Statsrevisorerne beretning SB13/2022

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 13 3
Offentligt

August 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

kontrol med lægers

honorarafregning

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

2.. 3.

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 13/2022 om kontrol med

lægers honorarafregning

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 27. juni 2023

27. juli 2023

RN 410/23

1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som indenrigs- og sundheds-

ministeren og regionerne vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærknin-

ger og beretningens konklusioner. Dette sker med henblik på at vurdere, om Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets og regionernes initiativer adresserer den kritik, der

fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Konklusion

§ 18, stk. 4-notat

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at det er vigtigt, at kontrollen med praktise-

rende lægers honorarafregning er så effektiv som overhovedet muligt. Ministeren er

derfor enig med Statsrevisorerne i, at regionerne skal have de rette rammer for at kun-

ne udføre en effektiv kontrol. Ministeren hæfter sig samtidig ved, at regionerne har mu-

lighed for at forbedre både førkontrollen og efterkontrollen med praktiserende lægers

honorarafregning inden for de nuværende rammer.

Indenrigs- og sundhedsministeren anerkender, at der er behov for, at kontrollen med

praktiserende lægers honorarafregning forbedres. Ministeren har derfor en forventning

om, at regionerne vil adressere Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik og således

styrke både førkontrollen og efterkontrollen. Ministeren har igangsat et arbejde med

henblik på at afdække, om lovgivningen kan indrettes på en måde, der kan forbedre re-

gionernes muligheder for at udføre en effektiv kontrol med praktiserende lægers hono-

rarafregning. Regionerne finder overordnet, at kritikken er berettiget, og at kontrollen

med praktiserende lægers honorarafregning bør styrkes.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

regionernes arbejde med at udbygge de valideringsregler, der anvendes i førkontrol-

len, herunder regionernes arbejde med at udarbejde vejledninger, der understøtter

afregninger, som forudsætter skønsmæssige vurderinger

regionernes arbejde med at sikre en efterkontrol med praktiserende lægers honorar-

afregning, som er baseret på risiko og væsentlighed, herunder regionernes arbejde

med at anvende egne data til at målrette kontrollen

Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at skabe mere hensigtsmæssige

rammer for regionernes kontrol med praktiserende læger.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i marts 2023 en beretning om kontrol med lægers honoraraf-

regning. Beretningen handlede om regionernes kontrol med praktiserende lægers ho-

norarafregning. Regionerne modtager hvert år ca. 60 mio. regninger fra lægerne. I 2021

udbetalte regionerne ca. 9 mia. kr. til lægerne.

Afregningssystem

Afregningssystem er et it-sy-

stem, der understøtter regio-

nernes udbetaling og kontrol

af honorarer.

Førkontrol

En kontrol, der udføres før ud-

betalingen af honoraret. Den-

ne kontrol kan enten være

manuel eller automatiseret.

Efterkontrol

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at re-

gionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke havde ført en effektiv kontrol med prakti-

serende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 havde

styrket førkontrollen, var der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssy-

stemet, så det gøres mere finmasket. Statsrevisorerne fandt det tilsvarende utilfreds-

stillende, at ingen af regionerne havde en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væ-

sentlighed. Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger

er fejlbehæftede.

Statsrevisorerne bemærkede, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling van-

skeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at modtage

patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen.

Statsrevisorerne fandt det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren

–

trods

kendskabet til problemstillingerne siden 2012

–

ikke har sikret hensigtsmæssige ram-

mer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.

En kontrol, der udføres efter

udbetalingen af honoraret.

Det kan fx være en kontrol af

ydelsens berettigelse.

II. Gennemgang af ministerens redegørelse

Regionernes førkontrol med praktiserende lægers honorarafregning

6. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at mange afregninger fortsat kræver manuel be-

handling og skønsmæssige vurderinger, som der kun er fastsat begrænsede kriterier

for.

Overenskomst mellem

Regionernes Lønnings-

og Takstnævn og Prak-

tiserende Lægers Organi-

sation

Overenskomsten fastsætter

bl.a. krav til indholdet af en be-

stemt sundhedsydelse, stør-

relsen af honoraret for en gi-

ven sundhedsydelse, og hvor

ofte ydelsen må afholdes.

7. Det fremgik af beretningen, at en effektiv førkontrol først og fremmest skal sikre, at

regninger, der ikke lever op til overenskomstens krav, bliver afvist inden udbetaling.

I de tilfælde, hvor systemet ikke automatisk kan kontrollere, om regningen stemmer

overens med overenskomstaftalen, er der behov for at foretage en manuel, skøns-

mæssig vurdering.

8. Indenrigs- og sundhedsministeren er enig i, at regionerne frem til medio 2021 ikke

har haft et tilstrækkeligt effektivt afregningssystem. Ministeren forventer, at regioner-

ne løbende vil forbedre og optimere afregningssystemet, og at alle regioner vil arbej-

de for at systematisere og forbedre førkontrollen i de situationer, hvor der skal fore-

tages en skønsmæssig vurdering.

