Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 13 2
Offentligt
2729849_0001.png
 
 
 
Indenrigs- og sundhedsministeren
Statsrevisorernes Sekretariat  
Christiansborg,  
1240 København K 
 
Slotsholmsgade 10‐12 
 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
M [email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 27‐06‐2023 
Enhed: NAERSOM 
Sagsbeh.: DEPMSMJ 
Sagsnr.: 2305430 
Dok. nr.: 2720389 
 
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Statsrevisorernes
beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers
honorarafregning
 
 
 
 
1
Generelle bemærkninger 
 
Statsrevisorerne har den 20. marts 2023 afgivet bemærkninger til Rigsrevisionens 
beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning. Statsrevisorerne har 
i brev af 21. marts 2023 bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og 
overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen forholder sig 
både til beretningens indhold og konklusioner såvel som Statsrevisorernes 
bemærkninger. Der er til brug for redegørelsen indhentet udtalelser fra 
regionsrådene, som kommenteres i redegørelsen.  
 
Statsrevisorerne finder, at det er utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 – 
medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers 
honorarafregning. Selv om et nyt afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, 
er der stadig potentiale for at forbedre afregningssystemet. Statsrevisorerne 
bemærker ligeledes, at det er utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv 
efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed.  
 
Det følger af regionsloven § 29 og cirkulære om budget‐ og regnskabssystem for 
regioner (nr. 9711 af 9. august 2019) og reglerne herefter, at det er regionerne, der 
skal foretage de fornødne før‐ og efterkontroller af udbetalingen til f.eks. alment 
praktiserende læger. Det betyder, at regionerne skal sikre, at en ydelse afregnes i 
henhold til det, der er aftalt, og at ydelsen er leveret og svarer til det, der fremgår af 
regningen. Det er regionerne, der er ansvarlige for løbende at observere og påpege, 
hvordan kontrollen kan udføres og forbedres. Der er ikke specifikke regler for, 
hvordan regionerne skal føre kontrol med honorarafregningen til alment 
praktiserende læger. Sundhedsloven giver dog mulighed for, at f.eks. en 
praktiserende læge efter anmodning fra regionen kan udlevere en patientjournal 
eller dele heraf uden patientens samtykke, hvis videregivelsen er nødvendig for, at 
regionen kan gennemføre kontrol med honorarafregning, jf. sundhedslovens § 43, 
stk. 2, nr. 3.  
 
Regionsrådene har bidraget med udtalelser til Statsrevisorernes bemærkninger og 
Rigsrevisionens beretning nr. 13/2022, og de finder overordnet, at kritikken er 
berettiget. Regionsrådene vil tage Statsrevisorernes bemærkninger og 
Rigsrevisionens beretning til efterretning. Regionerne er ligeledes enige i, at 
kontrollen med alment praktiserende lægers honorarafregning bør styrkes.   
 
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
Derudover noterer jeg mig, at Statsrevisorerne finder det bekymrende, at den til 
enhver tid siddende minister for sundhedsområdet – trods kendskabet til 
problemstillingen siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. 
sundhedsloven for regionernes kontrol. Statsrevisorerne bemærker, at regionernes 
kontrol og krav om tilbagebetaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til 
sundhedsloven ikke kan kræve at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for 
kontrollen. 
 
Det er vigtigt, at kontrollen med alment praktiserende lægers honorarafregning er så 
effektiv som overhovedet muligt. Jeg er derfor enig med Statsrevisorerne i, at 
regionerne skal have de rette rammer for at kunne udføre en effektiv kontrol. Jeg 
tager derfor Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning til 
efterretning. Jeg hæfter mig samtidig ved, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen 
finder, at regionerne inden for de nuværende rammer har mulighed for at forbedre 
både før‐ og efterkontrollen med praktiserende lægers honorarafregning. Det er helt 
afgørende, at regionerne som myndighedsansvarlige, jf. regionsloven og cirkulære 
om budget‐ og regnskabssystem udfører en effektiv kontrol.  
 
