Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 12 7
Offentligt
2691280_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
27. marts 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.
12/2022 om statens brug af interne kompetencer og eksterne konsu-
lenter
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 12/2022 om statens brug af interne kom-
petencer og eksterne konsulenter har givet anledning til. Nedenfor redegør
jeg for den del af beretningen, som omhandler Erhvervsministeriet.
Erhvervsministeriet optræder kun i beretningens første del, hvor Rigsrevi-
sionen undersøger 18 ministeriers strategiske stillingtagen til interne kom-
petencer og eksterne konsulenter. Undersøgelsens revisionskriterier er ba-
seret på Rigsrevisionens tidligere beretninger og på Finansministeriets ret-
ningslinjer for konsulentindkøb.
På baggrund af undersøgelsens første del konkluderer Rigsrevisionen, at
1.) Erhvervsministeriet indgår blandt de 16 ministerier der har taget stilling
til, om der er typer af opgaver, der i højere grad kan løses internt (via in-
terne kompetencer), samt 2.) at Erhvervsministeriet indgår blandt de 15 mi-
nisterier, der kan dokumentere at have taget stilling til, om der er typer af
opgaver, som kræver eksterne konsulenter.
Rigsrevisionen konkluderer slutteligt, at Erhvervsministeriet er ét ud af 14
ministerier, som har udarbejdet retningslinjer for konsulentindkøb.
Rigsrevisionen noterer samtidig, at flere ministerier, herunder Erhvervsmi-
nisteriet, tager stilling til indkøb af eksterne konsulenter fra sag til sag, og
at ministerierne med fordel kunne styrke deres strategiske arbejde ved at
lade eksterne indkøb ske på baggrund af mere langsigtede prioriteringer og
et samlet overblik over opgaver.
Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsmini-
steriet har taget stilling til, om visse opgaver kan løses internt fremfor ved
brug af konsulenter, samt at Erhvervsministeriet har dokumenteret at have
taget stilling til brugen af eksterne konsulenter.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Statsrevisorerne beretning SB12/2022 - Bilag 7: Erhvervsministerens redegørelse af 27. marts 2023
2691280_0002.png
Som følge af Rigsrevisionens anbefaling vil Erhvervsministeriet imidlertid
i 2023 iværksætte en gennemgang af konsulentopgaver på ministerområdet
med henblik på at afdække, om det nuværende konsulentforbrug vil kunne
nedbringes eller hjemtages uden konsekvenser for opgaveløsningen.
Jeg tager således beretningen til efterretning.
Erhvervsministeriet har fremsendt en kopi af denne redegørelse til Rigsre-
visionen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov