Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 7 8
Offentligt
2344398_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. marts 2021
J.nr. 2020 - 2233
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Stats-
revisorernes bemærkninger om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Statsrevisorerne har d. 4. januar 2021 bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger og
overvejelser, som Beretning nr. 7/2020 om
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
og
Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.
Jeg vil indledningsvist benytte lejligheden til at slå fast, at det er afgørende, at der kan være
tillid til de offentlige myndighederne, herunder også skatteforvaltningen. Det er klart, at
konkrete besvigelser eller forhøjede risici for, at statsansatte kan misbruge deres stillinger
til at begå besvigelser, er ødelæggende for denne tillid. Skatteministeriet tager derfor Rigs-
revisionens observationer og Statsrevisorernes bemærkninger hertil alvorligt.
Rigsrevisionen anfører, at de fleste ministeriers styringsrammer er mangelfulde i forhold til
at forebygge, at statsansatte kan begå besvigelser omkring processerne for indkøb, tilskud
og løn. Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen påpeger, at Skatteministeriet har opdateret sin
ministerieinstruks, ligesom der er iværksat tiltag til at styrke ministeriets arbejde med intern
kontrol og risikostyring.
Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve, at der sker en tæt opfølgning på tidligere revisi-
onsrapporter mv., der har indikeret forhøjet besvigelsesrisici i form af svage kontroller og
utilstrækkelig funktionsadskillelse og brugerrettighedsadministration. Disse emner er også
fremhævet af Rigsrevisionen i sin beretning. Den tætte opfølgning i Skatteministeriet un-
derstøtter, at administration af brugeradgange styrkes og nye kompenserende kontroller
kan gennemføres.
I sammenhæng hermed blev der i 2020 taget initiativ til en dybdegående kortlægning af
besvigelsesrisici på tværs af Skatteministeriets finansielle hovedprocesser, herunder også
processerne omkring indkøb, tilskud og løn. Kortlægningen udgør grundlaget for, at de
svagheder og mangler, som Rigsrevisionens undersøgelser har påpeget, kan blive håndteret.
Det gælder bl.a. en styrkelse af ministeriets indkøbskontroller samt mere effektiv funkti-
onsadskillelse og bruger- og rettighedsstyring. Kortlægningen er derudover et væsentligt
Statsrevisorerne beretning SB7/2020 - Bilag 8: Skatteministerens redegørelse af 1. marts 2021
2344398_0002.png
skridt i etableringen af et forbedret grundlag for prioritering og styring af indsatser i for-
bindelse med intern kontrol og risikostyring, som Rigsrevisionen anbefaler. Det er på det
foreliggende grundlag Skatteministeriets vurdering, at kortlægningen vil styrke grundlaget
for risikostyring væsentligt. Den samlede kortlægning forventes afsluttet medio 2021.
Der sker desuden en løbende vurdering af operationelle tiltag, som kan nedbringe besvi-
gelsesrisikoen. Der er således foretaget en omfattende gennemgang af medarbejdernes bru-
gerrettigheder i koncernens it-systemer, så det sikres, at medarbejdere kun har adgange med
et arbejdsbetinget behov. Der er derudover oprettet whistleblowerordninger, hvor medar-
bejdere kan indmelde alvorlige eller kritisable forhold.
Rigsrevisionen konkluderer, at de fleste ministerier i praksis ikke har tilfredsstillende interne
kontroller til at begrænse risikoen for besvigelser begået af statsansatte vedrørende indkøb
og/eller løn. Jeg bemærker, at Skatteministeriet ikke er direkte omtalt i afsnittet. Det er dog
væsentligt for mig at fremhæve, at Skatteministeriet har bl.a. foretaget en væsentlig reduk-
tion af antallet af koncernens kreditkort, ligesom kreditgrænser er nedsat og forbrug inden
for bestemte branchetyper er spærret.
Afslutningsvist vil jeg gerne fremhæve, at der som supplement til de ovenstående initiativer
er iværksat en række forebyggende initiativer, der sammen skal styrke opmærksomhedsni-
veauet hos både ledere og medarbejdere i koncernen omkring besvigelsesrisici. Initiativerne
skal sikre klarhed omkring, hvilke roller og ansvar henholdsvis ledere og medarbejdere har
for at opdage og undgå besvigelser.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 2 af 2