Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 12 21
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr.
12/2022 om statens brug af interne kompetencer og eksterne
konsulenter
Statsrevisorerne har den 21. februar 2023 anmodet om en redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 12/2022 om statens brug af
interne kompetencer og eksterne konsulenter har givet anledning til.
Jeg finder formålet med Rigsrevisionens beretning relevant og tager Statsrevisorernes
bemærkninger til efterretning.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at størstedelen af ministerierne,
herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, har taget strategisk stilling til brugen af
eksterne konsulenter og kan dokumentere, at der er taget stilling til, om der er typer
af opgaver, der i højere grad kan løses af ministeriets egne medarbejdere.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder dog, at ministerierne kan forbedre deres
stillingtagen til brugen af eksterne og interne kompetencer ved at have en mere
overordnet og langsigtet prioritering på området og ikke kun tage stilling fra sag til
sag.
Jeg noterer, at Statsrevisorerne konkluderer, at ministerierne kan forbedre deres
stillingtagen til brugen af eksterne og interne kompetencer, dels ved at styrke
dokumentationen, dels ved at have en mere overordnet og langsigtet prioritering på
området. Rigsrevisionens konklusion vil også blive videregivet til ministeriets
styrelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde