Finansudvalget 2021-22
SB 5 2
Offentligt
2524231_0001.png
Februar 2022
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Skatteministeriets
styring af det nye
ejendomsvurderings-
system
Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 2: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2022
2524231_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 5/2021 om Skattemini-
steriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem
Skatteministerens redegørelse af 12. januar 2022
7. februar 2022
RN 1503/22
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som skatteministeren har iværk-
sat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Konklusion
Skatteministeren tager kritikken fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen til efterretning.
Skatteministeren oplyser, at beretningen på en række punkter indeholder berettiget
kritik af Skatteministeriets styring af projektet frem til udgangen af 2020. Ministeren
oplyser endvidere, at det er berettiget, at beretningen kritiserer, at ministeriet ikke
har rettet op på de forhold, der blev kritiseret i Rigsrevisionens beretning fra 2017.
Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at Skatteministeriet i 2021 har iværksat en
række initiativer, herunder at der vil blive fulgt op på projektets fremdrift, og at mini-
steriet løbende vil vurdere, om der er behov for yderligere initiativer. Ministeren oply-
ser, at initiativerne ikke kun er foranlediget af beretningens kritik, men også af anbefa-
linger fra Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område (herefter It-tilsynet) og
fra regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019.
Rigsrevisionen konstaterer, at der imidlertid er flere væsentlige kritikpunkter fra be-
retningen vedrørende Skatteministeriets styring af projektet, der ikke behandles i ska-
tteministerens redegørelse, herunder om der er iværksat initiativer for at tilvejebringe
et samlet budget for udvikling af det nye ejendomsvurderingssystem eller for at etab-
lere en kobling mellem budget og leverancer.
Skatteministeren beklager, at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om Finansudvalget er
oplyst korrekt eller fuldstændigt. Ministeren kan dog ikke genkende billedet af, at Skat-
teministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i akt-
stykkerne til Finansudvalget. Ministeren tager dog til efterretning, at gennemsigtighe-
den i aktstykkerne kan øges. Ministeren oplyser i den forbindelse, at ministeriet har
justeret afgrænsningen af projektets økonomiske ramme i det seneste aktstykke.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Tilsynet med told- og
skatteforvaltningens it-
område
Tilsynet med told- og skatte-
forvaltningens it-område blev
nedsat med lov nr. 2187 af 29.
december 2020. It-tilsynet har
bl.a. til formål at styrke styrin-
gen med Skatteministeriets it-
portefølje og supplere den
rådgivning, ministeriet får af
Statens It-råd.
Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 2: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2022
2
resultatet af Skatteministeriets arbejde med at forbedre Skatteministeriets styring
af projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici
hvorvidt Skatteministeriets oplysninger til Finansudvalget om projektets økonomi i
fortroligt Akt E 17/12 2021 og i de kommende aktstykker er gennemsigtige, korrekte
og rettidige.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i november 2021 en beretning om Skatteministeriets styring
af det nye ejendomsvurderingssystem på baggrund af en anmodning fra Statsreviso-
rerne. Beretningen handlede om Skatteministeriets styring af det projekt, som skal
udvikle det nye ejendomsvurderingssystem. Beretningens undersøgelsesperiode er
2017-2020. Beretningens kapitel 2 og 4 omfatter dog hele projektets levetid fra 2015.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Skattemini-
steriet ikke har haft tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og ri-
sici. Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at Skatteministeriet således ikke havde
rettet op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede i
2017 i beretningen om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye
ejendomsvurderingssystem. Endelig påtalte Statsrevisorerne skarpt og henledte Fol-
ketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvi-
sende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af ministerens redegørelse
Skatteministeriets styring af projektets økonomi
5. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at Skatteministeriet ikke har haft tilstrækkeligt
styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici. Statsrevisorerne kritiserede
endvidere, at ministeriet således ikke har rettet op på de kritiske forhold, som Stats-
revisorerne og Rigsrevisionen påpegede i 2017 i beretningen om Skatteministeriets
styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.
Statsrevisorerne baserede sig bl.a. på, at Skatteministeriet ikke har haft et dækken-
de budget, fordi budgettet ikke har indeholdt alle de aktiviteter, der burde indgå. Mini-
steriet har ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på projektets fremdrift, budget og afholdte
udgifter. Ministeriet har heller ikke haft overblik over systemets endelige udformning.
Statsrevisorerne baserede sig endvidere på, at Skatteministeriets risikoregister har
manglet grundlæggende oplysninger om fx risicis konsekvenser for tidsplan, økono-
mi og kvalitet, og at registret ikke lever op til it-projektmodellens krav.
Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 2: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2022
3
6. Skatteministerens redegørelse tager udgangspunkt i en række initiativer, som er
iværksat på baggrund af beretningen, på baggrund af Rigsrevisionens tidligere kritik,
anbefalinger fra It-tilsynet og regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-pro-
blemer i 2019. Ministeren oplyser, at It-tilsynet har trykprøvet udviklingen af ejendoms-
vurderingssystemet i 2021. Ministeren oplyser videre, at Skatteministeriet på baggrund
af It-tilsynets anbefalinger har iværksat gennemgribende forandringer i ledelsen, or-
ganiseringen og styringen af projektet. Det fremgår desuden af ministerens redegø-
relse, at ministeriet har reestimeret de resterende udviklingsopgaver vedrørende
ejerboliger og er i gang med at reestimere udviklingsopgaverne vedrørende erhvervs-,
land- og skovbrugsejendomme. Ministeriet har også implementeret en ny økonomi-
styringsmodel, som giver ministeriet mulighed for at sammenholde projektets frem-
drift med de gældende tidsplaner og den afsatte økonomi. Endelig oplyser ministe-
ren, at ministeriet har implementeret et nyt og mere stringent setup for risikostyring.
7. Rigsrevisionen konstaterer, at der er flere kritikpunkter fra beretningen, der ikke
behandles i skatteministerens redegørelse. Det fremgår bl.a. ikke, om Skatteministe-
riet har iværksat initiativer for at tilvejebringe et samlet budget eller for at etablere en
kobling mellem budget og leverancer. Det fremgår heller ikke, hvorvidt eller hvordan
initiativerne vil rette op på manglerne i ministeriets budgetopfølgning.
Rigsrevisionen vil følge resultatet af Skatteministeriets arbejde med at forbedre mini-
steriets styring af projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici. Herunder vil Rigs-
revisionen følge op på, om ministeriet har udarbejdet et samlet budget for projektet,
tilvejebragt en kobling mellem budget og leverancer samt forbedret ministeriets bud-
getopfølgning.
Skatteministeriets oplysninger om projektets økonomi i aktstykkerne
vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem
8. Statsrevisorerne påtalte skarpt og henledte Folketingets opmærksomhed på, at
Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets øko-
nomi i aktstykkerne til Finansudvalget. Statsrevisorerne baserede sig på, at det ikke
har været muligt at følge udviklingen i projektets økonomi på tværs af de 8 aktstyk-
ker, som Skatteministeriet har forelagt Folketingets Finansudvalg i perioden 2015-
2021. Statsrevisorerne baserede sig endvidere på, at ministeriet burde have oplyst
om, at projektets økonomi var ca. 700 mio. kr. større end den økonomiske ramme,
der fremgår af Akt U.
Det fremgik af beretningen, at projektets økonomi ikke er gennemsigtig i aktstykker-
ne, og at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om Finansudvalget har fået korrekte eller
rettidige oplysninger.
9. Skatteministeren beklager, at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om Finansudvalget
er oplyst korrekt eller fuldstændigt. Ministeren kan dog ikke genkende billedet af, at
Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økono-
mi i aktstykkerne. Ministeren oplyser på baggrund af det fortrolige Akt U 11/4 2019, at
ministeriet har informeret Folketinget korrekt. Ministeren oplyser endvidere, at mini-
steriet i Akt U har været helt eksplicit og tydelig om afgrænsningen i aktstykket. En-
delig oplyser ministeren, at Akt U følger samme afgrænsning som tidligere aktstyk-
ker, og at scopet således har været det samme.
Projektets aktstykker,
som behandles i beret-
ningen
Akt 161 – september 2015
Akt 132– juni 2016
Akt 111 – marts 2017
Akt 72 – juni 2018
Akt U – april 2019
Akt A – okt. 2020
Akt Q – april 2021
Akt V – juni 2021.
Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 2: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2022
2524231_0005.png
4
Skatteministeren tager til efterretning, at gennemsigtigheden i aktstykkerne kan øges.
Ministeren oplyser, at Skatteministeriet derfor har justeret afgrænsningen af projek-
tets økonomiske ramme i det seneste aktstykke til Finansudvalget, fortroligt Akt E
17/12 2021. Dette aktstykke omfatter derfor både udgifter til systemet og til bl.a. pro-
gramorganisationen.
10. Rigsrevisionens undersøgelse af projektets oplysninger til Folketinget baserer sig
ikke alene på Akt U, men også på projektets 7 øvrige aktstykker. Rigsrevisionen kon-
kluderede, at økonomien i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssy-
stem ikke var gennemsigtig, bl.a. fordi aktstykkerne før Akt U fremstår, som om de
indeholder en anden afgrænsning end Akt U. Rigsrevisionen kunne på baggrund af
revisionen ikke vurdere, om Skatteministeriets orientering til Finansudvalget om pro-
jektets økonomi var korrekt eller rettidig.
Rigsrevisionen konstaterer, at skatteministeren i sin redegørelse ikke forholder sig til
Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik af, at projektets økonomi var ca. 700 mio.
kr. større end den økonomiske ramme, der fremgår af Akt U.
Rigsrevisionen vil følge, om Skatteministeriets oplysninger til Finansudvalget om pro-
jektets økonomi i fortroligt Akt E 17/12 2021 og i de kommende aktstykker er gennem-
sigtige, korrekte og rettidige.
Lone Strøm