Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 15 4
Offentligt
2736768_0001.png
August 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Miljøministeriets og
Forsvarsministeriets
indsats mod PFAS
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
2736768_0002.png
2.. 3.
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 15/2022 om Miljø-
ministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS
Miljøministerens redegørelse af 22. juni 2023
Forsvarsministerens redegørelse af 27. juni 2023
27. juli 2023
RN 711/23
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat
eller vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens
konklusioner. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer
adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevi-
sionens beretning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
Konklusion
§
§ 18, stk. 4-notat
Miljøministeren oplyser, at ministeren ser med stor alvor på de rejste kritikpunkter.
Der er tale om fejl og mangler, som skal rettes op så hurtigt som muligt. Forsvarsmini-
steren oplyser, at ministeren tager den rejste kritik alvorligt.
Miljøministeren har indskærpet over for KL, at kommunerne skal føre tilsyn med, at
vandforsyningerne udfører de påkrævede tests for PFAS i drikkevandet. Miljøministe-
riet har desuden øget overvågningen af den kemiske tilstand i vandløb. Rigsrevisionen
finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at disse dele af sagen kan afsluttes.
Forsvarsministeriet har identificeret og sender PFAS-holdige skumvæsker af ældre da-
to til destruktion. Ministeriet har desuden ændret procedurerne for orienteringen af de
kommunale tilsynsmyndigheder, så kommunerne straks orienteres, når der konstate-
res en PFAS-forurening. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer,
at disse dele af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Miljøministeriets udarbejdelse af et administrationsgrundlag for et risikobaseret til-
syn
Miljøministeriets opdatering af administrationsgrundlaget for import af affald til
bortskaffelse
Miljøministeriets opdatering af en vejledning om udledning af PFOS og ministeriets
etablering af en ny praksis for overvågning af PFAS fra affaldsdepoter
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
2
Miljøministeriets arbejde med at afklare, om kravene til udledning af de mest pro-
blematiske PFAS-stoffer i spildevand kan strammes yderligere
Forsvarsministeriet arbejde med at sikre spildevandstilladelser til den aktuelle ak-
tivitet på ministeriets brandøvelsespladser
Forsvarsministeriets screening af de forpagtede arealer for PFAS-forurening.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i april 2023 en beretning om Miljøministeriets og Forsvarsmi-
nisteriets indsats mod PFAS i perioden 2007-2021.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de Miljøministeriets og
Forsvarsministeriets indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Indsatsen havde været
så utilstrækkelig og langsommelig, at miljøet og danskernes sundhed havde været ud-
sat for en unødig risiko.
Statsrevisorerne fandt, at Miljøministeriets indsats for at kontrollere og overvåge samt
Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS og mi-
nisteriets håndtering af forureninger havde været helt utilstrækkelig.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Miljøministeriets risikobaserede tilsyn
6. Statsrevisorerne kritiserede, at Miljøministeriet først havde ført tilsyn med PFOS
7 år efter, at PFOS generelt blev forbudt, og først havde ført tilsyn med anvendelse af
brandskum 10 år efter, at det blev forbudt.
Det fremgik af beretningen, at Miljøministeriet ikke havde baseret sit tilsyn med PFOS
på en dokumenteret risikovurdering.
7. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsen vil udarbejde et administrationsgrundlag
for et risikobaseret tilsyn. Ministeren oplyser desuden, at Miljøstyrelsen vil prioritere
tilsynet med de regulerede PFAS-stoffer.
8. Rigsrevisionen vil følge Miljøministeriets udarbejdelse af et administrationsgrundlag
for et risikobaseret tilsyn.
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
3
Miljøministeriets sagsbehandling af import af affald med PFOS til
bortskaffelse
9. Det fremgik af beretningen, at Miljøstyrelsens sagsbehandling af import af affald
med PFOS til bortskaffelse på en virksomhed ikke var sket på et sikkert grundlag.
10. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsen er ved at gennemgå sin praksis for be-
handling af sager vedrørende import af affald til bortskaffelse. Styrelsen forventes at
have et opdateret administrationsgrundlag på plads i sommeren 2023.
