Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 3: Forsvarsministerens redegørelse af 27. juni 2023

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 15 3
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Ministerredegørelse vedr. beretning om Miljøministeriets og

Forsvarsministeriets indsats mod PFAS

Dato:

27. juni 2023

TFMC

2023/003877

547553

Ingen

Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning 15/2022 om Miljø-

ministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS.

Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg tager den rejste kritik

af Forsvarsministeriets indsats mod PFAS alvorligt. PFAS er et alvorligt

samfundsproblem med få kendte og afprøvede løsninger. Internationale

eksperter peger på, at PFAS-problematikken har et omfang, hvor vi er

nødt til at erkende, at oprensning ikke er realistisk. Fokus må derfor

rettes på håndtering af de forureninger, der udgør den største risiko og

i nødvendigt omfang forhindre eksponering.

Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, er der flere kendte kilder

til forurening med PFAS. Udledning af PFAS fra brandskum er én af disse,

men PFAS-forurening kan også stamme fra andre kilder som affald og

industrispildevand.

I lighed med de kommunale og øvrige statslige brandberedskaber har

Forsvarsministeriet i mange år lovligt anvendt PFAS-holdigt brandskum

på grund af dets unikke egenskaber.

Forsvarsministeriet har siden 2013 arbejdet på at skabe et overblik over

Forsvarsministeriets PFAS-forureninger og bidraget til videndeling på

området – både nationalt og internationalt. Forsvarsministeriet har også

i 2021 igangsat et arbejde med at udfase PFAS-holdigt brandskum i kon-

cernen – selvom det fortsat er lovligt at anvende – og erstatte det med

PFAS-frit brandskum.

Jeg vil i det følgende uddybe Forsvarsministeriets indsats og redegøre

for de foranstaltninger og initiativer, som den rejste kritik i beretningen

giver anledning til.

Lagring af PFOS-holdigt brandskum og manglende spildevandstilladelser

Jeg har noteret, at Rigsrevisionen i beretningen kritiserer Forsvarsmini-

steriet for ikke at kunne dokumentere tilladelser til udledning af spilde-

vand fra brandøvelsespladser på 42 områder.

Rigsrevisionen bemærker derudover, at der er klare indikationer på, at

Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS efter, at det blev

forbudt.

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Side 1 af 4

Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 3: Forsvarsministerens redegørelse af 27. juni 2023

Jeg har fået oplyst, at der i 2021 blev igangsat et arbejde i Forsvarsmi-

nisteriets Ejendomsstyrelse med at skabe overblik over Forsvarsministe-

riets miljøgodkendelsespligtige aktiviteter og tilhørende miljøgodkendel-

ser samt spildevandstilladelser.

Rigsrevisionens kritik har imidlertid givet mig anledning til at indskærpe

over for Ejendomsstyrelsen, at arbejdet med indhentning af de mang-

lende spildevandstilladelser skal prioriteres højt. Det er således min for-

ventning, at Ejendomsstyrelsen inden årets udgang vil have indleveret

ansøgninger om spildevandstilladelser på den nuværende aktivitet for de

nævnte brandøvelsespladser til kommunernes sagsbehandling. Ejen-

domsstyrelsen vil efterfølgende også sikre, at alle øvrige spildevandstil-

ladelser er gældende og opdaterede i forhold til eksisterende aktiviteter.

Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der i november 2022 i regi af sty-

regruppen for Forsvarsministeriets grønne indsats blev truffet beslutning

om at igangsætte et arbejde med at identificere eventuelle PFAS-holdige

skumvæsker af ældre dato, eller hvor der kan være tvivl om indhold/op-

rindelse ved manglende eller mistet mærkning på koncernens lagre.

Dette arbejde er nu afsluttet på koncernens mere end 600 etablissemen-

ter, og alle identificerede væsker sendes til destruktion.

Manglende rettidig orientering af kommuner og forpagtere

Jeg har noteret, at Rigsrevisionen i beretningen kritiserer Forsvarsmini-

steriet for ikke at have orienteret kommunale miljømyndigheder om for-

urening med PFAS på ministeriets arealer, straks forureningerne blev

konstateret.

Derudover kritiserer Rigsrevisionen, at forpagtere af Forsvarsministeri-

ets arealer ikke er blevet orienteret hurtigt nok.

Jeg kan oplyse, at Ejendomsstyrelsen har ændret procedurerne, således

at alle kommunale tilsynsmyndigheder straks orienteres, når der kon-

stateres en PFAS-forurening.

Forsvarsministeriet arbejder ud fra en samlet plan for kortlægning og

undersøgelse af nuværende og tidligere brandøvelsespladser. Tilgangen

i arbejdet har været at prioritere de brandøvelsespladser, hvor der er

eller har været den største aktivitet og dermed også den største risiko

for forurening. Således vil den samlede plan forholde sig til samtlige 82

brandøvelsespladser.

Jeg har fået oplyst, at 49 af de indrapporterede 82 brandøvelsespladser

indtil videre er undersøgt. I gruppen af de 49 brandøvelsespladser indgår

de øvelsespladser, hvor Ejendomsstyrelsen vurderer, at der er størst ri-

siko for PFAS-forurening, herunder for drikkevand og overfladevand. De

resterende 33 brandøvelsespladser undersøges jf. planen med afsæt i

samme risikobaserede tilgang.

Forsvarsministeriet er jf. jordforureningsloven alene forpligtet til at gen-

nemføre såkaldte V1-kortlægninger af arealerne, hvilket er en admini-

Sagsnr.: 2023/003877

Dok.nr.: 547553

Side 2 af 4

Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 3: Forsvarsministerens redegørelse af 27. juni 2023

strativ kortlægning af mulige forureninger. Forsvarsministeriets Ejen-

domsstyrelse har imidlertid som led i ministeriets strategier på det

grønne område valgt at gennemføre mere tilbundsgående miljøundersø-

gelser af arealerne. Disse undersøgelser er foretaget frivilligt. Ejendoms-

styrelsen har i den forbindelse prioriteret at få et overblik over den en-

kelte forurening inden kontakten til kommunen.

Ejendomsstyrelsens praksis har således været, at meddelelse af konsta-

terede forureninger er sket ved fremsendelse af en kvalitetssikret un-

dersøgelsesrapport til kommunerne. Det er også årsagen til, at der ifølge

Rigsrevisionens oplysninger kan være gået op til i gennemsnit 11 måne-

der, fra en forurening er opdaget, til at kommunerne er orienteret.

Det er selvsagt vigtigt, at kommunerne bliver orienteret rettidigt, da de

som tilsynsmyndigheder afgør, hvorvidt en forurening udgør en akut

sundhedsrisiko, og om der er behov for udstedelse af et undersøgelses-

eller afværge/oprensningspåbud.

Erfaringerne med afværge- og oprensningsteknikker på PFAS-forurenin-

ger er både nationalt og internationalt dog meget begrænsede. I 2021

tilbød Forsvarsministeriet derfor at stille arealer til rådighed for afprøv-

ning af afværge- og oprensningsteknikker på PFAS-forureninger.

Forsvarsministeriets tilbud er fortsat gældende, og Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse indgår fortsat gerne i dialog med miljømyndigheder og

branchen om erfaringer og muligheder.

Som en del af Forsvarsministeriets grønne handleplan 2021-2025 fra

maj 2021 – under punktet ’Fokus på bedre vandkvalitet’ – er det også

besluttet at iværksætte et pilotprojekt til test af afværgemetoder over

for PFAS-forureninger i grundvand. Projektet forventes gennemført i Ka-

rup og iværksat i 2024. Erfaringerne med pilotprojektet vil tilsvarende

blive delt med relevante interessenter.

