Beskæftigelsesudvalget 2021-22
SB 20 23
Offentligt
2658710_0001.png
Februar 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
revisionen af
statsregnskabet
for 2021
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
2658710_0002.png
2.. 3.
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 20/2021 om revisionen af
statsregnskabet for 2021
7. februar 2023
RN 202/23
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat
eller vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens
konklusioner. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer
adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisio-
nens beretning.
Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet hvert år og afgiver en beretning til Statsre-
visorerne herom. Statsrevisionerne orienteres om eventuelle fortsatte sager i en ny
beretning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Konklusion
Rigsrevisionen afslutter med dette notat beretningen om revisionen af statsregnskabet
for 2021.
Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:
3 sager kan afsluttes, fordi ministerierne har taget initiativer til at rette op på fejl i
statsregnskabet for 2021 og til at forbedre regnskabsforvaltningen. Rigsrevisionen
finder initiativerne tilfredsstillende.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i de 4 resterende sager, hvor ministerier-
ne arbejder på at håndtere bemærkningerne. Rigsrevisionen vil orientere Statsrevi-
sorerne om sagerne i en ny beretning.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i august 2022 en beretning om revisionen af statsregnskabet
for 2021. Beretningen handlede om alle 21 ministeriers oplysninger i statsregnskabet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at fejl og usikker-
heder tilsammen bidrog til et forbehold for det samlede statsregnskab.
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
2
Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for femte år i træk har
måttet tage forbehold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Statsrevisorernes
øvrige bemærkninger til de enkelte sager i beretningen er omtalt nedenfor. For hver
sag fremgår det, om Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes eller fortsat skal
følges i regi af en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Forbehold vedrørende § 9. Skatteministeriet, jf. beretningens afsnit 3.1
Skatteministerens redegørelse af 22. december 2022
Finansministerens redegørelse af 11. januar 2023
6. Statsrevisorerne bemærkede, at der var væsentlige fejl i Skatteministeriets regn-
skabsmæssige håndtering af it-projekter. Ministeriet havde i strid med statens regn-
skabsregler driftsført udgifter til udvikling af it-systemer i stedet for at aktivere dem.
Fejlene var systematiske og væsentlige, hvilket Statsrevisorerne ligesom i 2020 fandt
utilfredsstillende.
Skatteministeren tager til efterretning, at fejl i den regnskabsmæssige håndtering af
it-projekter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen giver anledning til, at Rigsrevisionen
tager et forbehold for regnskabet for § 9. Skatteministeriet. Ministeren finder det be-
klageligt, at der er tale om forhold, som Rigsrevisionen har gjort opmærksom på siden
2019, uden at der er sket den nødvendige fremdrift i håndteringen af problemstillingen.
Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet på baggrund af Rigsrevisionens kritik
har etableret et skærpet tilsyn med området, og at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
har iværksat et arbejde, som skal sikre en korrekt værdiansættelse af de igangværen-
de it-projekter.
Både skatteministeren og finansministeren oplyser, at de 2 ministerier samarbejder
om at opnå en korrekt aktiveringsproces ved Skatteministeriets it-projekter. Styre-
gruppen for arbejdet består af medlemmer fra Skatteministeriet og Økonomistyrelsen.
Rigsrevisionen deltager som observatør.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at sikre en korrekt
regnskabsmæssig håndtering af it-projekter.
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
3
Forbehold vedrørende § 16. Sundhedsministeriet, jf. beretningens
afsnit 3.2
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 26. januar 2023
7. Statsrevisorerne bemærkede, at fejl af regnskabsteknisk karakter i bl.a. Sundheds-
ministeriets dele af statsregnskabet bidrog til forbeholdet på statsregnskabet. Fejlene
indebar, at statens aktiver og/eller indtægter var højere end angivet i regnskabet.
Det fremgik af beretningen, at Sundhedsministeriet manglede at indtægtsføre 1,9 mia.
kr. i regnskabet for 2021. Fejlen var opstået, fordi ministeriet ikke havde periodiseret
et tilgodehavende for den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæ-
sen korrekt. Det fremgik desuden af beretningen, at fejlen medførte, at indtægterne
var 1,9 mia. kr. for lave. Fejlen var væsentlig og udgjorde 9,4 % af ministeriets samlede
indtægter og udgifter.
Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at ministeren er enig i, at periodiseringsfej-
len er væsentlig. og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvar for at sikre, at
denne type fejl ikke sker fremadrettet. Ministeren oplyser også, at ministeriet tager
ansvaret meget alvorligt. Ministeriet har udarbejdet en formel og ledelsesgodkendt
forretningsgang for den regnskabsmæssige registrering af den kommunale medfinan-
sieringsordning for at undgå lignende fejl fremadrettet. Forretningsgangen vil kunne
understøtte, at periodiseringen bliver korrekt fremadrettet.
