Finansudvalget 2020-21
SB 6 4
Offentligt
2671502_0001.png
Marts 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Arbejdstilsynets
tilsynseffektivitet
Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
2671502_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet
(beretning nr. 6/2020)
7. marts 2023
RN 305/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Arbejdstilsynets tilsynseffektivi-
tet, som blev indledt med en beretning i 2020. Beretningen handlede om Beskæftigel-
sesministeriets indsats for at sikre en positiv udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffek-
tivitet i perioden 2016-2019. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorer-
ne af 5. marts 2021.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
Konklusion
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet har implementeret en ny
risikomodel til udvælgelse af virksomheder, som Arbejdstilsynet skal føre kontrol med.
Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet måler sin tilsyns-
effektivitet, herunder effektivitet på tværs af tilsynscentre, og anvender resultaterne i
sin styring. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan lukkes.
Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet er i gang med at eva-
luere effekten af dialog og vejledning på tilsynsbesøg. Rigsrevisionen vil fortsat følge det-
te arbejde.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Tilsynseffektivitet
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i december 2020 en beretning om Arbejdstilsynets tilsynsef-
fektivitet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at udviklingen i Ar-
bejdstilsynets tilsynsproduktivitet havde været positiv i perioden 2016-2019, dvs. at
de tilsynsførende havde brugt en større andel af deres tid ude på virksomhederne.
Statsrevisorerne påpegede og undrede sig over, at Arbejdstilsynet
på trods af at en
stor del af tilsynsindsatsen var risikobaseret, og at tilsynsproduktiviteten var steget
havde anvendt flere lønkroner pr. reaktion. Der var således sket et fald på 10 % i til-
synseffektiviteten siden 2017.
Tilsynseffektivitet er i beret-
ningen defineret som forhol-
det mellem de lønkroner, Ar-
bejdstilsynet bruger på tilsyns-
indsatsen, og antallet af reak-
tioner vedrørende overtræ-
delser af arbejdsmiljøloven.
Tilsynsproduktivitet
Tilsynsproduktivitet er i beret-
ningen defineret som forhol-
det mellem de lønkroner, Ar-
bejdstilsynet bruger på tilsyns-
indsatsen, og antallet af timer,
de tilsynsførende er ude på
virksomhederne (virksom-
hedstimer).
Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
2671502_0003.png
2
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Arbejdstilsynets arbejde med at udvikle en ny ri-
sikomodel for udvælgelse af virksomheder, der skal
føres tilsyn med.
2. Arbejdstilsynets arbejde med at måle tilsynsef-
fektiviteten, herunder bl.a. opfølgning på effekten af
dialog og vejledning i forbindelse med tilsynsbesøg
og effektiviteten på tværs af tilsynscentrene.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Beskæftigelsesministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets initiativer i forhold til de
udestående opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere, om Beskæfti-
gelsesministeriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes
bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Gennemgangen er baseret på redegø-
relser og dokumentation fra ministeriet.
Ny risikomodel
7. Statsrevisorerne påpegede og undrede sig over, at Arbejdstilsynet
på trods af at
en stor del af tilsynsindsatsen var risikobaseret, og at andelen af de tilsynsførendes tid
på virksomhederne var steget
havde anvendt flere lønkroner pr. reaktion. Det frem-
gik af beretningen, at selv om der ikke var indikationer på, at arbejdsmiljøet var blevet
bedre, og selv om Arbejdstilsynet brugte mere tid ude på virksomhederne, så blev der
givet færre reaktioner på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Materiel afgørelse
En materiel afgørelse kan væ-
re et forbud eller et påbud, som
vedrører konkrete arbejdsmil-
jøproblemer på en virksomhed,
og som adskiller sig fra formel-
le afgørelser om virksomhe-
dens manglende egenindsats,
fx påbud om manglende ar-
bejdspladsvurdering.
8. Beskæftigelsesministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at det er vigtigt,
at der sker målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, samt at Arbejdstilsynet bli-
ver endnu bedre til at udtage virksomheder med arbejdsmiljøproblemer til tilsyn. Som
led i den politiske aftale fra 2019 skulle Arbejdstilsynet således udvikle en ny risikomo-
del til dette formål.
9. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Arbejdstilsynet har udviklet en risikomodel ved
brug af en machine learning-algoritme, der dagligt beregner sandsynligheden for, at
virksomheder vil modtage mindst én materiel afgørelse. Virksomheder med høj risiko
for et dårligt arbejdsmiljø bliver herefter udtaget til tilsyn.
Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
2671502_0004.png
3
Risikomodellen baserer sig på oplysninger om tidligere tilsyn og resultatet heraf i pe-
rioden 2016-2019. Oplysningerne i modellen er udvalgt på baggrund af deres værdi i
forhold til at kunne forudsige, om der findes arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed.
Arbejdstilsynet har oplyst, at modellen løbende forbedres med yderligere oplysninger
i det omfang, disse øger modellens træfsikkerhed. Boks 1 viser, hvilke oplysninger der
indgår i den aktuelle model.
