Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Finansudvalget 2021-22
SB 17 1
Offentligt

Juni 2022

— 17/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Kirkeministeriets

forvaltning af

Trossamfundsregistret

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

17/2021

Beretning om

Kirkeministeriets

forvaltning af

Trossamfundsregistret

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Kirkeministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-762-0

ISBN online 978-87-7434-763-7

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af

Trossamfundsregistret

Ifølge lov om trossamfund uden for folkekirken, der trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2018, kan et trossamfund eller en menighed anmode Kirkeministe-

riet om at blive registreret som anerkendt. Som anerkendt får trossamfun-

det eller menigheden adgang til at ansøge Skatteministeriet om at opnå

en række skattemæssige fordele og adgang til at udføre visse myndigheds-

opgaver, fx vielser.

Kirkeministeriet blev med loven forpligtet til at oprette og drive et digitalt

trossamfundsregister og til at føre tilsyn med området, herunder kontrol-

lere, at anerkendte trossamfund og menigheder indberetter de lovpligtige

oplysninger til registret.

Statsrevisorerne finder, at Kirkeministeriets forvaltning af Trossam-

fundsregistret har været utilfredsstillende, og at ministeriets kontrol

og tilsyn med området har været utilstrækkeligt. Dette til trods for, at

Kirkeministeriet har fået et markant bevillingsløft til at håndtere Tros-

samfundsregistret.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Kirkeministeriet for

sent er gået i gang med at følge op på indberetningen af årsregnska-

berne for 2020 fra trossamfund og menigheder. Ministeriet har des-

uden ikke sikret sig, at alle trossamfund og menigheder har indberet-

tet årsregnskaberne for 2018 og 2019.

Da Kirkeministeriets stikprøvekontrol i de indberettede årsregnskaber for

2018 og 2019 viste, at der var mange fejl og mangler, ca. 74 %, forventer

Statsrevisorerne, at Kirkeministeriet

–

i hvert fald i en periode

–

udvider

stikprøvekontrollen af årsregnskaberne fra trossamfund og menigheder.

13. juni 2022

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Henrik Thorup

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

at Trossamfundsregistrets oplysninger er ufuldstændige, idet 47 % af

de 417 anerkendte trossamfund og menigheder ultimo februar ikke har

indberettet de lovpligtige oplysninger om deres årsregnskaber eller ud-

arbejdet årsregnskaberne i overensstemmelse med reglerne

•

at der er risiko for, at 113 anerkendte trossamfund og menigheder ube-

rettiget kan have fået skattemæssige fordele, idet deres indberetnin-

ger for 2020 ikke fuldt ud lever op til betingelserne for fortsat anerken-

delse.

•

at Kirkeministeriet ikke har gennemført kontrol af, om et trossamfund

lever op til kravet om at have mindst 50 myndige medlemmer.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

.............................................

2.1. Oplysninger i Trossamfundsregistret

....................................................................................

2.2. Kirkeministeriets opfølgning

......................................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ordliste

...................................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 22. Kirkeministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Bock: november 2016 - juni 2019

Joy Mogensen: juni 2019 - august 2021

Ane Halsboe-Jørgensen: august 2021 -

Beretningen har i udkast været forelagt Kirkeministeriet, hvis be-

mærkninger så vidt muligt er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvorvidt Kirkeministeriet forvalter Trossamfundsregi-

stret tilfredsstillende. Vi undersøger, om Trossamfundsregistret indeholder alle de lov-

pligtige oplysninger om anerkendte trossamfund og menigheder, og om Kirkeministe-

riet har fulgt tilstrækkeligt op på, om de anerkendte trossamfund og menigheder ind-

beretter de korrekte oplysninger til registret.

2. Den 1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (herefter tros-

samfundsloven) i kraft. Loven samlede og tydeliggjorde trossamfundenes rettigheder

og pligter i én lov. Disse rettigheder og pligter var tidligere reguleret af lovgivningen på

forskellige områder. Formålet med loven var bl.a. at skabe større åbenhed og gennem-

sigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation. Med loven blev der desuden

indført et lovfæstet tilsyn med de anerkendte trossamfund og en direkte hjemmel for

kirkeministeren til at tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse, hvis betingelserne

for anerkendelsen ikke er overholdt.

3. Kirkeministeriet blev med trossamfundsloven forpligtet til dels at oprette og drive

et digitalt trossamfundsregister, dels at kontrollere, at anerkendte trossamfund og

menigheder indberetter de lovpligtige oplysninger til registret. Ministeriet fik en årlig

bevilling fra 2018 og frem på 1,3 mio. kr. til denne opgave. Bevillingen blev på grund af

øgede udgifter til administration af trossamfundsloven mv. forhøjet med 2,8 mio. kr. i

2021, 3,5 mio. kr. i 2022, 4,6 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. i 2024 og fremadrettet, jf.

§ 22.11.01.10 i finansloven for 2022.

Kirkeministeriet etablerede i efteråret 2018 det digitale trossamfundsregister, som er

offentligt tilgængeligt på ministeriets hjemmeside. Trossamfundsregistret skal sikre,

at der skabes større åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes og menighe-

dernes økonomi og organisation. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelse om Trossam-

fundsregistret, at trossamfund og menigheder årligt er forpligtede til fx at indberette

årsregnskaber, medlemstal og oplysninger om eventuelle donationer til registret, ef-

ter de er blevet anerkendt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Introduktion og konklusion

4. Med anerkendelsen får et trossamfund eller en menighed adgang til at ansøge Skat-

teministeriet om at opnå en række skattemæssige fordele på baggrund af det religiø-

se virke, fx fradragsret for gaver og løbende ydelser til trossamfundet. Anerkendelsen

åbner også mulighed for tilladelse til at udføre myndighedsopgaver såsom at foretage

vielser. Hvis trossamfund og menigheder ikke er anerkendte, bortfalder de retsvirknin-

ger, der følger af anerkendelsen. Det betyder, at trossamfundets religiøse forkyndere

ikke kan søge om vielsesbemyndigelse, ligesom trossamfundets økonomiske grundlag

muligvis forringes, idet adgangen til at opnå skattemæssige fordele på baggrund af det

religiøse virke er betinget af anerkendelse.

Man skal ikke være anerkendt efter trossamfundsloven for at være trossamfund eller

menighed i Danmark. Retten til at være et trossamfund eller en menighed følger af den

grundlovssikrede religionsfrihed. En eventuel tilbagekaldelse af anerkendelsen med-

fører derfor ikke et forbud mod eller en indskrænkning af trossamfundets aktiviteter.

Hvis et trossamfund ikke er anerkendt, bortfalder imidlertid de retsvirkninger, der føl-

ger af anerkendelsen.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kirkeministeriet forvalter Trossam-

fundsregistret tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Kirkeministeriet har ikke forvaltet Trossamfundsregistret tilfredsstillende.

Konsekvensen er, at registret ikke i tilstrækkelig grad bidrager til trossam-

fundslovens formål om at sikre større åbenhed og gennemsigtighed om tros-

samfundenes økonomi og organisation.

Trossamfundsregistret indeholder ikke alle de lovpligtige oplysninger

Undersøgelsen viser, at 47 % af de 417 anerkendte trossamfund og menigheder ultimo

februar 2022 enten mangler at indberette deres årsregnskaber for 2020 eller ikke har

udarbejdet årsregnskaberne i overensstemmelse med kravene til regnskabsklasse A i

årsregnskabsloven eller i overensstemmelse med kravene til oplysninger om donatio-

ner. Der er endvidere 4 % af trossamfundene og menighederne, som ikke har sørget

for den lovpligtige indberetning af medlemstal.

Undersøgelsen viser yderligere, at der i 2021 var 113 anerkendte trossamfund og menig-

heder, som bl.a. i kraft af Kirkeministeriets anerkendelse fremgik af Skatteministeriets

liste over godkendte foreninger, som kan opnå skattemæssige fordele. Dette til trods

for, at disse trossamfund og menigheder ikke umiddelbart levede op til kriterierne for

fortsat anerkendelse på baggrund af deres indberetninger for 2020. Det beror dog på

en konkret vurdering fra Kirkeministeriet, om disse trossamfund og menigheder burde

have frataget anerkendelsen.

Kirkeministeriet har ikke fulgt tilstrækkeligt op på de anerkendte trossamfund og

menigheder, som ikke indberetter de korrekte oplysninger til Trossamfundsregi-

stret

Undersøgelsen viser, at Kirkeministeriets opfølgning på indberetningen af årsregnska-

berne for 2020 og medlemstallene pr. 1. januar 2021 først er påbegyndt i december 2021

og endnu ikke er afsluttet. Herudover har ministeriet endnu ikke sikret sig, at alle tros-

samfund og menigheder har indberettet årsregnskaberne for 2018 og 2019 og medlems-

tallene pr. 1. januar 2019 og pr. 1. januar 2020.

