Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Finansudvalget 2021-22
SB 5 1
Offentligt

November 2021

— 5/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Skatteministeriets

styring af det nye

ejendomsvurderings-

system

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

5/2021

Beretning om

Skatteministeriets

styring af det nye

ejendomsvurderings-

system

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-734-7

ISBN online 978-87-7434-735-4

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Skatteministeriets styring af det

nye ejendomsvurderingssystem

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne vur-

dering af totalomkostningerne ved udviklingen af det nye ejendomsvur-

deringssystem, Skatteministeriets styring af projektet, og om Folketinget

har modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med beslutninger om

bevillinger til projektet.

Skatteministeriet påbegyndte udviklingen af det nye ejendomsvurderings-

system i 2015 med en ikke konsolideret økonomisk ramme på 96 mio. kr.

(2015-priser) og forventet afslutning i 2017. Ministeriet oplyste i 2015 til

Finansudvalget, at der ikke var fuldt overblik over de samlede udgifter,

men at dette arbejde var igangsat. I aktstykke U fra 2019 blev der tilstræbt

et bedre overblik, idet de samlede udgifter blev gjort op til ca. 963 mio. kr.

Projektet er forsinket ad flere omgange, og projektets økonomi er blevet

forhøjet ved flere aktstykker, senest til 1.336 mio. kr. i juni 2021 (2021-pri-

ser).

Rigsrevisionen har imidlertid opgjort, at projektets samlede budgetterede

økonomi på nuværende tidspunkt kan skønnes til min. 3,6 mia. kr. Hertil

kommer udgifter til den del af projektet, der vedrører erhvervsejendom-

me samt skov- og landejendomme.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har haft

tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici.

Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de

resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes.

Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteministeriet således ikke har rettet

op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen på-

pegede i 2017 i beretning nr. 18/2016 om Skatteministeriets styring af

økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.

24. november 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne påtaler skarpt og henleder Folketingets opmærksom-

hed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende

billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

•

At Skatteministeriets projekt- og økonomistyring har været helt

utilstrækkelig

Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget, fordi budgettet

ikke har indeholdt alle de aktiviteter, der burde indgå. Ministeriet har

ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på projektets fremdrift, budget og af-

holdte udgifter. Ministeriet har heller ikke haft overblik over systemets

endelige udformning, da der stadig udvikles på det.

At Skatteministeriets risikostyring har været helt utilstrækkelig

Skatteministeriets risikoregister har manglet grundlæggende oplysnin-

ger om fx risicis konsekvenser for tidsplan, økonomi og kvalitet, og re-

gistret lever ikke op til it-projektmodellens krav.

At det ikke har været muligt at følge udviklingen i projektets øko-

nomi på tværs af de 8 aktstykker, som Skatteministeriet har fore-

lagt Folketingets Finansudvalg i perioden 2015-2021

Rigsrevisionen kan således ikke vurdere, om Finansudvalget har fået

korrekte oplysninger. Derudover burde Skatteministeriet have oplyst

om, at projektets økonomi var ca. 700 mio. kr. større end den økono-

miske ramme, der fremgår af Akt U.

•

Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Skatteministeriet har op-

lyst, at ministeriet har igangsat en række tiltag, som skal forbedre styrin-

gen af økonomi og risici. Tiltagene er dog ikke færdigimplementeret.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 9

2. Skatteministeriets styring af projektets økonomi .......................................................... 13

2�½1. Skatteministeriets budget for projektet ................................................................................. 14

2�½2. Skatteministeriets opfølgning på projektets budget........................................................ 19

3. Skatteministeriets styring af risici ...................................................................................... 28

3�½1. Skatteministeriets udarbejdelse af et risikoregister ........................................................ 29

3�½2. It-rådets anbefalinger til Skatteministeriet ........................................................................... 30

4. Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi ................................................ 33

4�½1. Korrekt orientering om projektets økonomi til Finansudvalget .................................. 34

4�½2. Gennemsigtighed om projektets økonomi i aktstykkerne ............................................ 36

4�½3. Rettidig orientering om projektets økonomi til Finansudvalget.................................. 38

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ........................................................................................................ 40

Bilag 2. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 41

Bilag 3. Ordliste ....................................................................................................................................................... 55

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets styring af det it-projekt, som skal ud-

vikle et nyt ejendomsvurderingssystem. Beretningen er igangsat i oktober 2020 på

baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1.

Baggrunden for anmodningen er, at det fremgik af et notat fra Rigsrevisionen til Stats-

revisorerne i september 2020, at Skatteministeriet fortsat ikke havde etableret et til-

strækkeligt grundlag for økonomien i det nye ejendomsvurderingssystem. Notatet var

en opfølgning på Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomi-

en i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem (nr. 18/2016) fra 2017. Det frem-

går bl.a. af anmodningen, at Statsrevisorerne beder Rigsrevisionen om at opgøre de

samlede udgifter for projektets samlede udgifter.

2. I 2013 suspenderede skatteministeren de offentlige ejendomsvurderinger. Det ske-

te på baggrund af Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering

(nr. 13/2012), hvori Rigsrevisionen bl.a. kritiserede, at vurderingerne i flere tilfælde ik-

ke var sket i overensstemmelse med lovgivningen. Ejendomsvurderingerne har siden

da været fastholdt på niveauet fra 2011 og 2012. Udviklingen på boligmarkedet er der-

for – over en årrække – ikke blevet afspejlet i statens indtægter vedrørende ejendoms-

skat og ejendomsværdiskat.

3. Skatteministeriet påbegyndte udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

med Akt 161 17/9 2015 (herefter Akt 161). Oprindeligt forventede ministeriet, at syste-

met ville være færdigudviklet i 2017 inden for en økonomisk ramme på 96 mio. kr.

(2015-priser). Efterfølgende er projektet blevet forsinket ad flere omgange, og den

økonomiske ramme er løbende blevet forhøjet ved flere aktstykker. I april 2019 blev

projektets økonomiske ramme med Akt U 11/04 2019 (herefter Akt U) forhøjet til 963

mio. kr. (2019-priser). Ministeriet præsenterede kort før Akt U en ny tidsplan for pro-

jektet. Projektets økonomiske ramme er sidenhen blevet forhøjet yderligere til 1.336

mio. kr. (2021-priser) i forbindelse med Akt V 17/06 2021 (herefter Akt V).

Skatteministeriet er i gang med at konsolidere projektets budget, tidsplan og leveran-

ceplan frem mod et nyt aktstykke, som ministeriet forventer at forelægge for Finans-

udvalget i 4. kvartal 2021. Det kommende aktstykke vil ifølge ministeriet blive udar-

bejdet på baggrund af en undersøgelse af projektet, der gennemføres af Tilsynet med

told- og skatteforvaltningens it-område.

Tilsynet med told- og

skatteforvaltningens it-

område

Tilsynet med told- og skatte-

forvaltningens it-område blev

nedsat med lov nr. 2187 af 29.

december 2020. Tilsynet har

bl.a. til formål at styrke styrin-

gen med Skatteministeriets it-

portefølje og supplere den

rådgivning, ministeriet får af

It-rådet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har en tilfredsstil-

lende styring af projektet, som skal udvikle det nye ejendomsvurderingssystem. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Har Skatteministeriet haft en tilstrækkelig styring af projektets økonomi?

Har Skatteministeriet haft en tilstrækkelig styring af risici?

Har Skatteministeriet indarbejdet de fornødne oplysninger om projektets økonomi

i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem?

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Skatteministeriets styring af udviklingen af det nye ejendomsvurderingssy-

stem har været kritisabel. Ministeriet mangler overblik over projektets øko-

nomi, fremdrift, tidsplan og risici. Konsekvensen er, at der er stor usikker-

hed om både den fremtidige økonomi og om tidshorisonten for projektets

afslutning.

Skatteministeriet har haft en helt utilstrækkelig styring af projektets økonomi

Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget for projektet, og ministeriet har

ikke baseret budgettet på projektets leverancer. Ministeriet har derudover ikke fulgt

op på projektets budget. Ministeriet har dog som en del af sin almindelige udgiftsop-

følgning fulgt op på dele af projektets økonomi. Endelig har ministeriet ikke fulgt op

på projektets fremdrift i forhold til budget og forbrug. Ministeriet afdækker desuden

fortsat udviklingsopgaver og har dermed endnu ikke et endeligt overblik over, hvor-

dan systemet skal udformes.

Skatteministeriets budget for projektet indeholder ikke alle de aktiviteter, som burde

indgå. Rigsrevisionens opgørelse af projektets samlede udgifter omfatter derfor flere

aktiviteter end ministeriets budget. Projektets samlede

budgetterede

udgifter kan på

den baggrund skønnes til ca. 3,6 mia. kr. Rigsrevisionens skøn for projektets samlede

afholdte

udgifter viser endvidere, at ministeriet til og med 2020 har forbrugt min. 2

mia. kr. og formentlig mere end det. For de 2 skøn gælder det, at de er behæftet med

stor usikkerhed, og at de ikke kan sammenlignes direkte.

Skatteministeriet har ikke haft en tilstrækkelig styring af risici

Skatteministeriets risikoregister mangler grundlæggende oplysninger. Det betyder, at

ministeriets forudsætninger for at håndtere risici, der kunne påvirke projektets tids-

plan og økonomi, har været mangelfulde.

Skatteministeriet har ikke indarbejdet de fornødne oplysninger om projektets

økonomi i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriet har ikke sikret gennemsigtighed i aktstykkerne vedrørende projek-

tets økonomi. Det fremgår af Akt U, at aktstykket alene omfatter en del af projektets

økonomi, og at dette også er tilfældet for de tidligere aktstykker. Dette fremgår dog

ikke af de tidligere aktstykker. Det er dermed ikke muligt at følge udviklingen i projek-

tets økonomiske ramme på tværs af aktstykkerne.

Det er endvidere ikke muligt at følge, om Akt U gengiver Skatteministeriets overblik over

projektets økonomi inden for den ramme, som aktstykket omfatter. Det skyldes, at der

ikke er sporbarhed mellem ministeriets overblik over projektets økonomi og Akt U. Mi-

nisteriet har oplyst, at det er ministeriets klare vurdering, at der med Akt U er oriente-

ret om projektets økonomi inden for den ramme, aktstykket omfatter. Rigsrevisionen

kan imidlertid ikke vurdere, om ministeriet har orienteret Finansudvalget korrekt om

projektets økonomi på grund af den manglende sporbarhed.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

Skatteministeriet havde i aktstykkerne før Akt U oplyst, at ministeriet ville orientere

Finansudvalget, når ministeriet havde tilvejebragt overblik over de samlede udgifter.

Ministeriet havde endvidere med henvisning til budgetvejledningens krav vedrørende

samlede udgifter orienteret Finansudvalget om, at Akt U ville omfatte de samlede ud-

gifter til udviklingen af systemet. Ministeriet burde derfor med Akt U have oplyst om

ministeriets overblik over projektets økonomi, der var ca. 700 mio. kr. større end den

økonomiske ramme, der fremgår af aktstykket.

Endelig kan Skatteministeriet ikke dokumentere, at ministeriet har fulgt op på den øko-

nomiske ramme, der fremgår af aktstykkerne. Ministeriet kan derfor heller ikke doku-

mentere, at ministeriet har haft et grundlag for at orientere Finansudvalget om væsent-

lige ændringer i projektet. Rigsrevisionen kan på den baggrund ikke vurdere, om Skat-

teministeriet har orienteret Finansudvalget rettidigt.

Samlet set konstaterer Rigsrevisionen, at Skatteministeriet ikke har rettet op på de for-

hold, som blev kritiseret i Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af

økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem fra 2017.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet nu har igangsat en række tiltag, som skal for-

bedre styringen af økonomi og risici. Tiltagene er dog ikke færdigimplementerede.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Skatteministeriet har ansvaret for at foretage de offentlige vurderinger af ejerboli-

ger og erhvervsejendomme. Ved en ejendomsvurdering fastsætter ministeriet, hvad

en ejendom er værd. Vurderingerne foretages hvert andet år og danner grundlag for

opkrævningen af ejendomsskat. Den offentlige ejendomsvurdering påvirker dermed

direkte størrelsen af statens indtægter vedrørende ejendomsskat og ejendomsværdi-

skat. Ejendomsvurderingerne har siden 2013 været suspenderet, da de i flere tilfælde

ikke levede op til lovgivningen.

6. Skatteministeriet igangsatte i 2015 det it-projekt, som skal udvikle det nye it-system

til at understøtte ejendomsvurderingen og klagesagsbehandlingen. Det skete bl.a. med

afsæt i Engberg-udvalgets anbefalinger til, hvad det nye system skulle kunne. Ministe-

riet oprettede i oktober 2014 Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, som

bl.a. skulle udvikle og implementere et nyt ejendomsvurderingssystem.

Skatteministeriets udvikling af det nye ejendomsvurderingssystem er forsinket ad flere

omgange. Projektets afslutning er på nuværende tidspunkt mindst 2 år forsinket. Tids-

punktet for udsendelse af vurderinger for ejerboliger og erhvervsejendomme er ble-

vet udskudt 3 gange og er henholdsvis mindst 3 år og 2 år forsinket. Der er p.t. ikke

fastsat et tidspunkt for udsendelse af de første vurderinger af skov- og landejendomme.

It-projektet er bl.a. på baggrund af disse forsinkelser også blevet væsentligt fordyret.

Figur 1 viser udviklingen i Skatteministeriets samlede økonomiske ramme for it-projek-

tet, der fremgår af aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem.

Figur 1

Aktstykkebevillinger til det nye ejendomsvurderingssystem

(Mio. kr.)

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2015

Akt 161

2016

Akt 132

2017

Akt 111

2018

Akt 72

2019

Akt U

2020

Akt A

2021

Akt Q

2021

Akt V

96,4

119,7

268,1

963,1

972,7

1.116,3

1.336,3

Note: Beløb er angivet i løbende priser, som de fremgår af aktstykkerne. Den økonomiske ramme er i nogle

aktstykker opgjort uden renter, mens rammen i andre aktstykker er opgjort med renter. Den økonomi-

ske ramme for Akt 72 indgår ikke , da rammen ikke fremgår af aktstykket. Forskellen mellem rammen

på 963,1 mio. kr. i Akt U og rammen på 972,7 mio. kr. i Akt A skyldes, at der anvendes henholdsvis 2019-

priser og 2020-priser. Den økonomiske ramme blev således ikke forhøjet med Akt A.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af it-projektets aktstykker.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 1, at Skatteministeriets økonomiske ramme til udviklingen af ejen-

domsvurderingssystemet er øget fra ca. 96 mio. kr. til ca. 1,3 mia. kr.

7. Aktstykkerne U, A, Q og V er fortrolige. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet

vurderer, at der ikke vil være væsentlig konkret skadevirkning ved at oplyse de over-

ordnede rammer. Rigsrevisionen har på den baggrund valgt at medtage oplysninger

fra aktstykkerne i beretningen.

8. Skatteministeriet orienterer med Akt A i oktober 2020 Finansudvalget om, at mini-

steriet ikke har et overblik over projektets økonomi. Det fremgår endvidere af aktstyk-

ket, at ministeriet forventer at forelægge et nyt aktstykke for Finansudvalget i 4. kvar-

tal 2021 vedrørende økonomien for den del af projektet, der omhandler ejerboliger.

Økonomien for den del af projektet, der vedrører erhvervsejendomme samt skov-, og

landbrugsejendomme, forventer ministeriet at forelægge i 2022.

Skatteministeriet har oplyst, at de kommende aktstykker vil være baseret på det arbej-

de, som bliver udført af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Ministe-

riet har bedt tilsynet undersøge udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem og

herigennem bidrage til en konsolideret økonomi samt tids- og leveranceplan.

Status er dermed, at Skatteministeriets udvikling af det nye ejendomsvurderingssy-

stem hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for

den resterende del af projektet. Boks 1 giver et overblik over Rigsrevisionens tidligere

undersøgelser af ejendomsvurderingssystemet.

Boks 1

Rigsrevisionens tidligere undersøgelser af ejendomsvurderingssystemet

Rigsrevisionen kritiserede Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingerne i beretningen om den offentlige ejen-

domsvurdering fra august 2013. Ministeriet besluttede derfor at suspendere de offentlige ejendomsvurderinger og fasthol-

de vurderingerne fra 2011 og 2012, imens ministeriet udviklede et nyt ejendomsvurderingssystem. Det skulle bl.a. ske med

afsæt i anbefalingerne fra det såkaldte Engberg-udvalg. Udvalgets anbefalinger førte til, at ministeriet i oktober 2014 opret-

tede Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, som fik til opgave at udvikle og implementere et nyt ejendomsvur-

deringssystem.

Rigsrevisionen kritiserede i beretningen om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvur-

deringssystem fra juni 2017, at ministeriet ikke havde fulgt gængse principper i forhold til at styre projektets økonomi, her-

under i forhold til at etablere et styringsgrundlag for projektet og i forhold til at følge op på sammenhængen mellem budget,

forbrug og leverancer. Da ministeriet i 2018 blev opdelt i 7 styrelser, blev Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger

placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Rigsrevisionen fulgte op på beretningen i september 2020 og konstaterede, at Skatteministeriet fortsat ikke havde etable-

ret et tilstrækkeligt styringsgrundlag eller en klar sammenhæng imellem budget, forbrug og leverancer.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

Projektets organisering

9. Skatteministeriet udvikler it-systemet agilt. Det fremgår af projektets aktstykker, at

it-projektet omfatter 3 delprojekter: udvikling af systemet (E&G), udvikling af integra-

tioner til forskellige andre systemer (ICING) og udvikling af et system til klagesagsbe-

handling (DUKE).

Det har i forbindelse med undersøgelsen været vanskeligt at afgrænse Skatteministe-

riets it-projekt præcist. Rammerne for it-projektet fremgår ikke tydeligt af ministeri-

ets styringsmateriale, herunder fx hvilke aktiviteter projektet består af.

Skatteministeriet har oplyst, at E&G er en del af et større program (ICE-programmet),

som skal udvikle det fremtidige ejendomsvurderingssystem. Ministeriet har endvide-

re oplyst, at ICE-programmet ikke er et program i budgetvejledningens forstand, men

er organiseret som en række forretnings- og udviklingsprojekter. ICE-programmet om-

fatter ikke ICING og DUKE. Det er på den baggrund ikke muligt at kortlægge forholdet

mellem ICE-programmet og it-projektet.

Skatteministeriet har videre oplyst, at DUKE- og ICING-projekterne er nødvendige for

ICE-programmet, fordi de understøtter udviklingen af det nye ejendomsvurderings-

system. ICING skal understøtte ejendomsvurderingen med data, herunder til tilbage-

betalingen af for meget betalt ejendomsskat, og skal sende data til beskatningssyste-

merne. DUKE skal understøtte en klagesagsbehandling af de kommende nye ejen-

domsvurderinger i Skatteankestyrelsen.

