlevelse i mi-
nisteriet.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Jeppe Bruus