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser på baggrund af regionsrådenes udtalelser,

at regionerne har påbegyndt et tværregionalt arbejde. Arbejdet har til formål at har-

monisere og udbygge valideringsreglerne i afregningssystemet for at sikre en bedre

og mere ensrettet førkontrol på tværs af regionerne. Ministeren oplyser, at regioner-

ne i følge Region Syddanmark i fællesskab arbejder på at udarbejde vejledninger til

de afregninger, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at Indenrigs-og Sundhedsministeriet vil

følge udviklingen i regionernes videre arbejde med at forbedre førkontrollen med reg-

ninger fra almen praksis.

9. Rigsrevisionen finder det positivt, at regionerne har påbegyndt et tværregionalt ar-

bejde, som skal udbygge valideringsreglerne i afregningssystemet i førkontrollen.

Rigsrevisionen vil følge regionernes arbejde, herunder arbejdet med at udarbejde vej-

ledninger, der understøtter afregninger, som forudsætter en skønsmæssig vurdering.

Regionernes efterkontrol med praktiserende lægers honorarafregning

Valideringsregler

Valideringsregler er en række

krav, som er indkodet i afreg-

ningssystemet, og som alle

regninger bliver holdt op imod.

10. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har an-

vendt egne data om bl.a. lægernes afregningsmønstre til at målrette kontrollen.

11. Det fremgik af beretningen, at en effektiv efterkontrol skal sikre, at de regninger,

hvor risikoen for fejl er størst og væsentligst, bliver kontrolleret. Det fremgik desuden

af beretningen, at regionerne bør udvælge kontrolsager ud fra en systematisk og do-

kumenteret risikovurdering af, hvor lægerne kan lave fejl i afregningen, og at vurde-

ringen bør trække på de mange data, som regionerne har om tidligere afregninger.

12. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at regionerne har mulighed for at ud-

føre en mere effektiv efterkontrol inden for regionernes nuværende rammer, og at en

mere målrettet kontrol vil betyde, at regionerne kan anvende resurserne mere effek-

tivt.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser på baggrund af regionsrådenes udtalelser,

at regionerne har igangsat et tværregionalt arbejde med henblik på at udarbejde et

princippapir og en fælles regional forståelse af risiko og væsentlighed i forbindelse

med kontrol og opfølgning i praksissektoren.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at ministeren imødeser regionernes arbej-

de med at skabe en effektiv efterkontrol, der i højere grad tilrettelægges ud fra risiko

og væsentlighed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil følge regionernes videre ar-

bejde tæt.

13. Rigsrevisionen vil følge regionernes arbejde med at sikre en efterkontrol med prak-

tiserende lægers honorarafregning, som er baseret på risiko og væsentlighed, herun-

der regionernes arbejde med at anvende egne data til at målrette kontrollen.

Praksissektor

Praksissektoren består af pri-

vatpraktiserende leverandø-

rer af sundhedsydelser til bor-

gere, fx praktiserende læger,

speciallæger, fysioterapeuter

og psykologer.

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

Rammerne for regionernes kontrol med honorarafregningen

Rammerne for regioner-

nes kontrol

Rammerne for regionernes

kontrol fastsættes gennem

lovgivning og i overenskom-

ster. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har ansvaret for de

lovgivningsmæssige rammer

for udlevering af patienternes

helbredsoplysninger i forbin-

delse med kontrollen. Over-

enskomsterne fastsætter de

specifikke honorarer og krav

til lægerne. Overenskomster-

ne forhandles mellem Regio-

nernes Lønnings- og Takst-

nævn og Praktiserende Læ-

gers Organisation.

Regionernes samarbejds-

udvalg og Landssamar-

bejdsudvalget

14. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at da regionerne ikke er direkte aftagere, er det

vanskeligt for regionerne at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om læ-

gens honorar modsvarer den modtagne ydelse. Sundhedsloven giver derfor regioner-

ne mulighed for at indhente patientjournaler hos lægen til brug for kontrollen, men læ-

gen kan afvise at udlevere patientjournalerne og kan modsætte sig et tilbagebetalings-

krav. I disse tilfælde skal sagen afgøres

–

i enighed

–

af regionens samarbejdsudvalg,

hvor der er ligelig repræsentation fra regioner og praksissektorens organisationer,

hvorfra sagen kan gå videre til Landssamarbejdsudvalget.

15. Det fremgår af regionsrådenes udtalelser, at den nuværende lovgivningsmæssige

ramme udgør en barriere for at kunne udføre en tilstrækkelig effektiv kontrol. Regio-

nerne fremhæver i den forbindelse, at det er nødvendigt, at regionernes muligheder

for at føre kontrol styrkes gennem relevant lovgivning, herunder særligt regionernes

mulighed for at kræve dokumentation i form af patientjournaler til brug for kontrollen

med praktiserende lægers honorarafregning.

16. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at det er vigtigt, at regionerne har de

rette lovgivningsmæssige rammer til at kunne udøve en effektiv kontrol med praktise-

rende lægers honorarafregning. Ministeren anerkender Statsrevisorernes bemærk-

ning om, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer i sundhedsloven isoleret set

og i nogle tilfælde kan vanskeliggøre regionernes mulighed for at indhente dokumen-

tation hos den praktiserende læge i form af patientjournaler.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at det på nuværende tidspunkt er uvist, om

en ændring af reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger i sundhedsloven vil

være den rette løsning for at styrke rammerne for regionernes kontrol. Ministeren er

dog åben for at afsøge mulighederne for at justere lovgivningen med henblik på at for-

bedre rammerne for regionernes kontrol. Indenrigs- og sundhedsministeren vil inddra-

ge regionerne, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation i arbejdet med

at afdække, om lovgivningen kan indrettes på en måde, der kan forbedre regionernes

muligheder for at udføre en effektiv kontrol med de praktiserende læger.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at det er vigtigt, at en potentiel lovændring

tager højde for både behovet for at føre kontrol med brugen af offentlige midler og

hensynet til at beskytte de følsomme oplysninger, som borgere deler med deres læge

i et fortroligt rum. Bliver lægerne forpligtede til at udlevere patientjournaler til brug for

kontrol med honorarafregning, vil lægerne fortsat skulle undtage oplysninger, som de

vurderer er irrelevante for kontrol med afregningen. Lægerne vil derfor ikke i alle tilfæl-

de kunne sende de fulde journalnotater til regionen med henblik på afregningskontrol.

Regionernes samarbejdsud-

valg har til formål at styrke

samarbejdet mellem regioner-

ne og Praktiserende Lægers

Organisation. Udvalget består

af lige dele repræsentanter fra

regionerne og Praktiserende

Lægers Organisation. Samar-

bejdsudvalgssystemet er op-

delt i 2 instanser, der består af

5 regionale samarbejdsudvalg

og ét landssamarbejdsudvalg.

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

17. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at anbefalingerne fra den nedsatte

sundhedsstrukturkommission b.la. også skal omfatte organisering og styring af almen

praksis. Ministeren oplyser, at potentielle løsninger for en bedre kontrol med prakti-

serende lægers honorarafregning også skal ses i sammenhæng med eventuelle kom-

mende anbefalinger og beslutninger på området.

18. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser videre, at Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation i 2021 aftalte at nedsætte et eks-

ternt honorarstrukturråd, som skulle komme med forslag til en ny honorarstruktur for

almen praksis. Honorarstrukturrådet kom med sine anbefalinger i maj 2023. Honorar-

strukturrådet foreslår, at parterne overvejer, om de organisatoriske rammer for sank-

tionering skal fastholdes, og om det kunne være hensigtsmæssigt at justere samarbej-

det, så regionsrådsmedlemmerne får det endelige beslutningsansvar for sanktioner

over for praktiserende læger, der overtræder overenskomsten. Honorarstrukturrådets

anbefalinger skal indgå i de kommende overenskomstforhandlinger om almen praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil via regeringens plads i Regionernes Lønnings-

og Takstnævn nøje følge med i, at overenskomstens parter finder acceptable løsnin-

ger, som støtter regionernes muligheder for opfølgning og kontrol med afregningerne.

19. Rigsrevisionen vil følge Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at skabe

mere hensigtsmæssige rammer for regionernes kontrol med praktiserende lægers ho-

norarafregning.

Sundhedsstruktur-

kommissionen

Regeringen nedsatte i 2023

en sundhedsstrukturkommis-

sion med eksperter på sund-

hedsområdet. Kommissionen

skal i foråret 2024 fremlægge

et beslutningsgrundlag, der

opstiller og belyser modeller

for den fremtidige organise-

ring af sundhedsvæsenet.

Honorarstrukturråd

Honorarstrukturrådet er et

uafhængigt råd bestående af

eksperter inden for sundheds-

økonomi, praktiserende læger

og medlemmer med erfaring

med den regionale administra-

tion af overenskomsten.

Birgitte Hansen

Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 3:

Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen

Beretning (nr.),

dato for Stats-

revisorernes

mødebehandling

og minister-

redegørelse(r)

Kontrol med lægers

honorarafregning

(nr.

13/2022)

20-03-2023

Minister-

redegørelse:

Indenrigs- og

sundhedsministeren

27-06-2023

Behandlet i

udvalg

Teknisk gennem-

gang ved Stats-

revisorerne og

Rigsrevisionen

Udvalgs-

spørgsmål (nr.)

Indkaldt til

samråd

Statsrevisorerne

har holdt møde

med ministeren

§ 20-spørgsmål

Sundhedsudvalget:

28-03-2023

Finansudvalget:

30-03-2023

Sundhedsudvalget:

20-04-2023

Indenrigs- og

sundhedsministeren:

31-03-2023

(285)

31-03-2023

(286)