Finansudvalget 2021-22
SB 13 2
Offentligt
2583703_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3492
Doknr.
549833
Dato
23-05-2022
Social- og Ældreministeriets redegørelse vedr. beretning 13/2021 om
forvaltningen af handicapområdet
Som anmodet i brev fra Statsrevisorerne af den 22. marts 2022 fremsendes
hermed min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning
nr. 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet giver anledning til.
1. Beretningens hovedkonklusioner
Statsrevisorerne anfører som hovedkonklusion, at Social- og Ældreministeriet
har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af
servicelovens bestemmelser på handicapområdet, herunder at Social- og
Ældreministeriets overvågning af og opfølgning på kommunernes forvaltning af
handicapområdet har været utilfredsstillende.
Derudover finder Rigsrevisionen, at Social- og Ældreministeriets analyser viser,
at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser
på handicapområdet.
Jeg tager Statsrevisorernes hovedkonklusioner til efterretning. Jeg er enig i
vigtigheden af, at kommunernes forvaltning er i overensstemmelse med
servicelovens bestemmelser på handicapområdet, og at ministeriet har en
tilfredsstillende overvågning af og opfølgning herpå.
Regeringen har allerede i samarbejde med kommunerne igangsat et arbejde,
som skal understøtte et lavere fejlniveau i den kommunale sagsbehandling ved
at se på henholdsvis en forenkling af merudgiftsydelserne til børn og voksne,
som er nogle af de sager, der ofte påklages til Ankestyrelsen, og ved at
1
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0002.png
undersøge dokumentationskravene for hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, som også er et fejlbehæftet område.
Regeringen har desuden sammen med et flertal af partier i Folketinget i
forbindelse med aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-
, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsat i alt 117 mio. kr. til at
gennemføre retssikkerhedsinitiativer, se nærmere nedenfor i afsnit 2.
Ministeriet har derudover igangsat et internt arbejde med henblik på at styrke
og strukturere det ulovbestemte ressorttilsyn på ministerområdet. Det interne
arbejde vil strække sig ind i 2023 og skal munde ud i et forslag til et
tilsynskoncept, som omfatter lovgivningen på hele ministerområdet og ikke
alene på handicapområdet. Rigsrevisionens konklusioner om mangelfuld
overvågning og utilstrækkelig opfølgning på problemer og
uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet vil
indgå i dette arbejde.
Endelig har jeg noteret mig Statsrevisorernes opfordring til Folketinget om at
overveje, om der er strukturelle problemer bag de tilbagevendende problemer
på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.
Regeringen har igangsat flere forbedrende initiativer, der skal afhjælpe
strukturelle problemer, herunder Evalueringen af det specialiserede
socialområde (ESS) og initiativer i kommuneøkonomiaftalen for 2022.
I opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde ønsker
regeringen at indføre en national specialeplanlægning, som gradvist vil udrulles
til at omfatte alle målgrupper på det specialiserede socialområde frem mod
2030. Det er en langsigtet strukturel løsning, som skal bidrage til at styrke
kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde, sikre et bedre
match mellem borgerens behov og indsatsen samt sikre, at højt specialiseret
viden ikke forsvinder eller udvandes. Udrulningen vil løbende evalueres og
monitoreres, så uhensigtsmæssigheder kan blive opdaget og rettet op
undervejs.
Regeringen har den 19. maj 2022 fremlagt sin afrapportering på evalueringen
af det specialiserede socialområde og regeringens udspil til opfølgning på
evalueringen. Folketingets partier er inviteret til indledende forhandlinger om
den fremtidige indretning af det specialiserede socialområde med afsæt i
regeringens udspil.
Regeringen og KL har derudover i forlængelse af økonomiaftalen for 2022
nedsat et ekspertudvalg med inddragelse af faglige eksperter og
forskningsmiljøer på socialområdet, som skal give anbefalinger til, hvordan
man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
Det er forventningen, at ekspertudvalgets arbejde ligeledes vil kunne være et
grundlag for en politisk drøftelse af de strukturelle problemer på
handicapområdet.