 
1.1
Statsrevisorernes beretning nr. 17/2011 
 
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen henviser til beretning nr. 17/2011 fra 2012, der 
omhandlede de overordnede rammer for styringen i praksissektoren, og om hvordan 
Finansministeriet, Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet og regionerne skal sikre en 
tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. I beretningen fra 
2012 blev det bemærket, at kontrollen med udgifter i praksissektoren ikke var 
tilfredsstillende, og at rammerne for regionernes kontrol ikke var hensigtsmæssige. 
 
Daværende minister for sundhed og forebyggelse gjorde som svar på kritikken rede 
for, at regionerne ville udvikle et nyt afregningssystem, generelt iværksætte 
initiativer for at styrke kontrolindsatsen og via overenskomstforhandlinger have fokus 
på at øge regionernes kontrolmuligheder.  
 
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i marts 2023 har valgt at 
afslutte beretningen fra 2012, da de har vurderet, at bl.a. Indenrigs‐ og 
Sundhedsministeriets initiativer har været tilfredsstillende og ikke giver anledning til 
yderligere bemærkninger. Rigsrevisionen finder, jf. notat til Statsrevisorerne af 10. 
februar 2016, at Finansministeriet, Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet, og Danske 
Regioners bestræbelser på at ensrette aftalerne på tværs af områderne i 
praksissektoren er tilfredsstillende. Samtidig vurderer Rigsrevisionen, jf. notat til 
Statsrevisorerne af 4. februar 2020, at det er tilfredsstillende, at Finansministeriet og 
Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet har afdækket mulighederne for at ændre 
honorarsystemet  for almen praksis og anvendt viden herfra i overenskomstaftale for 
almen praksis. Eneste udestående punkt i beretningen fra 2012 vedrører kontrollen 
med praktiserende lægers afregning, som behandles i Beretning om kontrol med 
lægers honorarafregning.  
 
 
Side 2
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
2
Konkrete bemærkninger 
 
I nedenstående kommenteres beretningens følgende tre delelementer: 
2.1      Regionernes førkontrol med alment praktiserende lægers honorarafregning 
2.2      Regionernes efterkontrol med alment praktiserende lægers honorarafregning 
2.3      Rammerne for regionernes kontrol med alment praktiserende læger  
           2.3.1   De lovgivningsmæssige rammer for regionernes kontrol 
           2.3.2   De overenskomstmæssige rammer for regionerne kontrol 
 
 
2.1
Regionernes førkontrol med alment praktiserende lægers 
honorarafregning 
 
I beretningen fremgår det, at regionerne som minimum har ”været bekendt med 
manglerne i det gamle afregningssystem, siden Rigsrevisionen påpegede dem i 2012. 
Til trods for enkelte supplerende kontroller har regionerne ikke i tilstrækkelig grad 
kompenseret for de kritiske mangler i det gamle afregningssystem frem til medio 
2021, hvor regionerne tog et nyt og forbedret system i brug.” I forlængelse heraf 
bemærker Statsrevisorerne, at selvom det nye afregningssystem har styrket 
førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, 
så det gøres mere finmasket. Samtidig har Statsrevisorerne hæftet sig ved, at mange 
afregninger fortsat kræver manuel behandling og skønsmæssige vurderinger, som 
der kun er fastsat begrænsede kriterier for. 
 
2.1.1
Regionsrådenes bemærkninger 
Af Regionsrådenes udtalelser fremgår det, at der er påbegyndt et tværregionalt 
arbejde, der har til formål at harmonisere og udbygge de valideringsregler, der 
anvendes i afregningssystemet mhp. at sikre en bedre og mere ensrettet førkontrol 
på tværs af regionerne. Samtidig oplyser Region Syddanmark, at regionerne i 
fællesskab arbejder på at opsætte vejledninger for de afregninger, hvor der skal 
foretages en skønsmæssig vurdering af den enkelte regning.   
 