11. Rigsrevisionen vil følge Miljøministeriets arbejde hermed.
Miljøministeriets krav til overvågning af PFAS fra affaldsdepoter
12. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at Miljøstyrelsen ikke havde fastsat
krav om, at affaldsdepoter skulle analyseres for PFAS.
13. Miljøministeren oplyser, at affaldsdepoter er et eksempel på et område, hvor Miljø-
styrelsen skulle have været mere opmærksom og sat tidligere ind. Ministeren oplyser,
at Miljøministeriet er ved at opdatere en vejledning med vejledende værdier for udled-
ning af PFOS fra affaldsdepoter, og at det også undersøges, om yderligere PFAS-stof-
fer kan inkluderes.
Miljøministeren oplyser videre, at Miljøstyrelsen har igangsat en ny praksis for overvåg-
ning af PFAS fra affaldsdepoter.
14. Rigsrevisionen vil følge Miljøministeriets initiativer.
Miljøministeriets overvågning af drikkevand, overfladevand og spilde-
vand
15. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at Miljøministeriet ikke havde gjort
brug af de muligheder for overvågning af PFAS i drikkevand, overfladevand og spilde-
vand, som lovgivningen giver.
Drikkevand
16. Det fremgik af beretningen, at 75 % af de danske vandværker havde testet for
PFAS i perioden 2015-2021. Det betød, at 772 vandværker ikke havde testet for PFAS
i perioden. Det fremgik videre, at Miljøministeriet i 2022 havde stillet krav om, at vand-
værker skulle have testet deres drikkevand for 4 PFAS senest den 1. marts 2023.
17. Miljøministeren oplyser, at Miljøministeriet i maj 2023 har indført krav om tests for
10 nye PFAS i drikkevandet, så vandforsyningerne skal kontrollere for i alt 22 PFAS-
stoffer. Ministeren oplyser desuden, at det ikke er i orden, hvis der er vandforsyninger,
som ikke får testet for stofferne. Ministeren har drøftet dette med KL på et møde om
kommunernes tilsynspligt og har indskærpet, at der skal rettes op på dette. KL har ori-
enteret ministeren om, at KL har kontaktet kommunerne og bedt dem om at følge op
over for de vandforsyninger, som ikke har indberettet kontrol af de påkrævede PFAS-
stoffer.
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
4
18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at miljøministeren har indskærpet over
for KL, at kommunerne skal føre tilsyn med, at vandforsyningerne udfører de påkræ-
vede tests for PFAS-stoffer i drikkevandet. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,
at denne del af sagen kan afsluttes.
Overfladevand
19. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at den kemiske tilstand for 99 % af
de danske vandløb var ukendt.
Det fremgik af beretningen, at Miljøministeriet kendte den kemiske tilstand for ca. 200
km vandløb, og at ministeriet ville overvåge 1.000 km vandløb til brug for de kommen-
de vandmiljøplaner for perioden 2021-2027.
20. Miljøministeren oplyser, at Miljøministeriet har øget overvågningen i perioden 2021-
2023. Overvågningen skal sikre viden om tilstanden i de vandområder, hvor ministe-
riet ikke måler for miljøfarlige stoffer. Overvågningen skal på sigt også bidrage til, at vi
ikke har områder i Danmark, som er i en ukendt kemisk tilstand.
21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet har øget overvågnin-
gen af den kemiske tilstand i vandløb. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at
denne del af sagen kan afsluttes.
Spildevand
22. Det fremgik af beretningen, at Miljøministeriet ikke havde reageret på, at kommu-
nerne ikke havde stillet krav til renseanlægs udledninger af PFOS indtil 2021. Det frem-
gik videre af beretningen, at ministeriet i en bekendtgørelse havde stillet krav til kom-
munale miljømyndigheder om, at de skulle fastsætte vilkår i tilladelser til renseanlæg,
der sikrede, at udledninger af PFOS ikke overskred grænseværdien.
23.
Miljøministeren oplyser, at Miljøministeriet i samarbejde med ”Partnerskab for mil-
jøfarlige stoffer” vil se på, om kravene til udledning af de mest problematiske miljøfar-
lige stoffer, herunder de mest problematiske PFAS, kan strammes yderligere.