10. Vores undersøgelse omfatter it-projektet, som projektet fremgår af både aktstyk-

kerne vedrørende projektet, Skatteministeriets indmelding til Statens It-råd (herefter

It-rådet) og af Skatteministeriets businesscase. Dermed omfatter it-projektet både

E&G, ICING og DUKE.

Rammerne for it-projekter i staten

11. Budgetvejledningen og it-projektmodellen fastsætter rammerne for it-projekter i

staten. Rammerne gælder uanset valg af udviklingsmetode. Det betyder, at projekter,

som anvender den agile udviklingsmetode, ligeledes er omfattet af rammerne. For al-

le it-projekter gælder det således, at der skal udarbejdes et budget, en tidsplan og en

leveranceplan. Dette har bl.a. til formål at understøtte styringen af projektet inden for

de statslige rammer.

Agil udvikling

It-projektmodellen indeholder en opdeling af projekter i 5 faser. Det er faser med for-

skellige aktiviteter, som har til formål at understøtte styringen af projektet frem mod

projektets leverancer. Figur 2 viser it-projektmodellens faser.

Agil udvikling er en tilgang til

udviklingen af it-projekter,

hvor alle krav til projektet ikke

er defineret fra start, men hvor

de overordnede behov dog er

kendt. Agile it-projekter bliver

typisk udviklet af mindre

teams, som udvikler, tester og

afleverer afgrænsede dele af

systemet inden for korte pe-

rioder a fx 2 uger

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

Figur 2

It-projektmodellens faser

Idé

Analyse

Anskaffelse

Gennemførelse

Realisering

Note: Projektmodellen blev justeret i 2019, hvorefter anskaffelsesfasen er en del af gennemførelsesfasen. Ovenstående model er fra 2015 og var

gældende ved projektets start.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af it-projektmodellen fra 2015.

Som det fremgår af figur 2, er det i idefasen, at projektideen bliver kvalificeret og ud-

møntet i et projektgrundlag. I analysefasen analyseres projektets indhold, omfang, re-

surser, risici og gevinster, og det vurderes, om projektet skal fortsættes. I anskaffel-

sesfasen beskrives behov og krav til det nye it-system, og udbud forberedes og gen-

nemføres. I gennemførelsesfasen udvikles og leveres det aftalte system samt den til-

hørende tekniske og organisatoriske implementering. I realiseringsfasen indhentes

projektets gevinster.

12. Det fremgår af budgetvejledningen, at når myndighederne skal opgøre de samle-

de budgetterede udgifter til it-projekter, så skal udgifter til analyse-, anskaffelses- og

gennemførelsesfasen medregnes, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt

internt medgåede lønudgifter. Disse udgifter skal indgå, uanset om de forventes afholdt

af den myndighed, som ejer projektet, eller af en anden myndighed. Det fremgår end-

videre, at alle udgifter skal medregnes, frem til projektorganisationen nedlægges. De

samlede udgifter skal desuden indgå i projektgrundlaget og i businesscasen for pro-

jektet, som er obligatoriske styringsdokumenter i den statslige it-projektmodel og vi-

ser de samlede udgifter fordelt inden for projektets levetid.

Det fremgår ligeledes af budgetvejledningen, at it-projekter med et budget på 10 mio.

kr. eller derover skal risikovurderes af It-rådet ved projektets opstart. Dette sker med

udgangspunkt i de obligatoriske styringsdokumenter i den statslige it-projektmodel.

Disse styringsdokumenter udgør en baseline for projektet, og på baggrund af doku-

menterne giver It-rådet en række anbefalinger til projektet. It-rådet følger herefter op

på projektet på baggrund af halvårlige statusrapporteringer fra ministeriet.

Vi har undersøgt Skatteministeriets it-projekt med udgangspunkt i rammerne for it-

projekter i staten.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier og metode for revisionskriterierne

13. Undersøgelsens revisionskriterier er opstillet med det formål at besvare Statsrevi-

sorernes spørgsmål. For bedst at besvare spørgsmålene har vi grupperet og behand-

let dem emnevis. Dette har vi bl.a. gjort med henblik på at præsentere den kontekst,

som er relevant for at besvare spørgsmålene.

14.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig styring af

projektets økonomi. Vi lægger til grund, at ministeriet skal have et dækkende budget

for projektet og skal følge op på budgettet. Vores undersøgelse heraf tager udgangs-

punkt i projektets seneste budget. For at vurdere, om ministeriet har haft et dækken-

de budget for projektet, har vi undersøgt 3 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Skatteministeriet har udarbejdet et budget for pro-

jektets levetid. Vi har undersøgt, om ministeriet har udarbejdet et budget for projek-

tet, der omfatter udgifterne siden projektets opstart i 2015 og frem til den forventede

afslutning.

For det andet har vi undersøgt, om Skatteministeriet har baseret budgettet på de le-

verancer, som ministeriet forventer at udvikle. Leverancer betragtes i it-projektmo-

dellen som projektets byggeklodser, og de har bl.a. til formål at gøre det muligt at føl-

ge op på projektets fremdrift og forbrug i forhold til forventningerne.

For det tredje har vi undersøgt, om Skatteministeriet har opgjort projektets samlede

budgetterede udgifter. Ministeriet skal ifølge budgetvejledningen og it-projektmodel-

len opgøre projektets samlede budgetterede udgifter, så ministeriet ved, hvad pro-

jektet koster. Statsrevisorerne har endvidere anmodet Rigsrevisionen om at opgøre

totalomkostningerne til projektet. Rigsrevisionen har på den baggrund udarbejdet et

skøn over projektets samlede budgetterede udgifter.

15. For at vurdere, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets budget, har vi under-

søgt 4 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Skatteministeriet har fastlagt rammer for budget-

opfølgningen på projektets samlede udgifter, der gør ministeriet i stand til at følge op

på de afholdte udgifter og orientere Finansudvalget om eventuelle væsentlige ændrin-

ger i projektet.

For det andet har vi undersøgt, om Skatteministeriet har opgjort projektets samlede

afholdte udgifter. Vi gennemgår først, om ministeriet har behandlet de afholdte udgif-

ter for projektet i henhold til budgettet. Dernæst gennemgår vi, om ministeriet har op-

gjort projektets samlede afholdte udgifter med afsæt i budgetvejledningens og it-pro-

jektmodellens krav om, hvad der indgår i et it-projekts samlede udgifter. Vi baserer os

på oplysninger fra ministeriet. Statsrevisorerne har endvidere anmodet Rigsrevisionen

om at opgøre totalomkostningerne til projektet. Rigsrevisionen har på den baggrund

udarbejdet et skøn over projektets samlede afholdte udgifter. Vi har i den forbindelse

medtaget alle afsluttede regnskabsår i projektets levetid, dvs. perioden 2015-2020.

I kapitel 2 behandler vi følgen-

de af Statsrevisorernes

spørgsmål:

•

Hvad er bevillingerne til det

nye ejendomsvurderingssy-

stem brugt til, og hvilke leve-

rancer har Skatteministe-

riet modtaget?

•

Hvorledes har projektet væ-

ret organiseret undervejs –

bl.a. fordelingen mellem an-

satte medarbejdere, eks-

terne konsulenter i Skatte-

ministeriet og bemanding

hos it-leverandører?

•

Hvilke afledte konsekven-

ser har forsinkelsen for

ejendomsvurderingssyste-

met for implementering af

ny ejendomsbeskatning?

I kapitel 2 behandler vi endvi-

dere Statsrevisorernes an-

modning om en opgørelse af

projektets totalomkostninger.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

For det tredje har vi undersøgt, om Skatteministeriet har opgjort de afholdte udgifter

fordelt på udgifter til interne og eksterne resurser. Det har vi gjort, fordi ministeriets

udgifter til eksterne resurser er en væsentlig del af projektets økonomi.

Styregruppen

Ifølge it-projektmodellen skal

it-projekter have en styregrup-

pe, som træffer beslutning om

kritiske milepæle i projektet.

Styregruppen er ansvarlig for

projektet og skal overvåge og

tage stilling til projektets frem-

drift.

For det fjerde har vi undersøgt, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets frem-

drift i forhold til projektets budget. Da ministeriet udvikler projektet agilt, er vores un-

dersøgelse baseret på ministeriets anvendelse af den agile udviklingsmetode. Ifølge

it-projektmodellen har projektorganisationen ansvaret for at sikre fremdrift, og at

projektet kan leveres inden for de opstillede rammer. Vi har derfor undersøgt, om mi-

nisteriet har overblik over de gennemførte udviklingsopgaver i projektet, og om mini-

steriet løbende har sammenholdt projektets fremdrift med projektets budget. Vores

undersøgelse er baseret på ministeriets fremdriftsrapportering på program- og sty-

regruppemøder i perioden.

16.

Kapitel 3

handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig styring af

risici. Vi lægger til grund, at ministeriets risikostyring skal tage udgangspunkt i et risi-

koregister, der er et obligatorisk styringsdokument for statslige it-projekter. Det er bl.a.

væsentligt, da risikoregistret er udgangspunktet for, at ministeriet kan håndtere risici,

der kan have en negativ indvirkning på projektets tidsplan. Derudover lægger vi også

til grund, at ministeriet skal behandle It-rådets anbefalinger i forbindelse med risiko-

vurderinger.

For at vurdere, om Skatteministeriets risikostyring er tilstrækkelig, har vi undersøgt,

om ministeriet har et risikoregister. Det fremgår af it-projektmodellen, at der for it-pro-

jekter skal udarbejdes et risikoregister som en del af projektets risikostyring. Vores

gennemgang er baseret på risikostyringsmateriale, som ministeriet har fremsendt. I

gennemgangen har vi vurderet ministeriets risikostyringsmateriale i henhold til kra-

vene i it-projektmodellen. Vi har i den forbindelse registreret, hvilke oplysninger ved-

rørende projektets risici der fremgår, herunder om risikoregistret understøtter risiko-

håndtering ved at gøre det muligt at identificere de største risici på et givent tidspunkt

samt iværksætte mitigerende tiltag og beredskabsplaner.

For at vurdere, om Skatteministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger i forbindelse

med risikovurderinger, har vi undersøgt, om ministeriet har behandlet It-rådets anbe-

falinger i sine halvårsrapporteringer til It-rådet. Vi har alene forholdt os til de anbefa-

linger, der er omfattet af halvårsrapporteringerne, eftersom ministeriet er forpligtet til

at behandle anbefalinger i halvårsrapporteringerne. I den forbindelse har vi gennem-

gået ministeriets halvårsrapporteringer og registreret, hvilke af It-rådets anbefalinger

til projektet ministeriet har behandlet, herunder hvilke ministeriet har valgt at følge og

ikke følge. Det er ikke obligatorisk for myndigheder at følge It-rådets anbefalinger.

Ministeriet bør derfor som en del af sin risikostyring behandle It-rådets anbefalinger

og dokumentere, hvorfor ministeriet vælger at følge eller ikke følge de enkelte anbe-

falinger.

I kapitel 3 behandler vi følgen-

de af Statsrevisorernes

spørgsmål:

•

Hvorledes har Skattemini-

steriets interne projektrisi-

kostyring undervejs hånd-

teret de risici, der har ført til

forsinkelserne i projektet?

•

Hvorledes har Skattemini-

steriet arbejdet med de kri-

tiske kommentarer fra It-

rådet og det forhold, at Rå-

det ikke mente, at styrings-

grundlaget var tilstrække-

ligt til at tildele projektet

grønt trafiklys?

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Introduktion og konklusion |

17.

Kapitel 4

handler om, hvorvidt Skatteministeriet har indarbejdet de fornødne op-

lysninger om projektets økonomi i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurde-

ringssystem. Vi lægger til grund, at ministeriet skal give Finansudvalget oplysninger

om projektets økonomi, som er korrekte, gennemsigtige og rettidige.

For at vurdere, om Skatteministeriets orienteringer om projektets økonomi er korrek-

te, har vi undersøgt, om aktstykkerne gengiver ministeriets overblik over projektets

økonomi. Det har vi gjort ved at undersøge, om Akt U gengiver projektets økonomi,

som det fremgår af det bagvedliggende budget. Vi undersøger Akt U, idet ministeriet

med Akt U forelægger det seneste budget for projektet.

For at vurdere, om Skatteministeriet har sikret gennemsigtighed i aktstykkerne, har vi

undersøgt, om aktstykkerne følger samme afgrænsning af projektets økonomi. Her ta-

ger vi udgangspunkt i, at ministeriet med aktstykkerne skal sikre gennemsigtighed i

projektets økonomi, så det er muligt at følge udviklingen og træffe beslutninger på den

baggrund. Det fremgår af Akt U, at aktstykket følger samme afgrænsning som de tid-

ligere aktstykker. Vi har på den baggrund gennemgået, om projektets tidligere aktstyk-

ker følger samme afgrænsning af projektet som Akt U.

For at vurdere, om Skatteministeriets orienteringer om projektets økonomi sket retti-

digt, har vi forholdt os til, om ministeriet har orienteret Finansudvalget om væsentlige

ændringer i projektet snarest muligt og senest 3 måneder efter, at ministeriet blev

opmærksom på ændringerne. Her tager vi udgangspunkt i budgetvejledningens pkt.

2.2.18.3 Forelæggelse for Finansudvalget. Det fremgår heraf, at væsentlige ændringer

i it-projekter er ændringer på 10 % eller mere af projektets budget. Vi har på den bag-

grund gennemgået styregruppens behandling af projektets økonomi forud for aktstyk-

kerne. Gennemgangen er baseret på mødemateriale til og referater fra projektets sty-

regruppemøder.

18. Fælles for kapitlerne i beretningen er, at de primært bygger på en gennemgang af

skriftlig dokumentation, herunder særligt aktstykker, budgetter, styregruppemateri-

ale og regnskabstal samt på supplerende materiale fra Skatteministeriet, fx notater.

Undersøgelsen har særligt fokus på oplysninger om projektets økonomi i perioden om-

kring Akt U i 2019. Det skyldes, at Akt U indeholder projektets seneste budget.

Vi har fået bistand fra 2 eksterne eksperter – en lektor fra Aarhus Universitet og en

lektor fra Copenhagen Business School. De har særligt bidraget med sparring vedrø-

rende Skatteministeriets brug af den agile udviklingsmetode og styring heraf.

19. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

I kapitel 4 behandler vi følgen-

de af Statsrevisorernes

spørgsmål:

•

Har Folketinget modtaget

de fornødne oplysninger i

forbindelse med beslutnin-

ger om bevillinger til det

nye ejendomsvurderingssy-

stem?

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

20. Undersøgelsen omfatter perioden 2017-2020 og dermed årene efter Rigsrevisio-

nens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye

ejendomsvurderingssystem (nr. 18/2016). Kapitel 2 og kapitel 4 omfatter dog hele pro-

jektets levetid fra 2015.

21. Undersøgelsen omhandler det it-projekt, som Skatteministeriet igangsatte med

Akt 161 i 2015, og som ministeriet indmeldte til It-rådet. Undersøgelsen omhandler ik-

ke ICE-programmet, men inddrager aktiviteter herfra, hvor det er nødvendigt. Dette

gælder særligt for de skøn, vi har udarbejdet over projektets samlede budgetterede

og afholdte udgifter. Vores skøn er foretaget med udgangspunkt i budgetvejledningens

beskrivelse af, hvilke aktiviteter der indgår i et statsligt it-projekt, og går dermed ud

over ministeriets afgrænsning i aktstykkerne.

Undersøgelsen omfatter endvidere ikke projektets sammenhæng til andre program-

mer på ejendomsområdet, fx Boligprogrammet, da disse programmer var i analysefa-

sen ved vores undersøgelsesstart, og der endnu ikke var klarhed over det økonomi-

ske grundlag for programmerne.

22. I kapitel 2 er vores undersøgelse af projektets økonomi baseret på Skatteministe-

riets oplysninger om budget og budgetopfølgning, herunder de interne projektregnska-

ber. Undersøgelsen af, om ministeriet har haft et dækkende budget, er foretaget med

afsæt i det budget, som it-projektet blev styret efter i april 2019. Vi har ikke forholdt os

til et budget efter april 2019, da det fremgår af Akt A fra 2020, at ministeriets seneste

budget er fra 2019. Vi har ikke revideret grundlaget for ministeriets udgiftsskøn.

23. I kapitel 4 i vores undersøgelse af, om Finansudvalget har modtaget de fornødne

oplysninger, behandler vi projektets aktstykker og dermed ikke bevillinger på finans-

loven. Det skyldes, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kan anvende driftsmidler til

it-projekter, og det dermed ikke er muligt at identificere og afgrænse de udgifter til it-

projektet, som er finansieret ved finansloven. I kapitel 4 er vores undersøgelse af ret-

tidighed i ministeriets orientering om projektets økonomi desuden baseret på de op-

lysninger, som fremgår af materiale til ministeriets styregruppemøder og referater fra

disse møder. Vi har alene forholdt os til styregruppen, idet styregruppen er ansvarlig

for at følge projektets forbrug.

24. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder en detaljeret gennemgang af den meto-

de, vi har anvendt, herunder til registrering og vurdering af dokumenterne. Bilag 3 inde-

holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

2. Skatteministeriets

styring af projektets

økonomi

Delkonklusion

Skatteministeriet har haft en helt utilstrækkelig styring af projektets øko-

nomi.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har haft et dækkende budget for projek-

tet. Ministeriet har ikke et samlet budget, der dækker projektets levetid. Ministeriet har

i stedet separate budgetter for E&G, ICING og DUKE, der ikke dækker samme periode

eller følger samme struktur. Ministeriets budget er endvidere ikke baseret på leveran-

cer, idet projektets leverancer ikke kan genfindes i budgettet. Ministeriets budget om-

fatter endvidere ikke alle de aktiviteter, som Rigsrevisionen skønner burde indgå. Rigs-

revisionen har udarbejdet et skøn over projektets samlede

budgetterede

udgifter. Rigs-

revisionens skøn er, at udgifterne udgør ca. 3,6 mia. kr. Skønnet er behæftet med stor

usikkerhed, bl.a. fordi projektet kan omfatte flere aktiviteter end de 40, som indgår i

skønnet.

Undersøgelsen viser også, at Skatteministeriet ikke har fulgt op på projektets budget.

Ministeriet har ikke fastlagt rammer for projektets budgetopfølgning og har ikke orga-

niseret projektet med en samlet ledelse, fx en samlet styregruppe, der har ansvaret

for projektets økonomi. Ministeriet har ikke opgjort de afholdte udgifter for projektet.

Ministeriet har dog som en del af ministeriets almindelige udgiftsopfølgning foretaget

en opfølgning på dele af projektets økonomi.

