Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
SB 20 1
Offentligt

August 2022

— 20/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2021

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

20/2021

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2021

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2022.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN online 2445-7361

ISBN online 978-87-7434-769-9

ISSN trykt 1602-9216

ISBN trykt 978-87-7434-768-2

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnskabet for

2021

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af

statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne

beretning nr. 20/2021

om revisionen af statsregnskabet for 2021,

og på de sager, som Rigsrevisio-

nen på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående betydning

har valgt at rapportere om i

beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens

forvaltning i 2021.

Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab for 2021 i

alle væsentlige henseender er rigtigt, bortset fra enkeltstående fejl og

usikkerheder, som tilsammen udgør ca. 1 % af statsregnskabet. Disse

fejl og usikkerheder bidrager dog tilsammen til et forbehold for det

samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for

femte år i træk har måttet tage forbehold for § 38. Skatter og afgifter.

Forbeholdet for statsregnskabet skyldes for det første, at Skatteministe-

riet igen har fejl og usikkerheder i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter,

da ministeriet ikke har værdiansat låste restancer korrekt eller gennem-

ført tilstrækkelige kontroller i flere it-systemer. Der er tale om systemati-

ske fejl og mangler i Skatteministeriets regnskabsforvaltning, som Stats-

revisorerne har påtalt i mange år. Herudover er der fejl i statsregnskabets

§ 9. Skatteministeriet.

For det andet bidrager fejl af regnskabsteknisk karakter i Sundhedsmini-

steriets, Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets dele af stats-

regnskabet til forbeholdet. Fejlene indebærer, at statens aktiver og/eller

indtægter er højere end angivet i regnskabet.

22. august 2022

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Henrik Thorup

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Statsrevisorernes bemærkning

Disse fejl har tilsammen bidraget til forbeholdet for det samlede stats-

regnskab samt forbeholdet for § 9. Skatteministeriet, § 16. Sundhedsmi-

nisteriet og § 38. Skatter og afgifter. Statsrevisorerne skal fremhæve føl-

gende:

•

Der er væsentlige fejl i Skatteministeriets regnskabsmæssige håndte-

ring af it-projekter. Ministeriet har i strid med statens regnskabsreg-

ler driftsført udgifter til udvikling af it-systemer i stedet for at aktive-

re dem. Fejlene er systematiske og væsentlige, hvilket Statsrevisorer-

ne ligesom i 2020 finder utilfredsstillende.

Skatteministeriet har ikke værdiansat låste restancer korrekt. Borge-

res og virksomheders gæld på ca. 33,7 mia. kr. er låst på grund af

tvivl om retskraft og datakvalitet som følge af de mange problemer på

inddrivelsesområdet, der har været kendt siden 2015.

Skatteministeriet har fortsat mangelfulde kontroller i flere it-systemer

og rentefejl på ca. 1.095 mio. kr.

•

Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende regerin-

ger opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet. Stats-

revisorerne anerkender, at Skatteministeriet arbejder på at løse pro-

blemerne, men må konstatere, at arbejdet trækker i langdrag, og at

afgørende fremskridt udebliver.

Statsrevisorerne finder, at genopbygning af en effektiv skatteforvalt-

ning bør have højeste prioritet.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Stats-

revisorerne og Rigsrevisionen fortsat følger udviklingen i Skatteministe-

riet tæt og løbende søger tvivlsspørgsmål af betydning for Folketingets

godkendelse af statsregnskabet

–

især på skatteområdet

–

afklaret bedst

muligt.

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2021 var et overskud på 33,1 mia. kr.

i statens driftsregnskab. Statens udgifter var samlet set 871,6 mia. kr., og

indtægterne var 904,7 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

2. Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab

............................................

3. Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

.............................

3.1. Forbehold vedrørende § 9. Skatteministeriet

...................................................................

3.2. Forbehold vedrørende § 16. Sundhedsministeriet

.........................................................

3.3. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter

..............................................................

4. Fejl på statens status

...............................................................................................................

5. Andre revisionssager

..............................................................................................................

5.1. Brud på bevillings- og disponeringsreglerne

......................................................................

5.2. Mangelfuldt kontrolmiljø

..............................................................................................................

6. Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes

...................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

...........................................................................

Bilag 3. Ordliste

...................................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i hen-

hold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

I undersøgelsesperioden har der været 21 ministre. Vi har valgt ikke

at opliste de ministre, som har haft ansvaret for sagerne i beretnin-

gen, der også omfatter opfølgning på revisionssager, som tidligere

ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om revisionen af statsregnskabet for 2021. Rigsrevisionens

konklusion om det samlede statsregnskab skal danne grundlag for Statsrevisorernes

indstilling til Folketinget om godkendelse af statsregnskabet.

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Er statsregnskabet rigtigt i alle væsentlige henseender, dvs. udarbejdet i overens-

stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler?

•

Har staten overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne i alle væsentlige hen-

seender?

•

Det fremgår af statsregnskabet, at staten har et overskud på 33,1 mia. kr., idet udgif-

terne er opgjort til 871,6 mia. kr., og indtægterne er opgjort til 904,7 mia. kr. i 2021.

Beretningen handler også om de enkelte paragrafregnskaber, der indgår i statsregn-

skabet. Et paragrafregnskab viser, hvilke bevillinger Folketinget har givet et minister-

område og de tilhørende indtægter og udgifter, ministeriet har haft i finansåret. Hver

minister har bl.a. ansvaret for at overholde sin bevilling og aflægge et rigtigt paragraf-

regnskab. Konklusionen om paragrafregnskaberne understøtter dermed Folketingets

opgave med at holde den enkelte minister ansvarlig for sin del af statsregnskabet.

Vi afgiver hvert år en erklæring om statsregnskabet og erklæringer om paragrafregn-

skaberne. En erklæring er en standardiseret udtalelse fra revisor om et regnskab. Der-

med kan udtalelsen bl.a. sammenlignes fra år til år. Erklæringerne om henholdsvis

statsregnskabet og paragrafregnskaberne har forskellige grænser for, hvornår vi be-

tragter en fejl som væsentlig. Grænsen er 10 mia. kr. for det samlede statsregnskab.

Grænsen på 10 mia. kr. skal ses i lyset af, at statens samlede indtægter og udgifter ud-

gør ca. 1.800 mia. kr. Vi har en lavere grænse for, hvornår vi betragter fejl som væsent-

lige for et paragrafregnskab. Grænsen afhænger af paragrafregnskabets samlede ind-

tægter og udgifter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen konkluderer, at statsregnskabet er rigtigt i alle væsentlige

henseender, og at staten har overholdt bevillingerne i alle væsentlige hen-

seender, bortset fra virkningen af enkeltstående fejl og usikkerheder. Disse

fejl og usikkerheder udgør tilsammen ca. 1 % af statens samlede indtægter

og udgifter og er økonomisk set af en sådan størrelsesorden, at Rigsrevisio-

nen må tage forbehold for afgrænsede dele af statsregnskabet.

Der er fejl og usikkerheder i Skatteministeriets dele af statsregnskabet. Skatteministe-

riet har haft udfordringer med at aflægge et korrekt regnskab i en årrække. Fejlene bi-

drager både til forbeholdet for det samlede statsregnskab og til forbeholdene for § 9.

Skatteministeriet og § 38. Skatter og afgifter:

•

Skatteministeriet har ikke efterlevet statens regnskabsregler, da ministeriet ikke har

aktiveret alle udgifter, der kan betragtes som værdiskabende for de it-projekter, som

ministeriet udvikler. Hvis ministeriet havde bogført udgifterne korrekt, ville ministe-

riet have haft større overførte overskud, og værdien af ministeriets anlægsaktiver

ville være højere.

Skatteministeriet har ikke værdiansat låste restancer retvisende i regnskabet. Værdi-

ansættelsen tager ikke højde for, at det er uklart, i hvilket omfang og hvornår mini-

steriet kan inddrive gælden. Ministeriet har desuden mangelfulde kontroller i flere

it-systemer, hvilket giver en øget risiko for fejl i regnskabet. Derudover er der rente-

fejl på ca. 1.095 mio. kr.

•

Der er også fejl i Sundhedsministeriets, Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministe-

riets dele af statsregnskabet. Der er tale om regnskabsfejl, der ikke bunder i systemati-

ske udfordringer med regnskabsforvaltningen. Fejlene er endvidere ikke udtryk for, at

ministerierne har overskredet bevillingerne. Fejlene er først blevet konstateret efter

regnskabsafslutningen. Virkningerne af fejlene er primært, at statens aktiver og/eller

indtægter reelt er højere end angivet i regnskabet:

•

Fejlen i Sundhedsministeriets del af statsregnskabet skyldes, at ministeriet mangler

at indtægtsføre 1,9 mia. kr. Fejlen bidrager både til forbeholdet for det samlede

statsregnskab og til et forbehold for Sundhedsministeriets paragrafregnskab.

Fejlen i Erhvervsministeriets del af statsregnskabet skyldes fejl i ministeriets værdi-

ansættelse af statens kapitalandele i bl.a. Vækstfonden, Finansiel Stabilitet, EKF

Danmarks Eksportkredit og Nordsøfonden. Rigsrevisionen har estimeret, at værdi-

ansættelsen er fastsat ca. 6,2 mia. kr. for lavt i statens status. Fejlen bidrager til for-

beholdet for statsregnskabet, men påvirker ikke paragrafregnskabet.

Fejlen i Beskæftigelsesministeriets del af statsregnskabet skyldes, at ministeriet ik-

ke har indregnet tilgodehavender fra kommunerne for ca. 800 mio. kr. i regnskabet.

Fejlen bidrager til forbeholdet for det samlede statsregnskab, men giver ikke anled-

ning til et forbehold for paragrafregnskabet. Det skyldes, at fejlen ikke er væsentlig

målt i forhold til paragrafregnskabet.

•

Endelig er der fejl, der ikke omtales, da beretningen har fokus på de største fejl og usik-

kerheder.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

2. Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet og sammenholde regnskabs-

tallene med de bevillinger, Folketinget har givet hvert ministerområde. Vi skal afgive

en årlig beretning til Statsrevisorerne om revisionen og bevillingskontrollen, hvilket

fremgår af rigsrevisorlovens § 17, stk. 1.

Vi har tilrettelagt vores årlige revision og bevillingskontrol, så vi hvert år kan udforme

en erklæring om det samlede statsregnskab og erklæringer om hver paragraf i stats-

regnskabet. Vores erklæringer følger standarderne for offentlig revision (SOR) og in-

ternationale revisionsstandarder.

Vi reviderer hvert ministerium, indtil vi har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbe-

vis for, at der ikke er væsentlige fejl og bevillingsafvigelser i de dele af statsregnska-

bet, som ministeriet har ansvaret for. Dette er en faglig vurdering på baggrund af vo-

res kendskab til ministeriet og regnskabet. Hvis revisionen afdækker væsentlige fejl

og/eller bevillingsafvigelser, vil vi gøre opmærksom på det i vores konklusion i erklæ-

ringen og i denne beretning til Statsrevisorerne.

Figur 1 viser vores standardkonklusioner og konklusioner i erklæringerne for 2021.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner og konklusioner i erklæringerne for 2021

STANDARDKONKLUSIONER I REVISORS ERKLÆRING

POSITIV

KONKLUSION

“Regnskabet

er rigtigt i

alle væsentlige hense-

ender, og ministeriet har

overholdt bevillingerne i

alle væsentlige hense-

ender.”

