Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

Finansudvalget 2021-22
SB 16 3
Offentligt

November 2022

Rigsrevisionens notat om

beretning om

byretternes

sagsbehandlingstider

for straffesager

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

2.. 3.

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 16/2021 om byretternes

sagsbehandlingstider for straffesager

Justitsministerens redegørelse af 19. september

Domstolsstyrelsens udtalelse af 7. september

12. oktober 2022

RN 1114/22

1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som Justitsministeriet og Dom-

stolsstyrelsen vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beret-

ningens konklusioner. Dette sker med henblik på at vurdere, om Justitsministeriets og

Domstolsstyrelsens initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes

bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Konklusion

§ 18, stk. 4-notat

Justitsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens beretning og Statsreviso-

rernes bemærkninger hertil meget alvorligt og understreger, at beretningen vil indgå

som et væsentligt bidrag i det fremadrettede arbejde med at reducere sagsbehandlings-

tiderne. Ministeren oplyser endvidere, at der bredt i Folketinget er en erkendelse af, at

den nuværende situation er uholdbar, og at der er behov for at tage grundlæggende fat

om problemerne, herunder belyse, om domstolene har de rette økonomiske rammer,

men også, om der er anledning til at justere nogle retlige rammer for at lette presset på

domstolene. Ministeren har derfor igangsat en politisk proces om domstolenes flerårs-

aftale med inddragelse af Folketingets partier og nedsat et udvalg, der skal medvirke til

at effektivisere straffesagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden.

Domstolsstyrelsen oplyser, at styrelsen samlet set tager de af Statsrevisorerne fremsat-

te kritikpunkter til efterretning, og at der vil blive iværksat indsatser, der i kombination

med tilførslen af de nødvendige resurser kan sikre en ændring af situationen.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

•

Rigsrevisionen konstaterer, at der er kritikpunkter, som justitsministeren og Dom-

stolsstyrelsen ikke direkte adresserer i deres redegørelse og udtalelse. Det omfatter

Justitsministeriets arbejde med at følge op på effekten af lovændringer, der har til

formål at reducere sagsbehandlingstiderne, Justitsministeriets og domstolenes ar-

bejde med at undersøge årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, herunder dom-

stolenes arbejde med at analysere eksterne og interne årsager i de enkelte byretter

samt Domstolsstyrelsens arbejde med at styrke kapacitetsstyringen og it-understøt-

telsen. Da Rigsrevisionen finder, at alle initiativerne er nødvendige med henblik på

at reducere sagsbehandlingstiden, vil vi følge Justitsministeriets og domstolenes vi-

dere skridt på disse områder.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Justitsministeriets og domstolenes arbejde med at undersøge årsagerne til de lange

sagsbehandlingstider, herunder domstolenes arbejde med at analysere eksterne og

interne årsager i de enkelte byretter

Justitsministeriets arbejde med at følge op på effekten af lovændringer, der har til

formål at reducere sagsbehandlingstiderne

Domstolsstyrelsens arbejde med at styrke kapacitetsstyringen og it-understøttelsen.

•

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i maj 2022 en beretning om byretternes sagsbehandlingstider

for straffesager. Beretningen handlede om Justitsministeriets og domstolenes indsats

for at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne.

Strafrabat

Hvis den samlede sagsbe-

handlingstid fra sigtelse til

domsfældelse har været uri-

meligt lang, kan dommeren ud

fra en konkret vurdering af sa-

gens samlede omstændighe-

der give den tiltalte strafrabat.

Rabatten kan fx bestå i, at

dommen konverteres fra ube-

tinget til betinget, eller at tiltal-

te ikke skal betale sagens om-

kostninger.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Ju-

stitsministeriet og domstolene ikke havde formået at realisere Folketingets og egne

mål om at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffesager i perioden

2016-2021. Statsrevisorerne fandt det i den forbindelse bekymrende, at Domstols-

styrelsen ikke havde fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat, da strafrabat

har negative konsekvenser for borgernes retsfølelse.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstole-

ne ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingsti-

der. Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at Domstolsstyrelsen ikke havde under-

søgt årsagerne til den stigende forskel mellem byretternes sagsbehandlingstider, her-

under om Domstolsstyrelsens resursetildeling til retterne i tilstrækkelig grad kompen-

serer for strukturelle forskelle mellem retterne. Endelig fandt Statsrevisorerne det pro-

blematisk, at Domstolsstyrelsen uden konsekvenser kunne undlade at iværksætte

initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne (it-understøttelse og kapacitetssty-

ring), som er aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

II. Gennemgang af justitsministerens redegørelse og

Domstolsstyrelsens udtalelse

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

6. Statsrevisorerne bemærkede, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almin-

delige straffesager er steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til

2021, hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlingstider. Den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesager var 196,5 dage i 2021.