Boks 1
Oplysninger i Arbejdstilsynets nye risikomodel (version 2)
produktionsenhedsnummer, som identificerer virksomheden
virksomhedens CVR-nummer
virksomhedens branche og branchefamilie
virksomhedens alder
antal ansatte og årsværk i virksomheden
antal anmeldte arbejdsulykker 3 år tilbage
antal anmeldte erhvervssygdomme 3 år tilbage
antal klager inden for det seneste år
virksomhedens region og kommune
tidligere reaktioner
antal sygedage og fraværsforløb det seneste år.
10. Den tidligere model (indeksmodellen) var baseret på tildeling af point ud fra speci-
fikke parametre. I den nye risikomodel foretager Arbejdstilsynet ikke en manuel vægt-
ning, da det er algoritmen, der identificerer mønstre i datamængden. Arbejdstilsynet
har oplyst, at den nye risikomodel har en højere træfsikkerhed end indeksmodellen.
Den nye risikomodel for danske virksomheder blev taget i brug i marts 2021 i en første
version, mens version 2, der inkluderer tidligere reaktioner og sygefravær, er taget i
brug i februar 2023. Arbejdstilsynet oplyser, at de udtager de første virksomheder til
tilsyn på baggrund af version 2 i marts 2023.
11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet har implementeret en
ny risikomodel til udtag af virksomheder til tilsyn og løbende vil arbejde med at forbed-
re modellen. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan af-
sluttes.
Måling af tilsynseffektivitet
12. Statsrevisorerne bemærkede, at der var sket et fald på 10 % i tilsynseffektiviteten
siden 2017. Statsrevisorerne hæftede sig desuden ved, at ud af Arbejdstilsynets 3 til-
synscentre havde Tilsynscenter Nord givet væsentligt flere reaktioner end de 2 an-
dre centre. Hvis Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter Øst havde haft samme niveau
som Tilsynscenter Nord, ville det ifølge Rigsrevisionens beregninger have givet 18 %
flere reaktioner i 2019.
Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
4
13. Beskæftigelsesministeren var i sin redegørelse til beretningen enig i, at det er vigtigt,
at der er en positiv udvikling i tilsynseffektiviteten, men mente ikke, at antallet af reak-
tioner, som Rigsrevisionen havde valgt som indikator, er den eneste eller en dækken-
de indikator for et effektivt tilsyn. Ministeren oplyste i den forbindelse, at Arbejdstilsy-
net i kraft af dialog og vejledning bidrager til virksomhedernes forebyggende indsats.
Ministeren var enig i, at det er vigtigt at kunne dokumentere anvendelsen og effekten
af dialog og vejledning.
Virksomhedstimer
Virksomhedstimer omfatter
tid til tilsyn, opsøgende kørsel
vedrørende indsats mod social
dumping, møder med virksom-
hederne, arbejdsmiljø-relevant
telefonisk dialog (dog ikke call
center), aftaleforløb og tilbud
om dialog og vejledning i for-
bindelse med påbud.
14. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Arbejdstilsynet måler tilsynseffektivitet som
virksomhedstimer pr. afgørelse samt som reaktioner pr. tilsynsførende. Arbejdstilsy-
net benævner dette
performance.
Effektivitetsmål og resultater behandles løbende
af direktionen. Arbejdstilsynet følger desuden udviklingen i performance på tværs af
tilsynscentrene.
15. Vores gennemgang af Arbejdstilsynets direktionsrapport om 2021 viser, at Arbejds-
tilsynets performance var bedre i 2021, end den har været i 2019 og 2020. Konkret brug-
te tilsynsførerne gennemsnitligt 9,2 virksomhedstimer pr. afgørelse i 2019, mens gen-
nemsnitsniveauet var 8,7 virksomhedstimer pr. afgørelse i 2021. Dette er steget til 9,0
virksomhedstimer i 2022. Det fremgår endvidere, at antallet af reaktioner pr. tilsyns-
førende i 2021 var på niveau med 2019.
16. Vores gennemgang viser, at Tilsynscenter Nord fortsat i 2021 havde en bedre per-
formance end de øvrige 2 tilsynscentre. Tilsynscenter Nord brugte på månedsbasis
gennemsnitligt 7,85 virksomhedstimer pr. afgørelse, mens Tilsynscenter Syd og Øst
bruger henholdsvis 9,87 og 8,77 virksomhedstimer pr. afgørelse pr. måned. Det sva-
rer til henholdsvis 26 % og 12 % flere virksomhedstimer pr. afgørelse pr. måned.
17. Arbejdstilsynet har desuden fulgt effekten af dialog og vejledning ved tilsynsbe-
søg, bl.a. ved en kvalitativ pilotevaluering. Pilotevalueringen blev afsluttet i juni 2021.
Projektet med at måle effekten af dialog og vejledning gennemføres sammen med
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og forventes endeligt afsluttet i før-
ste kvartal 2024.
18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet måler sin tilsynsef-
fektivitet, herunder reaktioner pr. tilsynsførende og effektivitet på tværs af tilsyns-
centre, og at Arbejdstilsynet anvender resultaterne i sin styring. Rigsrevisionen vur-
derer på den baggrund, at denne del af sagen kan lukkes.
19. Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet er i gang med at
evaluere effekten af dialog og vejledning på tilsynsbesøg. Rigsrevisionen vil fortsat føl-
ge dette arbejde.
Birgitte Hansen