Region Hovedstaden bemærker, at det øgede antal valideringsregler i forbindelse 
med indførslen af det nye afregningssystem er en nødvendig foranstaltning ift. at 
forebygge fejlafregning og senere store kontrolsager. Region Hovedstaden oplyser 
samtidig, at regionen vil gennemgå lokalaftaler mhp. at sikre relevante 
valideringsregler af ydelserne.   
 
2.1.2
Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger 
Jeg er enig med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i, at regionerne frem til medio 
2021 ikke har haft et tilstrækkeligt effektivt afregningssystem. Det er dog positivt, at 
indførslen af et nyt afregningssystem har betydet, at der sker færre fejludbetalinger.  
Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist 
regninger for yderligere 50 mio. kr. årligt, som før formentligt ville være udbetalt. En 
potentiel besparelse i den størrelsesorden understreger, hvor afgørende det er, at 
regionerne udfører en effektiv førkontrol. Jeg bemærker samtidig, at det fortsat er 
muligt at forbedre afregningssystemet, ligesom regionerne har mulighed for at 
systematisere og forbedre kontrollen i de tilfælde, hvor det kræver en skønsmæssig 
vurdering af den enkelte afregning.  
 
Jeg finder det positivt, at regionerne har igangsat et arbejde, der skal forbedre det 
nye afregningssystem. Det er også min forventning, at regionerne som 
myndighedsansvarlige løbende vil forbedre og optimere afregningssystemet, ligesom 
Side 3
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
det er min forventning, at alle regioner vil arbejde for at systematisere og forbedre 
førkontrollen i de situationer, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering af 
den enkelte afregning. Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet vil derfor følge udviklingen i 
regionernes videre arbejde med at forbedre førkontrollen med regninger fra almen 
praksis. 
 
 
2.2
Regionernes efterkontrol med alment praktiserende lægers 
honorarafregning 
 
Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, ”at ingen af regionerne har tilrettelagt og 
udført en efterkontrol af regninger baseret på en samlet analyse af risiko og 
væsentlighed.” Statsrevisorerne hæfter sig, ligesom Rigsrevisionen, ved, at 
regionernes efterkontrol i undersøgelsesperioden 2018‐2022 ikke har været effektiv, 
bl.a. fordi regionerne ikke i tilstrækkelig grad har anvendt egne data om bl.a. 
afregningsmønstre til at målrette kontrollen.  
 
2.2.1
Regionrådenes bemærkninger 
Af regionrådenes udtalelser fremgår det, at regionerne har igangsat et tværregionalt 
arbejde mhp. at udarbejde et princippapir og en fællesregional forståelse af risiko og 
væsentlighed i forbindelse med kontrol og opfølgning i praksissektoren. Flere 
regioner bemærker, at de har påbegyndt et arbejde inden for den enkelte region ift. 
at få etableret en mere systematisk efterkontrol.  
 
Region Hovedstaden beretter, at regionen siden 2022 har haft en efterkontrol, der i 
høj grad tilrettelægges ud fra risiko og væsentlighed og således målrettes der, hvor 
kontrollen har størst mulig effekt. Region Syddanmark oplyser, at de har brugt det 
nye afregningssystem til at udarbejde de første rapporter om mønstergenkendelse til 
anvendelse i før‐ og efterkontrollen, og at de enkelte regioner vil arbejde videre med 
disse analyser og dele dem på tværs af regionerne. Region Syddanmark har også pr. 
1. april 2022 oprettet en kontrolenhed, der bl.a. har til opgave at analysere 
datamateriale, herunder vurdere potentialet for udvikling af automatisering. 
Derudover nævner Region Nordjylland, at regionen har opnormeret sin 
kontrolgruppe med et årsværk. Region Sjælland oplyser, at de vil styrke 
efterkontrollen gennem systematisk risikostyring ud fra væsentlighed og risiko, og at 
de vil inddrage og dele erfaringer på tværs af regionerne. 
 