Rigsrevisionen har udarbejdet et skøn for projektets samlede

afholdte

udgifter, der vi-

ser, at de afholdte udgifter som minimum er 2 mia. kr. Skønnet er behæftet med stor

usikkerhed, bl.a. fordi projektet kan omfatte flere aktiviteter end de 40, som indgår i

skønnet. Skatteministeriet har heller ikke fulgt op på projektets afholdte udgifter til

interne og eksterne resurser. Ministeriet har alene opgjort fordelingen af interne og

eksterne konsulenttimer forbrugt på E&G og kun for perioden 2017-2020. Ministeriets

opgørelse viser, at ministeriet har forbrugt ca.

�½

mio. interne timer og 1 mio. eksterne

konsulenttimer.

Samlede budgetterede

udgifter

Samlede budgetterede udgif-

ter er summen af udgifter til

analyse, anskaffelse og gen-

nemførelse, herunder udgifter

til leverandører og rådgivere

samt internt medgåede lønud-

gifter. Det er således alle ud-

gifter frem til, at projektorga-

nisationen nedlægges, som

medregnes.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Endelig har Skatteministeriet ikke fulgt op på projektets fremdrift. Ministeriet afdækker

fortsat udviklingsopgaver og har dermed endnu ikke et endeligt overblik over, hvor-

dan systemet skal udformes. Ministeriet har derudover ikke sammenholdt projektets

fremdrift med projektets budget.

25. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig sty-

ring af projektets økonomi. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har haft et dækken-

de budget for projektet. Dernæst har vi undersøgt, om Skatteministeriet har fulgt op

på projektets budget.

2.1. Skatteministeriets budget for projektet

26. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har haft et dækkende budget for projektet.

Det har vi gjort ved at undersøge, om ministeriet har et budget for projektets levetid,

om budgettet er baseret på leverancer, og om budgettet omfatter de samlede budget-

terede udgifter.

Skatteministeriets budget for projektets levetid

27. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har et budget for projektet, som omfatter

udgifter fra projektets opstart i 2015 og frem til det forventede afslutningstidspunkt.

Vi har gennemgået ministeriets budget fra 2019, der ifølge ministeriet er projektets

seneste budget. Projektet havde på dette tidspunkt været i gang i 4 år, og ministeriet

forventes derfor at have et samlet overblik over projektets budget.

Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet ikke har et samlet budget for projektet.

Ministeriet har derimod separate budgetter for E&G, ICING og DUKE. Vores opgørelse

viser, at de 3 budgetter samlet (herefter 2019-budgettet) beløber sig til 1.646 mio. kr.

Vores gennemgang viser også, at Skatteministeriets budgetter for E&G, ICING og

DUKE ikke dækker den samme periode. Bl.a. omfatter budgettet for E&G ikke udgif-

ter før 2019. Derudover er budgetterne ikke opbygget efter samme struktur. Budget-

terne for ICING og DUKE er alene nedbrudt på 3 udgiftstyper: aktiverbare udgifter,

ikke-aktiverbare udgifter og risikopulje. Budgettet for E&G er nedbrudt på flere ud-

giftstyper, herunder anlægsprojekter, tværgående aktiviteter og andre projekter.

Endelig viser vores gennemgang, at Skatteministeriet ikke længere styrer efter 2019-

budgettet og heller ikke har udarbejdet et nyt budget.

Budgettet og de leverancer, som Skatteministeriet forventer at udvikle

28. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har baseret budgettet på de leverancer,

som ministeriet forventer at udvikle. Vi har derfor gennemgået ministeriets 2019-bud-

get og undersøgt, om budgettet er baseret på de leverancer, som fremgår af Akt U.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

Vores gennemgang viser, at den del af 2019-budgettet, som vedrører E&G, er ned-

brudt på flere udgiftstyper, herunder anlægsprojekter, tværgående aktiviteter og an-

dre projekter. Vores gennemgang viser også, at det ikke er muligt at identificere, hvor-

dan posterne i budgettet er koblet til leverancer, da leverancerne ikke fremgår af bud-

gettet. Vi kan dermed ikke på det foreliggende grundlag opgøre, hvordan udgifterne

til de underliggende projekter i E&G kan henføres til projektets leverancer.

De dele af 2019-budgettet, der vedrører ICING og DUKE, er heller ikke nedbrudt på

leverancer, men er nedbrudt på 3 overordnede udgiftstyper: aktiverbare udgifter, ik-

ke-aktiverbare udgifter og risikopulje.

29. Det fremgår af Akt U, at Skatteministeriet har estimeret anlægsudgifterne til E&G

på releaseniveau (release 1-8). Tabel 1 viser ministeriets estimerede anlægsudgifter pr.

release.

Tabel 1

Releaseplan

En releaseplan viser indholdet

i de releases, som projektet

forventer at levere. Release-

planen er et øjebliksbillede,

som på et givent tidspunkt

fortæller, hvilken hovedfunkti-

onalitet der forventes frigivet

hvornår, jf. vejledning om an-

vendelse af agile udviklings-

metoder, pkt. 4.6.

Releaseplanen for E&G i Akt U

Indeholdt funktionalitet

Release 1

3. kvartal 2018

(er ibrugtaget)

Release 2

2. kvartal 2019

Release 3

4. kvartal 2019

Release 4

1. kvartal 2020

Release 5

2. kvartal 2020

Release 6

3. kvartal 2020

Release 7

4. kvartal 2020

Release 8

1. kvartal 2021

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Akt U (2019).

Anlægsudgift

163�½6 mio. kr.

Automatisk og manuel juridisk kategorisering.

Vurdering af simple ejendomme til helårsbeboelse er klar.

Vurdering af komplicerede ejendomme til helårsbeboelse er klar.

Udsendelse af deklaration for ejendomme til helårsbeboelse er klar.

Udsendelse af vurderingsmeddelelse og tilbud om tilbagebetaling for ejendomme

til helårsbeboelse er klar.

Vurdering og udsendelse af deklarations- og vurderingsmeddelelser for øvrige

segmenter (ejerlejligheder, sommerhuse, ejendomme på fremmed grund,

ubebygget grund mv.) er klar.

Klagebehandling er klar, både i Vurderingsstyrelsen og i Skatteankestyrelsen.

Vurdering af erhverv samt udsendelse af deklarationer og vurderinger er klar.

184�½1 mio. kr.

77�½3 mio. kr.

72�½0 mio. kr.

28�½1 mio. kr.

70�½3 mio. kr.

42�½2 mio. kr.

56�½3 mio. kr.

693�½8 mio. kr.

Det fremgår af tabel 1, at de leverancer for E&G, der fremgår af Akt U, har en samlet an-

lægsudgift på 693,8 mio. kr. Det fremgår også af Akt U, at aktstykket omfatter leveran-

cer for E&G før 2019. 2019-budgettet omfatter ikke udgifter hertil. Leverancerne knyt-

tet til ICING og DUKE fremgår ikke af Akt U.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

30. Vi har undersøgt, om der er sammenhæng imellem de leverancer for E&G, der

fremgår af Akt U, og ministeriets 2019-budget. Vores undersøgelse viser, at budget-

tet ikke er opbygget, så leverancerne kan genfindes heri, dermed er der ikke sammen-

hæng imellem leverancerne og budgettet.

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriets budget bør være baseret på leverancer,

så ministeriet bedre kan følge op på budgettet. Derudover bør de leverancer, der frem-

går af Akt U, kunne genfindes i ministeriets budget. Det vil sætte ministeriet bedre i

stand til at følge op på aktstykket og kunne orientere Finansudvalget om eventuelle

væsentlige ændringer.

Skatteministeriets opgørelse af de samlede budgetterede udgifter

31. Vi har undersøgt, om Skatteministeriets budget indeholder projektets samlede

budgetterede udgifter.

Vi har gennemgået, om de aktiviteter, der indgår i 2019-budgettet, omfatter alle de ak-

tiviteter, der ifølge budgetvejledningen bør være omfattet af et it-projekts budget. Vi

har med udgangspunkt heri foretaget et skøn af, hvilke yderligere aktiviteter der bur-

de indgå i budgettet. Det har vi gjort ved at sammenholde aktiviteterne i 2019-budget-

tet med budgetvejledningens regler for, hvad der bør indgå i opgørelse af et projekts

samlede udgifter. Ifølge budgetvejledningen medregnes alle udgifter, som kan henfø-

res til projektet, fra projektet opstartes, til projektorganisationen nedlægges. Vi har

derfor for det første undersøgt, om budgettet omfatter aktiviteter vedrørende udvik-

lingsarbejdet såvel som styring og planlægning af projektet, forberedelse af drift og

produktion, tilvejebringelse af datagrundlag og en risikopulje. For det andet har vi un-

dersøgt, om budgettet omfatter aktiviteter fra it-projektmodellens faser, navnlig ana-

lyse-, anskaffelses- og gennemførelsesfasen. For det tredje har vi undersøgt, om en

række aktiviteter fra Skatteministeriets grundlag for businesscasen burde indgå i pro-

jektets budget. For det fjerde har vi undersøgt, om en række aktiviteter, der udføres i

andre ministerier, burde indgå i projektets budget. Der er tale om aktiviteter, som mi-

nisteriet vurderer er relateret til projektet, og som i flere tilfælde finansieres af mini-

steriet.

Vores gennemgang viser, at 2019-budgettet ikke indeholder alle de aktiviteter, som

ifølge budgetvejledningen burde være omfattet af projektets budget. Vores gennem-

gang viser, at der er aktiviteter inden for 5 områder, som ikke indgår i budgettet. Om-

råderne er:

udgifter til forberedelse af projektet (analyse og anskaffelsesfasen), herunder

fx til udarbejdelse af obligatoriske styringsdokumenter, kravspecificering, udbud

og indgåelse af kontrakter

•

udgifter til styring og planlægning, herunder fx til Skatteministeriets departement,

hvor projektet var forankret fra 2015 til 2018, og som har deltaget i styregruppemø-

der siden projektets opstart

•

udgifter til forberedelse af drift og produktion, herunder til programorganisati-

onen i ICE og forberedelse af produktion i Vurderingsstyrelsen, Skatteankestyrel-

sen og Skattestyrelsen med henblik at sikre transitionen til nyt ejendomsvurde-

ringssystem, fx kompetenceudvikling, implementering af ny produktionsstyring

og opsætning af kundekommunikation

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

udgifter til tilvejebringelse af datagrundlaget, herunder til gennemførelsen af

projekter i andre ministerier, fx til projekter, hvor Skatteministeriet har overført

midler til Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen), Justitsministeriet (Tinglysnin-

gen) og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Geodatastyrelsen), så disse

kunne gennemføre dataforbedringsprojekter, der skulle bruges i forbindelse med

udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger

•

udgifter til tjenesteydelser hos private aktører, herunder indkøb af data.

•

Budgettet omfatter dermed ikke projektets samlede budgetterede udgifter.

32. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet mener, at aktiviteterne i kategorien

forberedelse af projektet

tidsmæssigt hører under perioden for Engberg-udvalgets

arbejde, hvilket var før, ministeriet begyndte at udvikle det nye ejendomsvurderings-

system. Ministeriet har endvidere oplyst, at departementets opgaver på ejendoms-

området typisk varetages som en del af den samlede opgavevaretagelse, herunder i

forbindelse med fx lovgivningsarbejde.

Det fremgår imidlertid af budgetvejledningen, at aktiviteter i kategorien

forberedelse

af projektet

skal medregnes som en del af projektets samlede udgifter, herunder de

aktiviteter, som ifølge Skatteministeriet tidsmæssigt hører under Engberg-udvalget.

Ministeriets budget bør derfor indeholde alle projektets aktiviteter. Projektet var for-

ankret i departementet i perioden 2015-2018. Departementets aktiviteter burde der-

for indgå i projektets budget.

Rigsrevisionens skøn for de samlede budgetterede udgifter

33. Vi har på baggrund af Statsrevisorernes anmodning udarbejdet et skøn for pro-

jektets samlede budgetterede udgifter.

Engberg-udvalget

Engberg-udvalgets formål var

at give anbefalinger til at for-

bedre ejendomsvurderingerne.

34. Vi har på baggrund af vores gennemgang af Skatteministeriets budget skønnet,

at i alt 40 aktiviteter i projektet fordelt på 6 kategorier burde indgå i projektets sam-

lede budget. Vi har derefter undersøgt, hvilke af aktiviteterne ministeriet har et ud-

giftsskøn for.

Skatteministeriet har fremsendt skøn for udgifterne til 20 ud af de 40 aktiviteter. Mi-

nisteriet har ikke kunnet fremsende udgiftsskøn for de resterende 20 aktiviteter. Det

drejer sig bl.a. om udgifter til de aktiviteter, vi har identificeret under

forberedelse af

projektet

og til flere aktiviteter under

datagrundlag.

Ministeriet har endvidere ikke kun-

net fremsende udgiftsskøn for ministeriets aktiviteter vedrørende

forberedelse af

drift og produktion.

Det er udgifter, som dækker den organisatoriske implementering

af systemet i Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Endelig

har ministeriet ikke kunnet fremsende udgiftsskøn for ministeriets aktiviteter i depar-

tementet vedrørende projektet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Tabel 2 viser Rigsrevisionens skøn for projektets samlede budgetterede udgifter.

Tabel 2

Rigsrevisionens skøn for projektets samlede budgetterede udgifter

Udgiftsskøn

Forberedelse af projektet

Styring og planlægning

Forberedelse af drift og produktion

Udviklingsarbejde

Datagrundlag

Risikopulje

I alt

0 mio. kr.

598 mio. kr.

1�½432 mio. kr.

1�½325 mio. kr.

104 mio. kr.

107 mio. kr.

3�½566 mio. kr.

Note: Vi har, hvis det er muligt, inkluderet estimater for aktiviteterne fra 2019, men har også inkluderet ældre

estimater, hvis der ikke findes opdaterede estimater. Vi har derfor selv tilføjet udgiftsskøn for perioden

2015-2018, som fremgår af Akt U, da disse ikke fremgår af 2019-budgettet. Vi har endvidere tilføjet be-

villinger tiltrådt ved Akt Q og Akt V. Beløb er angivet i løbende priser. Afrundingsdifferencer kan fore-

komme.

I skønnet indgår der også udgifter, der er afholdt på andre ministerområder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets budget for ICE (2019), businesscasegrundlaget (2019),

øvrige oplysninger samt høringssvar fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at de samlede budgetterede udgifter skønnes til at udgøre ca.

3,6 mia. kr., heraf størstedelen inden for kategorierne

forberedelse af drift og produk-

tion

udviklingsarbejde.

Vores skøn er behæftet med usikkerhed. For det første er der usikkerhed om, hvorvidt

projektet omfatter flere aktiviteter end de 40, som indgår i skønnet. For det andet har

vi alene udgiftsskøn for 20 ud af 40 aktiviteter. For det tredje har Skatteministeriet op-

lyst, at det samlede udgiftsskøn på ca. 100 mio. kr. for

datagrundlag

ikke nødvendigvis

skal henføres til projektet. Ministeriet har dog ikke peget på, hvilke dele af datagrund-

laget som dette vedrører. Vi har derfor valgt at bringe udgiftsskønnet for de dele af

datagrundlaget, som vi har identificeret. For det fjerde har ministeriet oplyst, at ca.

700 mio. kr. ud af de i alt ca. 1.400 mio. kr., der er afsat til

forberedelse af drift og pro-

duktion

i Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, ikke nødven-

digvis fuldt ud kan henføres til projektet. Ministeriet har dog ikke kunnet pege på en

fordelingsnøgle, der vil være relevant at anvende for at præcisere skønnet, og vi har

derfor valgt at bruge det samlede udgiftsskøn.

35. I forbindelse med høringen af beretningen har Skatteministeriet oplyst, at ministe-

riet vil sende udgiftsskøn for de resterende aktiviteter. Ministeriet har imidlertid ikke

fremsendt oplysningerne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har haft et dækkende budget for pro-

jektet.

Skatteministeriet har ikke et budget for projektets levetid. Ministeriet har i stedet se-

parate budgetter for E&G, ICING og DUKE, der hverken dækker samme periode eller

følger samme struktur.

Endvidere er Skatteministeriets budget ikke baseret på leverancer, idet projektets le-

verancer ikke kan genfindes i budgettet. Der er dermed ikke sammenhæng imellem

de leverancer, der fremgår af Akt U, og ministeriets 2019-budget.

Endelig omfatter Skatteministeriets budget ikke projektets samlede budgetterede

udgifter. Rigsrevisionen har udarbejdet et skøn over de samlede budgetterede udgif-

ter til projektet. Rigsrevisionens skøn er, at udgifterne udgør ca. 3,6 mia. kr. Skønnet

er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi ministeriet alene har fremsendt udgifts-

skøn for 20 ud af de 40 aktiviteter, som burde indgå i skønnet for de samlede budget-

terede udgifter. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt for Rigsrevisionen at

opgøre it-projektets samlede budgetterede udgifter.

Resultater

2.2. Skatteministeriets opfølgning på projektets budget

36. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets budget. Det har

vi gjort ved at undersøge, om ministeriet har fastlagt rammer for budgetopfølgningen,

og om ministeriet har opgjort de samlede afholdte udgifter for hele projektet. Vi har og-

så undersøgt, om ministeriet har opgjort fordelingen af udgifter til interne og eksterne

resurser. Endelig har vi undersøgt, om ministeriet har fulgt op på projektets fremdrift.

Skatteministeriets rammer for budgetopfølgningen

37. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har fastlagt rammer for projektets budget-

opfølgning. Vi har derfor gennemgået, om ministeriet har nedsat én styregruppe, som

har fulgt op på budgettet.

Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet ikke har nedsat en samlet styregruppe

for projektet. Ministeriet har derimod nedsat 3 styregrupper med ansvar for henholds-

vis E&G, ICING og DUKE. Ministeriet har oplyst, at de 3 styregrupper er sidestillede.

Ministeriet har således ikke organiseret projektet med én samlet ledelse, der har an-

svaret for projektet, herunder for projektets samlede økonomi og budgetopfølgning.

38. Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeriets vurdering, at budgetvejlednin-

gen ikke stiller krav om styregruppens rolle og mandat i forhold til økonomi.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skatteministeriet bør have en samlet ledelse, fx

en styregruppe, med ansvar for at styre det samlede projekt. Det fremgår af budget-

vejledningen, at it-projekter i staten skal følge it-projektmodellen. Det fremgår af it-

projektmodellen, at styregruppen har det overordnede ansvar for projektets gennem-

førelse, herunder bl.a. løbende overvågning af projektets fremdrift, forbrug og leve-

rancer samt opfølgning på businesscasen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

39. Vi har gennemgået Skatteministeriets budgetopfølgning i styregruppen for E&G.

Vi har valgt denne styregruppe, idet budgettet for E&G udgør ca. 80 % af projektets

samlede budget.

