Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Finansudvalget 2023-24
SB 16 4
Offentligt

September 2024

Rigsrevisionens notat om

beretning om

byretternes

sagsbehandlingstider

for straffesager

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om byretternes sagsbehandlingstider

for straffesager (beretning nr. 16/2021)

11. september 2024

RN 1111/24

I. Baggrund og konklusion

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om byretternes sagsbehandlingsti-

der for straffesager, som blev indledt med en beretning i 2022. Opfølgningen sker

med henblik på at vurdere, om Justitsministeriets og domstolenes initiativer adres-

serer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens

beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 12. oktober

2022.

2. Beretningen handlede om Justitsministeriets og domstolenes indsats for at ned-

bringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Ju -

stitsministeriet og domstolene ikke havde formået at realisere Folketingets og egne

mål om at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffesager i perioden 2016-

2021. Statsrevisorerne fandt det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen

ikke havde fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat, da strafrabat har negati-

ve konsekvenser for borgernes retsfølelse.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene

ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider.

Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at Domstolsstyrelsen ikke havde undersøgt

årsagerne til den stigende forskel mellem byretternes sagsbehandlingstider, herun-

der om styrelsens resursetildeling til retterne i tilstrækkelig grad kompenserede for

strukturelle forskelle mellem retterne.

Statsrevisorerne fandt det endvidere problematisk, at Domstolsstyrelsen ikke havde

iværksat alle de initiativer, som ifølge aftale med Justitsministeriet og Rigsadvokaten

skulle styrke kapacitetsstyringen og it-understøttelsen og dermed nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

Endelig viste Rigsrevisionens undersøgelse, at Justitsministeriet ikke i alle tilfælde hav-

de fulgt op på, om de ændringer af retsplejeloven, som ministeriet havde taget initia-

tiv til, havde haft den ønskede effekt på retternes sagsbehandlingstider.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Strafrabat

Det skal i henhold til straffe-

lovens § 82 indgå som formil-

dende omstændighed, hvis

straffesagen mod en gernings-

mand ikke er afgjort inden for

rimelig tid, uden at det kan be-

brejdes gerningsmanden.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Konklusion

Forenklede bødesager

Sager, der afgøres efter den

forenklede bødesagsproces,

afgøres i modsætning til andre

typer af straffesager uden et

retsmøde. Sagsbehandlings-

tiden for forenklede bødesa-

ger behandles derfor separat i

vores opgørelse af den sam-

lede sagsbehandlingstid for

straffesager.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden for én type straffe-

sager

–

forenklede bødesager

–

er faldet med 9,6 % siden 2021 og med ca. 25 % siden

2016. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan lukkes.

Rigsrevisionens opfølgning viser, at sagsbehandlingstiden for de andre straffesager sam-

let er steget med 15,2 % siden 2021 og fordoblet siden 2016. Det er således gået den for-

kerte vej, siden beretningen blev offentliggjort i maj 2022. Hverken Domstolsstyrelsen

eller Justitsministeriet er begyndt at følge, i hvilket omfang længden af sagsbehand-

lingstiden fører til, at der gives strafrabat. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstil-

lende.

Folketinget har med domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 afsat 700 mio. kr. til at

nedbringe retternes sagsbehandlingstider. Det fremgår af aftalen, at det vil kræve en

flerårig indsats at få reduceret sagsbehandlingstiderne, og at en større bunkebekæm-

pelsesindsats vil betyde, at den vil stige på kort sigt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet på tværs af straffesags-

kæden har analyseret mulige årsager til de lange sagsbehandlingstider og igangsat ini-

tiativer vedrørende retternes økonomiske rammer og retlige rammer, som skal bidra-

ge til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at denne del af sagen kan lukkes.

Rigsrevisionens opfølgning viser, at Justitsministeriet endnu ikke har undersøgt effek-

ten af lovændringer, der har til formål at reducere sagsbehandlingstiden. Ministeriet

vil dog fremover indhente myndighedernes vurderinger af, om lovændringerne funge-

rer efter hensigten.