I det følgende vil jeg redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser,
som undersøgelsens delkonklusioner giver anledning til.
2
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0003.png
2. Beretningens delkonklusion: ”Social- og Ældreministeriets analyser viser, at
der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på
handicapområdet”
Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens statistik viser, at der er mange
fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet, herunder at
omgørelsesprocenten har været stigende.
Hertil bemærker ministeriet, at omgørelsesprocenten varierer fra år til år, men
at en tendens til stigende omgørelsesprocenter ikke kan fastslås.
Omgørelsesprocenten for handicapområdet var i 2021 på 31,4 pct., hvilket er
den laveste omgørelsesprocent i perioden 2014-2021. Generelt er det
imidlertid vigtigt at udvise stor forsigtighed i fortolkningen af
omgørelsesprocenterne.
Omgørelsesprocenterne viser ikke, hvor stor en andel af det samlede antal
sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl, men alene andelen af
fejlbehæftede klagesager. Da antallet af klagesager varierer, afspejler
udviklingen i omgørelsesprocenterne ikke nødvendigvis udviklingen i den
generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Ministeriet ønsker at kunne
give et mere nuanceret billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling
via danmarkskortene, og derfor undersøges mulighederne for at udvide det
nationale datagrundlag for viden om antallet af ansøgninger og afgørelser, som
kommunerne træffer efter serviceloven.
Desuden er der med aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 bl.a. afsat midler til et
handicapbarometer til måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet i upåankede
sager. Dette initiativ løber i perioden 2023-2025.
Det er vigtigt for regeringen at styrke borgernes retssikkerhed og højne
kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Social- og Ældreministeriet har
derfor, som nævnt i forhold til beretningens hovedkonklusion, allerede igangsat
en række initiativer med henblik på at højne kvaliteten i kommunernes
sagsbehandling, så fejlniveauet nedbringes, og nye initiativer er under
udmøntning.
Vedrørende allerede igangsatte initiativer er der specifikt i forhold til
servicelovens merudgiftsydelser til børn og voksne, hvor fejlniveauet er højt,
gennem årene blandt andet foretaget en række præciserende regelændringer,
som også har haft til intention at nedbringe fejlniveauet. Der blev f.eks.
foretaget en regelændring den 1. januar 2015, hvor det blandt andet blev
præciseret, at hjælp til dækning af merudgifter til børn er subsidiær til anden
hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Men der vurderes fortsat at
være behov for regelforenklinger, og derfor pågår der også aktuelt et arbejde
med at se på mulige forenklinger af merudgiftsbestemmelserne i serviceloven.
Endvidere er der netop igangsat en undersøgelse af dokumentationskravene
for blandt andet servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, som forventes færdiggjort i løbet af 2022, foruden den
temarevision af dette område, som ministeriet udmeldte i 2021. En
temarevision indebærer, at kommunens revisor foretager en særlig revision på
et af ministeriet defineret sagsområde med det formål at sikre og afdække, om
kommunernes forvaltning i al væsentlighed er korrekt.
3
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0004.png
Desuden har regeringen løftet kommunernes økonomi med samlet 4,6 mia. kr.
ved de seneste tre års økonomiaftaler. Der er også pr. 1. januar 2021 foretaget
en væsentlig udvidelse af den centrale refusionsordning for særligt dyre
enkeltsager, som oprindeligt blev indført på socialområdet i forbindelse med
kommunernes overtagelse af det fulde myndigheds- og finansieringsansvar
som led i kommunalreformen for at skærme den enkelte kommune mod meget
høje enkeltudgifter til dyre enkeltsager.