KONKLUSION MED

FORBEHOLD

“Regnskabet

er rigtigt i

alle væsentlige hense-

ender, og ministeriet har

overholdt bevillingerne i

alle væsentlige hense-

ender, bortset fra virk-

ningen af de forhold, der

er beskrevet i erklærin-

gens afsnit

Grundlag for

konklusion med forbe-

hold.”

AFKRÆFTENDE

KONKLUSION

“Regnskabet

er ikke rig-

tigt, og ministeriet har

ikke overholdt bevillin-

gerne på grund af de for

hold, der er beskrevet i

erklæringens afsnit

Grundlag for afkræf-

tende konklusion.”

MANGLENDE

KONKLUSION

“Vi

udtrykker ikke en

konklusion om regn-

skabet og ministeriets

bevillingsoverholdelse.

Vi har ikke opnået til-

strækkeligt og egnet

revisionsbevis på grund

af de forhold, der er be-

skrevet i erklæringens

afsnit

Grundlag for

manglende konklusion.”

Fejl og bevillingsafvigelser

er ikke væsentlige

Fejl og bevillingsafvigelser

er væsentlige, men

ikke gennemgribende

Fejl og bevillingsafvigelser

er væsentlige og

gennemgribende

Fejl og bevillingsafvigelser

er ukendte

RIGSREVISIONENS KONKLUSIONER I 2021

21 ud af 24 erklæringer om

paragrafregnskaberne

for 2021 har en

positiv konklusion

Statsregnskabet for 2021

og 3 ud af 24 erklæringer

om paragrafregnskaberne

for 2021 har en konklusion

med forbehold

Ingen erklæringer om

paragrafregnskaberne

for 2021 har en

afkræftende konklusion

Ingen erklæringer om

paragrafregnskaberne

for 2021 har en

manglende konklusion

Kilde:

Rigsrevisionen.

Figur 1 viser de 4 typer konklusioner, som Rigsrevisionen anvender i erklæringerne.

Vores konklusion afhænger af, om vi har fundet væsentlige og gennemgribende fejl

eller bevillingsafvigelser.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Introduktion og konklusion |

positiv konklusion

betyder, at vi ikke har fundet væsentlige fejl og bevillingsafgivel-

ser. Regnskabet kan dog indeholde mindre fejl, selv om konklusionen er positiv. Vi har

afgivet en positiv konklusion om 21 ud af 24 paragrafregnskaber for 2021.

Hvis revisionen afdækker væsentlige fejl eller bevillingsafvigelser, afhænger konklusio-

nen af, om problemerne er gennemgribende. Begrebet

gennemgribende

handler om,

hvorvidt fejl meningsfyldt kan afgrænses til bestemte dele af regnskabet:

Hvis en fejl fx kan afgrænses til en bestemt konto eller udgiftsart, er fejlen ikke gen-

nemgribende, og vi vil afgive en

konklusion med forbehold.

En konklusion med for-

behold betyder, at regnskabet er rigtigt, bortset fra væsentlige, men afgrænsede

fejl. Fejlene og deres betydning for regnskabet vil være uddybet i et særligt afsnit

i erklæringen. Vi har afgivet en konklusion med forbehold for det samlede stats-

regnskab for 2021 og en konklusion med forbehold for 3 ud af 24 paragrafregnska-

ber for 2021. De 3 paragrafregnskaber er § 9. Skatteministeriet, § 16. Sundhedsmi-

nisteriet og § 38. Skatter og afgifter.

•

Hvis en væsentlig fejl ikke kan afgrænses og dermed er gennemgribende, vil vi af-

give en

afkræftende konklusion,

som betyder, at regnskabet ikke er rigtigt. Vi har

ingen afkræftende konklusioner for 2021.

•

Vores sidste type af konklusion

–

manglende konklusion

–

kan anvendes i en situation,

hvor vi ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis af årsager, som vi ikke

selv har haft indflydelse på, fx hvis regnskabsbilagene mangler. Vi har ingen manglen-

de konklusioner for 2021.

Tabel 1 viser revisionssagerne i beretningen og angiver, hvilke paragraffer i statsregn-

skabet hver sag vedrører. Tabellen viser også, om sagen tæller med i forbeholdet for

henholdsvis paragrafregnskabet og statsregnskabet. Summen af indtægter og udgif-

ter afspejler den økonomiske væsentlighed af hver paragraf.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Introduktion og konklusion

Tabel 1

Statsregnskabets paragraffer og resultaterne af revisionen

Paragraf i statsregnskabet

Sum af udgifter og

indtægter i mio. kr.

Revisionssager omtalt i

beretningen

Sagen påvirker

forbeholdet for

Paragraf-

Stats-

regnskabet regnskabet

§ 1-2. Dronningen og medlemmer af

det kongelige hus m.fl.

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

114,3

135,0

16.706,5

32.805,1

31.579,6

Erhvervsministeriets kapitalandele

er værdiansat ca. 6,2 mia. kr. for

lavt, jf. pkt. 18.

Skatteministeriet har driftsført ud-

gifter, der burde være aktiveret,

jf. afsnit 3.1.

Kriminalforsorgen har afholdt udgif-

ter for 72,9 mio. kr. til it-projektet

NyX uden forudgående tilslutning

fra Finansudvalget, jf. pkt. 22-24.

Forsvarsministeriet har ikke sikret

tilstrækkelig fremdrift i sagen om

mangelfuldt kontrolmiljø, jf. pkt. 26-

29.



§ 9. Skatteministeriet

13.678,9



§ 11. Justitsministeriet

33.155,7

§ 12. Forsvarsministeriet

27.004,3

§ 13. Indenrigs- og Boligministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social- og Ældreministeriet

§ 16. Sundhedsministeriet

237.229,6

3.039,3

9.845,3

14.876,6

Sundhedsministeriet mangler at

indtægtsføre 1,9 mia. kr. i regnska-

bet, jf. afsnit 3.2.

Beskæftigelsesministeriets depar-

tement har ikke indregnet alle tilgo-

dehavender i regnskabet, jf. pkt. 19.



§ 17. Beskæftigelsesministeriet

229.970,7



§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

51.760,8

31.134,9

12.266,4

604,4

2.208,8

18.254,8

18.845,5

13.976,7

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Introduktion og konklusion |

Tabel 1 (fortsat)

Statsregnskabets paragraffer og resultaterne af revisionen

Paragraf i statsregnskabet

Sum af udgifter og

indtægter i mio. kr.

Revisionssager omtalt i

beretningen

Sagen påvirker

forbeholdet for

Paragraf-

Stats-

regnskabet regnskabet

§ 35-37. Generelle reserver, pensions-

væsenet og renter

§ 38. Skatter og afgifter

46.835,0

929.023,7

Der er flere fejl og usikkerheder i

regnskabet for skatter og afgifter,

herunder usikker værdiansættelse

af gæld til det offentlige, mangelfulde

kontroller og rentefejl, jf. afsnit 3.3.



§ 40-42 Genudlån m.m., beholdningsbevæ-

gelser mv. og afdrag på statsgælden (netto)

Note: Rigsrevisionen reviderer ikke statsregnskabets § 3. Folketinget, som derfor ikke fremgår af tabellen. Summen af indtægter og udgifter kan kun

opgøres meningsfuldt for driftsregnskabet. Derfor er der ikke et sumtal for udlånsbudgettet på §§ 40-42.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

Det fremgår af tabel 1, at beretningen omfatter 7 revisionssager. 5 af sagerne bidra-

ger til Rigsrevisionens forbehold for det samlede statsregnskab. Rigsrevisionens er-

klæring om det samlede statsregnskab fremgår af kapitel 2.

Det fremgår også af tabellen, at 3 sager både bidrager til forbeholdet for det samlede

statsregnskab og medfører forbehold for 3 paragrafregnskaber: § 9. Skatteministe-

riet, § 16. Sundhedsministeriet og § 38. Skatter og afgifter. Rigsrevisionens forbehold

for paragrafregnskaberne er beskrevet i kapitel 3.

Det fremgår også af tabellen, at 2 sager bidrager til forbeholdet for det samlede stats-

regnskab uden at medføre forbehold for Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesmini-

steriets paragrafregnskaber. De 2 sager er beskrevet i kapitel 4.

Endelig fremgår det af tabellen, at de sidste 2 sager ikke giver forbehold. Sagerne om-

tales for at gøre opmærksom på Justitsministeriets overtrædelse af disponeringsreg-

lerne og Forsvarsministeriets udfordringer med kontrolmiljøet på indkøbsområdet.

Sagerne er beskrevet i kapitel 5.

Beretningens kapitel 6 handler om opfølgningssager fra tidligere beretninger, som

Rigsrevisionen vurderer kan afsluttes.

Bilag 1 beskriver vores metodiske tilgang. Bilag 2 oplister de sager, som vi følger fra

tidligere beretninger. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og be-

greber.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab.. Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab

| Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab

2. Rigsrevisionens

erklæring om det samlede

statsregnskab

Dette kapitel indeholder et optryk af Rigsrevisionens erklæring om statsregnskabet

for 2021.

Konklusion med forbehold

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hovedbind (dvs. A. Oversigter og B. Be-

villinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-

lingsafregning. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnska-

bet udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægs-

bevillingsloven for 2021) og de statslige regnskabsregler.

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabet er rigtigt i alle væsentlige henseender , og

at staten har overholdt bevillingerne i alle væsentlige henseender, bortset fra virknin-

gen af de forhold, der er beskrevet i erklæringens afsnit ”Grundlag for konklusion med

forbehold”:

Grundlag for konklusion med forbehold

Forbeholdet skyldes enkeltstående fejl og usikkerheder, som tilsammen udgør ca. 1 %

af statens samlede indtægter og udgifter. Forbeholdet er udtryk for, at statsregnskabet

er rigtigt, bortset fra virkningerne af de enkeltstående fejl og usikkerheder. De væsent-

ligste fejl og usikkerheder er:

•

Skatteministeriet har driftsført udgifter, der burde være aktiveret, jf. afsnit 3.1.

Sundhedsministeriet mangler at indtægtsføre 1,9 mia. kr. i regnskabet, jf. afsnit 3.2.

De er flere fejl og usikkerheder i regnskabet for skatter og afgifter, herunder usikker

værdiansættelse af gæld til det offentlige, mangelfulde kontroller og rentefejl, jf. af-

snit 3.3.

Erhvervsministeriets kapitalandele er værdiansat ca. 6,2 mia. kr. for lavt, jf. pkt. 18.

Beskæftigelsesministeriets departement har ikke indregnet alle tilgodehavender i

regnskabet, jf. pkt. 19.

•

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab |

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012).

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-

ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

Rigsrevisionen vurderer, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2021

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere

regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye

oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne

erklæring, kan blive vurderet på ny.