De bemærkede desuden, at der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i den byret, som havde den korteste sagsbehandlingstid, og den byret,

som havde den længste sagsbehandlingstid.

Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at byretternes sagsbehandlingstider var ste-

get i perioden, og at de var blevet så lange, at det i nogle tilfælde havde medført, at den

dømte havde fået strafrabat. Statsrevisorende fandt det i den forbindelse bekymren-

de, at Domstolsstyrelsen ikke havde fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

7. Justitsministeren oplyser, at ministeren over for Domstolsstyrelsens bestyrelse vil-

le kunne komme med en tilkendegivelse om fx, at bestyrelsen bør tage initiativ til at få

nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne, men at en sådan tilkendegivelse ikke vil-

le være bindende for bestyrelsen. Desuden oplyser ministeren, at den generelle udvik-

ling i sagsbehandlingstiden ved retterne indikerer, at der er tale om udfordringer af me-

re strukturel karakter, og at den fortsatte håndtering vil kræve grundige politiske over-

vejelser. Ministeren understreger endvidere, at ministeren

–

inden for de rammer, hvor

regeringen kan gøre noget for at nedbringe sagsbehandlingstiderne

–

vil gøre sit til, at

der afsættes de nødvendige resurser og skabes et solidt grundlag for acceptable sags-

behandlingstider. Ministeren oplyser endvidere, at regeringen derfor har igangsat en

politisk proces om domstolenes flerårsaftale med inddragelse af Folketingets partier

og har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til konkrete initiativer, som kan

medvirke til at effektivisere straffesagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingsti-

den. Endelig oplyser ministeren, at der som led i forberedelsen af den kommende

flerårsaftale for 2024-2027 pågår flere større analyser, som skal fastlægge de økono-

miske rammer for domstolene. Det drejer sig dels om en budgetanalyse, dels om kon-

krete analyser, der skal identificere tiltag, som kan reducere sagsbehandlingstiderne

på tværs af hele straffesagskæden, så tidsrummet, fra en forbrydelse begås, til den

skyldige afsoner sin straf, forkortes mest muligt.

8. Med hensyn til omfanget af strafrabat understreger justitsministeren, at det er helt

afgørende for retsfølelsen, at der udmåles en passende straf, og ministeren finder, at

Rigsrevisionens beretning viser, at det var rigtigt, at Folketinget i december 2021 ved-

tog en ændring af straffeloven, som skal begrænse anvendelsen af strafnedsættelse

grundet lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for rammerne af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

9. Rigsrevisionen konstaterer, at justitsministeren har nedsat et udvalg, der skal iden-

tificere tiltag, som kan reducere sagsbehandlingstiderne, og at der er iværksat analy-

ser, der skal fastlægge de økonomiske rammer for domstolene.

Begrænsning af anven-

delsen af strafrabat

Efter lovændringen, som tråd-

te i kraft den 1. januar 2022,

kommer sagsbehandlingsti-

der kun i betragtning som for-

mildende omstændighed, hvis

dette er nødvendigt i forhold

til kravet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonven-

tions artikel 6 om behandling

af sagen inden for en rimelig

frist.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

Derudover har justitsministeren taget lovgivningsmæssigt initiativ til at begrænse an-

vendelsen af strafnedsættelse.

10. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider for

straffesager. Da strafrabat er en konsekvens af lange sagsbehandlingstider, vil vi, i det

omfang udviklingen i sagsbehandlingstiderne tilsiger det, også følge Justitsministeriets

og Domstolsstyrelsens overvejelser i forbindelse med behovet for at følge omfanget

af strafrabat.

Analyser af årsagerne til udviklingen

11. Statsrevisorerne bemærkede, at Justitsministeriet og domstolene ikke i tilstrække-

lig grad havde undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider. De bemærkede

desuden, at Domstolsstyrelsen ikke havde gennemført databaserede, systematiske

undersøgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirkede sagsbehand-

lingstiderne i de enkelte byretter. Derudover viste Rigsrevisionens undersøgelse, at

domstolene ikke havde adresseret de årsager til forskellene i byretternes sagsbehand-

lingstider, som kan henføres til de enkelte byretters interne sagsbehandling.

12. Justitsministeren oplyser, at ministeren er enig med Rigsrevisionen i, at kendskab

til årsagerne bag de lange sagsbehandlingstider er nødvendigt for at nå målet om en

reduktion.

Dommernormerings-

modellen

Retsplejelovens § 9 fastlæg-

ger antallet af dommere i de

enkelte byretter. Det fremgår

bl.a., at der er 25 puljedom-

merstillinger, som skal forde-

les mellem byretterne. Dom-

mernormeringsmodellen har

til formål at fordele 25 pulje-

dommerstillinger.