I forhold til nye initiativer, som aktuelt er under udmøntning, er der som nævnt
indledningsvist med
a
ftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsat i alt 117 mio.
kr. til retssikkerhedsinitiativer, som blandt andet sigter mod at højne kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling. Heraf er 112 mio. kr. afsat til initiativer under
hovedtemaerne tillid, samarbejde og inddragelse, skærpet opfølgning og tilsyn
med kommunerne, kompetenceudvikling og højnelse af kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling. De resterende 5 mio. kr. er afsat til at
gennemføre en samlet retssikkerhedsundersøgelse, som skal give et billede af
de områder på handicapområdet, hvor kommunerne er mest udfordret i forhold
til overholdelse af gældende lovgivning.
Retssikkerhedsundersøgelsen, som vil blive gennemført i 2023, vil afdække
behovet for regelforenklinger og potentialet herfor i forhold til borgernes
retssikkerhed, ligesom den vil indeholde forslag til konkrete bestemmelser,
hvor der kan være behov for regelforenkling, f.eks. hvor formuleringen af
bestemmelsen i sig selv kan give anledning til fejlfortolkning og lang
sagsbehandlingstid.
3. Beretningens delkonklusion: ”Social- og Ældreministeriet har ikke sikret
tilstrækkelig viden til at kunne foretage en systematisk overvågning af
handicapområdet og har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på den viden om
konkrete problemer i kommunernes forvaltning af handicapområdet”
Rigsrevisionen konstaterer i beretningens afsnit 3, at ministeriet i flere år
sammen med Danmarks Statistik har arbejdet på at indhente data om antallet
af modtagere på udvalgte paragraffer i de enkelte kommuner.
Der blev med datastrategien for social- og ældreområdet for 2016-2020
igangsat et grundlæggende arbejde med at sikre bedre data i forhold til såvel
kvaliteten af den tilgængelige data som antallet af kommuner, der indgår i data.
Som konsekvens heraf er det grundlæggende datafundament på socialområdet
blevet løftet betydeligt. I dag er der data for de fleste målgrupper, og der er
sikret bedre og mere præcis viden om, hvilke udsatte mennesker og
mennesker med handicap, der modtager hvilke indsatser og ydelser efter
serviceloven og hvornår.
Størstedelen af landets kommuner indberetter nu individdata til de nationale
statistikker om indsatser til borgere på socialområdet, og kvaliteten af de data,
der bliver indberettet, er samtidig væsentligt forbedret. Det viser sig blandt
andet ved, at flere kommuner hvert år godkender data og kommer med i
offentliggørelsen af de forskellige socialstatistikker. Statistikkerne udgør blandt
andet en meget central del af datagrundlaget for Socialpolitisk Redegørelse,
hvor der årligt gives et samlet overblik over indsatserne på socialområdet,
herunder på handicapområdet. Desuden er der for 16 kommuner tilvejebragt
sammenlignelige individdata om udgifter fra den kommunale kontoplan til en
række indsatser på socialområdet, herunder indsatser til personer med
handicap.
4
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0005.png
Arbejdet med at udvikle data på social- og ældreområdet er fortsat efter 2020,
hvor ministeriet blandt andet har udviklet nye national data om modtagere af
hjælpemidler og modtagere af en række handicapkompenserede ydelser. Det
er oplysninger, som dels er relevante til at kunne sige noget om, hvor mange
borgere, der modtager en given indsats, ligesom det er vigtigt for at kunne
følge disse borgere via de øvrige nationale registre på tværs af sektorområder.
Det er således afgørende data for at kunne se udviklingen i mennesker med
handicap, beskæftigelse, uddannelse mv.
Ministeriets datagrundlag om personer med handicap er derfor overordnet set
væsentligt forbedret med ministeriets dataarbejde. Datagrundlaget er dog
fortsat, som Rigsrevisionen også konstaterer, ikke fuldstændigt. Ministeriet
arbejder intensivt på at få de sidste kommuner med i de nationale data,
ligesom ministeriet løbende arbejder på at udvikle datagrundlaget. Eksempler
på ny data er viden om borgernes funktionsevne, som med opdateringen af
voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og implementeringen af denne i de
kommunale myndighedssystemer via KLs Fælles Faglige Begreber giver
mulighed for at følge udviklingen i borgernes funktionsevne.