Kirkeministeriet har endnu ikke påbegyndt stikprøvekontrollen af årsregnskaberne for

2020, men undersøgelsen viser, at ca. 74 % af de indberettede årsregnskaber for 2018

og 2019, som ministeriet udtog til stikprøvekontrol i tidligere år, enten ikke levede op

til formkravene eller manglede de påkrævede oplysninger om donationer. Det store

antal fejl i stikprøvekontrollen medførte ikke, at ministeriet udvidede stikprøven. Un-

dersøgelsen viser også, at de data, som ministeriet hidtil har baseret sine stikprøver på,

formentlig ikke er korrekte og fyldestgørende, da Trossamfundsregistrets oplysninger

fra trossamfund og menigheder om modtagelse af donationer i 2020 i 10 % af tilfælde-

ne ikke svarer til oplysningerne i deres regnskaber for 2020.

Kirkeministeriet har siden trossamfundslovens vedtagelse fået en forhøjet bevilling til

at håndtere tilsynet med Trossamfundsregistret. Rigsrevisionen finder derfor, at mini-

steriet bl.a. derfor burde have udvidet sin stikprøvekontrol på baggrund af den store

andel af fejl i tidligere år og burde have indledt opfølgningen på årsregnskaberne for

2020 tidligere. Ministeriet har dog udvidet sin vejledning til trossamfundene og menig-

hederne i 2022 på baggrund af tidligere erfaringer med tilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret.. Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Trossamfund og menigheder

6. Et trossamfund er defineret i trossamfundsloven som et fællesskab, hvis medlem-

mer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udfor-

mede læresætninger og ritualer.

Et trossamfund kan blive registreret som anerkendt, hvis det lever op til en række kri-

terier. Trossamfundet skal fx have mindst 50 myndige medlemmer, som enten har

fast bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Trossamfundet må ikke opfordre til

eller foretage sig noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fast-

sat i medfør af lov. Når et trossamfund har opnået anerkendelse, oprettes det i Tros-

samfundsregistret, som drives af Kirkeministeriet.

7. Et trossamfund kan have underafdelinger i form af menigheder, kredse og forsam-

linger. I denne beretning anvender vi menighed som en samlet betegnelse for disse

underafdelinger. Samme terminologi anvendes i bekendtgørelsen om Trossamfunds-

registret. Menigheder kan blive omfattet af et trossamfunds anerkendelse, hvis tros-

samfundet ved anmodningen om anerkendelse indgiver en fortegnelse over disse me-

nigheder, hvor bl.a. hjemsted, organisationsforhold og økonomiske forhold fremgår.

Trossamfundsregistret

8. Det digitale trossamfundsregister drives af Kirkeministeriet og omfatter alle aner-

kendte trossamfund og menigheder uden for folkekirken. I februar 2022 var 420 aner-

kendte trossamfund og menigheder opført i registret. Tabel 1 viser trossamfundenes

og menighedernes forskellige religiøse tilhørsforhold.

Tabel 1

Antal anerkendte trossamfund og menigheder i Danmark uden for

folkekirken pr. 22. februar 2022

Religiøst tilhørsforhold

Buddhistisk

Hinduistisk

Islamisk

Jødisk

Kristen (uden for folkekirken)

Øvrige

I alt

Trossamfund

117

180

Menigheder

195

240

I alt

312

420

Note: 3 trossamfund og menigheder er anerkendt efter 2020 og indgår i tabellen, men indgår ikke i Rigsrevi-

sionens analyser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Kirkeministeriets udtræk fra Trossamfundsregistret den 22. februar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Introduktion og konklusion |

9. Trossamfundsregistret ændrer sig løbende, i takt med at trossamfund og menighe-

der indberetter nye oplysninger til registret. Registret ændrer sig også, i takt med at

der kommer nye trossamfund og menigheder til, og nogle træder ud af registret, fx

hvis anerkendelsen tilbagekaldes, eller hvis trossamfundene og menighederne ikke

længere ønsker at være anerkendte. Kirkeministeriet har oplyst, at der ikke kan træk-

kes historiske data fra Trossamfundsregistret, og at der ikke er en logfil, som doku-

menterer, hvilke ændringer der er foretaget i registret siden 2018. Ministeriet har og-

så oplyst, at ændringer og nye indberetninger er dokumenteret i ministeriets journal-

system. Ministeriet har yderligere oplyst, at 9 trossamfund og menigheder er blevet

anerkendt efter udtrækket den 22. februar 2022. I samme periode er 4 anerkendel-

ser blevet tilbagekaldt, ét trossamfund har ændret status til menighed, og ét trossam-

fund er ophørt.

Skattemæssige fordele

10. Når et trossamfund eller en menighed er anerkendt, kan trossamfundet eller me-

nigheden ansøge Skatteministeriet om adgang til en række skattemæssige fordele, jf.

bl.a. ligningslovens § 8 A og § 12. Skatteministeriet anslår, at de skattemæssige forde-

le tilknyttet anerkendte religiøse samfund samlet set var på ca. 350 mio. kr. i 2022.

Tabel 2 viser fordelingen af de skattemæssige fordele.

Tabel 2

Skatteministeriets skøn over beløbet for skattemæssige fordele tilknyttet

anerkendte trossamfund og menigheder

Skattemæssige fordele

Skattefradrag for gaver/donationer

Fradragsret for løbende ydelser

Fritagelse for boafgift ved arv mv.

Mindreprovenu for staten

250 mio. kr.

30 mio. kr.

70 mio. kr.

Note:

For så vidt angår boafgift ved arv mv. har Skatteministeriet oplyst, at der skønnes over omfanget.

Det skyldes, at der er tale om en skattefritagelse, og derfor findes der ikke en opgørelse over om-

fanget af arv, der udloddes til velgørende organisationer. Det skønnede mindreprovenu er opgjort

for alle almennyttige organisationer, da andelen af religiøse samfund ikke kan udskilles.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Ud over de skattemæssige fordele i tabel 2 er det også muligt at få fritagelse for grund-

skyld, moms for visse varer/ydelser, lønsumsafgift og delvis fritagelse for tinglysnings-

afgift. Disse skattemæssige fordele kan dog ifølge Skatteministeriet ikke opgøres og

fremgår derfor ikke af tabellen. De skattemæssige fordele er derfor større end angivet

i tabellen.

11. Det fremgår af ligningslovens § 8 A og § 12, at for

”trossamfund, som

søger om god-

kendelse på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er

registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekir-

ken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlin-

ger og kredse mv., som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er

det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse ef-

ter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- el-

ler EØS-land”.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Introduktion og konklusion

Dermed kan et trossamfund eller en menighed ikke blive godkendt til at få de nævnte

skattemæssige fordele på baggrund af det religiøse virke, medmindre trossamfundet

eller menigheden er anerkendt af Kirkeministeriet eller efter tilsvarende regler i et an-

det EU- eller EØS-land.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kirkeministeriet forvalter Trossam-

fundsregistret tilfredsstillende. For at besvare dette har vi for det første undersøgt, om

Trossamfundsregistret indeholder alle de lovpligtige oplysninger om anerkendte tros-

samfund og menigheder. De lovpligtige oplysninger er beskrevet i trossamfundsloven

og i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret. Ifølge bekendtgørelsen om Trossam-

fundsregistret skal registret indeholde følgende oplysninger om anerkendte trossam-

fund:

•

navn og hjemsted for trossamfundet

antal myndige medlemmer af trossamfundet

vedtægter

kontaktoplysninger på den person, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregi-

stret

trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion

trossamfundets centrale ritualer

regnskabsåret for trossamfundet

det seneste årsregnskab

eventuelt tilknyttede menigheder.

Regnskabsklasse A

Med årsregnskabsloven fra

2001 fulgte den såkaldte byg-

geklodsmodel, hvor virksom-

hederne inddeles i regnskabs-

klasserne A, B, C og D. Prin-

cippet i denne model er, at jo

højere regnskabsklasse, jo fle-

re og mere detaljerede krav.

Der er således færrest krav til

regnskaber omfattet af regn-

skabsklasse A.

Donationer

Menigheder skal indberette de samme oplysninger som trossamfundene, dog ikke

trosgrundlag og information om centrale ritualer. Herudover er menigheder undtaget

fra at indsende et årsregnskab, hvis det tilknyttede trossamfund aflægger et konsoli-

deret årsregnskab, hvor menighedens regnskab indgår. Det skal dog klart fremgå af

trossamfundets årsregnskab, at menighedens regnskab er konsolideret heri, og me-

nigheden skal give besked om dette i Trossamfundsregistret.

Årsregnskaber for 2019 og frem skal som minimum leve op til kravene for regnskabs-

klasse A i § 18 i årsregnskabsloven. I denne beretning vil vi fremover anvende beteg-

nelsen, at årsregnskaberne skal leve op til regnskabsklasse A. Kravene er suppleret

yderligere i § 17 i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret. Det indberettede års-

regnskab skal indeholde:

En ledelsespåtegning.

En resultatopgørelse.

En balance.

Noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

Det samlede modtagne donationsbeløb i regnskabsåret.

Om trossamfundet eller menigheden har modtaget donationer, der samlet over-

stiger 20.000 kr. ekskl. moms fra samme donator.

•

Størrelsen på donationer over 20.000 kr. fra den enkelte donator samt donato-

rens navn og adresse. Donatorens navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis der

er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer.