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-

skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og

skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-

ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstil-

ling af regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne

for de enkelte virksomheder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbejde

et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes be-

svigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes res-

sort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabsprak-

sis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, som ministerierne modtager fra Udbetaling

Danmark og kommunerne. En række ministerier har ansvaret for, at sådanne oplys-

ninger indgår i statsregnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler. Ministerierne kan dog ikke verificere alle oplysninger fra Udbetaling

Danmark og kommunerne, inden statsregnskabet bliver aflagt. Det skyldes, at Udbe-

taling Danmark og kommunerne afgiver regnskaber senere end staten. Derfor er det

vigtigt, at ministerierne baserer oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne

på det bedst mulige grundlag og får verificeret oplysningerne efterfølgende. Udbeta-

ling Danmarks oplysninger verificeres ved, at oplysningerne skal indgå i Udbetaling

Danmarks ordningsregnskaber og årsrapport, der revideres af en godkendt revisor,

inden Rigsrevisionen afgiver erklæring om statsregnskabet. Kommunernes oplysnin-

ger verificeres via revisorerklæringer, der først foreligger, efter Rigsrevisionen har af-

givet erklæring om statsregnskabet. Ministerierne skal korrigere eventuelle fejl i et ef-

terfølgende statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige set over en år-

række.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponeringsreg-

lerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nødven-

dige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, opnås og

anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillingerne fast-

lægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke er til stede, har ministerierne an-

svaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om

statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets årlige regnskab.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Rigsrevisionens mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er

uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt at

afgive en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at

en revision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinfor-

mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet er væsentlige.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, hvil-

ket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis

under revisionen. Herudover indebærer det følgende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, doku-

mentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriets interne kon-

trol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministeriet, er pas-

sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministe-

riet har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver, om oplysninger, der er modtaget fra Udbetaling Danmark eller fra

kommunerne, er optaget korrekt i ministeriets regnskab.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti

for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

Som led i revisionen af statsregnskabet reviderer vi de enkelte paragrafregnskaber i

statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige erklæringer om paragrafregnskaberne. Hvis

erklæringen om en paragraf indeholder forbehold eller andre modifikationer, vil vi op-

lyse Statsrevisorerne herom i kapitel 3 i denne beretning om revisionen af statsregn-

skabet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Rigsrevisionens erklæring om det samlede statsregnskab |

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

De enkelte ministerier har ansvaret for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-

regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne har også ansvaret

for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de

virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse

ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det Rigsrevisionens ansvar at gen-

nemføre juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænsede

emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne plan-

lægges og prioriteres over en 5-årig periode, og emnet for hver revision er afgrænset

til bestemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være

risiko for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabsåret, rap-

porteres til ministeriet. Hvis en revision giver anledning til en kritisk udtalelse, vil det

fremgå af Rigsrevisionens erklæring om den relevante paragraf. Derudover vil den kri-

tiske udtalelse blive rapporteret til Statsrevisorerne i årets beretning om revisionen af

statens forvaltning.

Rigsrevisionen, den 11. august 2022

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet.. Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

3. Forbehold vedrørende

de enkelte paragraffer i

statsregnskabet

3. Revisionen af de enkelte paragraffer i statsregnskabet for 2021 har givet anledning

til forbehold i erklæringerne om § 9. Skatteministeriet, § 16. Sundhedsministeriet og

§ 38. Skatter og afgifter. Forbeholdene betyder, at Rigsrevisionen vurderer, at der er

fejl i de 3 paragrafregnskaber, som er væsentlige, men ikke gennemgribende, jf. figur 1

på side 4.

3.1. Forbehold vedrørende § 9. Skatteministeriet

SKATTEMINISTERIET

Konklusion med forbehold

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabets § 9. Skatteministeriet er rigtig i alle væ-

sentlige henseender, og at Skatteministeriet har overholdt bevillingerne i alle væsent-

lige henseender, bortset fra virkningerne af de forhold, der er beskrevet i erklæringens

afsnit ”Grundlag for konklusion med forbehold”:

Grundlag for konklusion med forbehold

Skatteministeriet har ikke efterlevet statens regnskabsregler, da ministeriet ikke har ak-

tiveret alle udgifter, der kan betragtes som værdiskabende for de it-projekter, som mi-

nisteriet udvikler. Ministeriet mangler bl.a. at aktivere udgifter til eksterne konsulenter

og til interne lønudgifter, som ministeriet har afholdt til it-udviklingsprojekter. Rigsre-

visionen vurderer, at fejlene både er væsentlige og systematiske. Fejlene betyder, at mi-

nisteriet har driftsført udgifter, der burde have været aktiveret. Hvis ministeriet havde

bogført udgifterne korrekt, ville ministeriet have haft større overførte overskud, og vær-

dien af ministeriets anlægsaktiver ville være højere. Fejlene betyder derudover, at det

er usikkert, om ministeriet har overholdt sin låneramme og betalt renter til Finansmini-

steriet på et korrekt grundlag. Skatteministeriet kan ikke opgøre værdien af disse fejl.

Rigsrevisionen har opgjort fejlene for ét it-projekt. Det drejer sig om udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem (ICE). Fejlene er alene for ICE anslået til 545 mio. kr.

for perioden 2019-2021. Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets øvrige it-projek-

ter er ramt af samme type fejl, da fejlen er systematisk.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har i ledelsespåtegningen i sin årsrapport for 2021

oplyst, at der er fejl vedrørende manglende anlægsføring af udgifter til it-udviklingspro-

jekter.

Revisionen viser også andre fejl og usikkerheder i Skatteministeriets regnskabsmæssi-

ge håndtering af it-projekter, der har betydning for regnskabet. Det drejer sig bl.a. om

manglende afregning af udviklingsomkostninger mellem virksomhederne på minister-

området.

Væsentlige fejl i Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af

it-projekter

4. Det fremgår af Økonomisk Administrativ Vejledning og af budgetvejledningen, at

udgifter i projekters udviklingsfase betragtes som værdiskabende og derfor som ho-

vedregel skal aktiveres. Det gælder bl.a. for de fleste udgifter til projektledelse i pro-

jekters udviklingsfase. Overholdelse af disse regler er en forudsætning for, at ministe-

rierne kan aflægge et korrekt regnskab. Det er desuden en forudsætning for, at mini-

sterierne kan sikre, at bevillingerne

–

herunder lånerammen

–

overholdes.

Rigsrevisionen har siden 2019 kritiseret Skatteministeriets forretningsgange for den

regnskabsmæssige håndtering af it-projekter.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen oplyste i 2020 til Rigsrevisionen, at udgifter til pro-

jektledelse blev aktiveret i overensstemmelse med gældende regler. Det følger også

af styrelsens regnskabsinstruks, at udgifter til projektledelse i udgangspunktet skal ak-

tiveres.

Vi har gennemgået 5 it-projekter i 2021 for at undersøge, om Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen har aktiveret de relevante udgifter i projekternes udviklingsfase. Det dre-

jer sig om følgende projekter:

•

Lånerammen

Lånerammen angiver den øv-

re grænse for virksomhedens

langfristede gæld. Virksomhe-

dens udnyttelse af låneram-

men opgøres som værdien af

virksomhedens immaterielle

og materielle anlægsaktiver.

Reglerne fremgår af budget-

vejledningen og af cirkulære

om selvstændig likviditet.

Eksempler på udgifter til

ledelse, der anses for

værdiskabende

•

Sikring af planmæssig afvik-

•

Håndtering af forhold, der

ling af projekter

ICE (udvikling af nyt ejendomsvurderingssystem)

ICI (udvikling af inddrivelsessystemet PSRM)

EUTK (implementering

af EU’s

toldkodeks)

OSM 2 (udvikling af systemet One Stop Moms)

SKO (Skattekontoens datakvalitetsprojekt).

kan bevirke, at projektet ik-

ke kan afvikles som planlagt

(risikostyring)

•

Leverandørstyring

–

sikring

af delleverandørs overhol-

delse af tidsplan og indgåe-

de kontrakter

•

Håndtering af opståede pro-

blemstillinger mellem del-

elementer af udviklingspro-

jektet.

Projektledelse i forbindelse

med rapportering til styre-

gruppe eller ledelse om pro-

jektets resultater eller styring

af og rapportering i relation til

it-projektmodellen kan ikke

aktiveres.

Revisionen viser, at ingen af de 5 it-projekter er bogført i overensstemmelse med Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsens regnskabsinstruks, men i stedet følger en intern vej-

ledning. Det fremgår af vejledningen, at udgifter til bl.a. projektledelse ikke skal aktive-

res. På baggrund af en gennemgang af registreringspraksis i alle projekterne vurderer

Rigsrevisionen, at styrelsen har samme type fejl i sine øvrige udviklingsprojekter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kan ikke opgøre den samlede fejl. Rigsrevisionen

har for ét af projekterne (ICE) gennemgået de fakturerede udgifter til eksterne konsu-

lenter og styrelsens tidsregistrering på forskellige aktiviteter. Det handler bl.a. om pro-

jektledelse, men også om forskellige typer af konsulentydelser, som er afholdt i projek-

tets udviklingsfase, og som derfor må antages at være værdiskabende. På grund af

svagheder i styrelsens registreringspraksis er der usikkerheder forbundet med opgø-

relsen. Opgørelsen medtager i mindre omfang udgifter, som ikke skal aktiveres, da ud-

gifterne ikke kan betragtes som værdiskabende for det færdige aktiv, fx udgifter til le-

delsesrapportering. På den anden side er der udgifter, vi ikke har kunnet medtage, for-

di styrelsen bl.a. har flyttet udgifter mellem perioder og rettet i bogføringen, hvilket har

vanskeliggjort revisionen. Vi har udeladt udgifter, hvor der er usikkerhed om, hvilken

periode de vedrører, da det kun er udgifter i projekternes udviklingsfase, der skal ak-

tiveres. Det er Rigsrevisionens vurdering, at opgørelsen undervurderer det reelle fejl-

beløb.

Vores gennemgang viser, at der i perioden 2019-2021 er udgifter for 545 mio. kr. ved-

rørende ICE, som burde være aktiveret, men ikke er blevet det. Gennemgangen af de

4 andre projekter viser, at disse indeholder samme type fejl, men det har ikke været

muligt at opgøre det samlede fejlniveau som følge af kvaliteten af de modtagne data.

Skatteministeriet har i sit høringssvar oplyst, at der i praksis kan være vanskeligheder

forbundet med at håndtere udgifter til agile projekter korrekt, da agile projekter har

en mindre tydelig opdeling mellem planlægningsfasen og udviklingsfasen. Aktiviteter

i planlægningsfasen skal typisk ikke aktiveres, mens aktiviteter i udviklingsfasen i ud-

gangspunktet skal aktiveres. Ministeriet er i dialog med Økonomistyrelsen om den

fremadrettede praksis. Rigsrevisionen er enig i, at der i nogle tilfælde kan være tvivl

om, hvordan projektudgifter håndteres mest korrekt i agile projektforløb. Det er dog

samtidig Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriet i en årrække i væsentligt om-

fang har aktiveret for lidt og dermed ikke har levet op til de gældende regnskabsprin-

cipper i staten.

Reglerne om selvstændig

likviditet

Det følger af reglerne om selv-

stændig likviditet, at statslige

institutioner skal betale renter

på 5 % af deres langfristede

gæld, som svarer til værdien

af institutionens immaterielle

og materielle anlægsaktiver.

