Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 13 2
Offentligt
Afdeling:
Praksis
Journal nr.: 22/59222
Dato:
25. april 2023
Udarbejdet af: BSL/TML
E-mail:
Telefon:
2920 1790
Udtalelse fra Region Syddanmark vedrørende Statsrevisorernes
beretning om kontrol med lægers honorarafregning
Baggrund for udtalelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udbedt sig Region Syddanmarks bemærkninger til
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning.
Beretningens hovedkonklusion er, at der samlet set ikke er ført en tilstrækkelig kontrol med
afregningen af honorarer i perioden 2018 – medio 2021. Førkontrollen er blevet bedre siden medio
2021, men der er fortsat potentiale for forbedring. Regionernes efterkontrol er stadig ikke
tilfredsstillende, fordi den ikke har været baseret på risiko og væsentlighed, og fordi regionerne ikke
har anvendt data om afregningsmønstre tilstrækkeligt effektivt til at målrette kontrollen.
Beretningen påpeger endvidere, at regionernes mulighed for at føre en effektiv kontrol begrænses af
de lovgivningsmæssige rammer, idet lovgivningen ikke giver regionerne ret til at kræve
journalmateriale udleveret som dokumentation.
Statsrevisorerne bemærker desuden, at lægerne kan modsætte sig et tilbagebetalingskrav, og at
sagen i så fald skal afgøres – i enighed – af regionens samarbejdsudvalg, hvorfra sagen kan gå videre
til Landssamarbejdsudvalget.
Region Syddanmarks bemærkninger
Overordnede bemærkninger
Region Syddanmark anerkender beretningens overordnede konklusioner.
Der er over de seneste år sket en væsentlig forbedring i regionens kontrol med afregningen, men det
er fortsat muligt at styrke kontrollen yderligere. Det arbejde pågår allerede og vil fortsætte, bl.a. på
baggrund af rapportens anbefalinger.
Der er dog som udgangspunkt fortsat tale om et tillidsbaseret system, idet det ikke er muligt at
kontrollere, at ydelsen har fundet sted i hvert enkelt tilfælde under de nuværende rammer.
Region Syddanmark finder det ligeledes relevant, at der kigges på de lovgivningsmæssige rammer for
kontrollen.
Førkontrol
Regionen bemærker, at Statsrevisorerne anerkender det store kvalitetsløft, der er sket i
kontrolindsatsen efter indførsel af afregningssystemet, LUNA, i 2021.
Der er med indførelsen af LUNA indført væsentligt flere valideringer, som skal sikre, at ydelserne er
honorarværdige, før de udbetales. Dette medfører dels, at der sker færre uberettigede udbetalinger,
Side 1/2