Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 16 3
Offentligt
Transportministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget Christiansborg
1240 København K
16. maj 2023
2022-5362
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Redegørelse vedrørende beretning nr. 16/2022 om mini-
steriernes administration af betalingskort i perioden
2015-2022
Statsrevisorerne har i brev af 25. april 2023 anmodet om en rede-
gørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisio-
nens beretning nr. 16/2022 om ministeriernes administration af
betalingskort i perioden 2015-2022 giver anledning til.
Jeg vil naturligvis tilsikre, at der tages initiativer til at øge opmærk-
somheden på, at betalingskort skal anvendes korrekt i Transport-
ministeriet.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at ministeriet allerede har gen-
nemført en række initiativer for at styrke ministeriets fokus på ad-
ministrationen af betalingskort.
Beretningen og Rigsrevisionens konklusioner har bl.a. været drøf-
tet på møder i ministeriets fora for økonomi- og regnskabschefer.
Ministeriets institutioner er desuden anmodet om at have øget op-
mærksomhed på, at alle ansatte med et udstedt betalingskort er in-
strueret i korrekt brug af betalingskortet.
Jeg hæfter mig ved, at Transportministeriet har en forholdsvis lav
andel af ansatte med betalingskort. Ministeriet har alligevel taget
initiativ til endnu engang at indskærpe, at ministeriets institutio-
ner skal minimere brugen af betalingskort mest muligt og alene
udstede betalingskort til medarbejdere med et særligt tjenstligt be-
hov.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i beret-
ningen har fremhævet et konkret forhold på ministerområdet.