•

Som donationer anses kon-

tantbeløb, bortset fra med-

lemskontingent, og økonomisk

støtte i form af lånegarantier,

varer, tjenesteydelser og fast

ejendom mv. Oplysninger om

indirekte støtte i form af frivil-

ligt arbejde og udenlandske

religiøse forkyndere skal ikke

fremgå af oversigten over do-

nationer.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Introduktion og konklusion |

13. Kirkeministeriet har indvendt, at det er trossamfundenes ansvar at sikre, at oplys-

ningerne i Trossamfundsregistret er korrekte. Ministeriet henviser til, at det fremgår

af bemærkningerne til trossamfundsloven, at det enkelte trossamfund har ansvaret

for, at årsregnskabet indsendes og offentliggøres i Trossamfundsregistret. Ministeriet

henviser herudover til bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret, hvori det fremgår,

at trossamfund på tro og love skal erklære, at oplysningerne i registret er korrekte.

Rigsrevisionen skal dog bemærke, at det af bemærkningerne til lovforslaget om tros-

samfundsloven også fremgår, at det er Kirkeministeriets ansvar at kontrollere, at års-

regnskaberne er indsendt og offentliggjort inden for den fastsatte frist, og at årsregn-

skaberne er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav. Rigsrevisionen kan

desuden konstatere, at Kirkeministeriet med vedtagelsen af trossamfundsloven har

fået forhøjet sin bevilling til tilsyn som følge af øgede udgifter i forbindelse med admi-

nistration af trossamfundsloven mv. Rigsrevisionen finder derfor, at Kirkeministeriet

bærer ansvaret for at sikre, at årsregnskaberne er udformet i overensstemmelse med

de fastsatte krav, og at oplysningerne i Trossamfundsregistret er korrekte.

Kirkeministeriet har herudover indvendt, at ministeriet finder det urimeligt, at Rigsre-

visionen vurderer ministeriets forvaltning på baggrund af Trossamfundsregistrets sta-

tus pr. 22. februar 2022, da tilsynet med indberetninger stadig er i gang, og stikprøve-

kontrollen af årsregnskaberne for 2020 endnu ikke er indledt. Ministeriet har herud-

over oplyst, at ministeriet endnu ikke har fastlagt sin metode for udvælgelse af stikprø-

ven af årsregnskaberne for 2020. Rigsrevisionen bemærker hertil, at fristen for at ind-

sende årsregnskaberne for 2020 var ultimo juni 2021 for langt størstedelen af tros-

samfundene og menighederne, og at ministeriet derfor har haft 8 måneder frem til ul-

timo februar 2022 til at sikre, at alle årsregnskaber var indberettet, og til at udtage sin

stikprøve. Rigsrevisionen fastholder derfor sin tilgang.

14. For det andet har vi undersøgt, om Kirkeministeriet har fulgt tilstrækkeligt op på de

anerkendte trossamfund og menigheder, som ikke indberetter de korrekte oplysnin-

ger til Trossamfundsregistret. Vi lægger

–

med udgangspunkt i trossamfundslovens

§ 7 og §§ 20-22 og den tilhørende bekendtgørelse om Trossamfundsregistret

–

følgen-

de til grund for en tilfredsstillende opfølgning:

Rettidig indberetning. Kirkeministeriet skal følge op på, om alle anerkendte tros-

samfund og menigheder årligt indberetter deres årsregnskaber og medlemstal til

tiden.

•

Krav for regnskabsklasse A og oplysninger om donationer. Kirkeministeriet skal

gennem en stikprøvekontrol følge op på, om de indberettede årsregnskaber lever

op til kravene for regnskabsklasse A i årsregnskabsloven og indeholder de påkræ-

vede oplysninger om donationer. Stikprøvekontrollen skal være baseret på et kor-

rekt og fyldestgørende datagrundlag.

•

Bedre vejledning og justeret stikprøve ved særligt kritiske resultater. Kirkemini-

steriet skal styrke vejledningen og justere stikprøven, hvis opfølgningen har givet

særligt kritiske resultater.

•

Opfølgning vs. tilsyn

Rigsrevisionen anvender i

denne beretning opfølgning i

stedet for tilsyn, da Kirkemini-

steriets tilsyn bl.a. også om-

fatter behandling af trossam-

funds og menigheders ansøg-

ninger om selve anerkendel-

sen samt afgørelser om tilba-

gekaldelse af anerkendelsen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Introduktion og konklusion

Metode

15. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Kirkeministeriet, herun-

der ministeriets udtræk fra Trossamfundsregistret og dokumenter udarbejdet i forbin-

delse med ministeriets opfølgning på, om trossamfund og menigheder indberetter de

korrekte oplysninger til registret (bl.a. dokumentation for stikprøvekontroller og korre-

spondance med trossamfund og menigheder). Herudover bygger undersøgelsen på

en gennemgang af bl.a. årsregnskaber og donationslister, som er offentligt tilgængeli-

ge i Trossamfundsregistret på Kirkeministeriets hjemmeside.

16. I forbindelse med vores undersøgelse af, om Trossamfundsregistret indeholder

alle de lovpligtige oplysninger om de anerkendte trossamfund og menigheder, har vi

gennemgået indberetningen af årsregnskaber for 2020. Vi har downloadet årsregn-

skaberne fra Trossamfundsregistret i januar 2022. Vi har herefter krydstjekket vores

data med en oversigt over Trossamfundsregistrets data, som ministeriet har udtruk-

ket den 22. februar 2022. Det har medført, at 3 årsregnskaber fra januar 2022 ikke

længere var relevante, og vi endte med at beholde årsregnskaberne for de resterende

417 trossamfund og menigheder, som var anerkendte ultimo 2020, og som fremgår af

ministeriets oversigt. Vi har bl.a. påset, at alle årsregnskaber er blevet indberettet, og

at de indberettede årsregnskaber lever op til de krav, der er beskrevet i årsregnskabs-

loven og i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret.

Herudover har vi samkørt CVR-numrene på de trossamfund og menigheder, som ikke

lever op til kravene i 2020, med Skatteministeriets liste over foreninger, som er god-

kendt efter ligningsloven fra 2021, dvs. vi har krydstjekket, om der er et sammenfald.

Vi har gjort dette for at undersøge, om der er nogle af trossamfundene og menighe-

derne, som opnår fordele baseret på anerkendelsen, men som ikke umiddelbart lever

op til kravene herfor.

17. I forbindelse med vores undersøgelse af, om Kirkeministeriet har fulgt tilstrækkeligt

op på de anerkendte trossamfund og menigheder, som ikke indberetter de korrekte

oplysninger til Trossamfundsregistret, har vi ud fra en dokumentgennemgang under-

søgt, hvordan ministeriet har gennemført sin opfølgning på årsregnskaberne for 2018

og 2019 og sin opfølgning på medlemstallene pr. 1. januar 2019 og pr. 1. januar 2020.

Vi har bl.a. gennemgået de analyser, som ministeriet har udarbejdet i forbindelse med

opfølgningen, og vi har gennemgået ministeriets korrespondance med de trossamfund

og menigheder, som enten har manglet at indberette oplysninger, eller hvor oplysnin-

gerne ikke har levet op til kravene. Ved gennemgangen har vi også undersøgt, om mini-

steriet på baggrund af resultater fra opfølgningen har forholdt sig til, om opfølgningen

bør justeres.

18. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

19. Vi afgrænser os fra at vurdere Kirkeministeriets behandling af trossamfunds og

menigheders ansøgninger om selve an*erkendelsen samt ministeriets eventuelle af-

gørelser om tilbagekaldelse af anerkendelsen. Vi undersøger derfor ikke, om ministe-

riet har foretaget den korrekte vurdering af indholdet i stamoplysningerne, fx centra-

le ritualer og trosgrundlag. Vi undersøger kun, om stamoplysningerne er indberettet

eller ej.

Vi afgrænser os også fra at vurdere Kirkeministeriets proces for godkendelse af viel-

sesbemyndigelser og Skatteministeriets proces for godkendelse af ansøgninger om

at få skattemæssige fordele på baggrund af det religiøse virke.

20. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, som forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

2. Kirkeministeriets for-

valtning af Trossamfunds-

registret

2.1. Oplysninger i Trossamfundsregistret

21. Trossamfundsregistret skal sikre, at der skabes større åbenhed og gennemsigtig-

hed om trossamfundenes og menighedernes økonomi og organisation. Det fremgår af

bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret, at trossamfund og menigheder årligt fx

skal indberette årsregnskaber, medlemstal og oplysninger om eventuelle donationer

til registret. Vi har undersøgt, om Trossamfundsregistret indeholder alle de lovpligtige

oplysninger om anerkendte trossamfund og menigheder. Oplysninger som medlems-

tal og årsregnskaber skal indberettes årligt, mens stamoplysninger som kontaktoplys-

ninger, trosgrundlag og centrale ritualer kun skal indberettes én gang, medmindre der

sker ændringer.