Med ovenstående dataudviklingsinitiativer fortsættes udviklingen med mere og
bedre data om social- og ældreområdet, som kan understøtte en mere
systematisk overvågning af handicapområdet.
Jeg bemærker i forhold til Rigsrevisionens kritik af ministeriets opfølgning på
viden om problemer i kommunernes forvaltning på handicapområdet, at
ministeriet journaliserer alt, som er sagsrelevant og derfor også viden om
problemer i kommunernes forvaltning, som kommer ministeriet i hænde. På
den måde kan der løbende sikres et overblik, så ministeriet kan gribe ind, hvis
der konkret konstateres behov for det.
Det er imidlertid de enkelte kommunalbestyrelser, der først og fremmest har
ansvaret for, at de enkelte kommuner overholder lovgivningen og dermed
administrerer i overensstemmelse med den. Desuden kan kommunernes
konkrete afgørelser på det sociale område påklages til Ankestyrelsen, der som
led i prøvelsen af sagen påser om sagsbehandlingsregler er overholdt.
Ankestyrelsen varetager herudover det almindelige tilsyn med, at kommuner
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Endelig er der ministeriets ulovbestemte ressorttilsyn, der har karakter af et
legalitetstilsyn. Ministeriet fører som ressortmyndighed på ulovbestemt
grundlag tilsyn med, hvordan den lovgivning ministeriet er ansvarligt for,
generelt administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om
lovgivningen fortsat er hensigtsmæssig.
Da der ikke består et over/underordnelsesforhold mellem ministeriet og
kommunerne, har ministeriet kun i det omfang, det er fastsat specifikt i
lovgivningen, særlige beføjelser overfor kommunerne, herunder i forhold til at
anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger og dokumenter vedrørende
konkrete forhold i kommunen. Det sætter sine naturlige begrænsninger for,
hvor aktivt og direkte et tilsyn ministeriet kan føre i forhold til kommunernes
sagsbehandling og afgørelser på området.
Det ulovbestemte ressorttilsyn skal desuden varetages under hensyntagen til
det kommunale selvstyre, hvorefter det er kommunerne selv, der inden for
lovgivningens rammer, fastlægger, hvordan de kommunale opgaver skal løses.
5
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0006.png
Ved varetagelsen af dette mere overordnede tilsyn er ministeriet afhængig af
informationer, som tilgår ministeriet udefra. Desuden er det i vidt omfang et
bagudrettet tilsyn og med reaktionsmuligheder af mere strukturel og/eller
generel karakter, så som initiativer til lovændringer, afgivelse af udtalelser og
iværksætteles af undersøgelser.
Et velfungerende ressorttilsyn fordrer en meget struktureret tilgang til de
informationer, som tilgår ministeriet udefra på forskellig vis, og det er min
forventning, at det interne arbejde med rammesætningen af tilsynet vil munde
ud i en bedre understøttelse af tilsynet, således at dette på sigt og i samspil
med øvrige indsatser kan medvirke til at forbedre kvaliteten af kommunernes
forvaltning på social- og ældreministeriets ressortområde.
3. Beretningens delkonklusion: ”Socialstyrelsens overvågning og opfølgning er
utilfredsstillende. Opgavevaretagelsen i Socialstyrelsens auditfunktion i forhold
til de 5 socialtilsyn har ikke været tilfredsstillende”
Rigsrevisionen konkluderer, at overvågningen af socialtilsynene ikke er baseret
på en samlet strategi eller på risikoanalyser, hvilket medfører en risiko for, at
vidensindsamlingen ikke baseres på en systematisk tilgang med fokus på de
områder, hvor socialtilsynene har udfordringer.
Jeg tager Rigsrevisionens konklusioner til efterretning med nedenstående
bemærkninger.