Rigsrevisionen finder Indenrigs- og Sundhedsministeriets initiativer tilfredsstillende
og vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter, jf. beretningens
afsnit 3.3
Skatteministerens redegørelse af 22. december 2022
Finansministerens redegørelse af 11. januar 2023
8. Statsrevisorerne bemærkede, at Skatteministeriet igen havde fejl og usikkerheder
i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter. Statsrevisorerne fremhævede, at Skattemi-
nisteriet ikke havde værdiansat låste restancer korrekt, fortsat havde mangelfulde
kontroller i flere it-systemer og havde rentefejl på ca. 1.095 mio. kr.
Det fremgik også af beretningen, at der var yderligere usikkerheder i regnskabet, bl.a.
at værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige var opgjort med usik-
kerhed, fordi det er usikkert, hvornår inddrivelsen kan normaliseres, fx hvornår Skatte-
ministeriet kan lønindeholde over for alle personskyldnere med betalingsevne.
Skatteministeren understreger, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at der er ta-
get forbehold for regnskabet for § 38. Skatter og afgifter for femte år i træk, og at det
er en central opgave for Skatteministeriet, at der kan fremlægges et korrekt og retvi-
sende regnskab for statens skatter og afgifter uden forbehold.
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
4
Skatteministeren oplyser desuden, at Skatteministeriet fører et skærpet tilsyn med
aflæggelsen af regnskabet for statens skatter og afgifter for at fastholde fremdriften
på området, ligesom der arbejdes fokuseret i Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Ud-
viklings- og Forenklingsstyrelsen med at få håndteret de regnskabsmæssige usikker-
heder, som er fremhævet i beretningen.
Skatteministeren konstaterer, at det naturligvis ikke er tilfredsstillende, at Skattemini-
steriet ikke har foretaget en retvisende værdiansættelse af de restancer, som er låst
for inddrivelse, og hvor det er uklart, i hvilket omfang og hvornår det vil være muligt at
inddrive gælden. Ministeren oplyser, at der de seneste år er udført et gennemgribende
arbejde i ministeriet i forhold til at vurdere inddrivelsesfordringernes reelle værdi un-
der hensyntagen til den aktuelle situation på inddrivelsesområdet. Ministeren oplyser,
at der pågår et målrettet arbejde i ministeriet med henblik på, at usikkerheden om
værdiansættelsen af de låste restancer bliver reduceret yderligere frem mod aflæg-
gelsen af regnskabet for 2022.
Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet er i gang med at løse problemstillinger-
ne vedrørende udførelsen af komplementære kontroller og rentefejl og har igangsat
en række konkrete initiativer.
Finansministeren noterer sig det fortsatte forbehold for § 38. Skatter og afgifter. Mini-
steren oplyser, at Økonomistyrelsen på vegne af Finansministeriet fortsætter med at
følge op på ændringerne i kursværdimodellen for værdiansættelse af offentlige re-
stancer.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at nedbringe fejl og
usikkerheder i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.
Erhvervsministeriets kapitalandele er værdiansat ca. 6,2 mia. kr. for
lavt, jf. beretningens pkt. 18
Erhvervsministerens redegørelse af 5. september 2022
9. Statsrevisorerne bemærkede, at fejl af regnskabsteknisk karakter i bl.a. Erhvervs-
ministeriets dele af statsregnskabet bidrog til forbeholdet på statsregnskabet. Fejle-
ne indebar, at statens aktiver og/eller indtægter var højere end angivet i regnskabet.
Det fremgik af beretningen, at Erhvervsministeriet ikke havde værdiansat sine kapi-
talandele i overensstemmelse med reglerne for værdiansættelse af værdipapirer og
kapitalandele. Ministeriet havde værdiansat kapitalandelene i bl.a. Vækstfonden, Fi-
nansiel Stabilitet, EKF
Danmarks Eksportkredit og Nordsøfonden på baggrund af
årsregnskaberne for 2020. Rigsrevisionen estimerede på baggrund af virksomheder-
nes årsrapporter for 2021, at værdiansættelsen af kapitalandelene var fastsat ca. 6,2
mia. kr. for lavt.
Erhvervsministeren bemærker, at den for lave værdiansættelse ikke skyldes en fejl i
Erhvervsministeriet, men valg af opgørelsesmetode. Rigsrevisionen finder fortsat, at
opgørelsesmetoden ikke var i overensstemmelse med bekendtgørelsen om statens
regnskabsvæsen og
”Vejledning
om værdiansættelse af værdipapirer og kapitalande-
le”. Heraf fremgår, at man skal værdiansætte kapitalandele med så aktuel en værdi
som mulig.
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
5
Erhvervsministeren oplyser, at Erhvervsministeriet har taget initiativ til at ændre prak-
sis for værdiansættelse af kapitalandele, så kapitalandelene i statsregnskabet for
2022 værdiansættes på baggrund af virksomhedernes resultatestimat, som ministe-
riet vil indhente så tæt på balancedagen som muligt.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet vil ændre praksis for
værdiansættelse af kapitalandele. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen
kan afsluttes.
Beskæftigelsesministeriets departement har ikke indregnet alle tilgode-
havender i regnskabet, jf. beretningens pkt. 19
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 20. januar 2023
10. Statsrevisorerne bemærkede, at fejl af regnskabsteknisk karakter i bl.a. Beskæfti-
gelsesministeriets dele af statsregnskabet bidrog til forbeholdet for det samlede stats-
regnskab. Fejlene indebar, at statens aktiver og/eller indtægter var højere end angivet
i regnskabet.
