Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Finansudvalget 2020-21
SB 6 1
Offentligt

December 2020

— 6/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Arbejdstilsynets

tilsynseﬀektivitet

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

6/2020

Beretning om

Arbejdstilsynets

tilsynseffektivitet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2021.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-691-3

ISBN online 978-87-7434-693-7

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

På trods af at skiftende regeringer i en årrække har haft målsætninger

om at fremme et sundt arbejdsmiljø og reducere de alvorligste arbejds-

miljøproblemer, peger flere undersøgelser på, at arbejdsmiljøet stort set

ikke er forbedret siden 2016.

Ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø påhviler den enkelte virksom-

hed. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om virksomhederne overholder

reglerne i arbejdsmiljøloven. Overtræder en virksomhed arbejdsmiljø-

reglerne, kan Arbejdstilsynet reagere med en afgørelse i form af et for-

bud eller påbud, som virksomheden er forpligtet til at følge. Arbejdstil-

synets indsats er risikobaseret, dvs. at den er rettet mod virksomheder

med størst risiko for ulovligt og dårligt arbejdsmiljø, og hvor tilsynet så-

ledes har størst effekt.

Statsrevisorerne konstaterer, at udviklingen i Arbejdstilsynets tilsyns-

produktivitet har været positiv i perioden 2016-2019, og at de tilsyns-

førende har brugt mere tid ude på virksomhederne.

Statsrevisorerne påpeger og undrer sig over, at Arbejdstilsynet – på

trods af at en stor del af tilsynsindsatsen er risikobaseret, og at pro-

duktiviteten er steget – har anvendt flere lønkroner pr. reaktion. Der

er således sket et fald på 10 % i tilsynseffektiviteten siden 2017.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved:

•

4. december 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mai Mercado

Jesper Petersen

At Arbejdstilsynets tilsynsproduktivitet er steget 15 % i perioden 2016-

2019.

At Arbejdstilsynets reaktioner er faldet med 20 % i samme periode.

Det skal ses i sammenhæng med et fald i bevillingen til Arbejdstilsy-

net.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Statsrevisorernes bemærkning

•

At Arbejdstilsynet havde et højere niveau for tilsynseffektivitet i 2017,

som ikke er blevet opretholdt i 2018 og 2019.

At ud af Arbejdstilsynets 3 tilsynscentre har Tilsynscenter Nord givet

væsentligt flere reaktioner end de 2 andre centre. Hvis Tilsynscenter

Syd og Tilsynscenter Øst havde haft samme niveau som Tilsynscenter

Nord, ville det ifølge Rigsrevisionens beregninger have givet 18 % fle-

re reaktioner i 2019.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................ 11

2. Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet ..................................................................................... 17

2�½1. Arbejdstilsynets opgørelser af udviklingen i tilsynsindsatsen ................................... 18

2�½2. Udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet ............................................................. 23

2�½3. Udviklingen i tilsynseffektiviteten mellem Arbejdstilsynets 3 tilsynscentre........ 35

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 41

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 55

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 - juni 2019

Peter Hummelgaard Thomsen: juli 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Ekspertudvalg om

arbejdsmiljø

1. Der er ikke meget, der tyder på, at det går den rigtige vej med arbejdsmiljøet. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderede fx i en rapport fra 2019, at

der overordnet set ikke var sket de store ændringer i arbejdsmiljøet siden 2016. Skif-

tende regeringer har over en længere årrække haft målsætninger om at fremme et

sundere arbejdsmiljø. Folketinget besluttede bl.a. i 2011, at andelen af lønmodtagere,

der er ude for en arbejdsulykke eller er psykisk eller fysisk overbelastede, skulle ned-

bringes inden 2020. Arbejdstilsynets midtvejsevaluering fra 2017 viste, at der var en

stigning i andelen af psykisk overbelastede lønmodtagere (ca. 17

og fysisk overbe-

lastede lønmodtagere (ca. 15

fra 2012 til 2016. Arbejdstilsynets seneste tal for ar-

bejdsulykker viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i peri-

oden 2014-2019, dog med flest anmeldelser i 2018 og 2019. I 2018 viste en ny under-

søgelse af det psykiske arbejdsmiljø, at udviklingen fra 2012 til 2018 også gik i den

forkerte retning. Den politiske indsats havde ifølge Ekspertudvalg om arbejdsmiljø

ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvorligste arbejdsmiljøudfor-

dringer, og derfor anbefaler udvalget i 2018 bl.a., at Arbejdstilsynets indsats i endnu

højere grad målrettes de arbejdspladser, der har den største risiko for arbejdsmiljø-

problemer, så flere virksomheder, der har problemer, mødes med reaktioner, og fær-

re virksomheder, der ikke har problemer, forstyrres.

Dårligt arbejdsmiljø er dyrt for både virksomheder og staten, fordi arbejdsulykker,

nedslidning og fysisk og/eller psykisk belastning kan føre til fravær eller arbejdsop-

hør. Arbejdsskader kan medføre store udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sund-

hedsvæsenet, produktionstab for virksomhederne og manglende skatteindtægter.

Det er den enkelte virksomheds ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø for sine medar-

bejdere. Arbejdstilsynets formål er at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejds-

miljø for at modvirke arbejdsskader, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Det sker bl.a. ved at føre tilsyn med virksomheder og kontrollere, om de lever op til

arbejdsmiljøloven. Når Arbejdstilsynet finder overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne,

skal Arbejdstilsynet med hjemmel i arbejdsmiljøloven give en reaktion med henblik

på at standse overtrædelsen. En reaktion kan enten være en afgørelse i form af et for-

bud eller et påbud eller en skriftlig vejledning til virksomheden. Virksomhederne er

forpligtede til at følge afgørelser fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet benytter skriftlig

vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold, som kan justeres, men hvor der ikke er

grundlag for en afgørelse.

Ekspertudvalg om arbejdsmil-

jø blev nedsat af regeringen i

2017 og bestod af en formand,

4 sagkyndige eksperter og 4

repræsentanter for arbejds-

markedets parter. Udvalget

fik bl.a. til opgave at kortlægge

de alvorligste udfordringer

med arbejdsmiljøet og under-

søge effekterne af virkemid-

lerne. Herudover skulle udval-

get gentænke arbejdsmiljø-

indsatsen, herunder se på ar-

bejdsmiljøsystemets organi-

sering, belyse de væsentligste

udfordringer med at efterleve

lovgivningen og komme med

anbefalinger til regeringen

herom.

Målsætning i 2011-aftale

•

Alvorlige arbejdsulykker

reduceres med 25

•

Psykisk overbelastede

reduceres med 20 %

•

Muskelskeletoverbelastnin-

ger reduceres med 20

Lov om arbejdsmiljø

Reglerne for arbejdsmiljø er

reguleret i lovbek. nr. 375 af

31. marts 2020.

Arbejdstilsynet har i arbejds-

miljøloven hjemmel til at træf-

fe afgørelser og reagere kon-

sekvent over for de virksom-

heder, der ikke lever op til lov-

givningens krav.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Arbejdstilsynets tilsynsindsats er som udgangspunkt risikobaseret for at opnå størst

mulig effekt på arbejdsmiljøet. En risikobaseret tilsynsindsats betyder, at Arbejdstil-

synets indsats er målrettet mod de virksomheder, hvor risikoen for arbejdsmiljøpro-

blemer er størst. Ud over tilsyn er det en væsentlig opgave for Arbejdstilsynet at mo-

tivere, vejlede og understøtte virksomheder til selv at løse arbejdsmiljøproblemerne.

Dialog og vejledning på

tilsyn

Dialog er en inddragende sam-

tale, som skal motivere virk-

somhederne til selv at fore-

bygge og løse deres arbejds-

miljøproblemer. På tilsyn, hvor

der gives afgørelser, skal dia-

logen hjælpe til, at virksomhe-

den ikke bare løser det kon-

krete problem, men overfører

erfaringen til andre områder.