2.2.2
Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger 
En mere målrettet kontrol vil betyde, at regionerne både kan anvende ressourcerne 
mere effektivt, ligesom at det i højere grad kun vil være praktiserende læger med 
afvigende eller mistænkelige afregningsmønster, der udtages til kontrol. Samtidig 
fremgår det af Rigsrevisionens beretning, at analyser og vurderinger, der anvendes i 
forbindelse med regionernes efterkontrol, også vil kunne bruges i førkontrollen som 
nye valideringsregler. Dette understreger således behovet for, at regionerne styrker 
efterkontrollen.  
 
Jeg noterer dermed, at regionerne, inden for regionernes nuværende rammer, har 
mulighed for at udføre en mere effektiv efterkontrol.  
 
På baggrund af regionernes udtalelser finder jeg, at regionerne arbejder på at 
forbedre efterkontrollen med afregningerne i almen praksis. Jeg imødeser samtidig 
regionernes igangsatte tværregionale arbejde, der har til formål at skabe en samlet 
forståelse for, hvordan efterkontrollen i højere grad kan tilrettelægges ud fra risiko og 
Side 4
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
væsentlighed. Dette er afgørende for at styrke efterkontrollen, og Indenrigs‐ og 
Sundhedsministeriet vil følge regionernes videre arbejde tæt.  
 
 
2.3
 
2.3.1
Rammerne for regionernes kontrol med alment praktiserende læger 
Lovgivningsmæssige rammer for regionernes kontrol med afregningen af 
honorarer til alment praktiserende læger 
 
Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling 
vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at 
modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen. Samtidig fremgår det af 
beretningen, at alle regioner har oplyst, at adgangen til patientjournaler i 
kontroløjemed er afgørende for deres mulighed for at føre en effektiv kontrol med 
honorarafregningen. 
 
2.3.2
Regionrådenes bemærkninger 
Af regionrådenes redegørelser fremgår det ligeledes, at den nuværende 
lovgivningsmæssige ramme for regionernes kontrol udgør en barriere for at kunne 
udføre en tilstrækkelig effektiv kontrol. Regionerne fremhæver i den forbindelse, at 
det er nødvendigt, at regionernes muligheder for at føre kontrol styrkes gennem 
relevant lovgivning, herunder særligt regionernes mulighed for at kræve 
dokumentation i form af patientjournaler til brug for kontrollen med alment 
praktiserende lægers honorarafregning.  
 
2.3.3
Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger 
Det er vigtigt, at regionerne har de rette lovgivningsmæssige rammer til at kunne 
udøve en effektiv kontrol med alment praktiserende lægers honorarafregning. Jeg 
anerkender Statsrevisorernes bemærkning om, at de nuværende lovgivningsmæssige 
rammer i sundhedsloven isoleret set og i nogle tilfælde kan vanskeliggøre 
regionernes muligheder for at indhente dokumentation hos den praktiserende læge i 
form af patientjournaler.  
 
Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1‐sikrede, skal give 
oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug for planlægning, 
kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, jf. sundhedslovens § 
195, stk. 2. Det skal dog ikke være oplysninger, der gør det muligt at identificere 
patienterne. Oplysningerne, som kan indhentes efter bestemmelsen, kan således 
benyttes til at kontrollere afregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på 
aggregeret niveau. Bestemmelsen blev indført på baggrund af bl.a. Rigsrevisionens 
beretning nr. 17/2011. 
 
Efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 3, har praktiserende læger alene mulighed for, 
men er ikke forpligtede til at videregive patientjournaler i forbindelse med 
regionernes kontrol med honorarafregning. Følsomme oplysninger, der er irrelevante 
for behandlingen af den administrative sag, må ikke videregives. Det betyder, at den 
enkelte læge fra regning til regning skal vurdere, om patientjournalen indeholder 
følsomme oplysninger, der ikke må videregives til regionen i forbindelse med 
kontrollen med afregningen.  
 
Det er desuden vigtigt, at en potentiel lovændring tager højde for både behovet for 
at føre kontrol med brugen af offentlige midler og hensynet til at beskytte de 
følsomme oplysninger, som borgere deler med deres læge i et fortroligt rum. Bliver 
Side 5
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
lægerne forpligtede til at udlevere patientjournaler til brug for kontrol med 
honorarafregning, vil lægen fortsat skulle undtage oplysninger, som lægen vurderer 
er irrelevante for kontrol med regningen. Lægerne vil derfor ikke i alle tilfælde kunne 
sende de fulde journalnotater til regionen med henblik på afregningskontrol.  
 
Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet bemærker, at det på nuværende tidspunkt er 
uvist, om en ændring af reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger i 
sundhedslovens § 43 vil være den rette løsning for at styrke rammerne for 
regionernes kontrol. Jeg er dog åben for at afsøge mulighederne for at justere 
lovgivningen mhp. at forbedre rammerne for regionernes kontrol. Indenrigs‐ og 
Sundhedsministeriet vil på den baggrund indkalde regionerne, Danske Regioner og 
PLO til et dialogmøde, hvor der dels kan drøftes konkrete forslag til indretning af de 
lovgivningsmæssige rammer, og dels hvordan regionerne kan styrke kontrollen inden 
for de nuværende rammer. Jeg kan desuden oplyse, at der er påbegyndt en 
indledende dialog med flere relevante parter. Det er min vurdering, at denne dialog, 
med involvering af de relevante parter, er afgørende for at kunne finde en løsning, 
der vil have den ønskede effekt.  
 
 
2.3.4
Overenskomstmæssige rammer for regionernes kontrol med afregningen 
af honorarer til alment praktiserende læger 
 
Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, er rammerne for regionernes kontrol 
reguleret i både lovgivning og i Overenskomst om almen praksis indgået mellem 
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings‐ og Takstnævn 
(RLTN).  
 
Statsrevisorerne har i beretningen bl.a. hæftet sig ved, at en praktiserende læge har 
mulighed for at modsætte sig et tilbagebetalingskrav fra regionerne, hvis lægen 
mener, at en afregning har været berettiget. Hvis der rejses en sag i det regionale 
samarbejdsudvalg (SU), skal sagen afgøres i enighed blandt ligelig repræsentation fra 
hhv. regionsrådet og kommunerne i regionen samt PLO‐regionalt. Såfremt der ikke 
kan opnås enighed i det regionale samarbejdsudvalg, kan sagen løftes til 
Landssamarbejdsudvalget (LSU), der består af ligelig repræsentation fra RLTN og PLO. 
LSU træffer ligeledes afgørelser i enighed.  
 
2.3.5
Regionsrådenes bemærkninger 
Af Region Nordjyllands udtalelse fremgår det, at det kan være problematisk, at en 
alment praktiserende læge kun kan pålægges at tilbagebetale et honorar, såfremt der 
er enighed i SU/LSU. Region Midtjylland finder det problematisk, at Overenskomst 
om almen praksis har et paritetisk sanktionssystem. Regionen bemærker, at det 
paritetiske system øger sagsbehandlingstiden og regionernes ressourceforbrug, 
ligesom der er stor usikkerhed forbundet med sagernes udfald. Endeligt nævner 
Region Syddanmark, at det paritetiske system i visse tilfælde kan være en barriere 
for, at regionerne kan sikre tilbagebetaling i kontrolsager. 
 
Af beretningen fremgår det derudover, at regionerne har bemærket, at de igennem 
en årrække har peget på upræcise formuleringer i Overenskomsten. Region 
Midtjylland har f.eks. foreslået, at undtagelsesbestemmelser i Overenskomsten 
byttes ud med konkrete beskrivelser, således at regionerne har mulighed for at 
opstille automatiske kontroller i afregningssystemet. Samtidig fremgår det af Region 
Midtjyllands udtalelse, at regionen i de kommende overenskomstforhandlinger vil 
Side 6
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
fokusere på, at parterne formulerer klare honoreringsaftaler, der i højere grad gør 
det muligt for regionerne at foretage en effektiv kontrol.  
 