Indberetning af lovpligtige oplysninger

22. Vi har undersøgt, hvor mange af de i alt 417 trossamfund og menigheder, som frem-

går af Trossamfundsregistret pr. 22. februar 2022, der mangler at indberette lovpligti-

ge oplysninger for regnskabsåret 2020 eller medlemstal pr. 1. januar 2021, jf. tabel 3.

Tabel 3

Antal trossamfund og menigheder, som mangler at indberette oplysninger pr. 22. februar 2022

Trossamfund

Navn og hjemsted

Vedtægter

Kontaktoplysninger

Trosgrundlag

Centrale ritualer

Medlemstal pr. 1. januar 2021

Årsregnskab for 2020

Menigheder

Ikke relevant

I alt

Andel

Note: Menigheder skal ikke indberette oplysninger om trosgrundlag og centrale ritualer. Disse er derfor markeret med

”Ikke

relevant” i tabellen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Kirkeministeriets udtræk fra Trossamfundsregistret den 22. februar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret |

Det fremgår af tabel 3, at langt de fleste trossamfund og menigheder har indberettet

de oplysninger i Trossamfundsregistret, som de er forpligtede til. Kirkeministeriet har

oplyst, at de 5 menigheder, som ikke har indberettet vedtægter og kontaktoplysninger,

indgår i en verserende sag hos ministeriet, da menighederne har anmodet om at indgå

i et trossamfunds anerkendelse. De 5 menigheder har heller ikke oplyst medlemstal.

Det fremgår desuden af tabellen, at flere trossamfund og menigheder pr. 22. februar

2022 mangler at indberette årlige medlemstal og det seneste årsregnskab.

Indberetning af medlemstal

23. Trossamfundsloven foreskriver, at de medlemmer, som trossamfundene og me-

nighederne indberetter til Kirkeministeriet, skal være myndige medlemmer, der enten

har fast bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Denne afgrænsning fremgår og-

så af det brev, som ministeriet sender til alle trossamfund og menigheder, i forbindel-

se med at der åbnes for indberetning af årsregnskaber og indtastning af medlemstal

for et givent år. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at undersøge, om de enkelte

medlemmer er myndige og har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, da mini-

steriet ikke har disse oplysninger.

24. Det fremgår af trossamfundsloven, at anerkendte trossamfund skal indberette

mindst 50 myndige medlemmer. Menigheder skal også indberette et medlemstal. Det-

te må dog gerne være under 50. Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, viser vores gen-

nemgang af indberetninger af medlemstal pr. 1. januar 2021, at der pr. 22. februar 2022

var 7 trossamfund og 8 menigheder, som ikke havde indberettet medlemstal.

Herudover er der 2 trossamfund, som har indberettet, at de har under 50 medlemmer

pr. 1. januar 2021. De 2 trossamfund har indmeldt under 50 medlemmer i alle 3 indbe-

retningsår til trods for kravet om, at der skal indberettes mindst 50 medlemmer. Kirke-

ministeriet har oplyst, at begge trossamfund har ansøgt om ændring af deres status

fra trossamfund til menighed tilknyttet et anerkendt trossamfund. Gennemgangen vi-

ser endvidere, at 4 menigheder har indberettet, at de har 0 medlemmer. Samtidig kan

Rigsrevisionen konstatere, at 2 af de 4 menigheder, som havde 0 medlemmer pr. 1. ja-

nuar 2021, også havde 0 medlemmer de 2 foregående indberetningsår. Kirkeministe-

riet bemærker hertil, at der ikke er krav om, hvor mange medlemmer en menighed

skal have.

Tabel 4 viser antal mangelfulde indberetninger af medlemstal i de 3 år, som er gået,

siden trossamfundsloven trådte i kraft.

Indberetning af medlems-

tal

Indberetningen af medlems-

tallet følger regnskabsåret, så

trossamfund og menigheder

skal indberette antallet af

medlemmer pr. 1. januar sam-

men med årsregnskabet for

året før. Dermed vil medlems-

tallet være for 2021, mens års-

regnskabet er for 2020.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Tabel 4

Antal trossamfund og menigheder med mangelfulde indberetninger om medlemstal

pr. 22. februar 2022

1. januar 2019

Trossamfund, der har indberettet under 50 medlemmer

Trossamfund, der ikke har indberettet medlemstal

Menigheder, der ikke har indberettet medlemstal

I alt

1. januar 2020

1. januar 2021

4 menigheder har indberettet 0 medlemmer. Disse menigheder indgår ikke i tabellen.

Note: Vi har i gennemgangen taget højde for, om der mangler en registrering, fordi trossamfundet først er anerkendt i det år, der er undersøgt, eller

herefter. Vi har fx ikke medtaget en manglende registrering i 2019, hvis trossamfundet er anerkendt fra 2019 eller senere.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Kirkeministeriets udtræk fra Trossamfundsregistret den 22. februar 2022.

Det fremgår af tabel 4, at 17 ud af 417 trossamfund og menigheder, svarende til 4 %,

ikke levede op til kravene til indberetning af medlemstal pr. 1. januar 2021.

Indberetning af årsregnskaber

25. Som det fremgik af tabel 3, har 23 trossamfund og menigheder pr. 22. februar

2022 endnu ikke indberettet et årsregnskab for 2020. Kirkeministeriet har oplyst, at

ministeriet siden udtrækket fra Trossamfundsregistret har tilbagekaldt 4 anerkendel-

ser, at én anerkendelse er ophørt efter anmodning fra menigheden selv, og at 9 tros-

samfund og menigheder har indberettet årsregnskabet. Ministeriet har desuden op-

lyst, at der herudover pågår sager om ophør og ændring af anerkendelse.

Vores gennemgang af Trossamfundsregistret i februar 2022 viser, at der er 6 menig-

heder, som endnu ikke har indberettet et årsregnskab for 2018, og ét trossamfund og

8 menigheder, som ikke har indberettet et årsregnskab for 2019. Kirkeministeriet har

oplyst, at flere af de menigheder, som mangler at indberette årsregnskaber på tværs af

årene, har en igangværende tilsynssag. Herudover oplyser ministeriet, at anerkendel-

sen af ét trossamfund og af 2 menigheder er tilbagekaldt eller ophørt efter revisions-

tidspunktet.

Formkrav til årsregnskaber og donationsoplysninger

26. Vi har gennemgået de indberettede årsregnskaber for 2020 for de 417 trossam-

fund og menigheder, som var anerkendte ved udgangen af 2020, og som fremgik af

Trossamfundsregistret i februar 2022. Formålet med gennemgangen har været at vur-

dere, om årsregnskaberne lever op til kravet om at være aflagt i overensstemmelse

med reglerne om regnskabsklasse A i årsregnskabsloven, og om årsregnskaberne in-

deholder alle de påkrævede oplysninger om donationer. Figur 1 viser de minimums-

krav, som vi har gennemgået.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret |

Figur 1

Minimumskrav til årsregnskabernes indhold og donationsoplysninger

Årsregnskab

2020

•

Er der en ledelsespåtegning??

Er der en resultatopgørelse?

Er der en balance?

Er der noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis?

Er der information om det samlede donationsbeløb?

Er det angivet, om der er modtaget over 20.000 kr. fra samme donator?

Er der angivet størrelse på donationer over 20.000 kr. fra samme donator?

Er der angivet navn og adresse på donatorer, som har givet over 20.000 kr.?

(skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af årsregnskabsloven og bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret .

Vores undersøgelse viser, at 23 ud af 417 trossamfund og menigheder mangler at ind-

berette et årsregnskab for 2020 på revisionstidspunktet. Vores gennemgang af års-

regnskaberne viser endvidere, at 175 årsregnskaber ikke lever op til kravene i årsregn-

skabsloven og/eller kravene vedrørende oplysning om donationer. Figur 2 viser resul-

tatet af vores gennemgang af årsregnskaberne i forhold til overholdelse af formkra-

vene.

Figur 2

Fordeling af trossamfund og menigheder i forhold til overholdelse af

formkravene i de indberettede årsregnskaber for 2020

Har ikke indberettet årsregnskab

Årsregnskaber, hvor formkrav er opfyldt

219

Har fejl i donationsoplysninger

Har fejl i forhold til kravene i årsregnskabsloven

Har både fejl i donationsoplysninger og i forhold

til kravene i årsregnskabsloven

Note: Tallet summerer til 417 og ikke til 420. Det skyldes, at 3 trossamfund og menigheder er godkendt efter

2020 og derfor ikke retmæssigt har indberettet årsregnskaber for 2020.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af gennemgangen af årsregnskaber fra Trossamfundsregistret udtrukket i

januar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Det fremgår af figur 2, at 80 årsregnskaber både har fejl i donationsoplysninger og i

forhold til årsregnskabslovens krav, mens 49 kun har fejl i forhold til kravene i årsregn-

skabsloven, og 46 kun har fejl i donationsoplysninger. Der er samlet set 198 ud af de

417 trossamfund og menigheder, som har mangler i én eller flere af de lovpligtige op-

lysninger, hvilket svarer til 47 %.