Domstolene har ikke undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider i de enkel-

te retter, og Domstolsstyrelsen har heller ikke iværksat de initiativer, der ifølge aftale

med Justitsministeriet og Rigsadvokaten skulle styrke kapacitetsstyringen og it-under-

støttelsen og dermed nedbringe sagsbehandlingstiden. Domstolsstyrelsen er dog be-

gyndt at gennemgå og revidere deres resurseallokeringsmodeller, så modellerne i vi-

dest muligt omfang kompenserer for strukturelle forskelle mellem retterne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

udviklingen i sagsbehandlingstiden for straffesager samt Justitsministeriets og dom-

stolenes arbejde med at følge omfanget af strafrabat

domstolenes arbejde med at undersøge årsagerne til de lange sagsbehandlingstider,

herunder eksterne og interne årsager i de enkelte byretter

Justitsministeriets arbejde med at følge op på de lovændringer, der har til formål at

reducere sagsbehandlingstiderne

Domstolsstyrelsens arbejde med at styrke it-understøttelsen af sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

II. Status på sagen

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Udviklingen i sagsbehandlingstiden for straffe-

sager.

Status

Behandles i dette notat og følges fortsat,

bortset fra sagsbehandlingstiden for for-

enklede bødesager. Derudover følges

Justitsministeriets og Domstolsstyrel-

sens arbejde med at følge omfanget af

strafrabat.

Behandles i dette notat, og domstolenes

arbejde med at analysere eksterne og in-

terne årsager til de lange sagsbehand-

lingstider i de enkelte byretter følges fort-

sat.

Behandles i dette notat og følges fortsat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

2. Justitsministeriets og domstolenes arbejde med

at undersøge årsagerne til de lange sagsbehand-

lingstider, herunder domstolenes arbejde med at

analysere eksterne og interne årsager i de enkelte

byretter.

3. Justitsministeriets arbejde med at følge op på

effekten af lovændringer, der har til formål at redu-

cere sagsbehandlingstiderne.

4. Domstolsstyrelsens arbejde med at styrke kapa-

citetsstyringen og it-understøttelsen.

Behandles i dette notat og følges fortsat.

III. Justitsministeriets initiativer

5. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og domstolenes initiativer i forhold

til opfølgningspunkterne.

6. Opfølgningen er baseret på gennemgang af Justitsministeriets tværgående analy-

se af sagsbehandlingstider i straffesagskæden, rapport fra udvalget for forberedelse

af ny flerårsaftale, diverse notater fra Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet vedrø-

rende årsagerne til de lange sagsbehandlingstider samt Domstolsstyrelsens data ved-

rørende retternes sagsbehandlingstider. Desuden bygger opfølgningen på brevveks-

ling med Justitsministeriet og på brevveksling og møde med Domstolsstyrelsen.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstiden for forenklede bødesager har været faldende over en længere

periode. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionens opfølgning viser, at det endnu ikke er lykkedes domstolene at vende

udviklingen for de andre straffesager. Tværtimod er sagsbehandlingstiden steget med

15,2 % siden 2021 og fordoblet siden 2016. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udvik-

lingen i sagsbehandlingstiden for straffesager.

Hverken Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet er begyndt at følge, i hvilket omfang

længden af sagsbehandlingstiden fører til, at der gives strafrabat. Dette finder Rigsre-

visionen ikke fredsstillende. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge denne del af sagen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Strafrabat

En sagsgennemgang i en re-

præsentativ uge i november

2021 viste, at der blev givet

strafrabat til den dømte i 86

sager, svarende til 4,3 % af de

sager, der blev afgjort den

uge. Rabatten omfattede kon-

vertering af ubetingede fæng-

selsdomme til betingede dom-

me, bødefrafald, frifindelse for

ét eller flere forhold, eller at

staten betalte sagsomkost-

ningerne.

7. Statsrevisorerne bemærkede, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straf-

fesager var steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til 2021, hvor

COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlingstider. Statsrevisorerne be-

mærkede desuden, at der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i den byret, som havde den korteste sagsbehandlingstid, og den byret, som

havde den længste sagsbehandlingstid.

Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at byretternes sagsbehandlingstider var

blevet så lange, at det i nogle tilfælde havde medført, at den dømte havde fået straf-

rabat. Statsrevisorende fandt det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrel-

sen ikke havde fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

Rigsrevisionen fandt, at Justitsministeriet løbende burde indsamle viden om omfan-

get af straffesager, hvor der ved domsafgivelsen gives strafrabat.

Udviklingen i sagsbehandlingstiderne

8. Vores opfølgning viser, at den samlede sagsbehandlingstid for straffesager, bort-

set fra forenklede bødesager, er steget siden 2021, jf. tabel 1.

