Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

Finansudvalget 2021-22
SB 16 2
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Dok.:

19. september 2022

2563777

Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 16/2021

om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Jeg har ved brev af 17. maj 2022 modtaget Rigsrevisionens beretning nr.

16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager med Statsre-

visorernes bemærkninger.

Statsrevisorerne har på denne baggrund anmodet om en redegørelse for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. §

18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

1. Indledende bemærkninger

Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen om byretter-

nes sagsbehandlingstider for straffesager, at Statsrevisorerne finder det util-

fredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke har formået at reali-

sere Folketingets og egne mål om at nedbringe byretternes sagsbehandling-

stider for straffesager i perioden 2016-2021.

Statsrevisorerne bemærker, at sagsbehandlingstiderne er steget i perioden

og er så lange, at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået

strafrabat med negative konsekvenser for borgernes retsfølelse. Statsreviso-

rerne finder det i denne forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen ikke

har fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Justitsministeriet

og domstolene ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange

sagsbehandlingstider.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

Statsrevisorerne bemærker, at Domstolsstyrelsen heller ikke har undersøgt

årsagerne til den stigende forskel mellem byretternes sagsbehandlingstider,

eller om styrelsens ressourcetildeling til retterne i tilstrækkelig grad kom-

penserer for strukturelle forskelle mellem retterne.

Statsrevisorerne finder det afslutningsvist problematisk, at Domstolsstyrel-

sen uden konsekvenser kan undlade at iværksætte initiativer til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne (it-understøttelse og kapacitetsstyring), som er aftalt

med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at jeg tager Rigsrevisionens beretning

og Statsrevisorernes bemærkninger hertil meget alvorligt.

Rigsrevisionens beretning peger på et vigtigt samfundsproblem: Ofre for

forbrydelser venter i dag alt for lang tid på straffesagens afgørelse ved dom-

stolene. Det efterlader dem i en helt urimelig situation.

Regeringen har derfor stort fokus på at reducere sagsbehandlingstiderne i

straffesagskæden. Som det fremgår af beretningen, har regeringen flere

gange tilført domstolene ekstra ressourcer til blandt andet at reducere antal-

let af afventende sager (bunkebekæmpelse) og sagsophobning som følge af

COVID-19. Derudover har regeringen i april 2021 og april 2022 fremsat

lovforslag med en række initiativer, som har til formål at effektivisere sags-

behandlingen i straffesagskæden.

De seneste år er der således flere gange afsat ressourcer til domstolene, bl.a.

til bunkebekæmpelse og nedbringelse af sagsbehandlingstider. Regeringen

har senest bevilliget 25,0 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022 til bunke-

bekæmpelse ved domstolene.

Jeg anerkender imidlertid, at sagsbehandlingstiden for straffesager på trods

heraf er steget, og Rigsrevisionens beretning bekræfter, at det er nødvendigt

med yderligere tiltag, hvis sagsbehandlingstiderne skal reduceres.

Den generelle udvikling i sagsbehandlingstiden ved retterne indikerer, at der

er tale om udfordringer af mere strukturel karakter, og derfor vil den fort-

satte håndtering efter min vurdering kræve grundige politiske overvejelser.

Den 24. august 2022 indledte jeg forhandlinger om en ny flerårsaftale for

domstolene med alle Folketingets partier. Det er mit indtryk, at der bredt i

Folketinget er en erkendelse af, at den nuværende situation er uholdbar, og

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

at der er behov for, at vi får taget grundlæggende fat om problemerne. Det

kræver, at vi grundigt får belyst, om domstolene har de rette økonomiske

rammer, men også, om der er anledning til at justere nogle retlige rammer

for at lette presset på domstolene.

I det lys har regeringen igangsat en politisk proces om domstolenes flerårs-

aftale med inddragelse af Folketingets partier og ikke, som tidligere, alene

en administrativ proces om flerårsaftalen.

For at sikre et solidt fagligt grundlag for de politiske drøftelser har regerin-

gen lagt op til at nedsætte et udvalg under ledelse af den nuværende højeste-

retspræsident, som skal komme med forslag til konkrete initiativer, der kan

medvirke til at effektivisere straffesagsbehandlingen og reducere sagsbe-

handlingstiden.

For at sikre den fornødne tid til udvalgsarbejdet og til de politiske drøftelser

har regeringen lagt op til at videreføre bevillinger til domstolene på omkring

150 millioner i 2023, som ellers stod til at udløbe. Det indebærer bl.a., at

domstolenes omprioriteringsbidrag annulleres i 2023, og at den ekstrabevil-

ling, som domstolene fik til bunkebekæmpelse i 2021, forlænges.