Statslige virksomheder skal betale renter på 5 % af deres langfristede gæld til Finans-

ministeriet. Den langfristede gæld svarer til værdien af virksomhedens færdige an-

lægsaktiver. Det følger af reglerne om selvstændig likviditet. Fejlene vedrørende Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsens aktivering af it-projekter har den konsekvens, at

styrelsens anlægsaktiver er opgjort for lavt. Dermed har styrelsen betalt for lidt i ren-

ter. Da vi ikke har opgjort et samlet fejlbeløb, kan vi ikke beregne, hvor store beløb sty-

relsen mangler at betale i renter.

Revisionen viser også, at der er andre fejl i Skatteministeriets regnskabsmæssige

håndtering af it-projekter. Ministeriet begyndte at afskrive ejendomsvurderingssyste-

met (Ejendom og Grund), før systemet reelt var taget i brug. Økonomistyrelsen god-

kendte derfor at forlænge afskrivningsperioden, men ministeriet tilbageførte også

gamle afskrivninger for 81 mio. kr. vedrørende 2018, 2019 og 2020, selv om tilbagefør-

slen ikke var godkendt af Økonomistyrelsen. Tilbageførslen af afskrivningerne påvir-

ker Udviklings- og Forenklingsstyrelsens driftsbevilling og videreførte overskud i 2021

positivt. Styrelsen har omtalt forholdet i påtegningen i sin årsrapport.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Den forkerte regnskabsmæssige håndtering af it-projekter gælder også for et projekt

hos Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen har bidraget til udviklingen af et delpro-

jekt (klagehåndtering) under ICE. Revisionen viser, at Skatteankestyrelsen ved en fejl

i 2021 har fjernet aktiveret anlægsløn vedrørende tidligere år for i alt 5,9 mio. kr. ved

en nedskrivning.

Revisionen viser videre, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i flere tilfælde har lånt

medarbejdere fra andre virksomheder på ministerområdet, uden at der er sket refu-

sion af lønudgifter eller intern fakturering vedrørende it-udviklingsaktiviteter. Dette er

i modstrid med statens bevillings- og regnskabsregler, herunder budgetvejledningen.

Det har den konsekvens, at de samlede udgifter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsens

regnskab reelt er for lave, og at udgifterne i de andre virksomheders regnskaber tilsva-

rende er for høje. Fejlene vedrører hovedsageligt Skattestyrelsen og Vurderingsstyrel-

sen. Skattestyrelsen er ultimo 2021 begyndt at foretage intern fakturering for 2 af de

it-projekter, som styrelsen bidrager til. Rigsrevisionen vurderer, at Skattestyrelsen

mangler at fakturere Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for ca. 28,9 mio. kr. for 2021

og ca. 75 mio. kr. for 2019 og 2020. Rigsrevisionen vurderer videre, at Vurderingssty-

relsen mangler at fakturere Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for 11,4 mio. kr. for

2021 og ca. 20 mio. kr. for 2019 og 2020. Den manglende fakturering betyder også, at

der på de berørte projekter er blevet aktiveret for lidt, fordi Udviklings- og Forenklings-

styrelsen kun kan aktivere udgifter, der indgår i styrelsens eget regnskab. Rigsrevisio-

nen har ikke opgjort, hvor store beløb der mangler at blive aktiveret som følge af den

manglende interne fakturering.

3.2. Forbehold vedrørende § 16. Sundhedsministeriet

SUNDHEDSMINISTERIET

Konklusion med forbehold

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabets § 16. Sundhedsministeriet er rigtigt i alle

væsentlige henseender, og at Sundhedsministeriet har overholdt bevillingerne i alle væ-

sentlige henseender, bortset fra virkningerne af de forhold, der er beskrevet i erklærin-

gens afsnit ”Grundlag for konklusion med forbehold”:

Grundlag for konklusion med forbehold

Sundhedsministeriet mangler at indtægtsføre 1,9 mia. kr. i regnskabet for 2021. Fejlen

er opstået, fordi ministeriet ikke har periodiseret et tilgodehavende for den kommuna-

le medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen korrekt. Fejlen medfører, at indtæg-

terne er 1,9 mia. kr. for lave. Fejlen er væsentlig og udgør 9,4 % af ministeriets samlede

indtægter og udgifter. Fejlen har regnskabsteknisk karakter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Fejl i Sundhedsministeriets periodisering af tilgodehavende fra

kommuner

Den kommunale med-

finansiering

Kommunerne betaler en del af

deres borgeres sygehusbe-

handling. Medfinansieringen

udgør 3,1 mia. kr. i 2021. Hvis

kommunerne ikke har indbe-

talt deres fulde andel af med-

finansieringen, skal Sundheds-

ministeriet opkræve de mang-

lende indbetalinger i det efter-

følgende regnskabsår. Ministe-

riet skal registrere den mang-

lende del af betalingen som et

tilgodehavende i indeværende

regnskabsår.

5. Ministerierne skal indregne indtægter og udgifter i statsregnskabet, så snart belø-

bet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Ministerierne skal også etablere

forretningsgange og interne kontroller, der sikrer korrekt regnskabsaflæggelse, jf.

regnskabsbekendtgørelsen.

Folketinget har bevilget 3,1 mia. kr. til den kommunale medfinansiering af det regiona-

le sundhedsvæsen, jf. Akt 320 29/6 2021. Sundhedsministeriet har kun indtægtsført

1,2 mia. kr., som ministeriet har modtaget som betaling fra kommunerne i 2021. Ministe-

riet burde have indtægtsført hele beløbet på 3,1 mia. kr. og registreret de 1,9 mia. kr.

som et tilgodehavende i regnskabet.

Sundhedsministeriet har oplyst, at fejlen først blev opdaget, efter regnskabet for 2021

var lukket. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet nu har udarbejdet en formel for-

retningsgang for den regnskabsmæssige registrering af den kommunale medfinansie-

ringsordning, så periodiseringen bliver udført korrekt fremadrettet. Rigsrevisionen fin-

der dette nødvendigt.

3.3. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter

SKATTEMINISTERIET

Konklusion med forbehold

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig i alle væ-

sentlige henseender, og at Skatteministeriet har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne i alle væsentlige henseender, bortset fra virkningerne af de forhold, der

er beskrevet i erklæringens afsnit ”Grundlag for konklusion med forbehold”:

Grundlag for konklusion med forbehold

•

Skatteministeriet har ikke værdiansat låste restancer retvisende i regnskabet. Borge-

res og virksomheders skattegæld for 33,7 mia. kr. er låst for inddrivelse på grund af

tvivl om retskraft og problemer med datakvaliteten. Gælden er indregnet i regnska-

bet med en kursværdi på i alt 3,4 mia. kr. Værdiansættelsen tager ikke højde for, at

gælden er låst for inddrivelse. Det er uklart, i hvilket omfang og hvornår det vil væ-

re muligt at inddrive på gælden.

Der er væsentlige mangler i Skatteministeriets udførelse af komplementære kontrol-

ler, herunder adgangsstyring til it-systemer. Samlet set giver de mangelfulde kon-

troller en øget risiko for fejl i regnskabet og bidrager dermed til usikkerheden om

regnskabets rigtighed.

Regnskabet indeholder rentefejl på ca. 1.095 mio. kr.

Der er yderligere usikkerheder i regnskabet, bl.a. en generel usikkerhed forbundet

med opgørelsen af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.

•

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Skatteministeriet har selv redegjort for de væsentligste fejl og usikkerheder i årsregn-

skabet for § 38. Skatter og afgifter. Ministeriet arbejder fortsat på at løse de regnskabs-

mæssige udfordringer og dermed reducere den regnskabsmæssige usikkerhed. Rigsre-

visionen vurderer, at usikkerhederne er blevet reduceret i 2021, men at der fortsat ude-

står væsentlige forhold.

6. Rigsrevisionen har i en årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i forhold

til Skatteministeriets regnskabsaflæggelse på statsregnskabets § 38. Skatter og afgif-

ter. Grundlaget for Rigsrevisionens konklusion med forbehold vedrørende § 38 i 2021

er uddybet nedenfor.

Værdiansættelsen af de låste restancer er ikke retvisende

7. Skatteministeriet skal indregne kursværdien af restancer i statsregnskabet, jf. regn-

skabsbekendtgørelsen. En del af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige er

låst for inddrivelse på grund af tvivl om retskraft og/eller problemer med datakvalite-

ten. De låste restancer er indregnet i regnskabet som et tilgodehavende på 33,7 mia.

kr. med en hensættelse til forventet tab på 30,4 mia. kr. og dermed en beregnet kurs-

værdi på i alt 3,4 mia. kr.

Skatteministeriet oplyser i årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter, at den estime-

rede kursværdi på 3,4 mia. kr. er behæftet med væsentlig usikkerhed som følge af

problemer med datakvaliteten og usikkerhed om forældelsestidspunktet.

Værdiansættelsen af de låste gældsposter tager ikke højde for, at gælden er låst for

inddrivelse, og det er uklart, i hvilket omfang og hvornår det vil være muligt at inddrive

på gælden. Der er tale om ca. 6,3 mio. gældsposter, som skal gennemgås for at afklare

forholdene vedrørende retskraft og datakvalitet. Skatteministeriet har ikke overblik

over, hvad det vil kræve at låse de forskellige typer af gældsposter op, og har ikke en

plan for, hvornår oprydningsarbejdet er afsluttet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at

værdiansættelsen af de låste restancer ikke er retvisende.

Problemerne med retskraft og datakvalitet er opstået som følge af de mange udfor-

dringer, der har været på inddrivelsesområdet gennem flere år. Problemerne, som har

været kendt siden 2015, er ikke blevet væsentligt mindre med tiden. Skatteministeriet

har således også i 2021 sendt krav til inddrivelse, som bliver låst for inddrivelse, når de

modtages af Gældsstyrelsen.

Problemerne med at værdiansætte de låste restancer påvirker også andre paragraf-

fer i statsregnskabet. Tabel 2 viser værdien af låste restancer fordelt på forskellige

områder i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Tabel 2

Værdien af låste restancer fordelt på områder i statsregnskabet

Ministerområde

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

I alt

Note: På grund af afrunding er der differencer på 0,1 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet og Skatteministeriet.

Nominel værdi af

låste restancer

5,1 mia. kr.

2,3 mia. kr.

0,8 mia. kr.

33,7 mia. kr.

0,2 mia. kr.

42,2 mia. kr.

Hensættelse til

forventet tab

4,3 mia. kr.

1,8 mia. kr.

0,6 mia. kr.

30,4 mia. kr.

0,2 mia. kr.

37,3 mia. kr.

Kursværdi af

låste restancer

0,8 mia. kr.

0,5 mia. kr.

0,2 mia. kr.

3,4 mia. kr.

0,0 mia. kr.

4,9 mia. kr.

Det fremgår af tabel 2, at de låste restancer har en samlet nominel værdi på 42,2 mia.

kr. og en kursværdi på 4,9 mia. kr. Ud over de 3,4 mia. kr., der vedrører § 38. Skatter og

afgifter, vedrører usikkerheden primært § 9. Skatteministeriet, § 17. Beskæftigelses-

ministeriet og § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Væsentlige mangler i Skatteministeriets udførelse af komplementære

kontroller

8. Skatteministeriet skal etablere forretningsgange og interne kontroller, som sikrer

korrekt regnskabsaflæggelse, under hensyn til væsentlighed og risiko, jf. regnskabs-

bekendtgørelsens § 37. Skatteministeriets systemportefølje består af ca. 240 forskel-

lige it-systemer, som bliver driftet enten internt i ministeriet eller hos en ekstern leve-

randør.