Vores gennemgang viser, at styregruppen for E&G ikke har fulgt op på projektets bud-

get. Styregruppen er blevet orienteret i forhold til et budget på 1.754 mio. kr. Ifølge

2019-budgettet burde budgettet for E&G være på 1.299 mio. kr. Vores undersøgelse

viser således, at styregruppen har et budget, der er væsentligt større end det, der

fremgår af Skatteministeriets 2019-budget. Ministeriet har oplyst, at budgettet på

1.754 mio. kr. omfatter perioden 2014-2021, mens budgettet for E&G alene omfatter

perioden fra og med 2019. Vores gennemgang viser endvidere, at styregruppens be-

handling af projektets økonomi ikke er sket med faste intervaller.

Linjeorganisation

Et ministeriums linjeorganisa-

tion foretager udgiftsopfølg-

ning på tværs af hele ministe-

riets ressortområde. Udgifts-

opfølgningen foretages for det

indeværende finansår og rap-

porteres kvartalsvist til Finans-

ministeriet.

40. Skatteministeriet har oplyst, at styregruppen ikke følger op på projektets budget

for E&G, men at budgetopfølgningen foregår i linjeorganisationen. Ministeriet har vide-

re oplyst, at beslutninger vedrørende projektets budget og budgetopfølgning er sket i

ministeriets linjeorganisation. I linjeorganisationen er projektets forbrug i forhold til

budget således godkendt af kontorchef, underdirektør og fagdirektør. I tilfælde af bud-

getafvigelser bliver disse godkendt på de relevante ledelsesniveauer i linjeorganisatio-

nen.

Skatteministeriet har videre oplyst, at budgetopfølgningen på projektet ikke er fore-

taget samlet, men at ministeriet har fulgt op på E&G, ICING og DUKE hver for sig. Mi-

nisteriet kan ikke dokumentere, hvilke beslutninger ministeriet har truffet på baggrund

af budgetopfølgningen på E&G, ICING og DUKE.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at selv om Skatteministeriet har placeret budget-

opfølgningen i ministeriets linjeorganisation, så er der stadig behov for budgetopfølg-

ning på det samlede projekt. Dette skyldes til dels, at ministeriets opfølgning i linjeor-

ganisationen følger et enkelt finansår, mens opfølgningen på et projekt bør omfatte

projektets levetid og dermed flere finansår. I forlængelse heraf skal opfølgningen gøre

ministeriet i stand til at følge, om der er væsentlige ændringer i projektets samlede ud-

gifter. For dette projekt skal opfølgningen endvidere rumme aktiviteter på tværs af

flere styrelser.

41. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i november 2020 har påbegyndt imple-

menteringen af nye rammer for rapporteringen af projektets økonomi. Ministeriet har

videre oplyst, at styregruppen fremadrettet konsekvent vil blive forelagt projektets

samlede økonomi og vil være ansvarlig for overholdelse af den økonomiske ramme.

Ministeriet har oplyst, at denne tilpasning sker på baggrund af anbefaling fra Tilsynet

med told- og skatteforvaltningens it-område.

Vi har ikke undersøgt Skatteministeriets nye rammer for styregruppens opfølgning

på projektets økonomi, da rammerne stadig er under implementering.

Skatteministeriets opfølgning på projektets samlede afholdte udgifter

42. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets samlede afhold-

te udgifter i forhold til projektets budget. Vi har derfor gennemgået, om ministeriet har

fulgt op på projektets afholdte udgifter i forhold til 2019-budgettet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

43. Vi har gennemgået, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets afholdte ud-

gifter i forhold til projektets økonomi på tværs af E&G, ICING og DUKE. Vores gennem-

gang viser, at ministeriet ikke samlet følger op på hele projektets 2019-budget.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har foretaget opgørelser af projektets af-

holdte udgifter på tværs af E&G, ICING og DUKE. Ministeriet har oplyst, at disse op-

gørelser er sket for at følge projektets forbrug med udgangspunkt i den økonomiske

ramme fra aktstykkerne. Ministeriet har imidlertid ikke fremsendt en sådan opgørel-

se af ministeriets opfølgning på den økonomiske ramme fra aktstykkerne eller lignen-

de dokumentation.

44. Vi har gennemgået Skatteministeriets dokumentation for udgiftsopfølgningen på

E&G. Vores gennemgang viser, at ministeriet har foretaget udgiftsopfølgning for E&G

inden for det pågældende finansår for både lånefinansierede udgifter og bevillingsfi-

nansierede udgifter. Da opfølgningen er sket med udgangspunkt i et enkelt finansår,

er det ikke muligt at følge sammenhængen til 2019-budgettet, som er flerårigt. Dette

skyldes bl.a., at ministeriet løbende har foretaget ændringer i forhold til det planlagte

forbrug pr. år. Hertil kommer, at den ramme, der følges op på, ikke fremgår af 2019-

budgettet. Ministeriet følger op på de lånefinansierede aktiviteter i forhold til bevillin-

ger tiltrådt på aktstykker og bevillingsfinansierede aktiviteter i forhold til bevillinger

sat på finansloven. Desuden har ministeriet oplyst, at de udgifter, som ministeriet føl-

ger op på, inkluderer en mindre andel af aktiviteter, som ikke vedrører projektet.

Rigsrevisionens skøn for de samlede afholdte udgifter

45. Vi har på baggrund af Statsrevisorernes anmodning udarbejdet et skøn for projek-

tets samlede afholdte udgifter. Skønnet er baseret på de samme 40 aktiviteter, som

vi har anvendt til at opgøre projektets samlede budgetterede udgifter. Det er et skøn

for de samlede afholdte udgifter fra projektstart i 2015 til og med 2020.

Lånefinansierede aktiviteter

er langsigtede investeringer i

statens aktiver – fx i et it-sy-

stem. Udgifter til lånefinansie-

rede aktiviteter skal derfor

aktiveres og løbende afskri-

ves fra det tidspunkt, aktivet

er taget i brug.

Bevillingsfinansierede aktivi-

teter

er aktiviteter, der er fi-

nansieret på de årlige finans-

love.

Tabel 3 viser Rigsrevisionens skøn for projektets samlede afholdte udgifter.

Tabel 3

Rigsrevisionens skøn for projektets samlede afholdte udgifter

Udgiftsskøn

Forberedelse af projektet

Styring og planlægning samt forberedelse af drift og produktion

Udviklingsarbejde

Datagrundlag

Risikopulje

I alt

0 mio. kr.

1�½065 mio. kr.

870 mio. kr.

104 mio. kr.

0 mio. kr.

2�½039 mio. kr.

Note: Det har ikke været muligt at fordele afholdte udgifter på kategorierne

styring og planlægning

forbe-

redelse af drift og produktion,

derfor er kategorierne samlet Udgiftsskønnet er behæftet med samme

usikkerhed, som er beskrevet i forbindelse med gennemgangen under tabel 2. Beløb er angivet i løbende

priser. Afrundingsdifferencer kan forekomme.

I skønnet indgår der også udgifter, der er afholdt på andre ministerområder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Det fremgår af tabel 3, at det samlede forbrug udgør 2 mia. kr. Da tabellen alene om-

fatter udgiftsskøn for 21 ud af 40 aktiviteter er der tale om et minimumsskøn. I de 21

aktiviteter indgår 7 aktiviteter, som Rigsrevisionen har opgjort på baggrund af Skat-

teministeriets delregnskaber og anlægsregistre. Disse 7 aktiviteter udgør tilsammen

ca. 1,8 mia. kr. De øvrige 14 aktiviteter er baseret på oplysninger fra ministeriet. Disse

14 aktiviteter udgør tilsammen ca. 0,2 mia. kr. Ministeriet har ikke fremsendt de afhold-

te udgifter for de resterende aktiviteter. De aktiviteter i skønnet, som ministeriet ikke

har fremsendt udgiftsskøn for, er bl.a. udgifter til de aktiviteter, vi har identificeret un-

der

forberedelse af projektet.

Ministeriet har endvidere ikke fremsendt et udgiftsskøn

for forbrug af risikopuljen, som blev frigivet i efteråret 2020.

Vores skøn over de samlede afholdte udgifter er udtryk for et minimumsskøn baseret

på de afholdte udgifter, vi har kunnet identificere. For det første er der usikkerhed om,

hvorvidt projektet omfatter yderligere aktiviteter, hvis udgifter der kan henføres til pro-

jektet. Dermed kan der være flere aktiviteter end de 40, som fremgår af tabellen. For

det andet er det alene muligt at opgøre et forbrug for 21 ud af 40 aktiviteter. For det

tredje rummer flere af aktiviteternes udgiftsskøn ikke hele projektets levetid, fx er fle-

re aktiviteter først opgjort efter oprettelsen af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen,

der står for udviklingen af it-systemet, og Vurderingsstyrelsen i 2018. Udgifterne kan

således være højere, end vores skøn viser.

46. I forbindelse med høringen af beretningen har Skatteministeriet oplyst, at mini-

steriet vil sende udgiftsskøn for de resterende aktiviteter. Ministeriet har imidlertid

ikke fremsendt oplysningerne.

47. Skønnet for de samlede afholdte udgifter på min. 2 mia. kr. kan ikke sammenlig-

nes direkte med de samlede budgetterede udgifter på ca. 3,6 mia. kr. Det skyldes

især, at de 2 skøn ikke indeholder udgiftsskøn for de samme aktiviteter.

Skatteministeriets opfølgning på projektets afholdte udgifter til interne

og eksterne resurser

48. Vi har på baggrund af Statsrevisorernes anmodning undersøgt, om Skatteministe-

riet har fulgt op på projektets afholdte udgifter til interne og eksterne resurser. Vi har

derfor gennemgået, om ministeriet har opgjort fordelingen på interne og eksterne re-

surser.

49. Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet ikke har en samlet opgørelse af pro-

jektets forbrug af interne og eksterne resurser, men alene for den del, der vedrører

E&G. Ministeriet har for perioden 2017-2020 opgjort forbruget i timer, men ikke som

forbrug i kroner og øre. Figur 3 viser forbruget i timer fordelt på interne timer og eks-

terne konsulenttimer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

Figur 3

Skatteministeriets opgørelse af forbrugte timer på E&G i perioden

2017-2020

2017

2018

2019

2020

I alt

200.000

Konsulenttimer

400.000

Interne timer

600.000

800.000

1.000.000

Kilde:

Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 3, at Skatteministeriet samlet har forbrugt ca. �½ mio. interne ti-

mer og ca. 1 mio. eksterne konsulenttimer på E&G i perioden 2017-2020. Ministeriet

har haft en stigning i forbruget af interne timer og en væsentlig stigning i forbruget af

eksterne konsulenttimer fra 2018 til 2020.

50. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er forpligtet til at foretage en op-

gørelse af interne og eksterne resurser.

Det fremgår af budgetvejledningen, at Skatteministeriet skal opgøre projektets sam-

lede udgifter inkl. udgifter til leverandører, rådgivere og interne lønudgifter. Det er Rigs-

revisionens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at ministeriet kunne opgøre

udgifter til henholdsvis interne og eksterne timer med henblik på at kunne opgøre de

samlede udgifter for projektet.

Rigsrevisionen har flere gange siden april 2021 bedt Skatteministeriet fremsende en

opgørelse af udgifterne til henholdsvis interne og eksterne timer. Ministeriet har se-

nest i begyndelsen af september 2021 oplyst, at ministeriet ikke kunne fremsende

oplysninger om, hvad de eksterne timer har kostet, inden denne beretnings offentlig-

gørelse. Rigsrevisionen har på den baggrund bedt ministeriet oplyse, hvordan de eks-

terne timer er fordelt på projektets aktiviteter. Ministeriet er ikke vendt tilbage med

et svar herpå.

Rigsrevisionen har i november 2021 modtaget en opgørelse fra Skatteministeriet, der

viser, at ministeriet har brugt ca. 1 mia. kr. på eksterne konsulenter til Implementerings-

center for Ejendomsvurderinger i perioden 2015-2020. Rigsrevisionen har ikke haft

mulighed for at forholde sig til kvaliteten af opgørelsen, herunder i hvilket omfang dis-

se udgifter omfatter de timer, der fremgår af figur 3, og om de indgår i vores skøn over

projektets samlede afholdte udgifter.

Interne timer

er de timer, som

afholdes af medarbejdere i Ud-

viklings- og Forenklingsstyrel-

sen.

Eksterne timer

er de timer,

som er indkøbt på rammeaf-

taler. Det dækker konsulent-

kategorierne:

•

managementkonsulenter

juridiske konsulenter

it-konsulenter

øvrige konsulenter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Skatteministeriets opfølgning på projektets fremdrift

51. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har fulgt op på projektets fremdrift. Det har

vi gjort ved at gennemgå ministeriets fremdriftsrapportering og undersøge, om mini-

steriet har fulgt op på de gennemførte udviklingsopgaver i projektet. Endelig har vi gen-

nemgået, om ministeriet har vurderet projektets fremdrift i forhold til projektets bud-

get.

Vi har baseret undersøgelsen af ministeriets budgetopfølgning på materiale fra Skat-

teministeriets styregruppe for E&G.

Skatteministeriets overblik over gennemførte udviklingsopgaver

52. Vores gennemgang af Skatteministeriets fremdriftsrapportering viser, at ministe-

riet har fulgt op på, hvilke udviklingsopgaver ministeriet har gennemført. Ministeriet

udvikler systemet igennem 8 releases. Hver release er sammensat af en mængde ud-

viklingsopgaver. Ministeriet har organiseret projektets udviklingsopgaver i et hierarki

bestående af såkaldte epics, som består af et antal features, som igen består af et an-

tal user stories. Ministeriets overblik over udviklingsopgaverne er organiseret i mini-

steriets projektstyringssystem. Det er udtræk fra dette system, som danner baggrund

for ministeriets fremdriftsrapporteringer. Ministeriet har løbende opgjort mængden

af gennemførte og den samlede mængde af udviklingsopgaver i projektets scope. Mi-

nisteriet har foretaget opgørelserne af projektets udviklingsopgaver på feature-ni-

veauet.

Da Skatteministeriet udvikler det nye ejendomsvurderingssystem agilt, er udviklings-

opgaverne ikke altid defineret nøjagtigt på forhånd, og ministeriet beslutter derfor

undervejs, hvordan systemet skal udformes. Dermed fastlægges mængden af udvik-

lingsopgaver også undervejs, og projektets samlede mængde af udviklingsopgaver

(scope) vil således også vokse over tid.

Skatteministeriets vurdering af projektets fremdrift i forhold til budgettet

53. Skatteministeriet idriftsatte Release 3 i november 2020. Det var ca. 1 år forsinket

i forhold til ministeriets releaseplan, som fremgår af Akt U (jf. tabel 1). Ifølge release-

planen skulle ministeriet i 4. kvartal 2020 være klar til at idriftsætte Release 7. Mini-

steriet var dermed 4 releases bagud i november 2020. Vores gennemgang viser, at

ministeriet ikke har sammenholdt den manglende fremdrift i forhold til releaseplanen

med projektets resterende budget.

Vores gennemgang viser endvidere, at Skatteministeriets fremdriftsrapporteringer

er baseret på opgørelser på feature-niveau, der viser antallet af udviklede features

og antallet af udviklingsopgaver i projektets scope, men ikke, hvordan disse antal har

udviklet sig over tid. Fremdriftsrapporteringerne får derved karakter af øjebliksbille-

der, og det kan ikke ses, om projektet er tættere på sin afslutning end ved sidste frem-

driftsrapportering. Vi kan derfor ikke se, hvordan ministeriet har fulgt fremdriften i

projektet.

Udviklingsopgaver i et

agilt udviklingsprojekt

I et agilt udviklingsprojekt ud-

formes systemet som en del

af de agile udviklingsproces-

ser. Systemets scope, forstået

som de udviklingsopgaver, der

skal gennemføres, er således

ikke defineret ved projektstart.

Derfor kommer der flere ud-

viklingsopgaver til undervejs, i

takt med at ministeriet udfor-

mer systemet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

54. For at skabe overblik over projektets fremdrift over tid har vi udarbejdet figur 4,

der viser, hvordan antallet af udviklingsopgaver og antallet af udviklede features har

udviklet sig i perioden.

Figur 4

Registrerede og udvikle-

de features i et agilt it-

projekt

Rigsrevisionens opgørelse af antal udviklede og identificerede features

i perioden januar 2019 - oktober 2020

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Oktober 2019

Marts 2019

August 2020

August 2019

April 2020

Juni 2020

April 2019

Maj 2020

Juli 2020

September 2020

December 2019

Juni 2019

Maj 2019

Juli 2019

September 2019

November 2019

Februar 2020

Februar 2019

Januar 2020

Oktober 2020

Januar 2019

Marts 2020

Ca. 400

features

Ca. 570

features

Forholdet imellem registrere-

de og udviklede features er af

central betydning i et agilt it-

projekt. Derfor opgøres for-

holdet ofte i såkaldte ”burn-up

charts”.

Med den agile metode vil en

myndighed almindeligvis få

bedre og bedre viden om, hvad

der udestår, for at systemet er

færdigt. Derfor vil der blive

identificeret færre og færre

udviklingsopgaver, mens gen-

nemførelsen af udviklingsop-

gaver vil fortsætte relativt

konstant.

Antal udviklede features

Antal identificerede features

Difference

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets statusopgørelse til program- og styregruppemøder.

Det fremgår af figur 4, at både antallet af udviklede features (den grønne kurve) og an-

tallet af identificerede features (den røde kurve) stiger igennem hele perioden. Det

grå område imellem de 2 kurver udgør projektets kendte, udestående udviklingsop-

gaver.

Det fremgår endvidere af figuren, at den røde kurve stiger relativt konstant i hele pe-

rioden og i samme takt som den grønne kurve. Det betyder, at Skatteministeriet løben-

de har identificeret nogenlunde lige så mange udviklingsopgaver, som de har gennem-

ført. Figuren viser således, at ministeriet fortsat afdækker udviklingsopgaver forbun-

det med projektet, og at ministeriet dermed endnu ikke har overblik over, hvordan it-

systemet skal udformes.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Vores gennemgang viser også, at Skatteministeriet i ultimo 2020 er overgået til en ny

fremdriftsrapportering. Rapporteringen viser bevægelsen i antallet af udviklede featu-

res og projektets samlede mængde af udviklingsopgaver. Det fremgår, at ministeriet

siden januar 2019 har gennemført færre udviklingsopgaver, end projektet tilføjer til sco-

pe, hvilket svarer til den udvikling, der fremgår af figur 4. Ministeriets nye rapportering

viser endvidere, at projektets samlede mængde af udviklingsopgaver er steget væsent-

ligt mere i perioden end antallet af udviklede features. Rapporteringen viser således,

at der udestår en væsentlig mængde udviklingsopgaver i forhold til den mængde ud-

viklingsopgaver, ministeriet har gennemført indtil nu. Ministeriet har oplyst, at data for

ministeriets nye fremdriftsopfølgning er under konsolidering.