2.3.6
Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger 
Det bemærkes, at LSU har pligt til at føre effektiv kontrol med udgifterne til 
lægehjælp ydet i henhold til denne overenskomst, jf. Overenskomst om almen praksis 
§ 113, stk. 3. Overenskomsten indeholder ikke deciderede bestemmelser om 
regionernes kontrol med afregning, idet det følger af lov og bekendtgørelse. Hvis en 
region mener at have et krav om tilbagebetaling af et honorar fra en læge, og lægen 
modsætter sig kravet og f.eks. ikke medvirker til at oplyse sagen, må LSU afgøre 
sagen på det foreliggende grundlag. LSU kan samtidig pålægge lægen en sanktion 
efter Overenskomst om almen praksis § 114.  
 
Samtidig fremgår det af Overenskomst om almen praksis § 58, stk. 4, at såfremt en 
læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen f.eks. pålægges 
at betale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen.  
 
Det fremgår af beretningen, at de alment praktiserende læger i langt hovedparten af 
tilfældene tilbagebetaler honorarer, som regionerne vurderer er opkrævet på forkert 
grundlag.  
 
Honorarstrukturråd 
Jeg noterer mig, at overenskomstens parter PLO og RLTN ved indgåelse af 
Forhandlingsaftalen i 2021 aftalte at nedsætte et eksternt Honorarstrukturråd, som 
fik til opgave at komme med forslag til en ny honorarstruktur for almen praksis. 
Rådets medlemmer er udpeget af parterne i fællesskab og repræsenterer både 
regionerne, almen praksis og eksperter inden for sundhedsøkonomi og forskning. 
Rådet afgav deres anbefalinger i maj 2023. 
 
Honorarstrukturrådets forslag har forenkling af Overenskomst om almen praksis som 
omdrejningspunkt. En forenklet honorarmodel vil medføre, at de oplysninger om 
aktivitet i almen praksis, der fremadrettet vil blive registreret i forbindelse med 
afregningen, ikke er så detaljerede som i dag. Rådet bemærker i den forbindelse, at 
det er vigtigt, at en eventuel ændret ramme for opfølgning og kontrol i almen praksis 
fortsat bør indrettes på en sådan måde, at regionerne har mulighed for at leve op til 
deres myndighedsansvar for praksissektoren, herunder adgang til data om kvalitet og 
aktivitet.  
 
Honorarstrukturrådet foreslår, at parterne overvejer, om de organisatoriske rammer 
for sanktionering skal fastholdes. Honorarstrukturrådet foreslår i den sammenhæng 
bl.a., at parterne overvejer, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at justere 
samarbejdet, så regionsrådsmedlemmerne får det endelige beslutningsansvar for 
sanktioner overfor praktiserende læger, der overtræder Overenskomsten.  
 
Honorarstrukturrådets anbefalinger skal indgå i de kommende 
overenskomstforhandlinger om almen praksis. Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet vil 
via regeringens plads i RLTN nøje følge med i, at Overenskomstens parter finder 
acceptable løsninger, som støtter regionernes muligheder for opfølgning og kontrol 
med afregningerne i almen praksis.  
 
Jeg er enig i, at mulighederne for at forenkle Overenskomst om almen praksis bør 
afsøges, og at regionernes muligheder for at føre en effektiv kontrol med afregninger 
Side 7
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
 
samtidig bør styrkes, hvilket bør være et væsentligt element i de næste 
overenskomstforhandlinger.  
 
Kontrolbestemmer i Overenskomst om almen praksis 
Jeg gør opmærksom på, at der i Overenskomst om almen praksis er flere 
bestemmelser, der har til formål at kontrollere aktiviteten og styre økonomien i de 
enkelte lægepraksis. Der blev blandt andet med Overenskomst om almen praksis i 
2014 indført en såkaldt højestegrænse, som lægger et loft over, hvor meget en almen 
praksis kan have i indtægter sammenlignet med klinikkerne i resten af regionen jf. § 
93, stk. 4. 
 