Styringsrelationen i lyset af domstolenes uafhængighed

Det er væsentligt for mig at understrege, som Rigsrevisionens beretning

også gør opmærksom på, at Justitsministeriet efter domstolsstyrelsesloven i

det almindelige samvirke ingen instruksbeføjelse har over for Domstolssty-

relsen, som har ansvar for domstolenes administrative og bevillingsmæssige

forhold. Det medfører endvidere nogle klare rammer for rækkevidden af min

og Justitsministeriets involvering i visse af domstolenes forhold.

Det bemærkes derfor, at der til brug for indeværende ministerredegørelse er

indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen vedrørende Rigsrevisionens

beretning,

jf. bilag 1.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de overvejelser, som Rigsrevi-

sionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning

til.

2. Vedrørende strafrabat

Rigsrevisionens beretning viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for almindelige straffesager er steget med 18,2 pct. fra 2016 til 2019 og med

49,1 pct. fra 2019 til 2021, hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

sagsbehandlingstider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle al-

mindelige straffesager var 196,5 dage i 2021. Beretningen viser endvidere,

at der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sager i en repræsentativ uge i

november 2021, svarende til 4,3 pct. af sagerne, der blev afgjort den uge.

Jeg vil gerne understrege, at det er helt afgørende for retsfølelsen hos ofrene

og samfundet generelt, at der udmåles en passende straf.

Rigsrevisionens beretning viser således også, at det var rigtigt, at regeringen

– som opfølgning på aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

for 2021-2023 – sammen med et flertal af Folketingets partier i december

2021 vedtog en ændring af straffeloven, som skal begrænse anvendelsen af

strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for ram-

merne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar 2022, kommer sagsbe-

handlingstider kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette

er nødvendigt på grund af kravet i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 6 om behandling af sagen inden for en rimelig frist.

Det kan endvidere bemærkes, at den sagsbehandlingstid, der inddrages ved

vurderingen af eventuel strafrabat, ikke alene er sagsbehandlingstiden ved

domstolene, men også ved bl.a. politi og anklagemyndighed.

Regeringen har derfor også med den seneste flerårsaftale for politiets og an-

klagemyndighedens økonomi for 2021-2023 sikret politiet og anklagemyn-

digheden et markant løft og flere hænder til behandlingen af straffesager.

3. Justitsministeriets undersøgelse af årsagerne til de lange sagsbe-

handlingstider

Rigsrevisionens beretning konkluderer, at Justitsministeriet ikke i tilstræk-

kelig grad har understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Denne konklusion bygger særligt på, at Justitsministeriet og domstolene

ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehand-

lingstider.

Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at kendskab til årsagerne bag de lange

sagsbehandlingstider er nødvendigt for at nå målet om en reduktion.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at Justitsministeriet løbende fo-

retager analyser og undersøgelser af årsagerne til stigende sagsbehandling-

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

stider. Dette fremgår også af beretningen, som anerkender, at ministeriet

særligt i starten af undersøgelsesperioden har undersøgt årsagerne til sti-

gende sagsbehandlingstider og taget initiativ til at adressere disse gennem

forslag til ændringer i retsplejeloven, herunder lovændringer, der skulle re-

ducere antallet af aflyste retsmøder.

Det lovforslag om effektivisering af straffesagskæden, som regeringen som

nævnt ovenfor fremsatte i april 2021, indeholdt således bl.a. forslag til æn-

dring af retsplejeloven og en række ydelseslove, som adresserer problemet

med udeblivelser fra retssager. Lovændringerne blev vedtaget af Folketinget

og trådte i kraft den 1. juli 2021.

Der pågår aktuelt flere større analyser af domstolene, herunder som led i

forberedelsen af den kommende flerårsaftale, som skal fastlægge de økono-

miske rammer for domstolene. I forbindelse hermed pågår dels en budgeta-

nalyse af domstolene, ligesom der i øvrigt pågår konkrete analyser med hen-

blik på at identificere tiltag, som kan reducere sagsbehandlingstiderne.

Sidstnævnte analyse har ophæng i flerårsaftalen for politi- og anklagemyn-

dighed af december 2020, hvor det fremgår, at

”Aftaleparterne er derudover

enige om at igangsætte et arbejde, der skal identificere og iværksætte yder-

ligere konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sags-

behandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden, så tidsrummet fra en

forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin straf, forkortes mest muligt”.

