Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

Finansudvalget 2021-22
SB 16 2
Offentligt

NOTAT

Dato:

7. september 2022

Sagsbeh.: Klaus Rugaard

Dok.nr.:

21/01264

Domstolsstyrelsens bemærkninger til Rigsrevisionens beretning

om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Ved e-mail af 5. september 2022 har Justitsministeriet anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse

vedrørende Rigsrevisionens beretning fra maj 2022 om byretternes sagsbehandlingstider for straf-

fesager samt Statsrevisorernes bemærkning hertil.

Domstolsstyrelsens bemærkninger fremgår nedenfor. Det bemærkes, at det som følge af en meget

kort frist til at komme med bemærkningerne ikke har været muligt at involvere retterne i processen.

Domstolsstyrelsen er tidligere kommet med en række bemærkninger af navnlig metodisk karakter,

herunder til det endelige beretningsudkast fra Rigsrevisionen. Som led i Statsrevisorernes behand-

ling af sagen har de med de fremsatte bemærkninger draget en konklusion vedrørende Rigsrevisio-

nens beretning, og styrelsen forholder sig derfor i bemærkningerne nedenfor til denne konklusion,

og hvad der kan gøres fremadrettet for at ændre situationen med navnlig de utilfredsstillende sags-

behandlingstider og således ikke til de tidligere metodemæssige spørgsmål.

1. Generelt

Domstolsstyrelsen og retterne er – ligesom Statsrevisorerne – af den opfattelse, at de gennemsnit-

lige sagsbehandlingstider på straffesagsområdet aktuelt er utilfredsstillende, ligesom de forskelle

der – navnlig under COVID-19 – er opstået mellem de enkelte byretters gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider i straffesager er blevet for markante. Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at stignin-

gen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i høj grad kan henføres til en kombination af mang-

lende ressourcer grundet bevillingsreduktioner over en længere årrække, en markant stigning i an-

tallet af modtagne straffesager, herunder særligt ressourcekrævende domsmandssager og nævnin-

gesager, samt øget sagskompleksitet.

I perioden fra 2018 til 2021 blev der således modtaget i alt ca. 870.000 straffesager mod 750.000

straffesager i perioden 2014-2017 svarende til en stigning på ca. 120.000 sager i antallet af mod-

tagne sager eller gennemsnitligt ca. 30.000 ekstra straffesager pr. år. Dette har været med til at

sætte domstolssystemet og de enkelte retter under pres. Hertil kommer, at der i perioden fra 2012

til 2021 har været en stigning på henholdsvis 25 pct. og 60 pct. i den tid, der afsættes til hovedfor-

handling i domsmandssager og nævningesager. Denne udvikling har stor betydning for såvel res-

sourceanvendelsen, men også for mulighederne for løbende at finde ledige huller i kalenderen til

såvel straffesager som civile sager. Dette særligt i en periode, hvor en byret modtager et

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

uforholdsmæssigt stort antal nævningesager sammenlignet med rettens størrelse (målt som antallet

af udnævnte dommere).

Der er naturligvis et stort ønske ved Danmarks Domstole om at gøre noget ved situationen og få

nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager til et mere tilfredsstillende niveau.

Det er derfor positivt, at et bredt udsnit af Folketingets partier synes at være af den opfattelse, at der

er behov for et betydeligt ressourcemæssigt løft af domstolsområdet, således at domstolene bedre

kan matche de øvrige aktører i straffesagskæden ressourcemæssigt.

Den nuværende aftale om domstolenes økonomi udløber med udgangen af 2022, og det har tidligere

været planen, at der i 2022 skulle indgås en ny flerårsaftale for 2023-2026. Regeringen har dog som

led i finanslovsforslaget for 2023 besluttet at lave en ét-årig forlængelse af domstolenes nuværende

flerårsaftale i 2023. Dette for at få tid til et grundigt forberedelsesarbejde til den næste flerårsaftale,

der både indebærer en politisk proces og yderligere analyser. Der skal bl.a. gennemføres et ud-

valgsarbejde, der skal identificere mulige tiltag, som har fokus på, hvordan udfordringerne i domsto-

lene kan håndteres i en ny flerårsaftale for 2024 og følgende år, herunder bl.a. ved optimerings-,

forenklings- og forbedringstiltag inden for fx straffesagsprocessen, civilsagsprocessen og domstole-

nes øvrige forhold. Derudover kan udvalget bearbejde og kvalificere konkrete politiske ønsker og

idéer til tiltag og indhold i en ny flerårsaftale.

Det er positivt, at der er fokus på domstolenes ressourcemæssige situation og tiltag, der kan bidrage

til at løse udfordringerne. Udskydelsen af flerårsaftalen indebærer dog efter Domstolsstyrelsens vur-

dering, at det bliver vanskeligere at nedbringe sagsbehandlingstiderne på kort sigt, idet der er brug

for en mere langsigtet indsats fra det tidspunkt, hvor domstolenes ressourcer forøges.

Samlet set tages de af Statsrevisorerne fremsatte kritikpunkter til efterretning, og der vil blive iværk-

sat indsatser, der i kombination med tilførslen af de nødvendige ressourcer, kan sikre en ændring af

situationen.

2. Mere specifikke bemærkninger

Med henblik på at imødegå kritikken af forskellene mellem den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

ved de enkelte byretter har Domstolsstyrelsen indledt drøftelser med byretspræsidenterne herom på

et møde i juni 2022. Disse drøftelser vil blive fulgt op i Økonomistyringsarbejdsgruppen, der består

af repræsentanter for Domstolsstyrelsen samt otte byretspræsidenter og en landsretspræsident.

Samtidig vil vi sammen med retspræsidenterne følge sagsbehandlingstiderne tæt i de kommende år

med henblik på at sikre en større ensartethed ved byretterne. Et led heri vil være at gennemgå

ressourcefordelingsmodellerne med henblik på at vurdere behovet for justering af disse.

Det er aftalt med Økonomistyringsgruppen, at der som det første fokuseres på den fordeling af dom-

merstillinger, herunder de 25 puljedommerstillinger, som dommernormeringsmodellen bevirker. I

den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der – bl.a. som følge af juristernes

ansættelsesværn – kan være vanskeligt at foretage større tilpasninger i antallet af dommere ved de

enkelte retter med kort varsel.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

Domstolene havde i 2009-2011 havde succes med en bunkebekæmpelsesmodel, hvor ressourcerne

som udgangspunkt blev fordelt efter den forventede tyngde af de modtagne sager, mens en betyde-

lig del af en ekstrabevilling på 110 mio. kr. blev udmøntet efter de enkeltes retter andel af den sam-

lede overbeholdning af sager. Denne model kan – eventuelt med relevante justeringer – sikre, at de

enkelte retter har tilstrækkelige ressourcer til ”den løbende drift”, mens der også udmøntes ekstra

ressourcer til bunkebekæmpelse og nedbringelse af sagsbehandlingstiden alt efter, i hvor høj grad

de enkelte retter er udfordret. En sådan model anvendes også i forhold til de ekstrabevillinger, som

retterne har i 2022 og 2023 til målrettet bunkebekæmpelse på straffesagsområdet.

Domstolsstyrelsen vil samtidig bruge Økonomistyringsarbejdsgruppen til at drøfte de opfølgende til-

tag og justeringer, som Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkning giver anledning

til. Som led i udviklingen af et nyt straffe- og skiftesystem, som Finansudvalget tiltrådte i oktober

2021, vil der også kunne implementeres relevante tiltag, der sikrer digital opsamling af styringsrele-

vante data, herunder fx registrering af tiltaltes udeblivelse mv.