Samtidig indførte parterne ved overenskomstfornyelsen i 2014 i Protokollat om 
anvendelse af sundhedskort ved elektronisk registrering af patienthenvendelse til 
almen lægepraksis, Bilag 16, nr. 3., at når en patient benytter sit sundhedskort ved 
besøg i en lægeklinik, skal lægen foretage en markering på regningen for besøget 
som dokumenterer patientens tilstedeværelse i praksis. Det bemærkes samtidig, at 
Overenskomstens parter i forbindelse med Overenskomsten, der trådte i kraft den 1. 
januar 2022, har udgivet en væsentligt mere detaljeret vejledning i korrekt brug af 
Overenskomstens ydelser, som har til formål at gøre det lettere for både almen 
praksis og regionsadministration at vurdere, om konkrete ydelser er benyttet efter 
hensigten i Overenskomsten.  
 
Digital adgang til oplysninger om konsultationer 
Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet har i samarbejde med regionerne gennem mange 
år arbejdet på at forbedre borgerens muligheder for digital adgang til oplysninger om 
konsultationer og afregninger, da gennemsigtighed er med til at styrke kontrollen 
med korrekte afregninger, om end det aldrig må blive patientens ansvar, at 
afregningen er korrekt. Borgeren har derfor på sundhed.dk mulighed for at få indsigt i 
sine konsultationer hos behandlere, som det offentlige har ydet helt eller delvist 
tilskud til. Der er en vis forsinkelse, før oplysninger om konsultationen vises for 
borgeren.  
 
Samtidig har Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet i regi af Styregruppen for Digital 
Almen Praksis finansieret udarbejdelsen af foranalysen ”Ydelseskvitteringer til 
patienter” i 2022, som har til formål at afsøge fordele og ulemper ved digitale 
ydelseskvitteringer, hvor borgeren i f.eks. appen MinLæge kan få en digital kvittering 
for afregnede ydelser umiddelbart efter afholdt konsultation i almen praksis. Det var 
konklusionen i analysen, at ydelseskvitteringer under en række forudsætninger kan 
give en større åbenhed og gennemsigtighed og formentlig kan have en indirekte 
forebyggelseseffekt i form af, at læger vil være mere påpasselige med bevidst 
fejlafregning, når patienter får besked om de registrerede ydelser. Rapporten er nu 
overgået til videre behandling i partsregi mellem bl.a. PLO og RLTN, og jeg vil følge op 
på mulighederne for at gennemføre initiativet.  
 
Sundhedsstrukturkommissionen 
Regeringen har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde et 
beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering 
af sundhedsvæsnet. Kommissionens anbefalinger om fremtidens struktur skal bl.a. 
omfatte en organisering og styring af almen praksis, der understøtter øget 
patientansvar og styrket opgavevaretagelse, herunder en afvejning af fordele og 
ulemper ved forskellige organisatoriske løsninger. Potentielle løsninger for en bedre 
kontrol med alment praktiserende lægers honorarafregning skal således også ses i 
sammenhæng med evt. kommende anbefalinger og beslutninger på området. 
Side 8
 Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 2:
2729849_0009.png
 
3
Afsluttende bemærkninger
Samlet set understreger Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes 
bemærkninger, at der er behov for, at kontrollen med alment praktiserende lægers 
honorarafregning forbedres. Jeg har derfor en forventning om, at regionerne vil 
adressere Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik og således styrke både før‐ og 
efterkontrollen. Samtidig har jeg igangsat et arbejde og vil inddrage blandt andre 
regionerne, Danske Regioner og PLO mhp. at afdække, om lovgivningen kan indrettes 
på en måde, der kan forbedre regionernes mulighederne for at udføre en effektiv 
kontrol med alment praktiserende læger.  
 
En kopi af dette brev er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen. 
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
 
Side 9