Specifikke tredjeparts-

erklæringer og komple-

mentære kontroller

Systemleverandørens revisor

udtaler sig med tredjepartser-

klæringen med høj grad af sik-

kerhed om:

•

at serviceleverandørens

Skatteministeriet har indhentet tredjepartserklæringer for 25 regnskabsbærende eks-

ternt driftede it-systemer med henblik på at opnå sikkerhed for, at alle indtægter regi-

streres korrekt i regnskabet. De 25 regnskabsbærende systemer håndterer største-

delen af statens indtægter på 1.200 mia. kr.

De eksterne revisorer, der afgiver tredjepartserklæringerne, forudsætter, at Skattemi-

nisteriet selv udfører 199 komplementære kontroller vedrørende de 25 it-systemer.

En komplementær kontrol kan fx være en kontrol, som sikrer, at Skatteforvaltningens

medarbejdere foretager korrekte manuelle indberetninger af punktafgifter og sel-

skabsskatter, en manuel kontrol af, at fejlmeddelelser håndteres i et givent it-system,

eller en kontrol af, at borgeres afviste årsopgørelser behandles. Effektiv udførelse af

komplementære kontroller er afgørende for, at der er sikkerhed for, at alle indtægter

registreres korrekt i regnskabet.

Skatteministeriet er i 2021 kommet langt med at sikre ansvarsplaceringen af de kom-

plementære kontroller. Der er dog fortsat væsentlige mangler i selve udførelsen af

kontrollerne. Bl.a. er adgangsstyringen i it-systemerne ikke tilstrækkelig, da ministeriet

ikke har sikkerhed for, at kun brugere med et arbejdsbetinget behov har adgang til sy-

stemerne. Samlet set har Rigsrevisionen ikke tilstrækkelig sikkerhed for fuldstændig-

hed og nøjagtighed af de data, som løber gennem de 25 it-systemer.

ydelser og systemer er ret-

visende

•

at systemets kontroller er

hensigtsmæssigt udformet

•

at disse kontroller har fun-

geret tilfredsstillende i hele

regnskabsperioden.

Revisor forudsætter i erklærin-

gen, at Skatteministeriet udfø-

rer en række komplementære

kontroller på grund af mang-

lende systemkontroller.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Komplementære kontroller

9. Vi har udtaget en bred stikprøve på 20 komplementære kontroller, som rummer

forskellige karakteristika, der kendetegner de komplementære kontroller. Der er fx

tale om kontroller, der udføres af én eller flere styrelser, udføres i nyere eller ældre

systemer og involverer simple eller mere komplekse handlinger. Kontrollerne dækker

17 af de 25 regnskabsbærende it-systemer. Stikprøven er således ikke målrettet de

mest risikofyldte områder, men er dog heller ikke statistisk repræsentativ for hele po-

pulationen. Vi har testet:

om kontrollerne er designet effektivt i forhold til at imødegå de risici, der skal af-

dækkes af de komplementære kontroller

•

om kontrollerne er implementeret for regnskabsåret 2021

•

om Skatteministeriet beskriver eventuelle kontrolsvagheder tilstrækkeligt

•

om ledelsen har placeret ansvaret for kontrollerne og bekræftet, at kontrollerne

er efterlevet og opretholdt i hele perioden.

•

Rigsrevisionen vurderer, at der samlet set er mangler i 18 ud af de 20 komplementæ-

re kontroller. Kun 2 kontroller lever således op til alle 4 krav. Tabel 3 viser resultatet

af vores gennemgang.

Tabel 3

Rigsrevisionens gennemgang af 20 komplementære kontroller

Effektiv design af

kontrollen



Opfyldt



Delvist opfyldt



Ikke opfyldt



Ikke muligt at vurdere

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

Kontrollen er

implementeret

Tilstrækkelig

beskrivelse af

kontrolsvagheder

Korrekt

ansvarsplacering og

ledelsesbekræftelse

Det fremgår af tabel 3, at kun 4 af de 20 komplementære kontroller er designet effek-

tivt. Kontrollen er designet effektivt, hvis den imødegår alle de relevante risici. Vi har

fx set, at en kontrol af inddata i stedet var designet som en kontrol af udbetalinger.

Det fremgår desuden af tabellen, at kun 6 af de 20 kontroller har været effektivt im-

plementeret, fx at der er dokumentation for udførelse, eller at kontrollen dækker hele

regnskabsåret. Det fremgår også af tabellen, at Skatteministeriets beskrivelse af kon-

trolsvaghederne kun er tilstrækkelig for 7 af de 20 kontroller. En utilstrækkelig beskri-

velse af kontrolsvaghederne giver risiko for, at svaghederne ikke adresseres og hånd-

teres effektivt. Endelig fremgår det af tabellen, at 13 af de 20 kontroller er korrekt an-

svarsplaceret og ledelsesbekræftet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Adgangsstyring

10. En del af de komplementære kontroller handler om adgangsstyring til it-systemer-

ne. Skatteministeriet beskriver i årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter, at kontrol-

miljøet vedrørende adgangsstyring i it-systemerne ikke er fuldt tilstrækkeligt, hvilket

medfører en øget risiko for svig og usikkerhed om fuldstændighed og nøjagtighed af

regnskabsdata. Der er dog ifølge ministeriet ikke konstateret forhold, som indikerer

besvigelser eller manglende fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata. Mini-

steriet har oplyst, at der i 2021 er gennemført en række tiltag, der skal imødegå de ri-

sici, som det mangelfulde kontrolmiljø medfører. Tiltagene omfatter bl.a. et adgangs-

styringskontor og en række forskellige ekstraordinære kontroller, som skal reducere

risikoen for besvigelser. Ministeriet vurderer selv, at der er behov for en flerårig ind-

sats, før kontrolmiljøet vedrørende adgangsstyring er tilstrækkeligt.

Rigsrevisionen konstaterer, at en effektiv adgangsstyring er afgørende for, at Skatte-

ministeriet kan sikre sig mod svig i de it-systemer, som understøtter regnskabet, og at

ministeriet fortsat ikke har løst de grundlæggende udfordringer med adgangsstyring.

Rentefejl

11. Skatteministeriet oplyser i ledelsespåtegningen i årsregnskabet for § 38. Skatter og

afgifter, at ministeriet på flere områder er ved at afdække problemstillinger på rente-

området og rydde op i konstaterede renteberegningsfejl.

Rigsrevisionen vurderer, at regnskabet på § 38 indeholder rentefejl for ca. 1.095 mio.

kr.

Revisionen viser, at Skatteministeriet i en periode har tilskrevet for mange renter på

en række retskraftige krav under opkrævning. Omvendt mangler ministeriet at tilskri-

ve renter på en række andre krav. De renter, der er registreret i regnskabet, er dermed

ikke opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterer, at renteberegningen i opkrævningen

har medført rentefejl på ca. 1.060 mio. kr. Hertil kommer udgifter til rentegodtgørelse.

Ministeriet har ikke kunnet opgøre, hvor stort et beløb der mangler at blive udbetalt i

rentegodtgørelse, men det er ministeriets vurdering, at der er tale om et mindre beløb.

Derudover mangler Skatteministeriet at tilskrive renter på en række krav, som teknisk

set befinder sig i regnskabssystemet SAP 38, men som ministeriet vurderer juridisk

set er en del af inddrivelsen. Rigsrevisionen konstaterer, at der mangler at blive tilskre-

vet renter med en kursværdi på ca. 35 mio. kr. (nominelt ca. 360 mio. kr.).

Fejlniveauet for de kendte rentefejl er endnu ikke endeligt opgjort i alle tilfælde. Opgø-

relsen af rentefejl, herunder rentegodtgørelse, er derfor baseret på et skøn og behæf-

tet med usikkerhed.

Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for yderligere rentefejl ud over ovenstående

konstaterede rentefejl. Skatteministeriet igangsatte i 2021 et arbejde med at gennem-

gå de manuelle og automatiserede renteberegninger i opkrævningssystemerne. Ar-

bejdet er endnu ikke afsluttet, men ministeriet har foreløbigt identificeret væsentlige

rentefejl på de områder, som ministeriet vurderer er de mest risikofyldte, og som ind-

går i opgørelsen over konstaterede fejl. Ministeriet vil derudover i 2022 igangsætte et

arbejde med at gennemgå beregning og tilskrivning af inddrivelsesrenter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Manglende afskrivning af ikke-retskraftige krav under opkrævning

12. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet mangler at afskrive krav under

opkrævning, der ikke længere er retskraftige. Den manglende afskrivning medfører

en fejl i regnskabet på 225-285 mio. kr. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed.

Usikkerhed om værdiansættelsen af de samlede restancer

13. Ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal Skatteministeriet indregne kursværdien af

restancerne i statsregnskabet. Ministeriet skal således indregne en hensættelse til

forventet tab på restancerne, så den reelle værdi (kursværdien) kan opgøres. Skatte-

ministeriet har restancer for i alt 89,8 mia. kr. i nominel værdi på § 38. Skatter og af-

gifter. Ministeriet har hensat 70,4 mia. kr. til forventet tab, og kursværdien af restan-

cerne udgør dermed 19,5 mia. kr.

Skatteministeriet oplyser i årsregnskabet for § 38, at kursværdien af restancerne er

usikker, bl.a. som følge af den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet.

Revisionen viser, at værdiansættelsen af Skatteministeriets restancer ikke tager høj-

de for, at systemunderstøttelsen af inddrivelsen er mangelfuld. Derudover tager vær-

diansættelsen heller ikke højde for, at restancerne begynder at forælde fra 2024 efter

den gældende lovgivning. Ministeriet har vanskeligt ved at afbryde forældelsen for re-

stancerne med den nuværende systemunderstøttelse, og værdiansættelsen tager ik-

ke højde for risikoen for forældelse. Da det er uklart, hvornår genopretningen af ind-

drivelsen er afsluttet, er det efter Rigsrevisionens vurdering ikke muligt at lave en ret-

visende værdiansættelse af restancerne på nuværende tidspunkt.

Skatteministeriet har dog i 2021 forbedret kursværdimodellen, så kursværdien bliver

mere retvisende. Ministeriet har således indarbejdet en række justeringer i kursvær-

dimodellen, så modellen bl.a. indregner provenu fra modregning, frivillige indbetalin-

ger og udlæg.

Skatteministeriet har endvidere udarbejdet følsomhedsanalyser, der beskriver og af-

grænser den usikkerhed, der er forbundet med den ekstraordinære situation på ind-

drivelsesområdet. I analysens worst case-scenarie antages det, at det ikke vil være

muligt at igangsætte lønindeholdelse i det midlertidige inddrivelsessystem, DMI. Her-

udover vil der ikke blive ryddet op i restfordringsmassen, og fordringerne vil begynde

at forælde fra november 2024. I worst case-scenariet opgør ministeriet den regn-

skabsmæssige usikkerhed til 7,6 mia. kr., dvs. at kursværdien i regnskabet på 19,5 mia.

kr. ifølge ministeriets følsomhedsanalyser er værdiansat op til 7,6 mia. kr. for højt. Det-

te er en væsentlig forbedring i forhold til regnskabet for 2020, hvor usikkerheden ik-

ke kunne afgrænses.

