Beskæftigelsesudvalget 2021-22
SB 20 21
Offentligt
2650410_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6400
Ministersvar på Statsrevisorernes beretning nr. 20/2021 om
revisionen af statsregnskabet for 2021
20. januar 2023
Statsrevisorerne har fremsendt beretning om revision af statsregnskabet for 2021. I
henhold til lov om revision af statens regnskaber § 18, stk. 2, skal jeg redegøre om
de overvejelser og bemærkninger, som beretningen giver anledning til.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet, at Beskæftigel-
sesministeriets regnskab for 2021 i alle væsentlige henseender er rigtigt. Beretning
om revisionen af statsregnskabet for 2021 giver mig derudover anledning til at be-
mærke følgende vedr. Beskæftigelsesministeriets område.
Ad punkt 19.
Beskæftigelsesministeriets departement har ikke indregnet alle tilgo-
dehavender i regnskabet:
Rigsrevisionen beskriver, at der er en regnskabsfejl i Beskæftigelsesministeriets del
af statsregnskabet. Det fremgår, at den ikke bunder i systematiske udfordringer
med regnskabsforvaltningen, og at ministeriet ikke har overskredet bevillingerne.
Rigsrevisionen beskriver videre, at fejlen består i, at Beskæftigelsesministeriets de-
partement ikke havde indregnet tilgodehavender fra kommunerne for ordningen om
midlertidig arbejdsfordeling i regnskabet for 2021. Kommunerne medfinansierer
ordningen, og deres andel, som udgør det statslige tilgodehavende, var i første om-
gang med væsentlig usikkerhed skønnet til ca. 800 mio. kr. Tilgodehavendet er
endnu ikke endeligt opgjort og vurderes på nuværende tidspunkt at være lavere og
nærmere i størrelsesorden 170-250 mio. kr. Dette ændrer dog ikke ved, at ministe-
riet burde have indregnet et skøn over tilgodehavenderne og redegjort herfor i de-
partementets finansielle regnskab for 2021.
Jeg noterer mig, at Beskæftigelsesministeriets departement har oplyst, at de selv
gjorde Rigsrevisionen opmærksom på, at kommunerne manglede at betale et med-
finansieringsbeløb, ligesom jeg noterer mig, at ministeriet efterfølgende har rettet
fejlen i 2022.
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at ministeriet sender en kopi af dette brev til
Rigsrevisionen på
[email protected]
Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 21: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 20. januar 2023
2650410_0002.png
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2