Tabel 1

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for straffesager, 2021-2023 (antal dage)

Sagstype

Domsmandssager

Sager uden domsmænd

Nævningesager

Tilståelsessager

Alle straffesager, ekskl.

forenklede bødesager

Forenklede bødesager

2016

123,3

114,0

123,8

83,7

111,5

9,0

2021

220,9

194,7

189,7

134,2

196,5

7,5

2022

248,3

220,0

212,6

125,2

218,1

7,1

2023

257,8

235,0

189,4

113,4

225,3

6,8

Ændring fra

2021 til 2023

16,7 %

20,7 %

÷0,2 %

÷15,5 %

15,2 %

÷9,6 %

Note: Da Domstolsstyrelsen ikke opgør sagsbehandlingstiden for forenklede bødesager særskilt , men kun beregner en samlet sagsbehandlingstid for

alle bødesager, afviger sagsbehandlingstiden for bødesager fra sagsbehandlingstiderne på domstol.dk. Derudover kan tallen e fra 2021 afvige

marginalt fra domstol.dk, da Domstolsstyrelsen løbende opdaterer ældre opgørelser, når der sker efterregistreringer.

Kilde:

Rigsrevisionens beregning på baggrund af data fra Domstolsstyrelsens sagsbehandlingssystem, DSI straffe.

Det fremgår af tabel 1, at sagsbehandlingstiden for straffesager, ekskl. forenklede bø-

desager, er steget med 15,2 % fra 2021, som var seneste tal, da beretningen blev of-

fentliggjort, til 2023. Dette dækker over, at sagsbehandlingstiden for domsmandssa-

ger og sager uden domsmænd er steget med henholdsvis 16,7% og 20,7%, mens sags-

behandlingstiden for nævningesager stort set er uændret. Sagsbehandlingstiden for

tilståelsessager er faldet med 15,5%.

Alt i alt er sagsbehandlingstiden for straffesager, ekskl. forenklede bødesager, blevet

fordoblet siden 2016, som er dét år, der var udgangspunktet i Rigsrevisionens beret-

ning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Sagsbehandlingstiden for forenklede bødesager er faldet med 9,6 % siden 2021 og

med ca. 25 % siden 2016.

9. Folketinget har i en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 afsat ekstra mid-

ler til at nedbringe sagsbehandlingstiden i de kommende år, jf. boks 1.

Boks 1

Indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiden i domstolenes

flerårsaftale 2024-2027

Alle Folketingets partier indgik i 2023 en aftale om domstolenes økonomi, der bl.a. vide-

refører eksisterende bevillinger på ca. 1 mia. kr. til at nedbringe sagsbunkerne og afsæt-

ter yderligere ca. 700 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover er der

afsat næsten 150 mio. kr. til øget retssalskapacitet og ca. 250 mio. kr. til styrket it-under-

støttelse.

Endelig omfatter aftalen en lang række initiativer til forenkling af retsplejen, der også for -

ventes at reducere sagsbehandlingstiden.

Kilde:

Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Det fremgår af aftalen, at det vil kræve en flerårig indsats at nedbringe sagsbehand-

lingstiderne, og Justitsministeriet har oplyst, at de ikke forventer, at effekten af tilta-

gene i flerårsaftalen vil afspejle sig i sagsbehandlingstiden allerede i 2024.

Strafrabat

10. Vores opfølgning viser, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen fortsat ikke hol-

der øje med, i hvor mange sager der gives strafrabat. Domstolsstyrelsen har dog op-

lyst, at det er deres opfattelse, at der kun yderst sjældent gives strafrabat i sager om

alvorlig kriminalitet, da sådanne sager typisk bliver prioriteret højest.

Justitsministeriet har oplyst, at de er ved at afklare, hvordan kortlægningen af omfan-

get af strafrabat kan gennemføres mest hensigtsmæssigt. De oplyser desuden, at det

afhænger af, hvor mange resurser det kræver at kortlægge omfanget, hvilket ministe-

riet forventer at afklare med Domstolsstyrelsen i 2. halvår 2024.

Rigsrevisionen bemærker, at omfanget af strafrabat kan opgøres på flere måder. I

beretningen gennemgik vi alle relevante domme i en repræsentativ uge og opgjorde

den andel, hvor der var givet strafrabat. En anden mulighed er at Domstolsstyrelsen

indtænker muligheden for, at retterne kan registrere det løbende i udviklingen af det

nye sagsstyringssystem, der skal erstatte det nuværende straffesystem (DSI straffe).

Rigsrevisionens opgørel-

se af omfanget af strafra-

bat i beretningen.