Skattemæssige fordele knyttet til et trossamfunds anerkendelse

Supplerende krav i lig-

ningsloven

De supplerende krav i lignings-

loven fremgår af bekendtgø-

relse om godkendelse mv. ef-

ter ligningslovens § 8 A, stk. 2,

og § 12, stk. 3, af almenvelgø-

rende og almennyttige fore-

ninger, fonde, stiftelser, insti-

tutioner mv. og religiøse sam-

fund her i landet eller i et an-

det EU/EØS-land.

27. Når et trossamfund eller en menighed bliver anerkendt, giver det adgang til at an-

søge Skatteministeriet om at blive godkendt som en forening på baggrund af det reli-

giøse virke, jf. ligningsloven. Denne godkendelse giver adgang til en række skattemæs-

sige fordele, hvis de supplerende krav i ligningsloven også opfyldes. De supplerende

krav er fx, at trossamfundene og menighederne ved deres formål eller adfærd ikke

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder.

Vi har derfor undersøgt, om de trossamfund og menigheder, som ikke indberettede

de korrekte oplysninger for 2020 til Trossamfundsregistret, samtidig fremgår af Skat-

teministeriets liste over, hvilke foreninger der i 2021 var godkendt til, at bidragsydere

kunne få skattefradrag efter ligningsloven. Vores gennemgang viser, at 113 trossam-

fund og menigheder, som var godkendt af Skatteministeriet i 2021 til at benytte de

skattemæssige fordele, ikke umiddelbart levede op til kravene for at være anerkendte.

Resultater

Undersøgelsen viser overordnet, at Trossamfundsregistret ikke indeholder alle de lov-

pligtige oplysninger.

Undersøgelsen viser, at alle trossamfund har indberettet stamoplysninger om navn og

hjemsted, vedtægter og kontaktoplysninger, ligesom de har indberettet trosgrundlag

og centrale ritualer. Der er 5 menigheder, som ikke har indberettet vedtægter og kon-

taktoplysninger. Kirkeministeriet har oplyst, at disse menigheder indgår i en verseren-

de sag hos ministeriet, da menighederne har anmodet om at indgå i et trossamfunds

anerkendelse.

Pr. 22. februar 2022 er der 17 trossamfund og menigheder, svarende til 4 %, som ikke

lever op til kravene til indberetning af medlemstal pr. 1. januar 2021. Kirkeministeriet

har oplyst, at der også her er tale om verserende tilsynssager. Undersøgelsen viser vi-

dere, at 23 trossamfund og menigheder, svarende til 6 %, endnu ikke i januar 2022 har

indberettet et årsregnskab for 2020.

Sammenfattende viser undersøgelsen, at 47 % af de 417 anerkendte trossamfund og

menigheder ikke lever op til kravet om, at deres årsregnskab for 2020 skal indsendes,

og at årsregnskaberne som minimum skal være aflagt i henhold til regnskabsklasse A

i årsregnskabsloven og indeholde de lovpligtige oplysninger om donationer. Trossam-

fundsregistret mangler herudover også årsregnskaber for 2018 og 2019. Disse årsregn-

skaber vedrører bl.a. menigheder, som ifølge Kirkeministeriet indgår i verserende til-

synssager.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret |

Endelig viser undersøgelsen, at der i 2021 var 113 trossamfund og menigheder, som

fremgik af Skatteministeriets liste over godkendte foreninger, der kan opnå skatte-

mæssige fordele på baggrund af deres religiøse virke, selv om de umiddelbart ikke

levede op til kriterierne for fortsat anerkendelse på baggrund af deres indberetninger

for 2020. Det beror dog på en konkret vurdering fra Kirkeministeriet, om disse tros-

samfund og menigheder burde have frataget anerkendelsen.

2.2. Kirkeministeriets opfølgning

28. Vi har undersøgt, om Kirkeministeriet har fulgt tilstrækkeligt op på de anerkendte

trossamfund og menigheder, som ikke indberetter de korrekte oplysninger til Tros-

samfundsregistret. For at besvare dette har vi undersøgt 3 elementer af ministeriets

opfølgning.

For det første har vi undersøgt, om Kirkeministeriet følger op på, om alle anerkendte

trossamfund og menigheder årligt indberetter deres årsregnskaber og medlemstal til

tiden. For det andet har vi undersøgt, om ministeriet gennem stikprøvekontrol følger

op på, om de indberettede årsregnskaber lever op til kravene for regnskabsklasse A i

årsregnskabsloven og indeholder de påkrævede oplysninger om donationer. For det

tredje har vi undersøgt, om ministeriet styrker vejledningen eller justerer stikprøven,

hvis opfølgningen har haft særligt kritiske resultater.

Kirkeministeriets opfølgning på indberetning af årsregnskaber og med-

lemstal

29. Vi har undersøgt, om Kirkeministeriet har fulgt op på, om alle trossamfund og me-

nigheder har indsendt årsregnskaber for 2018, 2019 og 2020 samt medlemstal pr. 1.

januar 2019, pr. 1. januar 2020 og pr. 1. januar 2021.

Vores gennemgang af Kirkeministeriets arbejde med at indhente manglende årsregn-

skaber for 2018 og manglende medlemstal pr. 1. januar 2019 viser, at 76 trossamfund

og menigheder blev kontaktet i forbindelse med den første påmindelse i 2019. 4 af de

76 trossamfund og menigheder fik frataget deres anerkendelse, fordi de ikke indbe-

rettede de lovpligtige oplysninger på trods af ministeriets påmindelse herom. Ministe-

riet tilbagekaldte endvidere anerkendelsen af 3 trossamfund, der ikke opfyldte kravet

om 50 medlemmer. I 2020 blev 135 trossamfund og menigheder kontaktet i forbindel-

se med den første påmindelse om manglende årsregnskaber for 2019 og manglende

medlemstal pr. 1. januar 2020. 6 af de 135 trossamfund og menigheder fik frataget de-

res anerkendelse, fordi de ikke indberettede de lovpligtige oplysninger på trods af mi-

nisteriets påmindelse herom.

Vores gennemgang af Trossamfundsregistret i februar 2022 viser, at der er 6 menig-

heder, som endnu ikke har indberettet årsregnskaber for 2018, og ét trossamfund og

8 menigheder, som ikke har indberettet årsregnskaber for 2019. Gennemgangen viser

endvidere, at alle trossamfund har indberettet medlemstal pr. 1. januar 2019, men at

10 menigheder mangler indberetning samme år. Desuden havde ét trossamfund og 7

menigheder ikke indberettet medlemstal pr. 1. januar 2020. Kirkeministeriet har op-

lyst, at de omtalte trossamfund og menigheder enten indgår i tilsynsager eller har fået

frataget deres anerkendelse efter revisionstidspunktet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Undersøgelsen viser sammenfattende, at Kirkeministeriet endnu ikke har sikret, at al-

le trossamfund og menigheder har indberettet årsregnskaber for 2018 med tilhøren-

de medlemstal pr. 1. januar 2019 og årsregnskaber for 2019 med tilhørende medlems-

tal pr. 1. januar 2020.

30. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at gennemgå Kirkeministeriets arbej-

de med at indhente manglende årsregnskaber for 2020 og manglende medlemstal pr.

1. januar 2021. Det skyldes, at ministeriet først i december 2021 påbegyndte opfølgnin-

gen, som endnu ikke er afsluttet. Ministeriet har oplyst, at trossamfund og menigheder

skal have mulighed for at afhjælpe mangler, hvilket de skal have 6 måneder til, jf. tros-

samfundslovens § 22. Ministeriet forventer derfor at afslutte tilsynet med indberetnin-

ger i juli 2022.

Set i lyset af at Kirkeministeriet med vedtagelsen af trossamfundsloven fik forhøjet

sin bevilling som følge af øgede udgifter i forbindelse med administration af trossam-

fundsloven mv., finder Rigsrevisionen, at ministeriet burde have fulgt op på indberet-

ningerne tidligere.

Kirkeministeriets stikprøvekontroller

31. Kirkeministeriets opfølgning på, om årsregnskaberne lever op til formkrav og dona-

tionsoplysninger, sker som 2 årlige stikprøvekontroller: først med årsregnskaber, som

følger kalenderåret, og dernæst med årsregnskaber, som har forskudt regnskabsår.

Ministeriet kan herudover føre særskilt tilsyn med årsregnskaber på baggrund af hen-

vendelser fra tredjeparter.

Årsregnskaberne fra trossamfund og menigheder skal udarbejdes i overensstemmel-

se med reglerne i årsregnskabsloven og skal som minimum aflægges i overensstem-

melse med reglerne for regnskabsklasse A. Dette gælder dog ikke for årsregnskaber-

ne for 2018, da bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret først trådte i kraft den

15. november 2018. Kirkeministeriets opfølgning på årsregnskaberne for 2018 havde

derfor hovedsageligt fokus på, om enten ledelsespåtegningen eller revisorpåtegnin-

gen påpegede store problemer i regnskabet, og om indberetninger om donationer i

Trossamfundsregistret stemte overens med oplysninger om donationer i årsregn-

skabet.

32. Kirkeministeriet modtog i efteråret 2019 et mindre antal henvendelser fra tredje-

parter om specifikke donationer og gennemgik på denne baggrund 8 årsregnskaber.