55. Det fremgik ligeledes af Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring

af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem fra 2017, at der var

behov for, at ministeriet etablerede et styringsgrundlag, der gjorde det muligt at følge

op på budget, forbrug og leverancer. I vores opfølgning på beretningen i september

2020 konstaterede vi, at ministeriet fortsat ikke havde etableret dette styringsgrund-

lag.

Backlog

I et agilt udviklingsprojekt er

projektets backlog en priorite-

ret liste over udviklingsopga-

ver. Backloggen er et centralt

værktøj, der hjælper projektet

med at estimere og løbende

prioritere udviklingsopgaverne.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har sammenholdt fremdriften i mini-

steriets udvikling af features og mængden af features i projektets scope med projek-

tets resterende budget. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet ikke har etab-

leret sammenhæng imellem mængden af udviklingsopgaver i projektets backlog og

projektets budget og tidsplan. Ministeriet har oplyst, at dette vil være en del af mini-

steriets fremdriftsrapportering fremadrettet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det på den baggrund er uklart, hvornår ejendoms-

vurderingssystemet er færdigt og i forlængelse heraf, hvornår systemet kan under-

støtte implementering af den nye ejendomsbeskatning.

Skatteministeriet har oplyst, at ovenstående var korrekt, mens Rigsrevisionen udar-

bejdede denne beretning. Ministeriet har dog i forlængelse heraf oplyst, at ministeriet

i oktober 2021 har afdækket alle systemets funktionaliteter på et overordnet niveau.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har fulgt op på projektets budget.

Skatteministeriet har ikke fastlagt rammer for projektets budgetopfølgning. Ministe-

riet har ikke organiseret projektet med en samlet ledelse, fx en styregruppe, med an-

svaret for projektet, herunder projektets samlede økonomi og budgetopfølgning.

Skatteministeriet har ikke opgjort de afholdte udgifter for projektet. Rigsrevisionen har

udarbejdet et skøn for projektets samlede udgifter, der viser, at de afholdte udgifter

som minimum er 2 mia. kr. De samlede afholdte udgifter er formentligt højere end Rigs-

revisionens skøn, da projektet kan indeholde aktiviteter ud over de 40, som Rigsrevi-

sionen har identificeret. Vi har endvidere alene kunnet opgøre de afholdte udgifter for

21 ud af de 40 aktiviteter, som ifølge vores skøn burde indgå i de samlede afholdte ud-

gifter. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt for Rigsrevisionen at opgøre it-

projektets samlede afholdte udgifter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af projektets økonomi |

Skatteministeriet har ikke fulgt op på projektets afholdte udgifter til interne og eks-

terne resurser. Ministeriet har alene opgjort fordelingen af interne og eksterne resur-

ser for E&G i perioden 2017-2020. Opgørelsen viser endvidere kun antal forbrugte

timer. Ministeriet har ikke kunnet opgøre udgifterne forbundet hermed inden denne

beretnings offentliggørelse. Opgørelsen viser, at ministeriet har forbrugt ca. �½ mio. in-

terne timer og 1 mio. eksterne konsulenttimer. Ministeriet har ikke oplyst, om timerne

er forbrugt til de aktiviteter, der indgår i Rigsrevisionens opgørelse af de samlede af-

holdte udgifter.

Endelig har Skatteministeriet ikke fulgt op på projektets fremdrift. Ministeriets frem-

driftsrapporteringer har således ikke vist, hvor langt ministeriet var kommet med ud-

viklingen af systemet, eller hvor meget udviklingsarbejde der udestod. Rigsrevisionens

opgørelse af ministeriets fremdriftsrapporteringer for perioden 2019-2020 viser, at

ministeriet har tilføjet flere udviklingsopgaver til scope, end ministeriet har gennem-

ført. Ministeriet afdækker desuden fortsat udviklingsopgaver og har ikke et endeligt

overblik over, hvordan systemet skal udformes. Endelig har ministeriet ikke sammen-

holdt projektets fremdrift med projektets budget.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af risici

3. Skatteministeriets

styring af risici

Delkonklusion

Skatteministeriet har ikke haft en tilstrækkelig styring af risici.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriets risikoregister mangler grundlæggende oplys-

ninger og ikke opfylder it-projektmodellens krav. Ministeriet har endvidere ikke kun-

net dokumentere grundlaget for oplysningerne i risikoregistret. Samlet set betyder

manglerne i ministeriets risikostyring, at ministeriets forudsætninger for at håndtere

risici, der kunne påvirke projektets tidsplan og økonomi, har været mangelfulde.

Undersøgelsen viser også, at Skatteministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger. Mi-

nisteriet har dog besluttet ikke at følge 5 ud af 20 anbefalinger. Én af de 5 anbefalinger,

som ministeriet har valgt ikke at følge, er It-rådets anbefaling fra 2015 om at afdække

projektets samlede økonomi.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at grundlaget for risikostyringen

har været utilstrækkeligt. Ministeriet har videre oplyst, at der er igangsat en ny tilgang

til risikostyring i projektet i slutningen af 2020.

56. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig sty-

ring af risici. Vi har undersøgt, om ministeriet har udarbejdet et risikoregister, og om

ministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af risici |

3.1. Skatteministeriets udarbejdelse af et risikoregister

57. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har udarbejdet et risikoregister. Vi har

derfor gennemgået, om ministeriet har haft et risikoregister, der lever op til kravene

fra it-projektmodellen.

58. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har anvendt it-projektmodellens

skabelon til ministeriets risikoregister. I stedet består ministeriets risikoregister af

præsentationer (herefter risikoregistret), som har fundet sted på styregruppemøder.

Det fremgår ikke af ministeriets materiale, hvilket grundlag disse præsentationer er

baseret på. Ministeriet har oplyst, at de oplysninger, der fremgår af risikoregistret, er

resultatet af ministeriets arbejde med projektets risici, der har fundet sted på møder

under styregruppeniveau. Ministeriet har ikke kunnet dokumentere dette arbejde. Mi-

nisteriet har oplyst, at risikoregistret vedrører projektets aktiviteter i Implemente-

ringscenter for Ejendomsvurderinger (E&G) og Skatteankestyrelsen (DUKE), men ik-

ke aktiviteterne i ICING.

Skatteministeriet har videre oplyst, at ministeriet har anvendt en issuelog (herefter

risikologgen), som vedrører ICE og E&G. Ministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at

etablere en sammenhæng mellem risikoregistret og risikologgen, og det er derfor ikke

muligt at se, hvordan de væsentligste risici fra loggen er afspejlet i registret, som bli-

ver præsenteret for styregruppen. Ministeriet har kunnet dokumentere risikologgen i

dens nuværende udgave, men ikke de tidligere udgaver. Da risikologgen ikke behand-

ler DUKE og ICING, ikke har sammenhæng til risikoregistret, og da ministeriet ikke

kan dokumentere de tidligere udgaver af risikologgen, har vi ikke undersøgt den.

59. Vi har gennemgået Skatteministeriets risikoregister, som er præsenteret på sty-

regruppemøder i perioden 2017-2020. Vi har i vores gennemgang lagt vægt på, at re-

gistret skal indeholde grundlæggende oplysninger, navnlig om risikobeskrivelser, risi-

koværdi og konsekvens samt risikohåndtering. Vi har lagt vægt på, at disse oplysnin-

ger skal fremgå for de væsentligste risici.

Vores gennemgang viser, at de senere udgaver af risikoregistret indeholder flere op-

lysninger om risici. Vores gennemgang viser dog også, at risikoregistret i alle tilfælde

mangler grundlæggende oplysninger. Risikoregistret indeholder kun overordnede

oplysninger om risikohændelsen, mangler i flere tilfælde en risikoansvarlig og omfat-

ter ikke en beskrivelse af risikoårsagen. Det fremgår i udgaverne af registret fra maj

2019, at risikoværdien er blevet beregnet, men der fremgår ikke oplysninger om kon-

sekvenser for økonomi, tid, kvalitet og gevinster. Risikoregistret har også kun spar-

somme oplysninger om risikohåndtering, bl.a. fordi der mangler en vurdering af, hvor-

når en given risiko forventes at indtræffe, og hvad beredskabsplanen er, hvis risikoen

indtræffer på trods af mitigerende tiltag.

Risikoregister og

risikolog

It-projektmodellen anvendte

frem til april 2019 begrebet ri-

sikoregister og derefter risiko-

log som obligatoriske styrings-

dokumenter, der udarbejdes

ved et projekts opstart. Vi an-

vender begrebet risikoregis-

ter, da dette er i overensstem-

melse med den version af vej-

ledningen, som var gældende

ved dette projekts opstart.

Risikobeskrivelse

indeholder

som minimum en beskrivelse

af årsagen til risikoen, den for-

ventede risikohændelse, og

hvem der er ansvarlig for at

håndtere risikoen.

Risikoværdi og konsekvens

indeholder som minimum

sandsynligheden for og kon-

sekvensen af, hvis en risiko

indtræffer. Oplysningerne

bruges bl.a. til at identificere

de største risici på et givent

tidspunkt.

Risikohåndtering

indeholder

som minimum tidspunkt for,

hvornår risikoen forventes at

indtræffe, mitigerende tiltag,

som skal iværksættes samt

ansvarlig for tiltag og bered-

skabsplan, hvis risikoen ind-

træffer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af risici

Beredskabsplan

Beredskabsplanen beskriver,

hvordan en risiko skal håndte-

res, hvis den indtræffer. Pla-

nen udarbejdes for de højest

prioriterede risici, for risici

med store konsekvenser og

for risici, som ikke i tilstrække-

lig grad kan forebygges.

Vores gennemgang viser samlet set, at risikoregistret mangler grundlæggende oplys-

ninger om projektets risici. Risikoregistret opfylder, bl.a. på grund af disse mangler,

ikke projektmodellens krav til et risikoregister. Manglerne betyder, at det ikke har væ-

ret muligt for Skatteministeriet at identificere de største risici for projektet på et gi-

vent tidspunkt ved hjælp af risikoregistret. Manglerne betyder desuden, at der ikke

har været en plan for, hvilke mitigerende tiltag der skulle implementeres for at redu-

cere sandsynligheden for, at risici indtræffer, eller begrænse effekten, hvis risici er

indtruffet. Det forringer ministeriets mulighed for at reducere risicienes konsekven-

ser for projektets tidsplan, økonomi og kvalitet. Endelig betyder manglerne, at mini-

steriet har haft et begrænset grundlag for at vurdere, om risikopuljens størrelse har

været tilstrækkelig.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet muligvis har yderligere materiale, som be-

lyser ministeriets risikostyring i perioden. Skatteministeriet har dog ikke fremsendt

dette materiale.

60. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at grundlaget for risikostyrin-

gen har været utilstrækkeligt. Skatteministeriet har videre oplyst, at der er igangsat

en ny tilgang til risikostyring i projektet i slutningen af 2020.

Rigsrevisionen har ikke gennemgået Skatteministeriets nye risikostyring, da imple-

menteringen er sket sideløbende med vores undersøgelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har udarbejdet et risikoregister, der le-

ver op til it-projektmodellens krav.

Skatteministeriets risikoregister mangler grundlæggende oplysninger om projektets

risici og lever bl.a. af denne grund ikke op til it-projektmodellens krav. Ministeriet har

ikke kunnet dokumentere grundlaget for risikoregistret.

Indholdet i risikoregistret varierer over tid, og de senere udgaver af registret indehol-

der flere oplysninger om risici. Risikoregistret mangler dog i alle tilfælde grundlæg-

gende oplysninger om projektets risici, navnlig oplysninger om risicienes konsekven-

ser for projektets tidsplan, økonomi og kvalitet og om, hvilke mitigerende tiltag der

kunne tages i brug og hvornår.

3.2. It-rådets anbefalinger til Skatteministeriet

61. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger til pro-

jektet. Vi har derfor gennemgået, om ministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger

med udgangspunkt i ministeriets halvårsrapporteringer til It-rådet.

62. Vi har gennemgået Skatteministeriets halvårsrapporteringer til It-rådet. Halvårs-

rapporteringerne vedrører 1. og 2. halvår 2019 og 2020 og følger op på 20 anbefalin-

ger, som It-rådet har givet i 2015 og i 2017. Tabel 4 viser ministeriets behandling af an-

befalingerne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets styring af risici |

Tabel 4

Skatteministeriets behandling af It-rådets anbefalinger

2015

Anbefaling er fulgt

Anbefaling er ikke fulgt

Anbefalinger i alt

2017

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at Skatteministeriet modtog 8 anbefalinger i 2015, hvoraf mini-

steriet valgte at følge 6. I 2017 modtog ministeriet yderligere 12 anbefalinger, hvoraf

ministeriet valgte at følge 9. Samlet har ministeriet behandlet de 20 anbefalinger og

har valgt at følge de 15. De 5 anbefalinger, som Skatteministeriet har valgt ikke at føl-

ge, er beskrevet i boks 2.

Boks 2

Anbefalinger fra It-rådet, som Skatteministeriet ikke har fulgt

Den samlede projekt- og driftsøkonomi, herunder afledte omkostninger hos andre myndigheder og kommuner,

afdækkes snarest muligt

It-rådet vurderer i 2015, at Skatteministeriet ikke har analyseret totaløkonomien i projektet som følge af udvikling og

drift af et nyt ejendomsvurderingssystem, fx afledte omkostninger i andre ministerier mv. I anbefalingen står endvidere,

at It-rådet finder, at ICE snarest muligt skal etablere et samlet økonomisk beslutningsgrundlag. Endelig fremgår det af

anbefalingen, at fordi den samlede økonomi ikke er afdækket, så er projektets gevinster ikke identificeret og opgjort.

2. Den organisatoriske kompleksitet mellem kontorer og projekter nedbringes

It-rådet vurderer i 2015, at der er et stort overlap mellem ansvarsområdet for kontorer og for hovedprojekter, og at ICE

med fordel kan organisere sig i enten kontorer eller i projekter.

3. Den organisatoriske kompleksitet i ICING nedbringes

It-rådet vurderer i 2017, at styregruppen for ICING ikke er et forum for beslutninger. Det fremgår videre, at Skattemini-

steriet bør sikre sig, at alle fora er nødvendige mv. Derudover fremgår det, at der skal defineres tydelige ansvar for alle

deltagere, og at styregruppeaftalen kan bidrage hertil.

4. Dataejere udpeges med henblik på at sikre, at data kortlægges og kvalitetssikres

It-rådet vurderer i 2017, at Skatteministeriet angiver en del risici forbundet med datamapping og datakvalitet, og at der

udestår et væsentligt arbejde hermed.

5. Udfasning af de eksisterende systemer inkluderes i projektgrundlaget

It-rådet vurderer i 2017, at der vil være behov for de eksisterende systemer i en overgangsperiode, og at der ikke er ta-

get højde for dette i det fremlagte projektmateriale.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Som det fremgår af boks 2 har Skatteministeriet bl.a. valgt ikke at følge It-rådets anbe-

faling fra 2015 om, at ministeriet snarest muligt bør afdække den samlede projekt- og

driftsøkonomi med henblik på at tilvejebringe et samlet økonomisk beslutningsgrund-

lag for projektet. Det fremgår af anbefalingen, at hvis den samlede økonomi for projek-

tet ikke er afdækket, så er projektets gevinster ikke identificeret og opgjort. Det frem-

går af ministeriets halvårsrapporteringer, at ministeriet har vurderet, at anbefalingen

havde begrænset relevans, og at projektet ikke har afdækket projektets gevinster.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Skatteministeriets styring af risici

Skatteministeriet har oplyst, at årsagen til, at ministeriet vurderede, at anbefalingen

havde begrænset relevans var, at en del af anbefalingen vedrører projekts gevinster.

Ministeriet vurderede på den baggrund, at projektets gevinster ikke var relevante, da

der var tale om et lovgivningsprojekt.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at It-rådets anbefaling primært vedrører, at Skat-

teministeriet skal afdække den samlede projekt- og driftsøkonomi med henblik på at

etablere et samlet beslutningsgrundlag. Ministeriets vurdering af gevinster i et lovgiv-

ningsprojekt fremstår derfor ikke som en god grund til ikke at følge It-rådets anbefa-

ling. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at lovgivningsprojekter også skal identifi-

cere gevinster. Gevinsterne ved udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

fremgår endvidere af projektets aktstykker – herunder af Akt U, som blev forelagt kort

tid før ministeriets første halvårsrapportering.

63. Det fremgår af It-rådets brev til Skatteministeriet i marts 2019, at der fortsat er væ-

sentlige mangler i ministeriets styringsgrundlag for projektet. It-rådet anbefaler på

den baggrund, at ministeriet udarbejder et samlet styringsgrundlag med fokus på

bl.a. governance, gevinstrealisering, risikohåndtering, økonomistyring samt organisa-

torisk implementering i ministeriet. De anbefalinger, der fremgår af brevet, indgår ik-

ke i halvårsrapporteringerne til It-rådet, og ministeriet er derfor ikke forpligtet til at føl-

ge op i den forbindelse.

64. Vores gennemgang viser også, at Skatteministeriet først har fulgt nogle anbefa-

linger flere år efter, It-rådet gav anbefalingen. Det gælder fx It-rådets anbefalinger fra

2015 og 2017 om, at projektets risikostyring bør forbedres. Det fremgår af det oven-

nævnte brev fra marts 2019, at der fortsat er mangler i styringsgrundlaget, herunder

at processen for risikostyring og risikoledelse bør udfoldes. Det fremgår endvidere af

brevet, at It-rådet ikke kan vurdere, om sandsynligheder og konsekvenser for risici er

rimeligt sat, og at det ikke er muligt at vurdere, om der er tilstrækkelig risikoledelse.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt It-rådets anbefaling om at forbed-

re projektets risikostyring ved, at ministeriet – som også nævnt ovenfor – har igang-

sat en ny tilgang til risikostyring i projektet i slutningen af 2020.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet har behandlet It-rådets anbefalinger til pro-

jektet.

Skatteministeriet har modtaget 20 anbefalinger og har besluttet at følge de 15. Flere

af de anbefalinger, ministeriet har fulgt, er dog først fulgt flere år efter It-rådets afgi-

velse af anbefalingerne. Én af de 5 anbefalinger, som Skatteministeriet har valgt ikke

at følge, er It-rådets anbefaling fra 2015 om at afdække den samlede økonomi i pro-

jektet.

Resultater

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi |

4. Orientering af

Finansudvalget om

projektets økonomi

Delkonklusion

Skatteministeriet har ikke indarbejdet de fornødne oplysninger om projek-

tets økonomi i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssy-

stem.

Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at følge, om Akt U gengiver Skatteministeri-

ets overblik over projektets økonomi inden for den ramme, som aktstykket omfatter.

Det skyldes, at der ikke er sporbarhed mellem ministeriets overblik over projektets

økonomi og Akt U. Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets klare vurdering, at der

med Akt U er orienteret om projektets økonomi inden for den ramme, aktstykket om-

fatter. Rigsrevisionen kan imidlertid ikke vurdere, om ministeriet har orienteret Fi-

nansudvalget korrekt om projektets økonomi på grund af den manglende sporbarhed.

