Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
22. december 2022
J.nr. 2022 - 13100
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger om revisionen af statsregnskabet for 2021
Statsrevisorerne har den 24. august 2022 bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger
og overvejelser, som
Beretning nr. 20/2021 om revisionen af statsregnskabet for 2021
og Statsre-
visorernes bemærkninger giver anledning til.
I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner og Statsreviso-
rernes bemærkninger hertil. Jeg stiller mig gerne til rådighed for afklaring af yderligere
forhold vedrørende Skatteministeriets regnskaber, såfremt Statsrevisorerne måtte have et
ønske herom.
Forbehold for regnskabets rigtighed på § 38. Skatter og afgifter
Jeg vil indledningsvist gerne kvittere for, at Rigsrevisionen anerkender, at usikkerhederne i
regnskabet for § 38. Skatter og afgifter er blevet reduceret i 2021. Selvom Skatteministeriet
det seneste år er kommet endnu længere med at håndtere de regnskabsmæssige problemer,
har Rigsrevisionen for femte år i træk taget et forbehold for rigtigheden af regnskabet for
§ 38. Skatter og afgifter. Forbeholdet omhandler konkrete forhold, der primært er relateret
til inddrivelsesområdet, som fortsat er udfordret på visse områder. Jeg vil gerne under-
strege, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende. Det er en helt central opgave for Skatte-
ministeriet, at der kan fremlægges et korrekt og retvisende regnskab for statens skatter og
afgifter uden forbehold, og Skatteministeriet arbejder målrettet på at reducere de sidste
større usikkerheder i regnskabet.
Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet fører et skærpet tilsyn med aflæggelsen af regnskabet
for statens skatter og afgifter for at fastholde fremdriften på området, ligesom der arbejdes
fokuseret i Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med at
få håndteret de regnskabsmæssige usikkerheder, som er fremhævet i beretningen.
Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har foretaget en retvisende værdiansæt-
telse af de restancer, som er låst for inddrivelse, og hvor det er uklart, i hvilket omfang og
hvornår det vil være muligt at inddrive gælden. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. De
seneste år er der udført et gennemgribende arbejde i Skatteministeriet i forhold til at vur-
dere inddrivelsesfordringernes reelle værdi under hensyntagen til den aktuelle situation på
inddrivelsesområdet. Det er for første gang lykkedes at afgrænse den regnskabsmæssige
usikkerhed for den samlede restancemasse, og jeg vil gerne kvittere for, at Rigsrevisionen
fremhæver dette som en væsentlig forbedring i regnskabet. Jeg kan oplyse, at der pågår et
www.skm.dk