Ministeriet fandt, at 7 af de 8 årsregnskaber ikke levede op til kravene, og de berørte

trossamfund blev derfor anmodet om supplerende oplysninger. Ministeriet har op-

lyst, at gennemgangen havde fokus på korrekte angivelser af donationer, og at tros-

samfundene indberettede de korrekte oplysninger efter ministeriets henvendelse.

Ministeriet vurderede derfor, at der ikke var grundlag for at tilbagekalde trossamfun-

denes anerkendelse.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret |

Årsregnskaberne (eller særskilte bilag til årsregnskaberne) skal indeholde oplysnin-

ger om det samlede beløb, som trossamfundene og menighederne har modtaget i

donationer i regnskabsåret. Årsregnskaberne skal i henhold til bekendtgørelsen om

Trossamfundsregistret også indeholde oplysninger om, hvorvidt trossamfundene og

menighederne i regnskabsåret har modtaget én eller flere donationer fra samme do-

nator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. For hver donation,

der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr., skal der være oplysninger om størrel-

sen af donationen samt donatorens navn og adresse, medmindre der er tale om dona-

tioner fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer.

33. Undersøgelsen viser, at Kirkeministeriets stikprøvekontroller af årsregnskaberne

for 2018 og 2019 tager udgangspunkt i henholdsvis 305 og 286 årsregnskaber. Mini-

steriet er endnu ikke færdig med opfølgningen på de årsregnskaber for 2019, der ikke

følger kalenderåret, hvilket medfører en forskel i antal årsregnskaber i de 2 år. Tabel 5

viser, hvor mange årsregnskaber Kirkeministeriet udtog i sine stikprøvekontroller, og

hvor mange årsregnskaber der havde fejl.

Tabel 5

Udvælgelsen og resultatet af Kirkeministeriets stikprøvekontroller af årsregnskaberne for

2018 og 2019

(Antal)

Indberettede årsregnskaber

Årsregnskaber udtaget til stikprøvekontrol

Trossamfund og menigheder, der ikke levede op til formkravene

Trossamfund og menigheder, der fik frataget deres anerkendelse

Årsregnskaber for 2018

305

Årsregnskaber for 2019,

der følger kalenderåret

286

Note: Trossamfund og menigheder, som blev anerkendt i det år, som årsregnskabet repræsenterer, er ikke en del af stikprøvekontrollen, selv om de

fremgik af Trossamfundsregistret i den periode, hvor Kirkeministeriet gennemførte stikprøvekontrollen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale udleveret af Kirkeministeriet den 11. marts 2022.

Det fremgår af tabel 5, at Kirkeministeriet udtog 34 årsregnskaber for 2018 til stikprø-

vekontrol. Ministeriet konstaterede, at 25 af de 34 årsregnskaber ikke levede op til

formkravene, hvilket svarer til 74 % af årsregnskaberne. Vores gennemgang viser, at

alle disse trossamfund og menigheder rettede deres årsregnskaber eller bilag efter

henvendelse fra ministeriet, så de levede op til formkravene. En enkelt menighed øn-

skede at ophøre med at være anerkendt og dermed blive slettet fra Trossamfundsre-

gistret og meldte dette til Kirkeministeriet.

Det fremgår i øvrigt af Kirkeministeriets stikprøvekontroller, at det primært var oplys-

ninger om donationer, som gjorde, at årsregnskaberne ikke levede op til formkravene

og dermed var mangelfulde.

Det fremgår desuden af tabellen, at der var 22 af de 30 årsregnskaber for 2019, som

Kirkeministeriet udtog til stikprøvekontrol, der ikke levede op til formkravene. Dette

svarer til 73 % af årsregnskaberne. Ministeriet gav efterfølgende trossamfund og me-

nigheder adgang til at afhjælpe manglerne ved årsregnskaberne.

Forskel på antallet af

trossamfund og menighe-

der og antallet af årsregn-

skaber

Menigheder er undtaget kra-

vet om at indberette det sene-

ste årsregnskab til Trossam-

fundsregistret, hvis det ”over-

liggende” trossamfund aflæg-

ger et konsolideret årsregn-

skab, hvori menighedens års-

regnskab indgår.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

34. Vi har herudover undersøgt, om Kirkeministeriets stikprøvekontrol af årsregnska-

ber og donationer er baseret på et korrekt og fyldestgørende datagrundlag. Ministe-

riets stikprøvekontroller af årsregnskaber for 2018 og 2019 var baseret på udtræk af

data fra et administrationsmodul tilknyttet Trossamfundsregistret, der registrerer tros-

samfunds og menigheders svar på en række spørgsmål, herunder om de har modta-

get donationer over 20.000 kr. fra samme donator. Ministeriet har oplyst, at svarene

er afgivet på tro og love.

Vi har undersøgt kvaliteten af registreringerne i administrationsmodulet ved at sam-

menligne et udtræk fra modulet med de egentlige dokumenter, som ligger i Trossam-

fundsregistret. På den måde kan vi se, om udtrækket giver et korrekt og fyldestgøren-

de billede af de informationer, som trossamfund og menigheder har lagt op, og om ud-

trækket dermed danner et godt grundlag for Kirkeministeriets stikprøvekontrol af års-

regnskaber og donationsoplysninger. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mel-

lem ministeriets udtræk og de faktiske oplysninger i Trossamfundsregistret, da mini-

steriet anvender data fra modulet til at vægte og udtage en stikprøve. Ministeriets

vægtning medfører fx, at trossamfund og menigheder, som oplyser, at de ikke har

modtaget over 20.000 kr. fra samme donator, har en mindre sandsynlighed for at bli-

ve udtaget til stikprøvekontrol. Vi har derfor undersøgt, om oplysningerne om donati-

oner i administrationsmodulet stemmer overens med oplysninger om donationer i de

årsregnskaber for 2020, der er indberettet til Trossamfundsregistret.

35. Undersøgelsen viser, at administrationsmodulet indeholder forkerte oplysninger

om donationer i årsregnskaberne for 2020 for 43 trossamfund og menigheder, sva-

rende til 10 %. Det fremgår af modulet, at de 43 trossamfund og menigheder ikke har

modtaget nogen donationer, mens det fremgår af de indberettede årsregnskaber, at

de netop har modtaget donationer. Oplysninger om disse trossamfund og menigheder

er dermed forkerte og vil derfor vægte for lavt i Kirkeministeriets udvælgelse af tros-

samfund og menigheder til stikprøvekontrol. Ministeriets stikprøvekontrol af årsregn-

skaber og donationsoplysninger vil dermed blive baseret på data, der ikke er fuldt kor-

rekte og fyldestgørende.

Kirkeministeriet har oplyst, at erfaringerne indgår i fastlæggelsen af udvælgelsesme-

toden til stikprøvekontrollen af årsregnskaberne for 2020 og følgende år. Ministeriet

har pr. maj 2022 endnu ikke indledt sin stikprøvekontrol af årsregnskaberne for 2020.

Det skyldes primært, at ministeriet stadig er i gang med at følge op på indberetningen

af årsregnskaberne, hvilket forventes afsluttet i juli 2022.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret |

Kirkeministeriets vejledning og justering af stikprøven

36. Vi har undersøgt, om Kirkeministeriet styrker vejledningen eller justerer stikprø-

ven, hvis der har været særligt kritiske resultater.

Undersøgelsen viser, at Kirkeministeriet har bibeholdt den samme tilgang til stikprø-

vekontrol af formkravene til årsregnskaber og oplysninger om donationer. Ministeriet

udtager 10 % af de indmeldte årsregnskaber til gennemgang og identificerer heraf de

trossamfund og menigheder, hvor oplysninger mangler eller er mangelfulde. Ministe-

riet kontakter herefter trossamfundene og menighederne og hjælper dem med at ind-

berette de manglende eller mangelfulde oplysninger. Ministeriets stikprøvekontroller

af årsregnskaberne for 2018 og 2019 viste fejl i 73-74 % af de udtagne årsregnskaber,

men ministeriet har ikke valgt at udvide stikprøven i de enkelte år på trods af den høje

andel af fejl. Ministeriet har heller ikke udvidet den andel på 10 %, som ministeriet ud-

vælger til stikprøve i efterfølgende år.

Kirkeministeriet har oplyst, at det er væsentligt, at ministeriet tilpasser sit tilsyn i lyset

af de indhentede erfaringer, fx ved at justere eller udvide stikprøven, hvis den har givet

særligt kritiske resultater. Opfølgende tiltag kan bl.a. være en styrket vejledningsind-

sats, ændrede udvælgelseskriterier ved stikprøvekontrol, større stikprøver mv. Mini-

steriet har desuden oplyst, at stikprøvekontrollen af årsregnskaberne for 2020 ikke

er igangsat, og at ministeriet endnu ikke har taget stilling til stikprøvens omfang eller

til vægtning. Ministeriet har dog oplyst, at erfaringerne har medført en udbygning af

åbningsbrevet vedrørende årsregnskaberne for 2021, der nu indeholder et afsnit om

3 ofte forekommende fejl og mangler, som trossamfundene skal være opmærksomme

på, når de udarbejder årsregnskabet og oplysninger om donationer. De åbningsbreve,

som ministeriet sender ud for at minde om krav og deadlines til årets indberetninger,

har nu også et eksempel på, hvordan oversigten over donationer kan udarbejdes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kirkeministeriet ikke har fulgt tilstrækkeligt op på de aner-

kendte trossamfund og menigheder, som ikke indberetter de korrekte oplysninger til

Trossamfundsregistret.