Skatteministeriet har i aktstykkerne før Akt U oplyst, at ministeriet ville orientere Fi-

nansudvalget, når ministeriet havde tilvejebragt overblik over de samlede udgifter. Mi-

nisteriet har endvidere med henvisning til budgetvejledningens krav vedrørende sam-

lede udgifter orienteret Finansudvalget om, at Akt U ville omfatte de samlede udgifter

til udvikling af systemet. Ministeriet burde derfor med Akt U have oplyst om ministeri-

ets overblik over projektets økonomi, der var ca. 700 mio. kr. større end den økonomi-

ske ramme, der fremgår af aktstykket.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer, om det kommende aktstykke for

projektet skal indeholde både projektets lånefinansiering og bevillingsfinansiering.

Derudover viser undersøgelsen, at Skatteministeriet ikke har sikret gennemsigtighed i

aktstykkerne vedrørende projektets økonomi. Det fremgår af Akt U, at aktstykket føl-

ger samme afgrænsning af projektets økonomi som de tidligere aktstykker. Denne af-

grænsning fremgår dog ikke af de tidligere aktstykker, som medtager udgifter ud over

dem, der fremgår af Akt U. Endvidere har Akt 72 en anden afgrænsning af projektets

økonomi. Det er dermed ikke muligt at følge udviklingen i projektets økonomiske ram-

me på tværs af aktstykkerne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi

Endelig viser undersøgelsen, at Skatteministeriet ikke kan dokumentere, at ministeriet

har fulgt op på den økonomiske ramme, der fremgår af aktstykkerne. Ministeriet kan

derfor heller ikke dokumentere, at ministeriet har haft et grundlag for at opdage væ-

sentlige ændringer i projektet, som Finansudvalget burde orienteres om. Rigsrevisio-

nen kan på den baggrund ikke vurdere, i hvilket omfang ministeriet har orienteret Fi-

nansudvalget rettidigt.

65. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skatteministeriet har indarbejdet de fornødne

oplysninger om projektets økonomi i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvur-

deringssystem. Vi har undersøgt, om ministeriets orientering om projektets økonomi

er korrekt, gennemsigtig og rettidig.

Lånefinansierede aktiviteter

er langsigtede investeringer i

statens aktiver – fx i et it-sy-

stem. Udgifter til lånefinansie-

rede aktiviteter skal derfor

aktiveres og løbende afskri-

ves fra det tidspunkt, aktivet

er taget i brug.

Bevillingsfinansierede aktivi-

teter

er aktiviteter, der er fi-

nansieret på de årlige finans-

love.

I en undersøgelse af, om orienteringen af Finansudvalget er korrekt og gennemsigtig,

ville Rigsrevisionen almindeligvis tage udgangspunkt i budgetvejledningen. Ifølge bud-

getvejledningen skal alle aktstykker om igangsættelse af eller væsentlige ændringer i

it-projekter redegøre for projektets samlede udgifter, herunder både aktiverbare og

ikke-aktiverbare udgifter. Det er endvidere projektets samlede udgifter, der skal læg-

ges til grund for it-projektmodellens obligatoriske styringsdokumenter. Akt U omfat-

ter alene lånefinansierede aktiviteter og dermed ikke projektets samlede udgifter. Vi

kan derfor ikke anvende budgetvejledningens krav i vores gennemgang. Vi tager så-

ledes udgangspunkt i den afgrænsning, der fremgår af aktstykket.

I vores undersøgelse af, om orienteringen har været rettidig, har vi anvendt budget-

vejledningens krav angående orientering af Finansudvalget ved væsentlige ændrin-

ger i projektet. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at deres oriente-

ringspligt i aktstykkerne alene vedrører den økonomiske ramme, som aktstykkerne

behandler. Vi tager som ovenfor udgangspunkt i den afgrænsning, der fremgår af

aktstykket.

4.1. Korrekt orientering om projektets økonomi til

Finansudvalget

66. Vi har undersøgt, om Skatteministeriets orientering af Finansudvalget om projek-

tets økonomi har været korrekt. Det har vi gjort ved at undersøge, om den økonomiske

ramme, der fremgår af Akt U, gengiver ministeriets overblik over projektets budget.

67. Det fremgår af Akt U, at aktstykket alene omfatter projektets lånefinansierede ud-

gifter. Skatteministeriet har oplyst, at den samlede økonomiske ramme for projektet

på 963 mio. kr., der fremgår af aktstykket, følger samme afgrænsning. Aktstykket om-

fatter derved alene aktiverbare udgifter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi |

68. Skatteministeriet har oplyst, at 2019-budgettet lå til grund for Akt U. Vi har derfor

sammenholdt projektets aktiverbare udgifter i Akt U med 2019-budgettet. Det frem-

går, at de aktiverbare udgifter på 2019-budgettet var 712 mio. kr., mens de i Akt U var

963 mio. kr. Der er således en forskel på ca. 250 mio. kr. Denne forskel skyldes, at

2019-budgettet ikke omfatter udgifter til E&G for perioden 2015-2018, mens disse er

omfattet af Akt U. Undersøgelsen viser således, at 2019-budgettet ikke udgør hele

grundlaget for Akt U.

69. Det fremgår af Akt U, at projektet i perioden 2015-2018 har afholdt udgifter for

298 mio. kr., hvilket svarer til ca. ⅓ af den samlede økonomiske ramme, der fremgår

af aktstykket. Vi har undersøgt, hvordan dette beløb er fremkommet. Vi har ikke kun-

net identificere beløbet på baggrund af Skatteministeriets budgetopfølgning. Dette

skyldes, at ministeriet, som det fremgår af kapitel 2, ikke har dokumenteret sin bud-

getopfølgning på projektet.

Vi har dernæst undersøgt, om hele eller dele af de afholdte udgifter kan genfindes i

Skatteministeriets opfølgning på E&G. Ministeriet har oplyst, at der på E&G er afholdt

udgifter for ca. 750 mio. kr. i perioden 2015-2018. Det samlede forbrug for E&G er dog

ikke opdelt på aktiverbare og ikke-aktiverbare udgifter. Det er derfor heller ikke mu-

ligt at genfinde hele eller dele af de 298 mio. kr. i de afholdte udgifter for E&G i perio-

den 2015-2018.

Rigsrevisionen kan dermed ikke følge, om Akt U gengiver Skatteministeriets overblik

over projektets økonomi. Rigsrevisionen kan derfor ikke vurdere, om orienteringen af

Finansudvalget har været korrekt.

70. Derudover har vi sammenholdt aktstykkets samlede udgifter med Skatteministe-

riets 2019-budget, der både omfatter aktiverbare og ikke-aktiverbare udgifter. Mini-

steriets 2019-budget er på i alt ca. 1.646 mio. kr. og er således omkring 700 mio. kr.

større end den samlede økonomiske ramme, der fremgår af Akt U.

Det fremgår af de tidligere aktstykker, at Skatteministeriet ville orientere Finansudval-

get, når ministeriet havde tilvejebragt et overblik over de samlede udgifter til syste-

met. Ministeriet orienterede desuden Finansudvalget om projektet ved et brev forud

for Akt U. Det fremgår af brevet, at ministeriet fandt det afgørende, at de opdaterede

omkostningsskøn, som blev forelagt med Akt U, var så konsoliderede som muligt. Mi-

nisteriets orientering af Finansudvalget skete med henvisning til budgetvejledningens

pkt. 2.2.18.3, som omhandler it-projekters samlede udgifter.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde Skatteministeriet med Akt U have oplyst om de

samlede udgifter med afsæt i ministeriets overblik over projektets økonomi.

Skatteministeriet har oplyst, at det fremgår af tabel 5 i Akt U, at der er bevillingsfinan-

sierede aktiviteter, som ikke er omfattet af Akt U.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at denne tabel ikke skaber klarhed over projektets

samlede udgifter. Rigsrevisionen har desuden flere gange bedt Skatteministeriet op-

lyse om sammenhængen mellem oplysningerne i tabellen i Akt U og 2019-budgettet.

Ministeriet har imidlertid ikke fremsendt disse oplysninger.

Aktiverbare udgifter

er udgif-

ter, der resulterer i reel udvik-

lingsværdi. Det er fx udgifter

til design, programmering,

tests, udvikling af applikation

og infrastruktur. Finansierin-

gen hertil kan både være låne-

finansiering eller bevillingsfi-

nansiering.

Ikke-aktiverbare udgifter

typisk udgifter til programor-

ganisationens drift og er ikke

værdiskabende aktiviteter i

udviklingen af et it-projekt. Fi-

nansieringen hertil kan ikke

være lånefinansiering.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi

71. Skatteministeriet har oplyst, at der med afsæt i budgetvejledningen kunne være

lagt en anden afgrænsning til grund for den økonomiske ramme i Akt U. Ministeriet

har endvidere oplyst, at ministeriet overvejer, om det kommende aktstykke for pro-

jektet skal indeholde både projektets lånefinansiering og bevillingsfinansiering.

Resultater

Rigsrevisionen kan ikke vurdere, om Skatteministeriet har orienteret Finansudvalget

korrekt om projektets økonomi.

Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at følge, om Akt U gengiver ministeriets over-

blik over projektets økonomi.

Skatteministeriet burde med Akt U have oplyst om de samlede udgifter med afsæt i

ministeriets overblik over projektets økonomi. Ministeriets budget for projektet var

ca. 700 mio. kr. højere end den økonomiske ramme, der fremgår af Akt U. Ministeriet

havde i aktstykkerne før Akt U oplyst, at ministeriet ville orientere Finansudvalget, når

ministeriet havde tilvejebragt overblik over de samlede udgifter. Ministeriet havde

endvidere med henvisning til budgetvejledningens krav vedrørende samlede udgifter

orienteret Finansudvalget om, at Akt U ville omfatte den samlede udvikling af syste-

met.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer, om det kommende aktstykke

for projektet skal indeholde både projektets lånefinansiering og bevillingsfinansiering.

4.2. Gennemsigtighed om projektets økonomi i aktstyk-

kerne

Projektets aktstykker

•

Akt 161 – september 2015

Akt 132 – juni 2016

Akt 111 – marts 2017

Akt 72 – juni 2018

Akt U – april 2019

Akt A – oktober 2020

Akt Q – april 2021

Akt V – juni 2021.

72. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet i aktstykkerne har sikret gennemsigtighed

om projektets økonomi. Det har vi gjort ved at undersøge, om aktstykkerne følger sam-

me afgrænsning af økonomien, som fremgår af Akt U. Vi undersøger dette, da det

fremgår af Akt U, at ministeriets afgrænsning af aktstykket følger afgrænsningen fra

tidligere aktstykker.

73. Vi har derfor gennemgået, om aktstykkerne forud for Akt U følger samme afgræns-

ning. Det drejer sig om Akt 161, Akt 132, Akt 111 og Akt 72. Tabel 5 viser, om aktstykker-

ne indeholder aktiverbare og ikke-aktiverbare udgifter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi |

Tabel 5

Afgrænsning af projektets økonomi

Akt

161

Aktstykket omfatter aktiverbare udgifter

Aktstykket omfatter ikke-aktiverbare udgifter

(ekskl. risikopuljen).



Akt

132



Akt

111

Akt



Akt



Note: Andelen af aktiverbare og ikke-aktiverbare udgifterfremgår ikke af Akt 72. Skatteministeriet har dog

oplyst, at alle udgifter er ikke-aktiverbare.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af aktstykkerne for 2015-2019.

Det fremgår af tabel 5, at Akt 161, Akt 132 og Akt 111 alle omfatter både aktiverbare og

ikke-aktiverbare udgifter. Det fremgår endvidere, at Akt 72 alene omfatter ikke-akti-

verbare udgifter. Vores gennemgang af Akt 161, Akt 132 og Akt 111 viser endvidere, at

der ikke fremgår en afgrænsning af disse aktstykker svarende til afgrænsningen af

Akt U. Det betyder, at disse aktstykker fremstår, som om de indeholder udgifterne til

projektets ikke-aktiverbare aktiviteter. Det er dermed ikke muligt at følge udviklingen

i projektets økonomiske ramme på tværs af aktstykkerne.

Skatteministeriet har oplyst, at Akt 161, Akt 132 og Akt 111 alene indeholder aktiverba-

re udgifter bortset fra udgiftsposten

Hardware og Licenser,

som er ikke-aktiverbar.

Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet i forbindelse med Akt U har besluttet, at

den tilsvarende udgiftspost,

Licenser og it til arkivering,

på det aktstykke er en akti-

verbar udgiftspost. Ministeriet har oplyst, at denne ændring af ministeriets praksis

hensigtsmæssigt kunne have fremgået af Akt U.

Rigsrevisionen er enig i, at hvis posten

Hardware og Licenser

alene har været ikke-

aktiverbar på Akt 161, Akt 132 og Akt 111, så udgør posten størstedelen af de ikke-akti-

verbare udgifter på aktstykkerne. Det fremgår dog ikke af aktstykkerne, at

Hardware

og Licenser

er en del af de ikke-aktiverbare udgifter. Rigsrevisionen konstaterer end-

videre, at en regnefejl i Akt 111 betyder, at det ikke er muligt at følge, hvad

Hardware

og Licenser

udgør under de ikke-aktiverbare udgifter. På baggrund af Skatteministe-

riets supplerende oplysninger er det muligt på et overordnet niveau at følge afgræns-

ningen fra Akt U i Akt 161, Akt 132 og Akt 111, hvis

Hardware og Licenser

betragtes som

aktiverbar. Det er ikke muligt at følge afgrænsningen alene baseret på de oplysninger,

der fremgår af aktstykkerne. Derudover er Rigsrevisionen enig i, at ændringen af mi-

nisteriets praksis burde have fremgået af Akt U med henblik på at sikre gennemsig-

tighed i projektets økonomi.

74. Skatteministeriet har oplyst, at Akt 72 ikke følger samme afgrænsning som Akt U,

fordi Akt 72 ikke er et it-aktstykke. Ministeriet har oplyst, at formålet med aktstykket

var at søge om bevillingsfinansierede midler til at kunne fortsætte med projektets ik-

ke-aktiverbare aktiviteter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi

Det fremgår af Akt 72, at aktstykket – ligesom de forudgående aktstykker – omhand-

ler udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Det fremgår videre, at aktstyk-

ket skal understøtte, at projektet kan fortsætte, indtil Skatteministeriet kan forelæg-

ge et nyt aktstykke. De aktiviteter, der søges midler til at gennemføre, fremstår såle-

des som de samme aktiviteter, der fremgår af de tidligere aktstykker. Finansieringen

adskiller sig dog fra Akt U, idet der er tale om bevillingsfinansiering på Akt 72, mens

der er tale om lånefinansiering på Akt U.

Skatteministeriet har endvidere oplyst, at midlerne fra Akt 72 ikke er medregnet i den

samlede økonomiske ramme på Akt U, eftersom Akt 72 vedrører ikke-aktiverbare ud-

gifter.

75. Skatteministeriet har siden Akt U forelagt yderligere 3 aktstykker for Finansudval-

get, Akt A, Akt Q og Akt V. Aktstykkerne anvender den samme afgrænsning af øko-

nomien, som fremgår af Akt U, og aktstykkerne indeholder derfor alene lånefinansie-

rede aktiviteter.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet i aktstykkerne ikke har sikret gennemsig-

tighed om projektets økonomi.

Det fremgår ikke af Akt 161, Akt 132 og Akt 111, at disse aktstykker alene omfatter lå-

nefinansierede aktiviteter. Aktstykkerne omfatter derimod både aktiverbare og ikke-

aktiverbare udgifter. Det betyder, at disse aktstykker fremstår, som om de indehol-

der udgifterne til projektets ikke-aktiverbare aktiviteter. Det er dermed ikke muligt at

følge udviklingen i projektets økonomiske ramme på tværs af aktstykkerne. Skatte-

ministeriet har oplyst, at Akt 72 ikke følger samme afgrænsning som Akt U, fordi Akt

72 ikke er et it-aktstykke. Det fremgår dog af Akt 72, at aktstykket skal understøtte,

at projektet kan fortsætte udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, indtil mi-

nisteriet kan forelægge et nyt aktstykke.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er enig i, at der i aktstykkerne ikke har

været gennemsigtighed om projektets økonomi, idet ministeriet mener, at afgræns-

ningen af aktstykkerne er den samme.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det ikke er muligt at følge projektets økonomi på

tværs af aktstykkerne, og at Skatteministeriet i aktstykkerne dermed ikke har sikret

gennemsigtighed om projektets økonomi.

4.3. Rettidig orientering om projektets økonomi til

Finansudvalget

76. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har orienteret Finansudvalget rettidigt om

projektets økonomi. Det har vi gjort ved at gennemgå materiale, herunder referater

fra styregruppemøder, for at undersøge, hvornår styregruppen er blevet bekendt med

væsentlige ændringer i projektets økonomi.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi |

77. Vi har gennemgået materiale fra E&G-styregruppen, som har ansvaret for ca. 80 %

af Skatteministeriets 2019-budget. Det har vi gjort for de 33 styregruppemøder, som

er afholdt fra Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 132 i juni 2016 frem til tiltrædelsen af

Akt A i oktober 2020.

Vores gennemgang viser, at styregruppen har behandlet projektets økonomi på 8 af

de 33 styregruppemøder. Vores gennemgang viser videre, at behandlingen af projek-

tets økonomi på styregruppemøderne ikke er sket på baggrund af fastsatte rammer.

Behandlingen har endvidere karakter af, at styregruppen bliver orienteret om projek-

tets økonomi, men ikke træffer beslutninger. Der er således i styregruppen ikke sket

en systematisk opfølgning på projektets budget, som kan belyse, hvornår ministeriet

er blevet bekendt med væsentlige ændringer i projektets økonomi.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har foretaget budgetopfølgningen på pro-

jektet i ministeriets linjeorganisation. Ministeriet har videre oplyst, at Rigsrevisionen

derfor ikke kan basere sin vurdering af rettidigheden af orienteringen til Finansudval-

get på styregruppen, men i stedet for på en vurdering af de relevante beslutnings-

grundlag.

78. Vi har gennemgået den dokumentation for budgetopfølgningen, som Skattemini-

steriet har fremsendt. Det fremgår heraf, at ministeriets opfølgning ikke sker i forhold

til projektets budget, men særskilt for E&G, ICING og DUKE. Det er ikke muligt at følge

forbruget i forhold til den økonomiske ramme, der fremgår af aktstykkerne.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt forbruget på den økonomiske

ramme i linjeorganisationen. Ministeriet har imidlertid ikke fremsendt sin opfølgning

på den økonomiske ramme fra aktstykkerne eller fra lignende dokumentation.