Jeg vil fortsat gøre mit til, at der afsættes de nødvendige ressourcer til dom-

stolene, og at vi har et så hensigtsmæssigt lovgrundlag som muligt til at un-

derstøtte effektiv behandling af straffesager ved domstolene.

4. Særligt vedrørende domstolenes uafhængighed og forholdet mellem

departementet og Domstolsstyrelsen.

Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at Domstolsstyrelsen kun i be-

grænset omfang har iværksat de initiativer, som Justitsministeriet i samar-

bejde med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten besluttede at gennemføre

vedrørende kapacitetsstyring, it-understøttelse og vejledninger for at under-

støtte, at sagsbehandlingstiderne blev nedbragt.

Det bemærkes indledningsvis, at domstolenes dømmende virksomhed i

medfør af grundlovens § 64, 1. pkt., er beskyttet mod generelle instrukser

og tjenesteanbefalinger mv. Regeringen kan således f.eks. ikke give dom-

stolene instruktioner om, hvordan konkrete sager skal behandles og afgøres.

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

Endvidere bemærkes det, at domstolenes administrative og bevillingsmæs-

sige forhold hører under Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen hører under

Justitsministeriets ressort, men er i øvrigt en selvstændig statsinstitution

med egen bestyrelse, der er oprettet ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 om

Domstolsstyrelsen. Det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget til lov om Domstolsstyrelsen (lovforslag nr. L 31 af 26. marts

1998), at formålet med oprettelsen af Domstolsstyrelsen navnlig er at mar-

kere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Det fremgår endvi-

dere, at justitsministeren som konsekvens af, at justitsministeren ikke skal

have instruktionsbeføjelser over styrelsen, ikke skal have noget retligt an-

svar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Domstolsstyrelsen, at Domstolsstyrelsen

er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør,

mens § 2, stk. 2, bestemmer, at justitsministeren ikke har instruktionsbefø-

jelse over for Domstolsstyrelsen, og at Domstolsstyrelsens afgørelser ikke

kan påklages til ministeren. Det følger af lovens § 5, stk. 2, at bestyrelsen

ansætter og afskediger direktøren. Af de specielle bemærkninger til § 2 i lov

om Domstolsstyrelsen fremgår det bl.a., at hensigten med bestemmelsen er

at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. Det

fremgår videre, at der ikke er noget over-/underordnelsesforhold mellem ju-

stitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal

føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.

Der henvises til Justitsministeriets notat af 3. maj 2022 om de retlige rammer

for domstolenes uafhængighed, som er optrykt som bilag til min besvarelse

af samme dato af spørgsmål nr. 745 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Jeg vil som justitsminister over for Domstolsstyrelsens bestyrelse kunne

komme med en tilkendegivelse om f.eks., at bestyrelsen bør tage initiativ til

at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne, men sådanne tilkendegi-

velser vil ikke være bindende for bestyrelsen.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg – inden for de rammer, hvor regeringen

kan gøre noget for at nedbringe sagsbehandlingstiderne – vil gøre mit til, at

der afsættes de nødvendige ressourcer og skabes et solidt grundlag for ac-

ceptable sagsbehandlingstider. Særligt af hensyn til de ofre, som mærker

konsekvensen af de stigende sagsbehandlingstider.

Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet løbende følger udviklingen i

og udfordringerne med sagsbehandlingstiden i straffesagskæden, herunder i

Statsrevisorerne beretning SB16/2021 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 19. september 2022

regi af Justitsministeriets Koncernledelse, hvor Domstolsstyrelsen også del-

tager.

5. Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Rigsrevisionen

for beretningen. Den vil indgå som et væsentligt bidrag i det fremadrettede

arbejde med at reducere sagsbehandlingstiderne.

Jeg vil også igen understrege, at jeg tager Rigsrevisionens beretning og

Statsrevisorernes bemærkninger hertil meget alvorligt og under nøje over-

vejelse. Det er også vigtigt for mig at understrege, at sagsbehandlingstider

er et komplekst område, som er afhængigt af en række faktorer.

Derfor er det også en hovedprioritet for mig som justitsminister at forhandle

en aftale om domstolenes økonomi på plads, som kan adressere udfordrin-

gen med stigende sagsbehandlingstider. Det arbejde er i gang.

Det er samtidig min vurdering, at regeringen har iværksat en række initiati-

ver målrettet nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, som der er redegjort

for ovenfor. Rigsrevisionens beretning bekræfter dog, at vi endnu ikke er i

mål med ambitionen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det har vi et

politisk ansvar for at løse.

En kopi af dette brev er samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye