Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 7 19
Offentligt
2349257_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. marts 2021
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om beretning nr. 7/2020 om indsatsen
for at undgå statsansattes besvigelser
Statsrevisorerne har ved brev af 4. januar 2021 anmodet om redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen nr. 7/2020 om
indsatsen for at undgå
statsansattes besvigelser
giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Jeg kan konstatere, at beretningen indeholder kritik, som går på tværs af
ministerierne, ligesom beretningen indeholder kritik af enkelte ministerier, herunder
Kulturministeriet.
Rigsrevisionen har i undersøgelsen, som danner baggrund for beretningen, ikke fundet
konkrete tilfælde af svig begået af statsansatte, hvilket glæder mig. Men desværre viser
beretningen også, at der er risiko for, at der i 2019 og flere år bagud kan have fundet
uretmæssige udbetalinger sted, når statsansatte har forvaltet indkøb, løn og tilskud.
Derfor har beretningen og de revisioner, som danner baggrunden herfor, også givet
anledning til opfølgning på Kulturministeriets område.
I det følgende vil jeg redegøre for de væsentligste foranstaltninger, som beretningens
indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger hertil, giver anledning
til på Kulturministeriets område.
Ministeriernes styringsrammer i forhold til at forebygge besvigelser
Rigsrevisionen konstaterer i beretningen til Statsrevisorerne, at de fleste ministeries
styringsrammer var mangelfulde i forhold til at forebygge, at statsansatte kan begå
besvigelser ved indkøb og ved udbetalinger af tilskud og løn.
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at ministerierne generelt har så
svage interne kontroller og forretningsgange, at det er muligt for statsansatte at begå
svig på indkøbs-, løn- og tilskudsområdet, uden at det bliver opdaget. I tillæg hertil
Dok. nr. 20/00705-71
Statsrevisorerne beretning SB7/2020 - Bilag 19: Kulturministerens redegørelse af 5. marts 2021
indskærpes det, at ministerierne bør styrke ledelsesfokus på tilrettelæggelsen af den
interne kontrol og risikostyring.
Jeg kan oplyse, at Kulturministeriet som opfølgning på Statsrevisorernes henvendelse
bl.a. har opdateret ministerieinstruksen, således at hovedelementerne i ministeriets
interne kontrol og risikostyring nu fremgår.
Statsrevisorerne bemærker desuden, at de ser behov for en generel oprustning i forhold
til, om kontrollerne vedrørende forvaltning af indkøb, løn og tilskud fungerer
hensigtsmæssigt og i tilstrækkelig grad forebygger statsansattes mulighed for at begå
svig.
Kulturministeriet har, efter afdækning af svigsager i staten, i 2019 og 2020 haft øget
fokus på at sikre, at virksomhederne på ministerområdet forholder sig til risici på deres
område herunder opfølgning på kritik fra Rigsrevisionen, sikring af funktionsadskillelse
og arbejdsgange ved mistanke om eller kendskab til svig.
Kulturministeriets departement vil i 2021 arbejde videre med, hvordan en evt.
yderligere formalisering og styrkelse af kontrolsystemet på ministerområdet kan tage
form – herunder også det departementale tilsyn.
Slutteligt fremhæver Rigsrevisionen, at alle ministerier har tilkendegivet at de har
sikret basale kontroller såsom funktionsadskillelse, men at ministerierne, herunder
Kulturministeriet, kun delvist eller slet ikke i 2019 har efterprøvet om
funktionsadskillelsen virkede efter hensigten.
På Kulturministeriets område har samtlige statsinstitutioner indsendt redegørelser for,
hvordan de har sikret funktionsadskillelse. Processen kan ses som en slags
selvangivelse, hvor institutionerne har forholdt sig til funktionsadskillelse, og om der er
områder, hvor dette endnu ikke er sikret. Generelt har redegørelserne været
betryggende og departementet har gennemgået disse redegørelser og fulgt op på de
enkelte institutioner, hvor departementet har vurderet, at der har været behov.
Ministeriernes interne kontroller i praksis
Rigsrevisionen konkluderer, at de fleste ministerier i praksis ikke havde
tilfredsstillende interne kontroller til at begrænse risikoen for besvigelser begået af
statsansatte vedrørende indkøb og/eller løn.
Rigsrevisionen fremhæver i denne del af beretningen, at der er en række virksomheder
på forskellige ministerområder, hvor der ikke har været tilstrækkelig
funktionsadskillelse ved indkøb i Indfak. For Kulturministeriets område gælder dette
Det Kgl. Teater, Den Danske Filmskole og Statens Værksteder for Kunst. Jeg kan nu
med tilfredshed konstatere, at institutionerne har håndteret kritikken.
Side 2
Statsrevisorerne beretning SB7/2020 - Bilag 19: Kulturministerens redegørelse af 5. marts 2021
Rigsrevisionen bemærker også mangler i styringen af brugerrettigheder i SLS (Statens
Lønsystem) i 4 ministerier, idet ministerierne ikke har sikret, at Finansministeriets
vejledning ”Guide til Brugeradministration – Løn” efterleves. Rigsrevisionen
konstaterer bl.a., at de 4 ministerier, ud af i alt 5 undersøgte ministerier, i deres styring
af brugerrettigheder ikke havde dokumentation for, at væsentlige løbende kontroller
blev udført. Videre var der konfliktende rettigheder i alle 5 ministerier, da den
fungerende brugeradministrator både kunne tildele rettigheder og samtidig
indrapportere eller godkende løn. Også her kan jeg oplyse, at kritikken er håndteret.
Kulturministeriet har fulgt op på, at institutioner/lønfællesskaber på
Kulturministeriets område har revideret følgende forretningsgange samt sikret, at
Finansministeriets vejledning efterleves.
Rigsrevisionen har i 2019 foretaget revision af lønkontroller i 26 udvalgte virksomheder
på tværs af staten. Rigsrevisionen bruger denne revision i beretningen og fremhæver
bl.a. at der i 8 virksomheder var væsentlige fejl og mangler i lønkontrollerne. Den
Danske Scenekunstskole og Det Kgl. Teater er to af de 8 virksomheder. Det Kgl. Teater
har oplyst at problemstillingen er håndteret. Den Danske Scenekunstskole har i vidt
omfang håndteret problemstillingen og forventes at være fuldt i mål med dette udgang
af 1. kvartal 2021, men Kulturministeriet vil følge håndteringen indtil
problemstillingen er endeligt håndteret.
Ministeriernes administration af tilskud i udvalgte tilskudssystemer
I beretningen til Statsrevisorerne konkluderer Rigsrevisionen, at 4 ud af 5 udvalgte
ministerier, herunder Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), anvendte it-
systemer til at håndtere tilskud på en måde, som ikke i tilstrækkelig grad sikrede
kontrol med styring af brugerrettigheder og overvågning af brugeres aktiviteter i
tilskudssystemet til at understøtte betryggende funktionsadskillelse.
Samtidig konkluderer Rigsrevisionen, at ministerierne i 2019 har arbejdet med at
styrke kontrollerne i tilskudsprocesserne for at reducere risikoen for fejl og svig.
Kulturministeriet har haft fokus på at styrke kontrolmiljøet i 2019 og 2020, blandt
andet som følge af sager om svig andre steder i staten. Beretningen, som foreligger nu
viser, at dette arbejde ikke er afsluttet. Kulturministeriet arbejder videre med en
styrkelse af kontrolmiljøet for at sikre, at Kulturministeriet på tilfredsstillende vis
afdækker og tager hånd om risici, som måtte være i relation til tilskudsadministration,
som er en væsentlig opgave på Kulturministeriets område.
Rigsrevisionen fremhæver i beretningen, at Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet
ledelsesgodkendte risikovurderinger af tilskudsadministrationen på aggregeret niveau,
således at risikovurderingerne har en mere generel karakter og ikke forholder sig til
specifikke risici.
De risikovurderinger, som udarbejdes af it-systemer, skal naturligvis forholde sig til
alle væsentlige risici. Derfor har Rigsrevisionens beretning også givet anledning til, at
Side 3
Statsrevisorerne beretning SB7/2020 - Bilag 19: Kulturministerens redegørelse af 5. marts 2021
Slots- og Kulturstyrelsen i løbet af 1. kvartal 2021 foretager tilpasning af formatet for
de eksisterende risikovurderingerne, så de imødekommer Rigsrevisionens anbefalinger.
Kulturministeriet vil følge op på, at risikovurderingerne fremadrettet vil leve op til
anbefalingerne.
Rigsrevisionen konstaterer, at 4 ud af 5 virksomheder, herunder bl.a. Slots- og
Kulturstyrelsen, ikke havde fastlagt retningslinjer og procedurer for
funktionsadskillelse mellem brugerroller i TAS, hvilket ellers kunne sikre overblik over,
om en betryggende personmæssig funktionsadskillelse var sikret.
Rigsrevisionen foretog i 2019 it-revision af Slots- og Kulturstyrelsens anvendelse af it-
systemet TAS, hvor ovenstående forhold blev påpeget af Rigsrevisionen. På baggrund af
resultaterne fra denne revision har Slots- og Kulturstyrelsen ved udgangen af 2019
bragt dette forhold i orden, så det nu fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens
sagsbehandlervejledning.