Ud over Skatteministeriets egne restancer, som stammer fra opkrævningen af skatter

og afgifter, har ministeriet også ansvaret for at beregne kursværdien for restancer, der

indgår i andre ministerområders regnskaber. Samlet set er der registreret restancer

for en nominel værdi på 132,4 mia. kr. med en kursværdi i statsregnskabet på 34,3 mia.

kr. Den regnskabsmæssige usikkerhed for restancerne i det samlede statsregnskab

er 12,6 mia. kr. i henhold til Skatteministeriets worst case-scenarie.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Forbehold vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Usikkerhed forbundet med udestående forretningsmæssig opfølgning

14. Udestående forretningsmæssig opfølgning forekommer i de tilfælde, hvor der er

sagsbunker, som indeholder sager, der kunne have påvirket regnskabet, hvis de hav-

de været håndteret rettidigt. Et eksempel kan være udestående afskrivning af foræl-

dede tilgodehavender. Skatteministeriet har opgjort den regnskabsmæssige usikker-

hed vedrørende disse sager til ca. 461,3 mio. kr.

Usikkerhed om de regnskabsmæssige afstemninger

15. Skatteministeriet oplyser i årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter, at den regn-

skabsmæssige usikkerhed vedrørende de regnskabsmæssige afstemninger er ned-

bragt fra 305,8 mio. kr. i 2020 til 245,4 mio. kr. pr. 31. december 2021. Usikkerheden

vedrører primært debitorer under inddrivelse.

Periodisering

16. Rigsrevisionen kritiserede Skatteministeriets periodiseringspraksis i forbindelse

med beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2019 og 2020 og konstate-

rede væsentlige fejl i periodiseringen af flere skattearter. Rigsrevisionen har ikke kon-

stateret periodiseringsfejl i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2021 og vur-

derer, at periodisering ikke længere udgør en væsentlig risiko for regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Fejl på statens status |

4. Fejl på statens status

17. Statens status skal afspejle gæld og andre passiver, som staten skylder, og aktiver,

som staten ejer ultimo 2021, herunder statens egenkapital. Statens status udgør der-

med balancesiden af statsregnskabet. Statens status er opgjort på tværs af alle para-

grafregnskaber, idet de enkelte paragraffer kun afspejler driftsregnskabet.

Denne beretning indeholder 2 sager, som giver fejl på statens status. Fejlene er ikke i

sig selv væsentlige nok til at udløse et forbehold for det samlede statsregnskab, men

indgår i den sum af fejl, der begrunder forbeholdet. De 2 sager er uddybet nedenfor.

Erhvervsministeriets kapitalandele er værdiansat ca. 6,2 mia. kr. for

lavt

18. Statsregnskabet indeholder bl.a. de kapitalandele, som staten ejer. Kapitalandele-

ne skal værdiansættes til den mest retvisende regnskabsmæssige værdi, jf. regnskabs-

bekendtgørelsen og Økonomistyrelsens vejledning om værdiansættelse af værdipapi-

rer og kapitalandele. Kapitalandele skal ifølge vejledningen værdiansættes til en så ak-

tuel værdi som muligt. Det betyder, at ministeriet skal indhente virksomhedernes fore-

løbige forventning til årets resultat og/eller ændring i egenkapitalen ved udgangen af

regnskabsåret, hvis virksomhedernes endelige regnskab ikke foreligger.

Erhvervsministeriet har ikke værdiansat sine kapitalandele i overensstemmelse med

reglerne for værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele. Ministeriet har værdi-

ansat kapitalandelene i bl.a. Vækstfonden, Finansiel Stabilitet, EKF Danmarks Eksport-

kredit og Nordsøfonden på baggrund af årsregnskaberne for 2020. Værdien af kapital-

andelene afspejler derfor ikke den aktuelle værdi af virksomhederne. Virksomheder-

nes overskud i 2021 er således ikke indregnet i værdien af kapitalandelene. Virksom-

hedernes endelige regnskaber forelå ikke, da statsregnskabet blev lukket, men mini-

steriet burde have indhentet virksomhedernes foreløbige forventning til årets resultat

ved udgangen af regnskabsåret. Rigsrevisionen har estimeret, at værdiansættelsen

dermed er fastsat ca. 6,2 mia. kr. for lavt på baggrund af virksomhedernes årsrappor-

ter for 2021. Fejlen giver ikke anledning til et forbehold for Erhvervsministeriets del af

statsregnskabet, da fejlen ikke påvirker ministeriets driftsregnskab for 2021.

Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet vil ændre praksis for værdiansættelse af

kapitalandele, så kapitalandelene i statsregnskabet for 2022 værdiansættes på bag-

grund af virksomhedernes resultatestimat, som ministeriet vil indhente så tæt på ba-

lancedagen som muligt.

ERHVERVSMINISTERIET

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Fejl på statens status

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

Beskæftigelsesministeriets departement har ikke indregnet alle tilgode-

havender i regnskabet

19. Statsregnskabet skal omfatte alle statens aktiver, herunder tilgodehavender ultimo

året, hvilket fremgår af lov om statens regnskabsvæsen mv.

Beskæftigelsesministeriets departement har ikke indregnet tilgodehavender fra kom-

munerne for ordningen om midlertidig arbejdsfordeling i regnskabet for 2021. Kommu-

nerne medfinansierer ordningen, og deres andel er på det foreliggende grundlag og

med væsentlig usikkerhed skønnet til ca. 800 mio. kr. Værdien er ikke endeligt opgjort,

men ministeriet burde have indregnet et skøn over tilgodehavenderne og redegjort

herfor i departementets finansielle regnskab for 2021. Fejlen bidrager til forbeholdet

for det samlede statsregnskab, men giver ikke anledning til et forbehold for paragraf-

regnskabet. Det skyldes, at fejlen udgør under 1 % af ministeriets samlede indtægter

og udgifter.

Folketinget gav i slutningen af 2020 adgang til, at kommunerne kunne iværksætte en

midlertidig arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked for at holde hånden under

job som led i håndteringen af COVID-19. Ordningen gjorde det muligt for virksomheder-

ne at nedsætte medarbejdernes arbejdstid, og medarbejderne kunne modtage sup-

plerende dagpenge i den periode, de ikke arbejdede. A-kasserne stod for afregningen

af de supplerende dagpenge for de medarbejdere, der var omfattet af ordningen. Sta-

ten har med udgangen af 2021 refunderet a-kassernes udgifter med ca. 1,6 mia. kr.,

og den kommunale medfinansiering er skønnet til ca. 800 mio. kr. for 2020 og 2021,

som staten dermed har til gode fra kommunerne.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Andre revisionssager |

5. Andre revisionssager

20. I dette kapitel beskriver vi 2 revisionssager, som vi vil orientere Statsrevisorerne

om. De enkelte sager er ikke væsentlige målt i forhold til ministeriets samlede udgif-

ter og indtægter og har derfor ikke medført forbehold i vores erklæringer om para-

grafferne i statsregnskabet. Sagerne er dog af en karakter, som vi finder det relevant

at orientere Statsrevisorerne om.

5.1. Brud på bevillings- og disponeringsreglerne

21. Ifølge grundloven må ministerierne kun afholde udgifter, hvis Folketinget på forhånd

har givet en bevilling på de årlige bevillingslove. Derudover skal ministerierne overhol-

de en række særlige disponeringsregler, inden de afholder udgifter til flerårige investe-

ringsprojekter, herunder it-projekter. Reglerne fremgår af budgetvejledningen, der bl.a.

specificerer, at større it-projekter skal forelægges Folketingets Finansudvalg og Sta-

tens It-råd.

Beretningen indeholder én sag, hvor et ministerium har overtrådt disponeringsreg-

lerne, jf. nedenfor.

Kriminalforsorgen har afholdt udgifter for 72,9 mio. kr. til it-projektet

NyX uden forudgående tilslutning fra Finansudvalget

22. Kriminalforsorgen har overtrådt budgetvejledningen ved at igangsætte et it-pro-

jekt uden først at indhente tilslutning til dispositionen fra Folketingets Finansudvalg

og uden forudgående risikovurdering fra Statens It-råd.

NyX skal erstatte Kriminalforsorgens mest forretningskritiske it-system

–

Klientsyste-

met. Klientsystemet understøtter sagsbehandlingen relateret til personer, som er sig-

tet eller dømt for en lovovertrædelse.

Kriminalforsorgen har ikke i tide forelagt NyX for Finansudvalget

23. Ministerierne skal forelægge it-projekter for Finansudvalget, hvis projektet har et

samlet budget på over 60 mio. kr. Ministerierne må ikke afholde udgifter til systemud-

vikling forud for Finansudvalgets tilslutning. Det fremgår af Budgetvejledning 2016,

som var gældende i 2019, da NyX blev igangsat.

Revisionen viser, at Kriminalforsorgen har afholdt udgifter for 72,9 mio. kr. til NyX i pe-

rioden 2019-2021. Kriminalforsorgen har afholdt udgifterne uden Finansudvalgets til-

slutning.

JUSTITSMINISTERIET

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Andre revisionssager

Kriminalforsorgen blev i august 2021 opmærksom på, at NyX havde afholdt udgifter til

systemudvikling, og at projektet havde et samlet forbrug på 71 mio. kr. og burde have

været forelagt for Finansudvalget. Kriminalforsorgen har i september 2021 standset

alle udviklingsaktiviteter og har ved et orienterende aktstykke den 27. september 2021

orienteret Finansudvalget om, at projektets udviklingsaktiviteter er sat i bero. Projek-

tet er sat i bero, indtil der er tilslutning fra Finansudvalget.

Kriminalforsorgen har i september 2021 iværksat en ekstern undersøgelse af NyX-pro-

jektet. Det vurderes i den eksterne undersøgelse, at projektet har færdigudviklet 2 le-

verancer af god kvalitet, at projektet står på et solidt teknisk fundament, og at NyX

med en række foreslåede justeringer vil være den rigtige strategi til at tilvejebringe en

erstatning for Klientsystemet.

Kriminalforsorgen har ikke i tide forelagt NyX for Statens It-råd

24. Ministerierne skal indmelde it-udviklingsprojekter til Statens It-råd, hvis projektets

forventede budget er over 10 mio. kr. Det fremgår af Budgetvejledning 2016, der var

gældende, da NyX blev igangsat.

Kriminalforsorgen orienterede først Statens It-råd om NyX 1 år efter, at it-projektet var

igangsat. Statens It-råd noterede i den forbindelse, at Kriminalforsorgen skulle have

orienteret it-rådet, inden Kriminalforsorgen igangsatte udviklingsaktiviteter. For sen

orientering af Statens It-råd øger risikoen for, at it-udviklingsprojekter bliver væsent-

ligt dyrere eller væsentligt forsinket, og at virksomhederne ikke opnår de forudsatte

gevinster.