Ekstrabevillinger til

bunkebekæmpelse mv.

Domstolene har i perioden

2019-2022 ad flere omgange

modtaget mere end i alt 100

mio. kr. i ekstrabevillinger til

bunkebekæmpelse, hurtigere

sagsbehandling af straffesa-

ger og nedbringelse af overbe-

holdningen af straffesager.

13. Domstolsstyrelsen oplyser i sin udtalelse, at styrelsen og retterne

–

ligesom Stats-

revisorerne

–

er af den opfattelse, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på straf-

fesagsområdet aktuelt er utilfredsstillende, ligesom de forskelle, der

–

navnlig under

COVID-19

–

er opstået mellem de enkelte byretters gennemsnitlige sagsbehandlings-

tider i straffesager, er blevet for markante. Desuden oplyser styrelsen, at styrelsen

sammen med retspræsidenterne vil følge sagsbehandlingstiderne tæt i de kommen-

de år med henblik på at sikre en større ensartethed ved byretterne, og at et led heri

vil være at gennemgå resursefordelingsmodellerne, herunder også dommernorme-

ringsmodellen, med henblik på at vurdere behovet for justering af disse. Endelig oply-

ser styrelsen, at de ekstrabevillinger, som retterne har modtaget i 2021 og i 2022 (og

som de vil modtage i 2023) til målrettet bunkebekæmpelse på straffesagsområdet,

bl.a. bliver fordelt efter de enkeltes retters andel af den samlede overbeholdning af

sager.

14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Domstolsstyrelsen vil gennemgå resur-

sefordelingsmodellerne med henblik på reducere forskellen mellem retternes gennem-

snitlige sagsbehandlingstider. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at det ikke fremgår

af justitsministerens redegørelse, at Justitsministeriet vil undersøge årsagerne til de

lange sagsbehandlingstider, og at Domstolsstyrelsen ikke har adresseret kritikken af

domstolenes manglende analyser af de eksterne og interne årsager til de enkelte by-

retters udvikling i sagsbehandlingstiderne.

15. Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets og domstolenes arbejde med at

undersøge årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, herunder domstolenes arbej-

de med at analysere eksterne og interne årsager i de enkelte byretter.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

Justitsministeriets opfølgning på effekten af lovændringer

16. Rigsrevisionen fandt, at Justitsministeriet ikke i alle tilfælde havde fulgt op på, om

de ændringer af retsplejeloven, som ministeriet havde taget initiativ til, havde haft den

ønskede effekt på retternes sagsbehandlingstider.

17. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke fremgår af justitsministerens redegørelse,

at ministeriet fremover vil følge op på, om de lovændringer, som ministeriet tager ini-

tiativ til, har den ønskede effekt på rettens sagsbehandlingstider. Rigsrevisionen vil

derfor fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at følge op på effekten af de frem-

tidige lovændringer, som har til formål at reducere sagsbehandlingstiderne.

Domstolsstyrelsens initiativer til at styrke kapacitetsstyringen og

it-understøttelsen

18. Statsrevisorerne bemærkede, at Domstolsstyrelsen ikke havde iværksat alle de ini-

tiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne (kapacitetsstyring, it-understøttel-

se og vejledninger), som var aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

19. Domstolsstyrelsen oplyser, at der i forbindelse med udviklingen af et nyt straffe- og

skiftesystem, som forventes færdigt ved udgangen af 2026, vil kunne implementeres

relevante tiltag, der sikrer digital opsamling af styringsrelevante data.

20. Rigsrevisionen konstaterer, at Domstolsstyrelsen forventer at sikre digital opsam-

ling af styringsrelevante data i forbindelse med udviklingen af et nyt straffe- og skifte-

system. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at det ikke fremgår eksplicit af Domstols-

styrelsens udtalelse, at Domstolsstyrelsen som aftalt med Justitsministeriet og Rigs-

advokaten vil styrke kapacitetsstyringen og it-understøttelsen.

21. Rigsrevisionen vil fortsat følge Domstolsstyrelsens arbejde med at styrke kapaci-

tetsstyringen og it-understøttelsen.

Birgitte Hansen

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 12., oktober 2022

Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen

Beretning (nr.)

og dato for Stats-

revisorernes

mødebehandling

Byretternes sags-

behandlingstider

for straffesager

(nr.

16/2021)

16-05-2022

Ministerredegørelse

Behandlet i udvalg

(SR/RR = teknisk

gennemgang ved

Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen)

Retsudvalget:

19-05-2022

Finansudvalget:

02-06-2022

Udvalgsspørgsmål

(nr.)

Indkaldt til samråd

§ 20-spørgsmål

Justitsministeren:

19-09-2022