24. Rigsrevisionen vil følge Miljøministeriets arbejde med at afklare dette.
Forsvarsministeriets brug af brandskum med PFOS
25. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at der var indikationer på, at For-
svarsministeriet havde lagret brandskum med PFOS 11 år efter, at det var blevet for-
budt.
26. Forsvarsministeren oplyser, at der i november 2022 blev igangsat et arbejde med
at identificere eventuelle PFAS-holdige skumvæsker af ældre dato, eller hvor der kun-
ne være tvivl om indhold, fordi der manglede en mærkning på Forsvarets lagre. Dette
arbejde er nu afsluttet, og alle identificerede væsker sendes til destruktion.
27. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har identificeret
og sender PFAS-holdige skumvæsker af ældre dato til destruktion. Rigsrevisionen vur-
derer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen bemærker
desuden, at ministeriet generelt arbejder på at udfase PFAS-holdigt brandskum.
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
5
Forsvarsministeriets spildevandstilladelser
28. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at Forsvarsministeriet ikke kunne
dokumentere, at ministeriet havde lovpligtige tilladelser til spildevandsudledning på
42 ud af 47 brandøvelsesområder.
29. Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2021 igang-
satte et arbejde med at skabe overblik over ministeriets miljøgodkendelsespligtige ak-
tiviteter samt tilhørende miljøgodkendelser og spildevandstilladelser. Rigsrevisionens
kritik har imidlertid givet ministeren anledning til at indskærpe over for Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse, at arbejdet med at indhente de manglende spildevandstil-
ladelser skal prioriteres højt. Det er ministerens forventning, at Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse inden årets udgang vil have sendt ansøgninger om spildevandstilla-
delser til kommunerne. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil efterfølgende også
sikre, at alle øvrige spildevandstilladelser er gældende og opdaterede.
30. Rigsrevisionen vil følge Forsvarsministeriets arbejde med at sikre spildevandstil-
ladelser til den aktuelle aktivitet på ministeriets brandøvelsespladser.
Forsvarsministeriets orientering af kommuner og forpagtere
31. Statsrevisorerne påtalte, at Forsvarsministeriet ikke straks havde underrettet kom-
munale myndigheder om forurening med PFAS. I gennemsnit var de kommunale myn-
digheder først blevet orienteret 11 måneder efter, at forureningen blev konstateret.
Ministeriet havde heller ikke i tide orienteret forpagtere af ministeriets arealer om ri-
sikoen for PFAS-forurening. Dette var i gennemsnit først sket 4 år efter, at en under-
søgelsesrapport var blevet udarbejdet.
Kommuner
32. Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ændret
procedurerne for orientering af de kommunale tilsynsmyndigheder, så kommunerne
orienteres straks, når der konstateres en PFAS-forurening.
33. Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets initiativ tilfredsstillende og vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Forpagtere
34. Forsvarsministeren oplyser, at ministeren i april 2023 traf beslutning om et midler-
tidigt ophør af alle forpagtningsaftaler om afgræsning og hø til foder ud fra et forsigtig-
hedsprincip.
Forsvarsministeren oplyser desuden, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har
iværksat screeningsundersøgelser med bistand fra en ekstern rådgiver for at teste
græsset og dyrenes drikkevand for PFAS-forurening på de pågældende arealer.
Forsvarsministeren oplyser, at Statsrevisorerne vil blive orienteret om resultaterne af
PFAS-screeningerne af de forpagtede arealer.
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
6
Forsvarsministeren oplyser endvidere, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i maj
2023 har tilbudt forpagterne at genindtræde i aftalerne på nye, særlige vilkår og ved
at underskrive en tillægsaftale. Den nye aftale forbyder fx forpagtere med græssende
kvæg og får at omsætte dyrenes kød og mælk til fødevarer og at bruge hø til foder, før
der foreligger et resultat af de igangsatte PFAS-screeninger.
35. Rigsrevisionen vil følge resultatet af Forsvarsministeriets screening af de forpagte-
de arealer for PFAS-forurening.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. juli 2023
2736768_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Miljøministeriets
og Forsvarsmini-
steriets indsats
mod PFAS
(nr.
15/2022)
24-04-2023
Minister-
redegørelser:
Miljøministeren:
22-06-2023
Forsvars-
ministeren:
27-06-2023
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
04-05-2023
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
26-04-2023
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
24-05-2023
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
25-05-2023