Opgørelsen i beretningen af

omfanget af strafrabat bygger

på en gennemgang af alle ret-

ternes straffesager med en

dom over 10 måneder, svaren-

de til i alt ca. 500 domme, i en

repræsentativ uge.

Domstolenes nye sags-

styringssystem

Domstolsstyrelsen er ved at

udvikle et nyt skifte- og straf-

fesystem, der bl.a. skal under-

støtte sagsbehandlingen af

straffesager. Systemet skal

være implementeret ved ud-

gangen af 2026.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Årsagerne til de lange sagsbehandlingstider

Rigsrevisionens opfølgning viser, at Justitsministeriet har analyseret mulige årsager til

de lange sagsbehandlingstider og igangsat en lang række initiativer vedrørende retter-

nes rammebetingelser, der skal nedbringe sagsbehandlingstiderne. Domstolsstyrelsen

har endnu ikke undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider i de enkelte ret-

ter, men er begyndt at gennemgå og revidere deres resurseallokeringsmodeller, så de

i videst muligt omfang kompenserer for strukturelle forskelle mellem retterne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge domstolenes arbejde med at analysere eksterne og inter-

ne årsager til de lange sagsbehandlingstider i de enkelte byretter.

11. Statsrevisorerne bemærkede, at Domstolsstyrelsen ikke havde gennemført data-

baserede, systematiske undersøgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer

påvirkede sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter. I den forbindelse bemærke -

de Statsrevisorerne også, at Domstolsstyrelsen ikke havde undersøgt, om resursetil-

delingen til retterne i tilstrækkelig grad kompenserer for de strukturelle forskelle mel-

lem retterne.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at domstolene ikke havde adresseret de årsager

til forskellene i byretternes sagsbehandlingstider, som kunne henføres til de enkelte

byretters interne sagsbehandling.

12. Vores opfølgning viser, at Justitsministeriet i samarbejde med myndighederne i

straffesagskæden har gennemført en større tværgående analyse af sagsbehandlings-

tiderne. Som led i analysen er der foretaget analyser af udvalgte områder og herudfra

identificeret 24 initiativer, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i

straffesagskæden, herunder også i domstolene. Initiativerne i retterne vedrører sær-

ligt berammelse, aflyste retsmøder og reduktion af sagsvolumen, og omfatter primært

forslag til ændringer af retsplejeloven og til udarbejdelse af vejledningsmateriale til ret-

terne. Derudover har Justitsministeriet forud for indgåelsen af domstolenes flerårs-

aftale for 2024-2027 taget initiativ til at øge bevillingen til retterne.

13. Vores opfølgning viser videre, at domstolene endnu ikke har undersøgt årsagerne

til lange sagsbehandlingstider i de enkelte retter, men at Domstolsstyrelsen planlæg-

ger at gennemføre flere databaserede analyser, som kan bidrage til at forklare de lan-

ge sagsbehandlingstider og forskellen mellem retterne.

Først og fremmest planlægger Domstolsstyrelsen, at de i 2024-2025 vil kortlægge og

sammenligne udviklingen i byretternes produktivitet.

Derudover planlægger Domstolsstyrelsen at gennemføre analyser, der bl.a. skal besva-

re følgende spørgsmål:

om ledige stillinger kan forklare stigningen i sagsbehandlingstider i straffesager

og forskellen mellem de enkelte retter

•

om trivsel, generel arbejdskultur og omfanget af langtidssygemeldte dommere

kan forklare udviklingen i sagsbehandlingstiderne

•

om tildelingen af ekstra resurser med henblik på at nedbringe sagsbehandlingsti-

derne har haft den forventede effekt.

•

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Endelig har Domstolsstyrelsen oplyst, at de overvejer at gennemføre en ny undersø-

gelse af årsagerne til udsættelser og omberammelser i retterne, når indholdet af de

nye it-løsninger på straffesagsområdet er sat i drift i 2026.

14. Vores opfølgning viser også, at Domstolsstyrelsen er begyndt at gennemgå og re-

videre de modeller, der ligger til grund for deres løbende fordeling af resurser til by-

retterne, for at vurdere, om modellerne i højere grad skal kompensere for strukturelle

forskelle mellem retterne.

Effekten af lovændringerne

Rigsrevisionens opfølgning viser, at Justitsministeriet ikke har planer om at gennemfø-

re egentlige effektberegninger af de ændringer af retsplejeloven, der har til formål at

nedbringe sagsbehandlingstiderne, men at ministeriet i stedet vil indhente myndighe-

dernes vurderinger af, om lovændringerne fungerer efter hensigten.