I forhold til kritikken af hastigheden i orienteringen af forpagterne af

ministeriets arealer har Ejendomsstyrelsen oplyst, at alle forpagtere blev

orienteret i oktober 2021 om risikoen for PFAS-forurening. Det skete i

forlængelse af Korsør-sagen, hvor det blev kendt, at PFAS-forurening

kunne optages i græs og overføres fra kvæg til mennesker. Korsør-sagen

ændrede således generelt ved risikoopfattelsen af PFAS-forurening på

arealer med græssende dyr, der kan indgå i produktion af fødevare.

Forpagterne fik ved denne lejlighed mulighed for vederlagsfrit at opsige

deres aftaler med Forsvarsministeriet.

Som jeg tidligere har orienteret Folketinget om, traf jeg i relation til for-

pagtningsaftalerne den 24. april 2023 beslutning om et midlertidigt op-

hør af alle aftaler med afgræsning og høslæt ud fra et forsigtighedsprin-

cip. Beslutningen blev truffet som følge af Fødevarestyrelsens præcise-

ring af, at ansvaret som foderproducent ligger ved bortforpagteren.

Sagsnr.: 2023/003877

Dok.nr.: 547553

Side 3 af 4

Statsrevisorerne beretning SB15/2022 - Bilag 3: Forsvarsministerens redegørelse af 27. juni 2023

Da Forsvarsministeriet endnu ikke havde haft mulighed for at undersøge

de pågældende arealer for mulig PFAS-forurening, fandt jeg det nødven-

digt midlertidigt at annullere aftalerne.

Ud over dialogen med relevante myndigheder har Ejendomsstyrelsen

iværksat screeningsundersøgelser med bistand fra ekstern rådgiver for

at teste græsset og dyrenes drikkevand på de pågældende arealer for

PFAS-forurening. Det er forventningen, at Ejendomsstyrelsen har et

overblik over PFAS-situationen på de berørte arealer i løbet af juli måned

– med undtagelse af arealerne ved Flyvestation Skrydstrup, hvor der er

behov for lidt længere tid på grund af et utilstrækkeligt prøvemateriale.

Resultaterne vil blive drøftet med Fødevarestyrelsen og forpagterne. Det

skal i den forbindelse afklares, om Ejendomsstyrelsen kan leve op til

forpligtelserne som foderproducent ved fortsat bortforpagtning.

Statsrevisorerne vil blive orienteret om denne afklaring sammen med

resultaterne af PFAS-screeningerne af de forpagtede arealer.

Den 19. maj 2023 har Ejendomsstyrelsen tilbudt forpagterne at genind-

træde i aftalerne på nye særlige vilkår ved underskrivelse af en allonge,

der eksempelvis forbyder forpagtere med græssende kvæg og får at om-

sætte dyrenes kød og mælk til fødevarer – og høslæt til foder – før der

foreligger et resultat af de igangsatte PFAS-screeninger.

For forpagtninger med heste og/eller geder gælder det ifølge Fødevare-

styrelsen, at disse dyr kan afgræsse arealer, der er forurenet med PFAS,

uden at det udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Fødevarestyrelsen

har således ikke fastsat indikatorværdier for heste og geder, da der ikke

er fastsat grænseværdier for PFAS i kød fra disse dyr.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at der i november 2022 på et møde i

Forsvarsministeriets styregruppe for den grønne indsats blev gjort status

på indstillingspunkterne i rapporten

’Udfasning af PFAS-holdigt skumvæ-

ske i Forsvarsministeriets koncern’

fra juli 2021.

Styregruppen behandlede spørgsmålet igen den 14. juni 2023, og jeg er

oplyst om, at der fortsat arbejdes på en endelig udfasning af PFAS-hol-

digt brandskum, og at det p.t. er forventningen, at brugen heraf kan

ophøre helt i midten af 2024.

Kopi af denne redegørelse sendes til Rigsrevisionen til orientering.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Sagsnr.: 2023/003877

Dok.nr.: 547553

Side 4 af 4