For det første viser undersøgelsen, at Kirkeministeriets opfølgning på indberetning af

årsregnskaberne for 2020 og medlemstallene pr. 1. januar 2021 først er påbegyndt i

december 2021 og endnu ikke er afsluttet. Herudover har ministeriet endnu ikke sikret

sig, at alle trossamfund og menigheder har indberettet årsregnskaber for 2018 med

tilhørende medlemstal pr. 1. januar 2019 og årsregnskaber for 2019 med medlemstal

pr. 1. januar 2020.

For det andet viser undersøgelsen, at ca. 74 % af de indberettede årsregnskaber, som

Kirkeministeriet udtager til stikprøvekontrol, enten ikke lever op til formkravene eller

mangler de påkrævede oplysninger om donationer. Undersøgelsen viser dog også, at

trossamfundene og menighederne afhjælper disse mangler. Ministeriet har pr. maj

2022 endnu ikke indledt sin stikprøvekontrol af årsregnskaberne for 2020. Det skyl-

des primært, at ministeriet stadig er i gang med at følge op på indberetningen af års-

regnskaberne for 2020.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

For det tredje viser undersøgelsen, at 43 trossamfund og menigheder (svarende til

10 %) i forbindelse med indberetningen af årsregnskabet for 2020 har indberettet, at

de ikke har modtaget nogen donationer, mens det klart fremgår af deres årsregnska-

ber, at de faktisk har modtaget donationer. Disse trossamfund og menigheder er der-

med registreret forkert i Trossamfundsregistret og vil dermed indgå på et forkert

grundlag i Kirkeministeriets stikprøvekontrol.

For det fjerde viser undersøgelsen, at Kirkeministeriet ikke har justeret eller udvidet

stikprøvekontrollen på trods af den store mængde fejl i både Trossamfundsregistret

og ministeriets udvalgte stikprøver. Dette til trods for, at ministeriet siden trossam-

fundslovens vedtagelse har fået en forhøjet bevilling til at håndtere tilsynet med Tros-

samfundsregistret. På den baggrund finder Rigsrevisionen, at Kirkeministeriet burde

have udvidet stikprøvekontrollen og indledt sit tilsyn med årsregnskaberne for 2020

tidligere. Ministeriet har dog udvidet sin vejledningsindsats på baggrund af foregåen-

de års erfaring.

Rigsrevisionen, den 2. juni 2022

Birgitte Hansen

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kirkeministeriet forvalter Trossam-

fundsregistret tilfredsstillende. Derfor har vi undersøgt følgende:

Indeholder Trossamfundsregistret alle de lovpligtige oplysninger om anerkendte

trossamfund og menigheder?

•

Har Kirkeministeriet fulgt tilstrækkeligt op på de anerkendte trossamfund og me-

nigheder, der ikke indberetter de korrekte oplysninger til Trossamfundsregistret?

•

I undersøgelsen indgår Kirkeministeriet, da det er Kirkeministeriets departement, som

forvalter Trossamfundsregistret og følger op på området.

Undersøgelsen omhandler perioden 1. januar 2018 - 22. februar 2022, da vi undersøger

Kirkeministeriets forvaltning af området, fra loven om trossamfund uden for folkekir-

ken trådte i kraft, til ministeriet hentede det senest opdaterede udtræk af Trossam-

fundsregistret til Rigsrevisionen.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter fra Trossamfundsregistret

og Kirkeministeriets administrationsmodul, herunder årsregnskaber for de anerkend-

te trossamfund og menigheder, medlemstal, særskilte bilag mv. Herudover bygger un-

dersøgelsen på en gennemgang af Kirkeministeriets opfølgningsmateriale, dvs. doku-

menter og udtræk fra Trossamfundsregistret udarbejdet i forbindelse med ministe-

riets opfølgning, herunder brevveksling med en række anerkendte trossamfund og me-

nigheder. Vi har desuden holdt møder med Kirkeministeriet for at få indsigt i området

og for at få uddybet materialegrundlaget.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

lov om trossamfund udenfor folkekirken (lov nr. 1533 af 19. december 2017)

bekendtgørelse om Trossamfundsregistret (bekendtgørelse nr. 1283 af 15. novem-

ber 2018)

•

bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

(lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021)

•

bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3,

af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv.

og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land (bekendtgørelse nr.

1656 af 19. december 2018)

•

bekendtgørelse af årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august

2019)

•

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Metodisk tilgang

retningslinjer for indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret og retnings-

linjer for Kirkeministeriets opfølgning på trossamfunds og menigheders årsregn-

skaber og medlemstal

•

korrespondance mellem Kirkeministeriet og en række anerkendte trossamfund og

menigheder i forbindelse med ministeriets opfølgning på, om de korrekte oplysnin-

ger fremgår af Trossamfundsregistret

•

udtræk fra Trossamfundsregistret.

•

Formålet med gennemgangen af dokumenterne er at undersøge, om Trossamfunds-

registret indeholder alle de lovpligtige oplysninger om de anerkendte trossamfund og

menigheder, og om Kirkeministeriet har fulgt tilstrækkeligt op på, om de anerkendte

trossamfund og menigheder indberetter de korrekte oplysninger til Trossamfundsre-

gistret.

Gennemgang af stamoplysninger og årsregnskaber i Trossamfunds-

registret

Formålet med vores gennemgang af Trossamfundsregistret er at undersøge, om de

anerkendte trossamfund og menigheder lever op til kriterierne for fortsat anerkendel-

se, dvs. har indberettet alle lovpligtige stamoplysninger og årsregnskaber til registret.

Formålet har desuden været at vurdere, om årsregnskaberne lever op til de formkrav,

der er.

Da en række stamoplysninger ikke er offentligt tilgængelige (fx medlemstal og oplys-

ninger om kontaktpersoner), har vi anvendt Kirkeministeriets udtræk fra den 22. fe-

bruar 2022 til at undersøge, om de anerkendte trossamfund og menigheder har ind-

meldt de lovpligtige stamoplysninger til Trossamfundsregistret.

Vi har selv foretaget et udtræk fra Trossamfundsregistret den 10. januar 2022, hvor vi

har hentet og gennemgået alle de tilgængelige årsregnskaber for de på daværende

tidspunkt 420 anerkendte trossamfund og menigheder. Det drejer sig om 180 tros-

samfund og 240 menigheder.

Vi har i gennemgangen af udtrækket fra Trossamfundsregistret den 10. januar 2022

haft fokus på at vurdere, hvor mange af de anerkendte trossamfund og menigheder

der havde indberettet årsregnskaberne for 2020. Herudover har vi vurderet, om de

indberettede årsregnskaber for 2020 var udarbejdet i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret, dvs. at årsregnska-

bet som minimum skal leve op til kravene for regnskabsklasse A og indeholde de lov-

pligtige oplysninger om donationer.

Årsregnskabsloven indeholder en række krav til udformning og præsentation af et

årsregnskab, der skal præsenteres i en årsrapport. Begrebet ”årsrapport” er således

en fællesbetegnelse for de lovpligtige bestanddele og de eventuelt frivillige suppleren-

de beretninger, som man kan vælge at tilføje. Årsregnskabsloven fastsætter dermed

mindstekravet til indhold i årsrapporten for de enkelte regnskabsklasser. Ifølge års-

regnskabslovens § 18 skal årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A inde-

holde:

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Metodisk tilgang |

•

en ledelsespåtegning

en resultatopgørelse

en balance

noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

I § 17 i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret er der ydermere fastsat nærmere

regler om indberetning af oplysninger om donationer til registret. Årsregnskabet (eller

særskilte bilag til årsregnskabet) skal ifølge bekendtgørelsen indeholde oplysninger

om det samlede beløb, som trossamfundet eller menigheden har modtaget i donatio-

ner i regnskabsåret. Ud over det samlede beløb, der er modtaget i donationer, skal

årsregnskabet også indeholde oplysninger om, hvorvidt trossamfundet eller menighe-

den i regnskabsåret har modtaget én eller flere donationer fra samme donator, der en-

keltvis eller samlet overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. For hver donation, som oversti-

ger 20.000 kr., skal der være oplysninger om størrelsen og information om donatoren,

medmindre der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer.

I disse tilfælde angives donatoren som anonym.

Vi har i gennemgangen af årsregnskaberne først og fremmest registreret, hvilke tros-

samfund og menigheder der ikke har indberettet et årsregnskab for 2020 til Trossam-

fundsregistret. For disse trossamfund og menigheder har det dermed ikke været mu-

ligt at gennemgå, om deres årsregnskaber lever op til kravene i årsregnskabsloven og

i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret. Dette drejer sig om 23 trossamfund og

menigheder.