Rigsrevisionen har dermed ikke modtaget dokumentation for opfølgningen på den

økonomiske ramme i aktstykkerne. Det er derfor ikke muligt for Rigsrevisionen at

vurdere, i hvilket omfang Skatteministeriet har orienteret Finansudvalget rettidigt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke kan dokumentere, at ministeriet har

fulgt op på den økonomiske ramme, der fremgår af aktstykkerne. Ministeriet kan der-

for heller ikke dokumentere, at ministeriet har haft et grundlag for at opdage væsent-

lige ændringer, som Finansudvalget burde orienteres om. Rigsrevisionen kan på den

baggrund ikke vurdere, i hvilket omfang ministeriet har orienteret Finansudvalget ret-

tidigt.

Rigsrevisionen, den 17. november 2021

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Fra projektstart til nu at opgøre de samlede bevillinger til og det samlede regnskab for udviklingen

af det nye ejendomsvurderingssystem. Der ønskes en opgørelse af totalomkostningerne, som om-

fatter omkostninger til udvikling af selve systemet, grundlaget for beregning af ejendomsskatter og

alle øvrige relaterede omkostninger – i Skatteministeriet og hos andre myndigheder.

Hvad er bevillingerne til det nye ejendomsvurderingssystem brugt til, og hvilke leverancer har Skat-

teministeriet modtaget?

Hvorledes har Skatteministeriets interne projektrisikostyring undervejs håndteret de risici, der har

ført til forsinkelserne i projektet?

Hvorledes har Skatteministeriet arbejdet med de kritiske kommentarer til projektet fra Statens It-

Råd og det forhold, at Rådet ikke mente, at styringsgrundlaget var tilstrækkeligt til at tildele projek-

tet grønt trafiklys?

Hvorledes har projektet været organiseret undervejs – bl.a. fordeling mellem ansatte medarbejdere,

eksterne konsulenter i Skatteministeriet og bemanding hos it-leverandører?

Hvad udestår der i forhold til at færdiggøre det nye ejendomsvurderingssystem med hensyn til øko-

nomi, leverancer, styringsgrundlag mv.?

Med hvilken tidshorisont kan systemet færdiggøres, og hvordan vurderer Rigsrevisionen de væsent-

ligste risikomomenter for tidsplanen?

Hvilke afledte konsekvenser har forsinkelsen for ejendomsvurderingssystemet for implementering

af ny ejendomsbeskatning?

Har Folketinget modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med beslutninger om bevillinger til

det nye ejendomsvurderingssystem?

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 2

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 4

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har en tilfredsstillen-

de styring af det projekt, som skal udvikle det nye ejendomsvurderingssystem. Der-

for har vi undersøgt følgende:

•

Har Skatteministeriet haft en tilstrækkelig styring af projektets økonomi?

Har Skatteministeriet haft en tilstrækkelig styring af risici?

Har Skatteministeriet indarbejdet de fornødne oplysninger om projektets økonomi

i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem?

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet.

Undersøgelsen omfatter perioden 2017-2020 og dermed årene efter Rigsrevisionens

beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem (nr.

18/2016) fra 2017. Kapitel 2 og kapitel 4 omfatter dog hele projektets levetid fra 2015.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i rammerne for statslige it-projekter, som frem-

går af budgetvejledningen og statens it-projektmodel.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse har fulgt vores interne procedurer for kvalitetssikring, som om-

fatter høringer hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på forskelli-

ge tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen

med relevante kompetencer.

Vi har i løbet af undersøgelsen desuden indhentet sparring fra 2 eksterne eksperter

angående undersøgelsens analyse af projektets økonomi- og risikostyring samt mini-

steriets agile udvikling af systemet.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Skatteministeriets departement

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Skatteankestyrelsen

Statens It-råd

Digitaliseringsstyrelsen

Økonomistyrelsen.

Formålet med møderne med Skatteministeriets departement, Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen har været at drøfte konkret materiale til brug

for undersøgelsens analyser, få indsigt i udviklingen af it-projektet, ministeriets ar-

bejdsgange mv. Mødet med Statens It-råd har haft til formål at drøfte It-rådets anbe-

falinger til Skatteministeriet, imens møder med Digitaliseringsstyrelsen samt Økono-

mistyrelsen har haft til formål at drøfte relevante dele af statens it-projektmodel og

budgetvejledningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Analyser

Beretningen omfatter en række analyser, som vi har udarbejdet med henblik på at

besvare undersøgelsens revisionskriterier. I de følgende afsnit beskriver vi formålet

med analyserne og vores tilgang til at gennemføre dem. Formålet hermed er at vise,

hvordan de bearbejdede oplysninger om it-projektet er behandlet i forbindelse med

fremstillingen i tekst, tabeller og figurer i beretningen.

Kapitel 2. Skatteministeriets styring af projektets økonomi

Kapitel 2 handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig styring af

projektets økonomi.

Afsnit 2.1. Skatteministeriets budget for projektet

Vi har foretaget 3 analyser.

Første analyse

Formålet med den første analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har udarbej-

det et budget for projektets levetid. Udgangspunktet herfor er Akt U, fordi Akt U inde-

holder det seneste budget for projektet. Vores gennemgang af ministeriets materiale

viser, at der ikke foreligger ét samlet buget for projektet, men i stedet 5 separate bud-

getter.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Akt U 11/04 2019

budgettet for E&G ved forelæggelse af aktstykke U

3 budgetter for forskellige dele af ICING ved forelæggelse af aktstykke U

budgettet for DUKE ved forelæggelse af aktstykke U.

Vi har derfor samlet de 5 budgetter (tilsammen 2019-budgettet) for at kunne opgøre

projektets samlede budget. Dernæst har vi gennemgået og registreret budgetternes

oplysninger vedrørende tidsperiode og struktur. Vores 2 kriterier for gennemgangen

er vist i tabel A.

Tabel A

Gennemgang af 2019-budgettet

Kriterie

Omfatter budgetterne der indgår i

2019-budgettet projektets levetid?

Følger budgetterne der indgår i 2019-

budgettet den samme struktur?

Definition

For budgetterne for E&G, ICING og DUKE registrerer vi, om hvert

budget omfatter udgifter for hele projektets levetid.

For budgetterne for E&G, ICING og DUKE registrerer vi, om bud-

getterne følger samme struktur, som de øvrige budgetter.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets 2019-budget.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Anden analyse

Formålet med den anden analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har baseret

budgettet på de leverancer, som ministeriet forventer at udvikle. Vi har gennemgået,

om 2019-budgettet er baseret på leverancer, herunder de leverancer, der fremgår af

Akt U.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Akt U 11/04 2019

budgettet for E&G ved forelæggelse af aktstykke U

3 budgetter for forskellige dele af ICING ved forelæggelse af aktstykke U

budgettet for DUKE ved forelæggelse af aktstykke U.

Vores 6 kriterier for gennemgangen af 2019-budgettet er vist i tabel B.

Tabel B

Gennemgang af 2019-budgettet med henblik på at vurdere, om det er baseret på leverancer

Kriterie

Refererer budgettet ét eller flere steder

til releases/leverancer e.l.?

Fremgår alle releases (1-8)?

Definition

Registrer, hvis ordet leverancer, release e.l. fremgår af budgettet.

Dette omfatter også andre leverancer end dem, der fremgår af

Akt U.

Registrer, om Release 1-8 fremgår.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Hvis nej, hvor

mange (antal)?

Ja/Nej

Er der reference til én eller flere af de

funktionaliteter, som fremgår af Akt U?

Er det muligt at finde tal i budgettet,

som er identiske med de anlægsudgif-

ter, der fremgår af Akt U, herunder

også de samlede anlægningsudgifter?

Hvis ”ja” til ovenstående spørgsmål (4),

kan vi sandsynliggøre ved hjælp af den

øvrige information, at der er tale om en

bestemt release?

Hvis ”ja” til ovenstående spørgsmål (5),

hvilke releases er da omfattet?

Refererer budgettet ét eller flere steder

til releases/leverancer e.l.?

Registrer om funktionaliteterne, som er beskrevet i Akt U, frem-

går af budgettet.

Registrer, hvilke poster i budgettet der summer op til de anlægs-

udgifter, der fremgår Akt U.

Sammenlign teksten for posten med den beskrevne funktionali-

tet, jf. Akt U.

Ja/Nej

Registrer, hvilke releases og budgetposter der er tale om.

Registrer, hvis ordet leverancer, release e.l. fremgår af budgettet.

Dette omfatter også andre leverancer end dem, der fremgår af

Akt U.

Ja/Nej

[Fritekst]

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Tredje analyse

Formålet med den tredje analyse er at undersøge, om Skatteministeriets budget inde-

holder projektets samlede budgetterede udgifter. Vi har derfor gennemgået, om 2019-

budgettet indeholder de aktiviteter i ministeriet, der ifølge budgetvejledningen og it-

projektmodellen bør medregnes som en del af et it-projekt.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

businesscasegrundlaget for projektet

2019-budgettet

Akt 77 13/05 2016

Skatteministeriets materiale vedrørende aftaler med andre myndigheder og pri-

vate aktører.

Vi har sammenholdt aktiviteterne i 2019-budgettet med budgetvejledningens regler

for, hvad der bør indgå i opgørelse af et projekts samlede udgifter. Det fremgår af bud-

getvejledningens pkt. 2.2.18, at der ved opgørelsen af et it-projekts samlede udgifter

skal medregnes udgifter til it-projektmodellens analysefase, anskaffelsesfase og gen-

nemførelsesfase. Derudover skal der indgå udgifter til leverandører og rådgivere samt

internt medgåede lønudgifter. Slutteligt fremgår det, at alle udgifter frem til nedlæggel-

se af projektorganisationen skal medregnes, og at renteudgifter ikke skal medregnes.

Vi har derfor foretaget en gennemgang af projektets budget med udgangspunkt i oven-

stående krav. Gennemgangen er foretaget på baggrund af 4 trin, som fremgår af ta-

bel C.

Tabel C

Kortlægning af budgettet

Trin

1. Vi inkluderer de aktiviteter, som er

omfattet af Akt U.

2. Vi inkluderer de aktiviteter (som ikke

er omfattet af trin 1), som ifølge it-pro-

jektmodellen er en del af it-projekter.

3. Vi inkluderer de aktiviteter (som ikke

er omfattet af trin 1 og 2), som frem-

går af Skatteministeriets budget for

projektet og businesscasegrundlaget.

4. Vi inkluderer de aktiviteter, der frem-

går som ”tilknyttet” til projektet i øvrigt

materiale (som ikke er omfattet af trin

1, 2 og 3), og hvor Skatteministeriet

har bekræftet, at de er nødvendige for,

at projektet kan foretage og/eller ud-

sende ejendomsvurderinger samt le-

vere projektets gevinster.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Aktiviteter

4 aktiviteter:

Udviklingsaktiviteter på E&G, ICING,

DUKE og risikopulje.

5 aktiviteter:

Forberedelsesaktiviteter samt aktiviteter

til styring og planlægning.

11 aktiviteter:

Aktiviteter til styring og planlægning samt

drifts- og produktionsaktiviteter.

20 aktiviteter:

Drifts-og produktionsaktiviteter i andre

styrelser i Skatteministeriet samt data-

grundlag.

Kilder

Akt U og businesscasegrundlaget.

Vejledning til it-projektmodellen og viden

om projektets organisatoriske forankring.

2019-budgettet og businesscasegrund-

laget.

Akt U, businesscasegrundlaget og Akt 77

13/05�½2016.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

På baggrund af gennemgangen har vi identificeret 40 aktiviteter, hvis omkostninger

kan henføres til projektet, og som vi derfor skønner burde indgå i projektets samlede

budgetterede udgifter. Dette er en bredere definition af projektet end den definition,

som vores undersøgelse tog udgangspunkt i, da den bl.a. inkluderer projekter, der er

nødvendige for projektet, men som gennemføres i ministerier uden for Skattemini-

steriet. Vi har derefter undersøgt, hvor mange af disse 40 aktiviteter, ministeriet har

udgiftsskøn for, og har lagt dem sammen til et skøn for de samlede budgetterede ud-

gifter. Udgifterne er opgjort i løbende priser.

Afsnit 2.2. Skatteministeriets opfølgning på projektets budget

Vi har foretaget 4 analyser.

Første analyse

Formålet med den første analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har fastlagt

rammer for budgetopfølgningen på projektets samlede udgifter. Vores tilgang har

været at gennemgå, om ministeriets fastsatte rammer for budgetopfølgningen i pro-

jektet tillod ministeriet at foretage en opfølgning i forhold til projektets budget.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Skatteministeriets økonomistyringsgrundlag

notater, styregruppereferater og lignede materiale, der beskriver, hvad styregrup-

pen skal orienteres om, detaljeringsniveau, poster, som der skal følges særligt, mv.

På baggrund af vores forespørgsel om ovenstående materiale har vi modtaget mate-

riale fra Skatteministeriet vedrørende 3 separate styregrupper for henholdsvis E&G,

ICING og DUKE og ikke vedrørende en samlet styregruppe for projektet.

Vi har gennemgået Skatteministeriets rammer for opfølgningen på budgettet i styre-

gruppen for E&G. Vi har taget udgangspunkt i en kvantitativ opgørelse af, hvor man-

ge gange styregruppen har et haft et punkt om projektets økonomi på dagsordenen.

Vi har endvidere undersøgt, om styregruppen er blevet orienteret om projektets øko-

nomi på et fast dagsordenspunkt med titlen Status. Dette dagsordenspunkt er på alle

styregruppemøder i perioden og rummer flere forskellige elementer som fx fremdrift,

risici, generel orientering, økonomi med oplysninger om forbrug og budget samt infor-

mationer om fremsendelse af aktstykker. Vi har derfor også inkluderet dette dagsor-

denspunkt i vores gennemgang.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

materiale og referater fra styregruppemøder i E&G-styregruppen i perioden januar

2017 - december 2020.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriets budgetopfølgning på E&G ikke foregår

gennem styregruppen. Der er i stedet for en månedlig opfølgning, som er henvendt til

kontorchefer, underdirektører og fagdirektører. På den baggrund har vi også gennem-

gået dokumentation for denne budgetopfølgning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Vi har opstillet 6 kriterier for gennemgangen af dokumentationen for Skatteministeri-

ets budgetopfølgningsmateriale. Kriterierne er vist i tabel D.

Tabel D

Analyse af Skatteministeriets budgetopfølgning

Kriterier

Er der overensstemmelse mellem det

budget, som styregruppen behandler,

og 2019-budgettet?

Er E&G, ICING og DUKE inkluderet i

budgetopfølgningen?

Indeholder opfølgningen hele projek-

tets levetid?

Bliver der fulgt op på projektets sam-

lede budget?

Er opfølgningen udarbejdet til de øverst

ansvarlige for projektet?

Er det dokumenteret, hvilke beslut-

ninger der er truffet på baggrund af

den gennemførte budgetopfølgning?

Kilde:

Rigsrevisionen.

Definition

For styregruppereferater i perioden april 2019 - oktober 2020

registrerer vi beløb for det budget, styregruppen følger op på, og

sammenholder med 2019-budgettet, herunder de dele, der ved-

rører henholdsvis E&G, ICING og DUKE.

Vi noterer, om det fremgår, at det budget, som Skatteministeriet

følger op på, omfatter hele projektet, dvs. E&G, ICING og DUKE.

Vi stiller opfølgende spørgsmål til ministeriet, hvis det er uklart.

Vi noterer, om Skatteministeriet i sin opfølgning følger op på et

budget, der dækker perioden 2015 og frem til datoen for mate-

rialet.

Vi registrerer, om styregruppereferater i perioden april 2019 -

oktober 2020 henviser til en opfølgning på 2019-budgettets

1�½646 mio. kr.

Vi noterer, om opgørelsen er udformet til styregruppeformanden

e.l.

Vi noterer, om det fremgår, hvilke beslutninger der er truffet på

baggrund af den seneste budgetopfølgning, eller at det fremgår,

at den ikke gav anledning til beslutninger.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Anden analyse

Formålet med den anden analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har opgjort

projektets samlede afholdte udgifter. Det fremgår af vores første analyse, at ministe-

riet ikke har fastlagt rammer for projektets samlede budgetopfølgning. Ministeriet har

derfor heller ikke opgjort projektets samlede afholdte udgifter med udgangspunkt i

kravene i budgetvejledningen og it-projektmodellen. Vi har derfor foretaget et skøn

af projektets samlede udgifter. Dette skøn har vi foretaget med udgangspunkt i de 40

aktiviteter, som var resultatet af vores analyse af projektets aktiviteter i afsnit 2.1,

analyse 3.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

udtræk på delregnskabsnumrene for den konto i Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sen, som vedrører § 09.31.06.20. Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger

•

anlægsregister for anlægsklasse 1100 Færdiggjorte udviklingsprojekter

•

anlægsregister for anlægsklasse 1800 Udviklingsprojekter under udførelse.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Med udgangspunkt i disse dokumenter har vi foretaget et skøn af de afholdte udgif-

ter. Vi har anvendt 2 opgørelsesmetoder for at kunne opgøre aktiviteter finansieret

via bevillinger tiltrådt på finansloven og aktiviteter finansieret via bevillinger tiltrådt

på aktstykker. De 2 opgørelsesmetoder omfatter tilsammen udgiftsskøn for 7 ud af

40 aktiviteter.

Den første opgørelsesmetode har vi anvendt til at opgøre de udgifter, som er afholdt

for finanslovsbevillinger. Vi har anvendt udtræk på delregnskaberne for kontoen, der

vedrører Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger. I skønnet indgår ikke op-

gørelsen af forbrug på bevillinger til ICING og DUKE, idet udgifter til disse ikke er iso-

leret på egne delregnskaber fra andre projekter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

og Skatteankestyrelsen.

Vores opgørelsesmetode for bevillinger tiltrådt på finansloven er vist i tabel E.

Tabel E

Opgørelsesmetode til brug for delregnskaber i perioden 2015-2020

Aktivitet

Skatteministeriets departement

Input

Overhead

Drift i UFST

Forberedelse af produktion i ICE

Note: Vi har ikke gennemgået, om posterne er korrekte.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskaberne for perioden 2015-2020.

Opgørelsesmetode

Vi har hentet 6 udtræk fra statsregnskabet, dvs. ét udtræk

for hvert afsluttet regnskabsår i projektets levetid. På hvert

delregnskab har vi foretaget en opgørelse af udvalgte stan-

dardkonti. Standardkontiene er udvalgt ud fra, hvor der al-

mindeligvis vil være udgifter til drift af et it-projekt.