5.2. Mangelfuldt kontrolmiljø

25. Ministerierne er forpligtede til at opbygge og vedligeholde et kontrolmiljø, som un-

derstøtter en sikker og effektiv forvaltning af de offentlige midler, og som understøtter,

at ministerierne kan aflægge et rigtigt regnskab. For at minimere risikoen for fejl og

svig er der bl.a. krav om, at der skal være personmæssig adskillelse mellem den regn-

skabsmæssige registrering og betalingerne. Kravene fremgår af regnskabsbekendt-

gørelsen. En stor del af ministeriernes forretningsgange er understøttet af it-systemer,

hvilket betyder, at kontrolmiljøet vil bestå af en kombination af systemunderstøttede

kontroller og manuelle kontroller.

Beretningen indeholder én sag om mangelfuldt kontrolmiljø, jf. nedenfor.

Forsvarsministeriet har ikke sikret tilstrækkelig fremdrift i sagen om

mangelfuldt kontrolmiljø

FORSVARSMINISTERIET

26. Rigsrevisionen har siden 2018 kritiseret, at Forsvarsministeriet har et mangelfuldt

kontrolmiljø og ikke har overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse i økonomi-

systemet DeMars.

Statsrevisorerne har tidligere påpeget, at Forsvarsministeriets arbejde med at få gen-

oprettet forretningsgange og kontroller på indkøbsområdet har trukket i unødigt lang-

drag, og at Statsrevisorerne forventer større fremdrift i arbejdet henset til sagens al-

vor og risici.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Andre revisionssager |

Forsvarsministeriets arbejde med at få systemunderstøttet funktionsadskillelse på

indkøbsområdet er foreløbig mere end 1 år forsinket i forhold til ministeriets oprinde-

lige plan. Ministeriet har endvidere ikke implementeret systemunderstøttet prokura,

der skal sikre, at kun bemyndigede personer kan godkende de konkrete disponerin-

ger. Ministeriet har oplyst, at ministeriet tager kritikken alvorligt, og at der er igangsat

et større arbejde med rolleudrulning og -oprydning. Der er tale om en mere kompleks

opgave end oprindeligt antaget, hvor der kræves en betydelig indsats og forandrings-

ledelse i hele koncernen over en længere tidshorisont for at lykkes med systemunder-

støttet funktionsadskillelse. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet i 2021 har

gennemført en analyse af mulighederne for at implementere systemunderstøttet pro-

kura. Ministeriet har efterfølgende truffet beslutning om at igangsætte et projekt, der

har til formål at designe, udvikle og implementere en konkret løsning for systemunder-

støttet prokura til indkøb i koncernen. Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets ar-

bejde med at etablere et sikkert kontrolmiljø nødvendigt.

Revisionen viser, at der fortsat er 3 væsentlige mangler i Forsvarsministeriets kontrol-

miljø på indkøbsområdet. Ministeriets systemunderstøttede funktionsadskillelse er

mangelfuld, de kompenserende kontroller er ikke dækkende, og der mangler doku-

mentation for bemyndiget godkendelse af disponeringer. Ministeriet har således ikke

i tilstrækkelig grad minimeret risikoen for fejl og besvigelser. Rigsrevisionen har dog

ikke konstateret væsentlige fejl i regnskabet for 2021.

Fortsat mangelfuldt systemunderstøttet funktionsadskillelse

27. Forsvarsministeriet bør have systemunderstøttet funktionsadskillelse i DeMars.

Alternativt skal ministeriet have fuldt overblik over, hvor der ikke er funktionsadskillel-

se i DeMars i forhold til de konkrete disponeringer, så der kan udføres kompenseren-

de kontroller. Kravet om funktionsadskillelse fremgår af regnskabsbekendtgørelsens

§§ 24, 28 og 46. Funktionsadskillelse er helt centralt i et internt kontrolsystem for at

sikre en personmæssig adskillelse mellem adgangen til at disponere, godkende, bog-

føre og betale. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 1, at regnskabsvæsenet

i størst muligt omfang skal være digitalt med brug af færrest mulige resurser og størst

mulig automatisering.

Revisionen viser, at medarbejderne i Forsvarsministeriet er tildelt for mange bruger-

rettigheder i DeMars, så der reelt ikke er sikret systemunderstøttet funktionsadskillel-

se. Medarbejdere med indkøbsrettigheder har dermed fortsat haft råderet over hele

indkøbsprocessen i 2021. Revisionen viser endvidere, at ministeriet fortsat ikke har et

tilstrækkeligt overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse set i forhold til med-

arbejdernes brugerrettigheder i DeMars.

Revisionen viser derudover, at medarbejderne i 2021 fortsat kan have mere end én

brugerkonto i DeMars. Forsvarsministeriet har oplyst, at ca. 100 ansatte har haft me-

re end én brugerkonto i 2021. Det medfører risiko for, at medarbejderne kan omgå

kravet om funktionsadskillelse ved fx at anvende én brugerkonto til at oprette en ind-

købsordre og en anden brugerkonto til at varemodtage og godkende indkøbet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Andre revisionssager

Forsvarsministeriet har igangsat et arbejde med at styrke det økonomiske kontrolmil-

jø for indkøb. Ministeriet har indtil videre analyseret og designet fremtidige løsninger

for 2 ud af 4 anvendte indkøbstyper. De 2 indkøbstyper er

”Indkøb

med indkøbsordre”

”Indkøb

uden indkøbsordre”. Ministeriet forventer, at implementeringen af løsnin-

ger for de 2 indkøbstyper vil blive afsluttet i løbet af 2022. Ministeriet har ikke forbed-

ret kontrolmiljøet på andre områder, fx lønområdet.

Kompenserende kontroller er fortsat ikke dækkende

28. Forsvarsministeriet skal gennemføre dækkende kompenserende kontroller i de

indkøbssager, hvor der mangler systemunderstøttet funktionsadskillelse, jf. regn-

skabsbekendtgørelsens § 24. De kompenserende kontroller skal sikre, at ministeriet

har fået leveret den rigtige vare eller ydelse, og dermed nedbringe risikoen for besvi-

gelser.

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet i 2021 ikke har haft dækkende kom-

penserende kontroller i forlængelse af den manglende systemunderstøttede funktions-

adskillelse.

Forsvarsministeriet har trukket lister over indkøb, der mangler systemunderstøttet

funktionsadskillelse, og hvor der dermed skal udføres kompenserende kontroller. Re-

visionen viser imidlertid, at listerne ikke er dækkende, idet der ikke bliver taget højde

for de tilfælde, hvor medarbejderne har haft mere end én brugerkonto i DeMars. Revi-

sionen viser endvidere, at kompenserende kontroller i Forsvarsministeriets Materiel-

og Indkøbsstyrelse og i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

–

der står for hoved-

parten af indkøbene på ministeriets område

–

har været mangelfulde, især for 1. halv-

år 2021.

Fortsat manglende dokumentation for bemyndiget godkendelse af disponeringer

29. Forsvarsministeriet skal sikre, at disponeringer er godkendt af de hertil bemyndi-

gede personer, hvilket fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 46, stk. 3.

Revisionen viser, at Forsvarsministeriet ikke har dokumentation for, at kun bemyndi-

gede personer godkender de konkrete disponeringer. Ministeriet kan ikke dokumen-

tere, at disponeringerne er godkendt af en dertil bemyndiget person i 26 ud af 113 un-

dersøgte indkøb, svarende til 23 %. På lønområdet mangler der tilsvarende dokumen-

tation i 12 ud af 32 undersøgte sager, svarende til 37 %.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes |

6. Sager fra tidligere

beretninger, der afsluttes

30. Vi følger en række sager, hvor ministerierne skal løse problemer, vi har peget på i

tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 2 giver et samlet overblik

over sagerne.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har løst problemerne i nedenstående 3 sa-

ger, som vi indstiller, at Statsrevisorerne afslutter.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har forbedret kontrollen

med udbetaling af tilskud

31. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om mangelfuld dokumentation og kontrol af ud-

betaling af tilskud i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Sagen er senest om-

talt i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 13.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har forbedret sagsbehandlerinstruksen

og øget kontrollen med projektregnskaberne mv. i forbindelse med udbetaling af til-

skud. Styrelsen har forbedret dokumentationen med fyldestgørende tjeklister for de

udførte kontroller. I perioden 2019-2021 har styrelsen hver måned kontrolleret alle af-

sluttede tilskudssager og løbende rapporteret resultatet til ledelsen. Kontrollen viser,

at der i 2020 blev konstateret sagsbehandlingsfejl i 6,6 % af sagerne, mens fejlprocen-

ten for 1. halvår 2021 var faldet til 3,4 %. Der var kun meget få fejltilfælde i sagsbehand-

lingen, der medførte fejludbetalinger af tilskud. I de tilfælde, hvor der blev konstateret

fejl, blev fejludbetalingerne korrigeret.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Domstolsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden i Navision Stat

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

32. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat hos

Domstolsstyrelsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. december

2020 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2019, pkt. 12.

Domstolsstyrelsen har implementeret hensigtsmæssige kontroller i og omkring Navi-

sion Stat, som kan medvirke til en stabil og sikker drift af systemet samt understøtte

en korrekt regnskabsaflæggelse. Styrelsen har fx forbedret sin styring af it-sikkerhe-

den hos it-leverandøren og har foretaget regelmæssig gennemgang af loggen for Na-

vision Stat.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

JUSTITSMINISTERIET

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes

Transportministeriet har forbedret kontrolmiljøet på huslejeområdet

TRANSPORTMINISTERIET

33. Vi har fulgt op på en sag fra 2019, hvor vi fandt, at Bygningsstyrelsen havde et util-

strækkeligt kontrolmiljø på huslejeområdet, og at der var væsentlige mangler i det på

daværende tidspunkt nye huslejeopkrævningssystem Atrium. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2019, pkt. 6.

Rigsrevisionen konstaterer, at Bygningsstyrelsen har udbedret en række af de væsent-

lige mangler i de generelle it-kontroller i Atrium, fx inden for ledelsesstyring, adgangs-

styring og leverandørstyring. Styrelsen har oplyst, at det imidlertid ikke er funktionelt

muligt at implementere tilfredsstillende systemunderstøttede nøglekontroller i regn-

skabsprocessen for huslejeopkrævningen. Revisionen viser, at styrelsen har designet

og implementeret kompenserende it-afhængige manuelle kontroller uden for Atrium

med henblik på kontrol af stamdata, funktionsadskillelse og styring af brugerrettighe-

der. Rigsrevisionen vurderer, at disse kompenserende kontroller i tilstrækkeligt om-

fang er designet, implementeret og gennemført til at imødegå risici for væsentlige fejl

i huslejeopkrævningen. Rigsrevisionen vurderer, at det er afgørende, at Bygningssty-

relsen fastholder udførelsen af de kompenserende kontroller.

Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at Bygningsstyrelsen har rettet fejlene i den del

af stikprøven, hvori der ved revisionen i 2019 blev konstateret fejl i prisfastsættelsen

af husleje.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 11. august 2022

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

Afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi afgiver årlige erklæringer om statsregnskabet og paragrafregnska-

berne

Vi har tilrettelagt vores årlige revision, herunder bevillingskontrol, så vi hvert år kan

udforme en erklæring om det samlede statsregnskab og erklæringer om hver para-

graf i statsregnskabet.