Rigsrevisionen fremhæver i beretningen, at ingen af de undersøgte 5 virksomheder,
herunder også Slots- og Kulturstyrelsen, har etableret en fuldt ud tilfredsstillende
kontrol for gennemgang af log og opfølgning på særligt privilegerede brugeres
handlinger i it-systemet TAS, som anvendes til tilskudsadministration.
I 2020 begyndte Slots- og Kulturstyrelsen en opgradering af det tilskudsadministrative
system. I denne sammenhæng skulle der også udarbejdes retningslinjer for logning
samt gennemgang af denne, når implementeringen ovenfor var afsluttet.
Imidlertid blev afslutningen af opgraderingsprojektet sat i stå i marts 2020 pga. covid-
19 og umiddelbart derefter blev alle ressourcer på tilskudsområdet dedikeret til
arbejdet med hjælpepakker ligesom at styrelsen vurderede, at det ville være for
risikabelt at fortsætte opgraderingen på et tidspunkt, hvor der var behov for maksimal
stabilitet og tilgængelighed af systemet til administration af de mange puljer.
Arbejdet med opgraderingen er genoptaget i starten af oktober 2020 og forventes
afsluttet i anden halvdel af 2021. Herefter påbegyndes implementeringen af
logningsfunktionaliteten med henblik gennemførelse af de sidste udestående initiativer
i handleplanen. Slots- og Kulturstyrelsen tilstræber, at disse er gennemført inden
udgangen af 2021. Kulturministeriet vil følge op håndteringen af udfordringen.
Slots- og Kulturstyrelsen anvender et lokalt system, kaldet Oracle, til bl.a.
administration af Biblioteksafgiften. I beretningen konstaterer Rigsrevisionen, at
risikovurderingen af det lokale system er meget kortfattet og ikke forholder sig til
relevante it-risikoområder som fx adgangsstyring, ændringsstyring samt it-risici i
forbindelse med manglende sikkerhedskontroller, herunder fx funktionsadskillelse,
logning og godkendelsesprocedurer. Også her må jeg konstatere, at risikovurderinger af
it-systemer på Kulturministeriets område, skal forholde sig til de væsentligste risici.
Derfor har beretningen givet anledning til, at Slots- og Kulturstyrelsen foretager en ny
Side 4
Statsrevisorerne beretning SB7/2020 - Bilag 19: Kulturministerens redegørelse af 5. marts 2021
2349257_0005.png
risikovurdering, som er tilstrækkelig, og forholder sig til de relevante it-risikoområder
og imødekommer Rigsrevisionens anbefaling til at undgå sammenfald af roller. Dette
forventes gennemført i første halvår af 2021.
Rigsrevisionen konkluderer, at
manglende funktionsadskillelse og utilstrækkelig
styring af brugerrettigheder i det lokale system giver risiko for, at ansatte kan begå
svig. Rigsrevisionen vurderer også, at de kompenserende kontroller ikke har været
tilstrækkelige til at imødegå risikoen for svig i 2019.
Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at håndteringen af biblioteksafgiften, og risikoen
for svig ved denne, skal ses i lyset af, at Biblioteksafgiften er et ”lukket kredsløb”, hvor
hver modtager i princippet selv kan beregne den berettigede biblioteksafgift. I
kombination med at Slots- og Kulturstyrelsen foretager stikprøver, har vurderingen
derfor været at risikoen for svig er relativ lille.
Slots- og Kulturstyrelsen har kompenserende kontroller ved udbetaling af
Biblioteksafgiften og har i 2020 arbejdet på til tilvejebringelse af datagrundlaget for en
kompenserende kontrol – i dialog med Økonomistyrelsen, Danske Bank og KMD.
Rigsrevisionens beretning har dog givet anledning til, at jeg har indskærpet, at jeg
finder Rigsrevisionens kritikpunkter alvorlige, og de skal bringes i orden, hvilket jeg i
øvrigt ved, at Slots- og Kulturstyrelsen er opmærksomme på. Slots- og Kulturstyrelsen
er blevet bedt om at finde en løsning, så den manglende funktionsadskillelse elimineres,
så der ikke er én medarbejder, der har ubegrænset adgang og rettigheder til systemet.
Hvis ikke det er muligt at etablere fuld funktionsadskillelse skal det sikres, at
kompenserende kontroller er tilstrækkelige. Slots- og Kulturstyrelsen skal levere en
plan for håndtering medio marts 2021.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Side 5