Vi er bekendt med, at der er menigheder, som er omfattet af et trossamfunds anerken-

delse, og som ikke har pligt til at udarbejde et årsregnskab, når trossamfundet udar-

bejder et konsolideret årsregnskab, hvori menighedens årsregnskab indgår. Disse me-

nigheder skal dog give besked herom i Trossamfundsregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendt-

gørelsen om Trossamfundsregistret. Det skal endvidere fremgå af det konsoliderede

årsregnskab, hvilke menigheder der indgår.

Nedenfor vil vi uddybe baggrunden for vores gennemgang og kravene til de enkelte

årsrapporter.

Ledelsespåtegning

Det er trossamfundets eller menighedens ledelse, der har ansvaret for at udarbejde

årsregnskabet, herunder sikre, at det opfylder kravene i årsregnskabslovens § 18. Det

er et krav, at årsrapporten indeholder en ledelsespåtegning, der er godkendt af ledel-

sen. Heri erklærer ledelsen sig enig i, at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmel-

se med lovgivningen og eventuelle andre krav i vedtægterne, og at årsregnskabet gi-

ver et retvisende billede af aktiver og passiver, den finansielle stilling og resultatet.

Ifølge årsregnskabslovens § 9, stk. 1, skal ledelsen underskrive ledelsespåtegningen

og datere underskriften. Det fremgår imidlertid af bekendtgørelsen om Trossam-

fundsregistret, § 16, stk. 3, at det ikke er et krav, at underskrifter fra repræsentanter

fra trossamfundet eller menigheden fremgår af årsregnskabet, når det indsendes til

Trossamfundsregistret. Det indsendte årsregnskab skal dog være godkendt i over-

ensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

| Metodisk tilgang

Vi har derfor ikke sat det som et krav, at underskrifterne skal fremgå af ledelsespåteg-

ningen, idet årsregnskaberne skal offentliggøres i Trossamfundsregistret på Kirkemi-

nisteriets hjemmeside. Vi har dog undersøgt, om der som minimum er navne på de in-

divider, som har påtegnet årsregnskabet.

Resultatopgørelse

Resultatopgørelsen er trossamfundets eller menighedens driftsregnskab. Det er en

opgørelse af trossamfundets eller menighedens indtægter og udgifter i forbindelse

med driften. Opgørelsen viser, om trossamfundet eller menigheden har haft overskud

eller underskud i regnskabsåret.

I vores gennemgang af resultatopgørelserne har vi bl.a. lagt til grund, at resultatopgø-

relsen er udarbejdet skematisk, og at posterne er fordelt i en bestemt rækkefølge, så

det er muligt at sammenligne resultatet med andre regnskabsår. Vi har desuden lagt

vægt på, om det er muligt at se, om trossamfundet eller menigheden har over- eller

underskud inden for den pågældende regnskabsperiode.

Balance

Balancen er en opgørelse over trossamfundets eller menighedens aktiver og passiver

på opgørelsesdagen. Aktiverne kan indeholde poster som anlægsaktiver, varebehold-

ninger, tilgodehavender, likvider og periodeafgrænsningsposter. Passiverne kan inde-

holde poster som egenkapital, hensatte forpligtelser, langfristet gæld og kortfristet

gæld.

Vi har i gennemgangen af balancen lagt til grund, at aktiver og passiver er præsente-

ret hver for sig i balancen, og at de stemmer overens.

Noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis beskriver principperne for opgørelse af regnskabsposter-

ne i resultatopgørelsen og balancen. Noter er ligeledes en specifikation til regnskabs-

posterne, og dermed er de med til at give læseren af årsregnskabet en bedre forståel-

se af indholdet.

Ifølge årsregnskabslovens § 21 skal der redegøres for de indregningsmetoder og den

værdiansættelse, der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele. Her-

under skal trossamfundet eller menigheden særskilt oplyse om bl.a. eventualforpligtel-

ser, pantsætning, dækning af underskud, hvor meget der er uddelt til andre, og hvor-

dan dette er uddelt.

Vi har i gennemgangen vurderet, om årsregnskaberne indeholder en samlet redegø-

relse for den anvendte regnskabspraksis, da en sådan redegørelse kan være nødven-

dig for at forstå regnskabsposterne i resultatopgørelsen og balancen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Metodisk tilgang |

Konsolideret årsregnskab

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret, at menighedernes

seneste årsregnskab skal indberettes til Trossamfundsregistret. Menighederne er dog

undtaget fra dette krav, hvis det ”overliggende” trossamfund aflægger et konsolideret

årsregnskab, hvori menighedens årsregnskab indgår. En række menigheder har an-

vendt denne mulighed for regnskabsåret 2020 og har indberettet til Trossamfundsre-

gistret, at de ikke indberetter et årsregnskab, da de indgår i et trossamfunds konsoli-

derede årsregnskab. Hvis det imidlertid viser sig, at disse menigheder ikke fremgår af

trossamfundets regnskab, har menigheden uretmæssigt undgået at indsende et års-

regnskab. Vi har derfor undersøgt, om årsregnskaberne for disse menigheder faktisk

fremgår af årsregnskabet for det overliggende trossamfund. Hvis menighederne har

indberettet, at de indgår i et konsolideret årsregnskab, men dette ikke fremgår tyde-

ligt af trossamfundets årsregnskab, har vi vurderet, at den pågældende menighed har

indberettet et årsregnskab, men at det ikke lever op til formkravene for årsregnskaber

og oplysninger om donationer.

Samlet donationsbeløb

Som tidligere nævnt er der i § 17 i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret fastsat

regler om indberetning af oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Års-

regnskabet (eller et bilag til årsregnskabet) skal ifølge bekendtgørelsen indeholde op-

lysninger om det samlede beløb, som trossamfundet eller menigheden har modtaget

i donationer i regnskabsåret. Som donationer anses kontantbeløb, bortset fra med-

lemskontingent, og økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer, tjenesteydelser,

fast ejendom mv.

Vi har i gennemgangen lagt vægt på, at trossamfund og menigheder, som har modta-

get kontantbeløb eller anden økonomisk støtte, skal angive det samlede beløb, som

de har modtaget i donationer i regnskabsåret. Rigsrevisionen konstaterer, at dette

krav tydeligt fremgår af bekendtgørelsen, og hvis det samlede beløb modtaget i do-

nationer overstiger 20.000 kr. ekskl. moms, skal trossamfundet eller menigheden til-

føje yderligere oplysninger vedrørende donationer i enten årsregnskabet eller i sær-

skilte bilag hertil.

Oplysninger om, hvorvidt der fra samme donator er modtaget et beløb, som over-

stiger 20.000 kr.

Hvis anerkendte trossamfund og menigheder har modtaget over 20.000 kr. ekskl.

moms i samlet donationsbeløb, skal årsregnskabet også indeholde oplysninger om,

hvorvidt trossamfundet eller menigheden i regnskabsåret har modtaget én eller flere

donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger de 20.000 kr.

Hvis et trossamfund eller en menighed har modtaget over 20.000 kr. fra samme do-

nator, skal årsregnskabet, jf. bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret, § 17, stk. 3,

indeholde oplysninger om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt do-

natorens navn og adresse. Donatorens navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis der

er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. I sådanne tilfælde

skal donatoren angives som anonym.

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Ordliste

| Metodisk tilgang

Hvis der ikke er modtaget over 20.000 kr. fra samme donator, lægger vi til grund, at

det eksplicit skal fremgå af enten årsregnskabet eller særskilte bilag hertil, at der ikke

er modtaget donationer, som overstiger 20.000 kr. fra samme donator. Denne fortolk-

ning anlægger vi, fordi det fremgår af § 17, stk. 2, i bekendtgørelsen om Trossamfunds-

registret, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvorvidt trossamfundet el-

ler menigheden har modtaget én eller flere donationer fra samme donator, der enkelt-

vis eller samlet overstiger 20.000 kr. Rigsrevisionen finder i øvrigt, at det er essentielt

med denne eksplicitte stillingtagen, så en læser af årsregnskabet ikke er i tvivl om,

hvorvidt manglende oplysninger skyldes, at der ikke er modtaget over 20.000 kr. fra

samme donator, eller hvorvidt manglende oplysninger skyldes en forglemmelse.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB17/2021 - Bilag 1: Beretning om Kirkeministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Donation

Kontantbeløb, bortset fra medlemskontingent, og økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer,

tjenesteydelser, fast ejendom mv.

Menigheder, forsamlinger og kredse mv., der er omfattet af et trossamfunds anerkendelse i medfør

af § 8 i lov om trossamfund uden for folkekirken.

Reglerne i årsregnskabsloven for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C

og D. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste

udarbejde en årsrapport bestående af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse og no-

ter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

Navn og hjemsted, vedtægter, kontaktoplysninger på den person, der er ansvarlig i forhold til Tros-

samfundsregistret, trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion og trossamfundets

centrale ritualer.

Et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove,

efter udformede læresætninger og ritualer.

Det digitale register over trossamfund, der er registreret som anerkendte trossamfund i Danmark, og

menigheder, forsamlinger og kredse mv., der er omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Menigheder

Regnskabsklasse A

Stamoplysninger

Trossamfund

Trossamfundsregistret