Kriterierne for, om statsregnskabet er rigtigt, fremgår af bevillingslovene og statens

regnskabsregler. Statsregnskabet skal opstilles efter årets finans- og tillægsbevillings-

love og skal omfatte alle statens indtægter og udgifter i det forløbne finansår, statens

aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Regnskabsreglerne fastlægger

bl.a., hvornår og hvordan indtægter, udgifter, aktiver og passiver skal opgøres og ind-

regnes. Bevillingerne er overholdt, når alle ministeriets dispositioner har hjemmel i en

bevillingslov og er anvendt inden for rammerne af bevillingslovene og disponerings-

reglerne.

Revisionen tager udgangspunkt i vores kendskab til ministerierne

Vi planlægger revisionen, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dele af regn-

skabet. Planlægningen er baseret på, at vi har eller skaber os et godt kendskab til de

enkelte ministerområder. Det omfatter, at vi er opmærksomme på eventuelle særlige

vilkår og forhold, der kan påvirke ministeriets evne til at aflægge et rigtigt regnskab og

overholde bevillingerne. Det kan fx være særlige bevillingsregler og funktionsbetingel-

ser, som ministeriet er underlagt. Det kan være ministeriets kontrolmiljø, herunder le-

delsens overvågning af kontroller. Det kan også være it-understøttelsen, herunder

omfanget af automatiserede handlinger. Vi er løbende i dialog med ministerierne for

at få indsigt i forhold, der kan være relevante for vores revision, og for at få indsigt i le-

delsens risikobillede, ledelsens håndtering af risici og ledelsens håndtering af vores

bemærkninger fra sidste års revision.

Omfanget af revisionen afhænger af ministeriets kontrolmiljø

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at oplysningerne i regnskabet er opgjort, indregnet og præsenteret i overens-

stemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og disponeringsreglerne.

Revisionen giver os dermed høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlig fejl og

væsentlige bevillingsafvigelser. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshand-

lingerne efter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for konklusionen i erklæringen.

Omfanget af revisionen afhænger af, om ministerierne har etableret velfungerende

regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og et stærkt kontrolmiljø. Vi

undersøger og tester indledningsvist, om centrale kontroller er effektive. Det gør vi fx

ved at gennemgå ministeriets forretningsgange og dokumentation for ministeriets eg-

ne kontroller. Det gør vi også ved at interviewe centrale medarbejdere og ved at ana-

lysere relevante data. Vi udtager også stikprøver, der kan afdække, om ministeriet i

praksis har hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller. Vi udvider revisionen

med analyser, tests og andre handlinger, indtil vi har opnået tilstrækkeligt revisions-

bevis. Dermed stiger omfanget af revisionen, hvis ministeriets kontroller er mangel-

fulde, eller hvis ministeriet ikke kan dokumentere egne kontroller.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet.. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

| Metodisk tilgang

Afslutningsvist gennemgår vi de delkonklusioner, fejl og bevillingsafvigelser, som re-

visionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejl og bevillings-

afvigelser er så væsentlige, at vi skal gøre opmærksom på det, fx ved et forbehold.

Vores 4 standardkonklusioner er nærmere forklaret i figur 1 på side 4.

Vi vurderer også, om der er informationer i regnskabet, som vi finder det relevant at

fremhæve i erklæringen, fordi informationen er afgørende for brugerens forståelse af

regnskabet. Det kan fx være væsentlige værdier og forpligtelser, der ikke kan opgø-

res præcist og derfor værdiansættes på baggrund af et skøn. Endelig vurderer vi, om

der er informationer om vores revision, som vi finder det relevant at fremhæve i erklæ-

ringen, fordi informationerne er afgørende for brugernes forståelse af vores revision.

Fremhævelser i erklæringen vedrører udelukkende informationer, der ikke har betyd-

ning for vores konklusion.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de paragraffer i statsregnskabet,

som ministeriet har ansvaret for. Hvis der er væsentlig kritik i en erklæring, vil vi altid

orientere Statsrevisorerne.

Afgrænsning

Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevillin-

ger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevillings-

afregning.

Revisionen af statsregnskabets §§ 1 og 2 vedrører Statsministeriets beregning og re-

gistrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke statsregnskabets § 3. Folke-

tinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2022, hvis de er relevan-

te for sagerne i beretningen. Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor af-

vige som følge af afrundingsdifferencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Bilag 2. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

Bilaget viser 13 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne har løst de pro-

blemer, som vi og Statsrevisorerne har påpeget.

Rigsrevisionen vurderer, at 3 af sagerne kan afsluttes, jf. kapitel 6.

De øvrige sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statsregn-

skabet, når vi enten vurderer, at sagen giver anledning til yderligere kritik, eller når vi

vurderer, at sagen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet

Regnskabsmæssig håndtering af

it-projekter i Skatteministeriet

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Bemærkning

statsregnskabet for 2019, pkt. 38.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 32.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 9.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, afsnit 3.1.

§ 11. Justitsministeriet

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Direktoratet for Kriminalforsorgen

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 34.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 11.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Domstolsstyrelsen

statsregnskabet for 2019, pkt. 35.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, pkt. 32.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Forretningsgange og kontroller med udgifter

til indkøb af værnemidler mv.

statsregnskabet for 2020, pkt. 36.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 11.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets kontrolmiljø på

indkøbsområdet

statsregnskabet for 2019, pkt. 21-23.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 6.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 25-28.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 6.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, pkt. 26-29.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Forhold, der skal følges

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets kontrol med

udbetaling af refusion til kommuner

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Bemærkning

statsregnskabet for 2018, pkt. 33.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 17.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 32.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 9.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 29.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 7.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings udbetaling af tilskud

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 36.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 13.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, pkt. 31.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

Styrelsen for It- og Lærings kontroller i

tilskudsberegningssystemet CØSA

statsregnskabet for 2020, pkt. 30.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 7.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

§ 28. Transportministeriet

Bygningsstyrelsens kontrolmiljø på

huslejeområdet

statsregnskabet for 2019, pkt. 24.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, pkt. 33.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Banedanmarks kontrolmiljø i SAP

statsregnskabet for 2019, pkt. 33.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 10.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Forhold, der skal følges

§ 38. Skatter og afgifter

SKATs regnskabsforvaltning vedrørende § 38

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Bemærkning

•

statsregnskabet for 2013, pkt. 115-116.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 39.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 106.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 21.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 88-91.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 18-22.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 122-126 og

pkt. 140.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 44.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 78-82.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 33.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt. 10-17.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 5.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 9-18.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 4.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, afsnit 3.1.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 5.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, afsnit 3.3.

statsregnskabet for 2018, pkt. 37.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 20.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 11-14.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 4.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 10-13.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 5.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2021, afsnit 3.3.

Skatteministeriets værdiansættelse

af statens restancer

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Ordliste.. Ordliste

| Uafsluttede sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Forhold, der skal følges

§ 38. Skatter og afgifter (fortsat)

Skatteministeriets brugerrettighedsstyring

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

statsregnskabet for 2019, pkt. 25-26.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 7.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Flere ministerier

Brugerrettighedsstyring i Statens Lønsystem

hos Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, Social- og Indenrigsministe-

riet (nu Social- og Ældreministeriet og Inden-

rigs- og Boligministeriet), Børne- og Under-

visningsministeriet og Kulturministeriet

statsregnskabet for 2019, pkt. 28-31.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 8.

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Bevilling

Ministerierne skal have en bevilling, før de må disponere, dvs. før de må afholde udgifter og opkræve

indtægter eller handle, så det giver tilgang eller afgang af aktiver eller passiver. Folketinget giver mi-

nisterierne bevilling til at disponere via bevillingslovene.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillings-

loven, der ophøjer årets aktstykker til lov og dermed indeholder ændringer til bevillingerne efter fi-

nanslovens vedtagelse. Bevillingslovene kan også omfatte en eventuel midlertidig bevillingslov.

Ministerierne skal både overholde de beløbsgrænser, der fremgår af bevillingen, og disponere i over-

ensstemmelse med de forudsætninger, der knytter sig til bevillingen. Bevillingsbegrebet har bag-

grund i grundlovens § 46 og § 47, stk. 2.

Bevillingsafvigelse

Der er tale om en bevillingsafvigelse, hvis ministeriet ikke overholder bevillingerne og disponerings-

reglerne. Bevillingsafvigelser omfatter fx dispositioner, der mangler den nødvendige forudgående

bevilling, beløbsmæssige overskridelser og andre brud på disponeringsreglerne.

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne, dvs. om ministeriet har disponeret i overensstemmelse med de rammer, som Folketinget har

vedtaget.

Disponeringsregler er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået på

bevillingslovene. Reglerne fremgår først og fremmest af Finansministeriets budgetvejledning, der bå-

de indeholder generelle regler og mere specifikke regler for de enkelte bevillingstyper. Herudover

kan der være fastsat særlige bevillingsbestemmelser i årets finanslov eller i aktstykker.

En erklæring er en revisionsrapport, der skal fortælle brugerne af regnskabet, om de kan have tillid

til regnskabets oplysninger og forudsætninger. Erklæringen formidles i et standardiseret format, så

resultaterne bedre kan sammenlignes fra år til år og fra regnskab til regnskab. Erklæringsformatet

er fastlagt i standard for offentlig revision nr. 5 – Erklæringer om den udførte offentlige revision.

Standardkonklusionen i Rigsrevisionens erklæringer er:

•

at regnskabet er rigtigt i alle væsentlige henseender, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med

Bevillingskontrol

Disponeringsregler

Erklæring

bevillingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne i alle væsentlige hense-

ender.

Vi modificerer standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler. Det kan

vi fx gøre ved at tage et forbehold. Erklæringen indeholder også en udtalelse om vores juridisk-kriti-

ske revision og forvaltningsrevision.

Fejl

Der er tale om en fejl, hvis en oplysning i regnskabet ikke er opgjort og indregnet i overensstemmel

se med regnskabsreglerne. Vi opgør fejlen som forskellen mellem det beløb, der fremgår, og det be-

løb, der burde fremgå, hvis posten var i overensstemmelse med reglerne. Vi betragter det også som

en fejl, hvis en post ikke er klassificeret eller præsenteret i overensstemmelse med reglerne. Fejl om-

fatter både faktuelle og skønsmæssige fejl.

Ved en finansiel revision vurderer vi, om de oplysninger, som ministeriet har givet i regnskabet, er rig-

tige, dvs. vi vurderer, om ministeriet har udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med regnskabs-,

bevillings- og disponeringsreglerne.

Vi tager forbehold for konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl og mangler. Et forbe-

hold er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om, at regnskabet er rigtigt, og at bevillin-

gerne er overholdt.

Finansiel revision

Forbehold

Statsrevisorerne beretning SB20/2021 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2021

| Ordliste

Statens status

Statens status skal afspejle aktiver, som staten ejer, og gæld, som staten skylder ultimo året, herun-

der statens egenkapital. Statens status udgør dermed balancesiden af statsregnskabet. Statens sta-

tus er opgjort på tværs af alle paragrafregnskaber, idet de enkelte paragraffer kun afspejler drifts-

regnskabet.

Der er tale om usikkerhed, hvis der er bogført et beløb i regnskabet, uden at der er sikkerhed for be-

løbets størrelse eller forekomst.

Virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene. Selvejende

institutioner betragtes ligeledes som virksomheder, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3.

Usikkerhed

Virksomhed