Beskæftigelsesministeren er enig i, at Beskæftigelsesministeriet burde have indregnet
et skøn over tilgodehavenderne i forhold til kommunernes medfinansiering af ordnin-
gen om midlertidig arbejdsfordeling og have redegjort herfor i departementets finan-
sielle regnskab for 2021. Ministeren oplyser, at tilgodehavendet endnu ikke er endeligt
opgjort, men på nuværende tidspunkt vurderes at være i størrelsesordenen 170-250
mio. kr. Ministeren oplyser desuden, at Beskæftigelsesministeriets departement selv
gjorde Rigsrevisionen opmærksom på, at kommunerne manglede at betale et medfi-
nansieringsbeløb, og at ministeriet efterfølgende har indregnet tilgodehavendet i regn-
skabet for 2022.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har indregnet
et skøn over kommunernes manglende medfinansiering i regnskabet for 2022. Rigs-
revisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Kriminalforsorgen har afholdt udgifter for 72,9 mio. kr. til it-projektet
NyX uden forudgående tilslutning fra Finansudvalget, jf. beretningens
pkt. 22-24
Justitsministerens redegørelse af 19. januar 2023
11. Det fremgik af beretningen, at Kriminalforsorgen har overtrådt budgetvejledningens
regler for flerårige investeringsprojekter ved at igangsætte udviklingsaktiviteter i et
it-projekt uden først at indhente tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og uden for-
udgående risikovurdering fra Statens It-råd.
Justitsministeren oplyser, at departementet har indskærpet over for alle myndigheder
på Justitsministeriets område, at budgetvejledningens regler for it-projekter skal føl-
ges. Ministeren oplyser derudover, at projektets udviklingsaktiviteter blev sat i bero,
og at Folketingets Finansudvalg fik et opdateret orienterende aktstykke om sagen, jf.
Akt 226 23/3 2022.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at få risikovurderet
projektet i Statens It-råd og den efterfølgende forelæggelse for Folketingets Finans-
udvalg.
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
6
Forsvarsministeriet har ikke sikret tilstrækkelig fremdrift i sagen om
mangelfuldt kontrolmiljø, jf. beretningens pkt. 26-29
Forsvarsministerens redegørelse af 20. december 2022
12. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen siden 2018 har kritiseret, at Forsvars-
ministeriet har et mangelfuldt kontrolmiljø og ikke har overblik over, hvor der mangler
funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars. Det fremgik også af beretningen, at
Statsrevisorerne tidligere har påpeget, at ministeriets arbejde med at få genoprettet
forretningsgange og kontroller på indkøbsområdet har trukket unødigt i langdrag, og at
Statsrevisorerne forventer større fremdrift i arbejdet henset til sagens alvor og risici.
Forsvarsministeren anerkender Rigsrevisionens kritik af Forsvarsministeriets kontrol-
miljø og tager kritikken alvorligt. Ministeren oplyser, at ministeriet siden december 2019
har arbejdet med tiltag, som skal styrke det økonomiske kontrolmiljø på indkøbsområ-
det.
Forsvarsministeren oplyser desuden, at der er behov for, at Forsvarsministeriet i den
kommende forligsperiode arbejder videre med at styrke den finansielle kontrol med
indkøb, betaling og løn, hvilket bl.a. vil ske gennem en øget systemunderstøttelse og
automatisering af kontrolmiljøet. Endelig oplyser ministeren, at der er igangsat et pro-
jekt, som har til formål at udvikle og implementere en løsning vedrørende systemun-
derstøttet prokura til indkøb på ministerområdet. Ministeren forventer, at implemen-
teringen vil blive påbegyndt i 2023.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Forsvarsministeriets arbejde med at styrke kontrolmil-
jøet på indkøbs- og lønområdet.
Øvrige redegørelser
Udenrigsministerens redegørelse af 2. september 2022
Ministeren for udviklingssamarbejdes redegørelse af 5. september 2022
Indenrigs- og boligministerens redegørelse af 6. september 2022
Statsministerens redegørelse af 6. september 2022
Social- og ældreministerens redegørelse af 21. september 2022
Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 23. september 2022
Miljøministerens redegørelse af 23. september 2022
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 27. september 2022
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 27. september 2022
Kulturministerens redegørelse af 28. september 2022
Transportministerens redegørelse af 11. oktober 2022.
Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 23. oktober 2022
Kirkeministerens redegørelse af 24. oktober 2022
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 24. oktober 2022
13. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til redegørelserne.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. februar 2023
2658710_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse (r)
Revisionen af
statsregnskabet
for 2021
(nr.
20/2021)
22-08-2022
Minister-
redegørelser:
Flere minister-
redegørelser
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
25-08-2022
Skatteudvalget:
31-08-2022
Finansudvalget:
22-09-2022
16-03-2023
Skatteministeren: Skatteudvalget:
29-09-2022
(810)
29-09-2022