Det kan oplyses, at auditfunktionen siden etableringen i 2014 har fulgt op på
problemer i socialtilsynene. Folketinget har derudover i december 2021
vedtaget en ændring til lov om socialtilsyn, der giver auditfunktionen flere
bemyndigelser. Dette udmøntes blandt andet ved, at Socialstyrelsens
auditfunktion pr. 1. april 2022 har etableret en ny samarbejdsmodel mellem
socialtilsynene og auditfunktionen, som er ledet af Socialstyrelsen, og hvor
socialtilsynene er forpligtet til at deltage. Formålet er at understøtte en fælles
systematik og ensartethed på tværs af de fem socialtilsyn.
Herudover udarbejdede Socialstyrelsens auditfunktion i 2020 en strategi for
sine følge- og understøttelsesaktiviteter. Som en del af strategien er der
udarbejdet et koncept for analyser og risikovurdering af socialtilsynene.
Risikovurderingen indbefatter, at Socialstyrelsen løbende samler op på data,
og aktivt tager stilling til og prioriterer, hvorvidt data giver anledning til videre
undersøgelse, underretning af andre parter eller evaluering af udvalgte
områder af socialtilsynenes praksis.
4. Beretningens delkonklusion: ”Ankestyrelsens opfølgning er ikke fuldt ud
tilfredsstillende. Ankestyrelsen har siden 2019 foretaget en systematisk
overvågning af kommunernes forvaltning af handicapområdet”
Rigsrevisionen bemærker videre, at Ankestyrelsen løbende arbejder på at
følge op på konstaterede uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning
gennem en række praksiskoordinerende indsatser, men at styrelsen i de
senere år har nedprioriteret brugen af praksisundersøgelser på
handicapområdet.
Jeg tager Rigsrevisionens konklusioner til efterretning med nedenstående
bemærkninger.
6
 Statsrevisorerne beretning SB13/2021 - Bilag 2: Social- og ældreministerens redegørelse af 23. maj 2022
2583703_0007.png
Ministeriet bemærker, at de færre praksisundersøgelser skyldes, at
Ankestyrelsen løbende har udvidet repertoiret af praksiskoordinerende
aktiviteter til også at omfatte eksempelvis Task Force og
velfærdsundersøgelser. Rigsrevisionens kritik har blandt andet tydeliggjort, at
det kan være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen også kan blive
forpligtet til at forholde sig til resultatet af de andre praksiskoordinerende
aktiviteter, som styrelsen udfører – og ikke – som i dag – alene
praksisundersøgelserne.
Jeg har blandt andet derfor den 30. marts 2022 fremsat et lovforslag i
Folketinget [L
151 - 2021-22: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. (Skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.)],
som blandt andet
foreslår, at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
resultatet af andre af styrelsens undersøgelser og aktiviteter efter
retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12 på et møde. Rigsrevisionens kritik har
tydeliggjort, at den snævre formulering af praksiskoordinering i
retssikkerhedsloven, hvor praksisundersøgelser eksplicit er nævnt, ikke
afspejler, at Ankestyrelsens praksiskoordinering har udviklet sig over årene.
Jeg agter derfor senere at fremsætte et lovforslag, der mere grundlæggende
præciserer blandt andet typerne af praksiskoordinerende aktiviteter.
Det skal dog for en god ordens skyld understreges, at Ankestyrelsen fortsat
laver egentlige praksisundersøgelser. Ankestyrelsen er f.eks i øjeblikket i gang
med en praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste. Der vil samtidig som
led i de retssikkerhedsinitiativer, der indgår i
a
ftalen om udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-
2025, som er omtalt ovenfor, blive iværksat et juridisk serviceeftersyn i 14-18
kommuner specifikt på handicapområdet over de næste år, som vil blive
gennemført efter reglerne for praksisundersøgelser.
En kopi af denne redegørelse er ligeledes fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
7