Den anden opgørelsesmetode har vi anvendt til at opgøre udgifter, som er afholdt for

bevillinger tiltrådt på projektets aktstykker i projektets levetid. Det er udgifter, som er

forbrugt på udviklingsarbejde og dermed fremgår af ministeriets anlægsregistre. Vo-

res opgørelsesmetode er vist i tabel F.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Tabel F

Opgørelsesmetode til brug for anlægsregistre i perioden 2015-2020

Aktivitet

E&G

Opgørelsesmetode

Vi har gennemgået anlægsregister for anlægsklasse 1100 Færdiggjorte udviklingsprojekter og anlægsklasse 1800

Udviklingsprojekter under udførelse. I begge har vi søgt efter ordene ”E&G” og ”ICE” i kolonnen Anlægsnavn. Dette

har vi gjort for at undgå at indregne anlæg, som vedrører andre projekter. Metoden indeholder dog en risiko for, at vi

ikke har indregnet alle relevante anlæg for E&G, da metoden er følsom over for Skatteministeriets anvendelse af an-

lægsnavn i ministeriets bogføring.

Vi har gennemgået anlægsregister for anlægsklasse 1100 Færdiggjorte udviklingsprojekter og anlægsklasse 1800

Udviklingsprojekter under udførelse. Her har vi søgt efter ordet ”ICING” i kolonnen Anlægsnavn. Vi har endvidere veri-

ficeret resultatet med dokumenter fra Skatteministeriet, hvor det fremgår, at ICING Dataudveksling og ICING Legacy

er nedskrevet med den fulde anlægsværdi i forbindelse med regnskabsafslutning 2020.

For DUKE har vi bedt Skatteministeriet opgøre forbruget på udviklingsaktiviteterne.

ICING

DUKE

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets anlægsregistre.

For de resterende 33 aktiviteter har vi bedt Skatteministeriet oplyse det afholdte for-

brug. Ministeriet har fremsendt udgiftsskøn for 14 af aktiviteterne. Nogle af de frem-

sendte udgiftsskøn dækker imidlertid ikke hele projektets levetid. Fx rummer ministe-

riets skøn vedrørende indkøb af tjenesteydelser hos private aktører alene forbrug i

perioden 2018-2020.

Vi har lagt Skatteministeriets udgiftsskøn vedrørende de 14 aktiviteter sammen med

de 7 aktiviteter, som vi selv har foretaget en opgørelse af.

Tredje analyse

Formålet med den tredje analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har opgjort

de afholdte udgifter fordelt på udgifter til interne og eksterne resurser. Vi har gen-

nemgået en række dokumenter, herunder:

materiale og referater fra styregruppemøder i E&G-styregruppen i perioden januar

2017 - december 2020

•

materiale vedrørende budgetopfølgningen i linjeorganisationen.

•

Vores gennemgang viste, at styregruppen ikke har behandlet en opgørelse af forde-

lingen af udgifter til interne og eksterne resurser. På den baggrund har vi bedt Skatte-

ministeriet udarbejde en opgørelse. Vores gennemgang af ministeriets opgørelse vi-

ser, at den alene vedrører E&G, og at den er opgjort i antal timer, men ikke i beløb. Mi-

nisteriets opgørelse og en kolonne, der viser det samlede forbrug, er vist i tabel G.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Tabel G

Antal forbrugte interne timer og konsulenttimer i perioden 2017-2020

2017

Interne timer

Konsulenttimer

Forbrugte timer i alt

49�½730

75�½096

124�½827

2018

120�½310

135�½979

256�½290

2019

135�½469

418�½618

554�½088

2020

216�½192

335�½443

551�½635

I alt

521�½704

965�½138

1�½486�½842

Note: Afrundingsdifferencer kan forekomme.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets opgørelse.

Fjerde analyse

Formålet med den fjerde analyse er at undersøge, om Skatteministeriet har fulgt op

på projektets fremdrift i forhold til projektets budget.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

materialet til program- og styregruppemøder i perioden januar 2017 - december

2020

•

releaseplanen i Akt U.

•

Vi har fokuseret vores gennemgang på perioden fra januar 2019 til og med oktober

2020. Det skyldes, at Skatteministeriet fra januar 2019 har anvendt en ensartet me-

tode til fremdriftsrapportering. Ministeriets fremdriftsrapportering fra og med januar

2019 bestod primært af tabeller som vist ved nedenstående eksempel.

Eksempel på en fremdriftsrapportering fra et styregruppemøde

Kilde:

Skatteministeriets materiale til styregruppemødet den 29. maj 2019, side 18.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Det fremgår af eksemplet, at Skatteministeriets status for udviklingsopgaverne (op-

gjort på feature-niveau) er fordelt på ”Business Features” og ”Enabler Features”. Ek-

semplet viser endvidere fordelingen imellem mængden af gennemførte udviklingsop-

gaver (kategorien ”Heraf antal udviklede”) og mængden af udviklingsopgaver, der

endnu ikke er gennemført (kategorierne ”Heraf under udvikling” og ”Heraf ikke påbe-

gyndt udvikling”). Vi har opstillet 5 kriterier for gennemgangen af rapporteringen. Kri-

terierne er vist i tabel I.

Tabel I

Kriterier for gennemgang af ministeriets fremdriftsrapportering

Kriterier

Rapporteringen indeholder antal udviklede features

Rapporteringen indeholder antal udviklede features siden sidste rapportering

Rapporteringer indeholder antal resterende features

Rapporteringen indeholder antal nye tilføjede features siden sidste rapportering

Rapporteringen indeholder information om antal udviklede features i forhold til budget

Kilde:

Rigsrevisionen.

Udfaldsrum

Ja/Nej

På baggrund af vores gennemgang har vi opgjort, hvor mange udviklingsopgaver Skat-

teministeriet løbende har gennemført, og hvor mange udviklingsopgaver ministeriet

løbende har tilføjet til projektet. Da ministeriet har anvendt samme metode og data-

kilde til ministeriets program- og styregruppemøder, har vi inddraget begge kilder i

vores opgørelse.

Kapitel 3. Skatteministeriets styring af risici

Kapitel 3 handler om, hvorvidt Skatteministeriet har haft en tilstrækkelig styring af ri-

sici.

Afsnit 3.1. Skatteministeriets risikoregister

Formålet med analysen er at undersøge, om Skatteministeriet har haft et risikoregis-

ter, der lever op til it-projektmodellens krav til risikoregistret. Vi har anvendt 2015-ud-

gaven af it-projektmodellen, som var gældende ved projektets start.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

risikoregister i præsentationer fra program- og styregruppemøder, som det forelå

ved hvert af projektets aktstykker

•

Skatteministeriets notat Eksempler på risici i businesscasen.

•

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har anvendt it-projektmodellens ska-

belon e.l. Ministeriet har videre oplyst, at projektets risikoregister bestod af præsen-

tationer, som har fundet sted på styregruppemøder. Vi har derfor undersøgt ministe-

riets risikoregister fra styregruppemøderne i forhold til it-projektmodellens 37 krav.

Det er krav, som bl.a. fastsætter, at hver risiko skal indeholde oplysninger såsom ”Ri-

siko-id”, ”Dato for registrering”, ”Risikoårsag”, ”Risikohændelse”, ”Risikokonsekvens”,

”Sandsynlighed”, ”Konsekvens”, ”Risikoværdi”, ”Forventet tidspunkt for indtruffen ri-

siko” og ”Risikoejer”. Det er oplysninger, som er væsentlige for risikostyringen af et

projekt. Vi har på den baggrund udarbejdet 8 kriterier, som viser, om kravene i store

træk er opfyldt, så Skatteministeriet bl.a. kan identificere de væsentligste risici på

baggrund af oplysninger om risicienes konsekvenser for projektets tidsplan, økonomi

og kvalitet, samt at ministeriet kan reagere, når risici indtræffer. Kriterierne er vist i

tabel J.

Tabel J

Kriterier for gennemgang af Skatteministeriets risikoregister

Kriterier

Er hele projektet omfattet af risikoregistret (E&G, ICING og DUKE)?

Har hver risiko et risiko-id?

Indeholder risikoregistret risikobeskrivelser?

Indeholder risikoregistret risikoværdi og konsekvens?

Indeholder risikoregistret beskrivelser af risikohåndtering?

Indeholder risikoregistret en rangering af de største risici?

Indeholder risikoregistret en rangering af de nærmeste risici?

Er det muligt at følge risiciene over tid?

Kilde:

Rigsrevisionen.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Afsnit 3.2. It-rådets anbefalinger til Skatteministeriet

Formålet med analysen er at undersøge, om Skatteministeriet har behandlet It-rå-

dets anbefalinger i sine halvårsrapporteringer til It-rådet. It-rådet har givet anbefalin-

ger i 2015 og 2017, og ministeriet har rapporteret status til It-rådet på ministeriets ar-

bejde med anbefalingerne hvert halve år fra 1. halvår 2019 og frem. It-rådet har desu-

den sendt breve til ministeriet vedrørende projektet i 2019.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

alle anbefalinger fra It-rådet til Skatteministeriet

projektets halvårsrapporteringer fra Skatteministeriet til It-rådet, som er givet i

undersøgelsesperioden, dvs. 1. halvår 2019 til og med 2. halvår 2020

•

breve fra It-rådet til Skatteministeriet.

•

Vi har gennemgået, om Skatteministeriet har behandlet anbefalingerne, der fremgår

af breve fra It-rådet, i ministeriets halvårsrapporteringer. Vi har gennemgået alle an-

befalinger fra 2015 og frem, fordi ministeriet har forholdt sig til anbefalingen inden for

undersøgelsens periode 2017-2020. Vi har opstillet 3 kriterier for ministeriets behand-

ling af It-rådets anbefalinger.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Tabel K

Kriterier for gennemgang af Skatteministeriets behandling af It-rådets

anbefalinger

Kriterier

Skatteministeriet har fulgt anbefalingen

Skatteministeriet har ikke fulgt anbefalingen

Skatteministeriet har ikke behandlet anbefalingen

Kilde:

Rigsrevisionen.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Kapitel 4. Orientering af Finansudvalget om projektets økonomi

Kapitel 4 handler om, hvorvidt Skatteministeriet har indarbejdet de fornødne oplysnin-

ger om projektets økonomi i aktstykkerne vedrørende det nye ejendomsvurderings-

system.

Afsnit 4.1 Korrekt orientering om projektets økonomi til Finansudvalget

Formålet med analysen er at undersøge, om Skatteministeriets orientering af Finans-

udvalget har været korrekt. Vi har derfor undersøgt, om den økonomiske ramme, der

fremgår af Akt U, gengiver ministeriets overblik over budgettet i projektet.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Akt U 11/04-2019

Skatteministeriets 2019-budget.

Vi har gennemgået Skatteministeriets 2019-budget og sammenlagt aktiverbare ud-

gifter til E&G, ICING og DUKE. De sammenlagte udgifter har vi sammenholdt med op-

lysninger i Akt U om den økonomiske ramme.

Vi har sammenlignet Akt U med Skatteministeriets budget for projektet på tidspunk-

tet for aktstykket. Vi har fokuseret vores undersøgelse på dette aktstykke, idet mini-

steriet her fremlægger det seneste budget for projektet.

Endelig har vi gennemgået aktstykkerne og breve til Finansudvalget og registreret,

om det fremgår, at Skatteministeriet fortsat planlagde at orientere om projektets

fastlæggelse af projektets økonomiske rammer, hvilket fremgår af Akt 161.

Afsnit 4.2 Gennemsigtighed i aktstykkerne om projektets økonomi

Formålet med analysen er at undersøge, om Skatteministeriet i aktstykkerne har sik-

ret gennemsigtighed om projektets økonomi. Det fremgår af Akt U, at aktstykket føl-

ger afgrænsningen fra tidligere aktstykker. Vi har derfor gennemgået, om aktstykker-

ne forud for Akt U følger samme afgrænsning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Metodisk tilgang |

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

projektets aktstykker: Akt 161 17/9-2015, Akt 132 23/06-2016, Akt 111 02/03-2017,

Akt 72 07/06-2018, Akt U 11/04-2019, Akt A 29/10-2020, Akt Q 29/04-2021 og

Akt V 17/06-2021

•

Skatteministeriets breve til Finansudvalget fra oktober 2018 og januar 2019.

•

De kriterier, vi har lagt vægt på i vores analyse af, om aktstykkerne følger samme af-

grænsning, er vist i tabel L.

Tabel L

Kriterier anvendt i vores gennemgang af Akt 161, Akt 132, Akt 111, Akt

72 og Akt U

Kriterier

Fremgår der en afgrænsning af økonomien?

Omfatter budgettet ikke-aktiverbare udgifter?

Omfatter budgettet aktiverbare udgifter?

Kilde:

Rigsrevisionen.

Udfaldsrum

Ja/Nej

Afsnit 4.3 Rettidig orientering til Finansudvalget

Formålet med analysen er at undersøge, om Skatteministeriets orientering om pro-

jektets økonomi er sket rettidigt. Analysen er baseret på, at det fremgår af budget-

vejledningens pkt. 2.2.18.3, at Finansudvalget skal orienteres om væsentlige ændrin-

ger snarest muligt og senest 3 måneder efter, ministeriet blev bekendt med ændrin-

gerne. Det fremgår videre af budgetvejledningen, at ændringer af et projekts budget

på 10 % eller mere (dog mindst 6 mio. kr.) altid er en væsentlig ændring. Vi har derfor

undersøgt perioden forud for de aktstykker, som er forelagt Finansudvalget i under-

søgelsesperioden 2017-2020, dvs. Akt 111, Akt 72, Akt U og Akt A.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

materiale og referater fra styregruppemøder i E&G-styregruppen i perioden juni

2016 - december 2020

•

materiale vedrørende budgetopfølgningen i linjeorganisationen.

•

Som det fremgår af analysen i afsnit 2.2. vedrørende Skatteministeriets opgørelse af

afholdte udgifter, har ministeriet ikke har haft en systematisk og dokumenteret op-

følgning på projektets budget. Det er på det foreliggende grundlag derfor ikke muligt

at undersøge, om ministeriet har orienteret Finansudvalget rettidigt om væsentlige

ændringer i projektet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Metodisk tilgang

Eksterne eksperter

Vi har fået bistand fra 2 eksterne eksperter – en lektor ved Copenhagen Business

School og en lektor ved Aarhus Universitet. Begge er eksperter inden for agil it-udvik-

ling og styring af it-projekter. Vi har afholdt møder med eksperterne, hvor vi beskrev

opgaven, hørte til deres erfaringer med lignende projekter mv. Vi har valgt at anven-

de begge eksperters bidrag.

Eksperterne har givet sparring på resultater og konklusioner i undersøgelsen og er ble-

vet inddraget ad 2 omgange, ved udarbejdelse af beretningens analyser og ved ud-

kast til beretningens foreløbige resultater og konklusion. Vi har særligt fået bistand i

revision af Skatteministeriets brug af den agile udviklingsmetode med fokus på mini-

steriets budgetopfølgning, fremdriftsrapportering og risikostyring.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Agil udviklingsmetode

En tilgang til udvikling af it-systemer, hvor alle krav til systemet ikke er defineret fra start, men hvor

de overordnede behov dog er kendt. It-systemet bliver typisk udviklet i mindre teams, som udvik-

ler, tester og afleverer afgrænsede dele af systemet inden for korte perioder a fx 2 uger. Udviklin-

gen sker i et tæt samarbejde med dem, der efterfølgende skal bruge systemet. De dele, der skal ud-

vikles, prioriteres løbende, og de højst prioriterede dele udvikles først.

En ansøgning til Folketingets Finansudvalg om et beløb til et givent projekt. Aktstykker kan både

være i form af et orienterende aktstykke og et søgende aktstykke. Hvis der er tale om et søgende

aktstykke, skal Finansudvalget tiltræde aktstykke, før den pågældende minister kan afholde udgif-

terne.

Skal medvirke til opkrævning af grundskyld, dækningsbidrag og ejendomsværdiskat. Arbejdet med

at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem omfatter ny lovgivning, datagrundlag, vurderingsmo-

deller, vurderingsprocesser og det it-system, der skal understøtte ejendomsvurderingerne.

En feature er i agil udvikling en delmængde af det, der skal udvikles, og en del af hierarkiet i udvik-

lingsopgaverne. En epic består af flere features og en feature består af flere user stories.

It-rådet er sammensat af ledere fra både det offentlige og private erhvervsliv. It-rådet yder rådgiv-

ning i forbindelse med it-projekter og it-systemstyring gennem risikovurdering og review. På bag-

grund af risikovurderingen får myndigheden et brev med anbefalinger til, hvordan myndigheden

kan minimere risici i projektet.

Definitionen af et it-projekt og kravene til gennemførelse af statslige it-projekter fremgår af Cirku-

lære om ændring af Budgetvejledning 2016, pkt. 2�½2�½18�½1 og Cirkulære om Statens It-råd og gæl-

der for statslige it-projekter igangsat efter den 1. januar 2011. Definitionen lyder som følgende: ”It-

projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard

it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger[...]”.

Det fremgår af budgetvejledningen, at ministerierne skal bruge statens it-projektmodel, når de

gennemfører it-projekter. Modellen havde på tidspunktet for opstart af ejendomsvurderingssyste-

met 5 faser. Modellen skal anvendes uanset valg af udviklingsmetode. It-projektmodellen fastsæt-

ter endvidere en række obligatoriske styringsdokumenter, som skal anvendes til at styre projektet.

Er et afgrænset produkt, der indgår i det samlede ejendomsvurderingssystem. Leverancer kan fx

være integration til et system og funktionalitet for modtagelse af en klage.

Skatteministeriet udvikler det nye ejendomsvurderingssystem via releases. Releases er forskellige

iterationer af systemet og ved hver release tilføjes mere og mere funktionalitet (i form af epics, fea-

tures og user stories) til det nye system.

Det fremgår af budgetvejledningen, at myndigheden skal kende et it-projekts samlede budgette-

rede og afholdte udgifter. Det er summen af udgifter til følgende 3 faser i it-projektmodellen: Analy-

sefase, Anskaffelsesfase og Gennemførelsesfasen. Herunder medregnes udgifter til leverandører,

rådgivere samt internt medgåede lønudgifter frem til projektorganisationen nedlægges.

En styregruppe har det overordnede ansvar for en succesfuld gennemførelse af et it-projekt.

Aktstykke

Det nye ejendoms-

vurderingssystem

Feature

It-rådet

It-projekt

It-projektmodel

Leverance

Release

Samlede budgetterede og

afholdte udgifter

Styregruppe

Statsrevisorerne beretning SB5/2021 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

| Ordliste

Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen

Er en styrelse under Skatteministerens ressortområde, som har ansvaret for at udvikle det nye ejen-

domsvurderingssystem. Styrelsens kerneopgave er at vedligeholde eksisterende it-systemer og samti-

dig udvikle tidssvarende og fremtidsparate it-løsninger til den danske skatteforvaltning.

Er en styrelse under Skatteministerens ressortområde, som skal anvende til nye ejendomsvurderings-

system til at udarbejde vurderinger på alle typer ejendomme. Styrelsens opgaver er at udarbejde vur-

deringer for alle ejendomme i Danmark.

Vurderingsstyrelsen