Rigsrevisionen vil fortsat følge denne del af sagen.

Undersøgelser af aflyste

retssager

Justitsministeriet og Dom-

stolsstyrelsen har i 2014, 2017

og 2021 undersøgt omfanget

af og årsagerne til aflyste rets-

sager. Alle undersøgelser har

vist, at aflyste retssager ud-

gjorde ca. en tredjedel af alle

strafferetssager.

15. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke planlægger at gennemføre egent-

lige effektberegninger af, om ændringer af retsplejeloven får den forventede effekt

på sagsbehandlingstiderne. Dette skyldes bl.a., at de vurderer, at det vil være vanske-

ligt at isolere effekten af de enkelte initiativer på sagsbehandlingstiderne fra de fakto-

rer, der i øvrigt påvirker udviklingen heri.

Justitsministeriet vil dog fremover indhente myndighedernes erfaringer og vurderin-

ger af, om lovændringerne fungerer efter hensigten.

Kapacitetsstyringen og it-understøttelsen

Rigsrevisionens opfølgning viser, at Domstolsstyrelsen endnu ikke har iværksat de ini-

tiativer, der ifølge aftale med Justitsministeriet og Rigsadvokaten skulle styrke kapa ci-

tetsstyringen og it-understøttelsen og dermed nedbringe sagsbehandlingstiden.

Rigsrevisionen vil fortsat følge denne del af sagen.

16. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Domstolsstyrelsen ikke havde iværksat de

initiativer vedrørende it-understøttelse og kapacitetsstyring, som de havde aftalt med

Justitsministeriet og Rigsadvokaten. Det omfattede bl.a. en it-understøttet løsning,

som kunne forbedre muligheden for at koordinere med forsvarernes kalendere, når

retterne skulle planlægge retsmøder, og en anden it-løsning, der gjorde det muligt at

følge omfanget af og årsagerne til aflyste retsmøder. Derudover omfattede det ud-

vikling af et fælles ledelsesværktøj, der kunne skabe lokalt overblik over udnyttelses-

graden af anklager- og dommerresurser.

Domstolsstyrelsen nævnte ikke de konkrete initiativer i deres udtalelse fra 2022, men

oplyste, at der i forbindelse med udviklingen af det nye skifte- og straffesystem ville

kunne implementeres tiltag, der sikrede digital opsamling af styringsrelevante data.

17. Vores opfølgning viser, at Domstolsstyrelsen endnu ikke har iværksat de initiativer

vedrørende it-understøttelse og kapacitetsstyring, som de aftalte med Justitsministe-

riet og Anklagemyndigheden i 2017.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Domstolsstyrelsen har dog oplyst, at retterne i forbindelse med det nye skifte- og straf-

fesystem vil få bedre mulighed for at koordinere med forsvarernes kalendere, når de

skal beramme sager. Der vil også være mulighed for at implementere en løsning, der

kan registrere omfang af og årsager til aflyste retssager løbende, men ifølge Dom-

stolsstyrelsen er det usikkert, om det kan nås inden for rammerne af skifte- og straf-

fesystemet. Med hensyn til kapacitetsstyringen har myndighederne i straffesagskæ-

den besluttet at udarbejde en it-løsning (straffesagsfordeleren), der løbende giver ind-

blik i sagernes bevægelse mellem myndighederne. Løsningen forventes at være fuldt

indfaset i 2030.

Desuden forventer Domstolsstyrelsen, at implementeringen af det nye skifte- og

straffesystem generelt får en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne.

18. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

19. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.

Birgitte Hansen

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. september 2024 om beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen

Beretning (nr.),

dato for Stats-

revisorernes

mødebehandling

og minister-

redegørelse(r)

Byretternes sags-

behandlingstider

for straffesager

(nr.

16/2021)

16-05-2022

Minister-

redegørelser:

Justitsministeren:

19-09-2022

Udtalelse fra

Domstolsstyrelsen:

07-09-2022

Behandlet i

udvalg

Teknisk gennem-

gang ved Stats-

revisorerne og

Rigsrevisionen

Udvalgs-

spørgsmål (nr.)

Indkaldt til

samråd

Statsrevisorerne

har holdt møde

med ministeren

§ 20-spørgsmål

Retsudvalget:

19-05-2022

Finansudvalget:

02-06-2022

Justitsministeren:

30-05-2022