2. Denne beretning handler om Arbejdstilsynets arbejde med at finde overtrædelser

af arbejdsmiljølovgivningen i perioden 2016-2019. Beretningen fokuserer dermed på

en del af Arbejdstilsynets opgavevaretagelse, men ikke på Arbejdstilsynets aktivite-

ter, der er rettet mod at skabe bedre arbejdsmiljø gennem dialog med og mundtlig

vejledning af virksomhederne, generel kommunikation om arbejdsmiljø eller arbejdet

med at forbedre reguleringen af arbejdsmiljøet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har sikret

en positiv udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet. Tilsynseffektivitet er define-

ret som forholdet mellem de lønkroner, Arbejdstilsynet bruger på tilsynsindsatsen, og

antallet af reaktioner vedrørende overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Et vigtigt ele-

ment i at opnå en positiv udvikling i tilsynseffektiviteten er udviklingen i tilsynsproduk-

tiviteten. Tilsynsproduktivitet er defineret som forholdet mellem de lønkroner, Arbejds-

tilsynet bruger på tilsynsindsatsen, og antallet af timer, de tilsynsførende er ude på

virksomhederne (virksomhedstimer). Tilstedeværelsen på virksomhederne er en vig-

tig forudsætning for at opnå positive effekter på arbejdsmiljøet. Når Arbejdstilsynet

er ude på virksomhederne, giver Arbejdstilsynet dialog og vejledning og kan finde og

sanktionere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Høj tilsynseffektivitet betyder,

at Arbejdstilsynet er god til at omsætte den tid, Arbejdstilsynet bruger på virksomhe-

den, til at finde overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.

3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2019.

4. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af undersøgelsens metodiske tilgang. Bilag 2 inde-

holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Beskæftigelsesministeriet har ikke sikret en positiv udvikling i Arbejdstilsy-

nets tilsynseffektivitet. Selv om Arbejdstilsynet i undersøgelsesperioden

har brugt en større andel af sin tid ude på virksomhederne og dermed har

haft en positiv udvikling i sin tilsynsproduktivitet, har dette ikke resulteret

i relativt flere reaktioner. Konsekvensen heraf kan være øget risiko for et

ulovligt og dårligt arbejdsmiljø, som kan føre til arbejdsulykker, nedslidning

og psykiske problemer.

Set over hele undersøgelsesperioden har Arbejdstilsynet en uændret tilsynseffektivi-

tet, da Arbejdstilsynet i 2019 brugte det samme antal lønkroner på at give én reaktion,

som i 2016. Undersøgelsen viser også, at Arbejdstilsynet ikke i 2019 i samme grad som

i 2017, hvor tilsynseffektiviteten var højest, finder og får stoppet overtrædelser af ar-

bejdsmiljøreglerne. Der er sket et fald i tilsynseffektiviteten på 10 % siden 2017. Arbejds-

tilsynet forklarer udviklingen med øget prioritering af dialog med og vejledning af virk-

somhederne, men har ikke dokumentation for dette, da Arbejdstilsynet ikke opgør tid

brugt på dialog og vejledning. Rigsrevisionens analyse viser, at faldet i tilsynseffektivi-

teten også skyldes, at Arbejdstilsynet giver færre reaktioner pr. tilsyn.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at antallet af reaktioner ikke er et fuldt dækkende

mål for Arbejdstilsynets tilsynsindsats. Reaktioner er imidlertid den mest relevante in-

dikator, fordi hovedparten af Arbejdstilsynets tilsynsindsats er risikobaseret, og dermed

fører Arbejdstilsynet i vid udstrækning tilsyn hos de virksomheder, hvor der er størst

risiko for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, for på den måde at opnå størst effekt af

sin tilsynsindsats.

De tilsynsførende bruger en større andel af tiden ude på virksomhederne. Arbejdstil-

synet har derfor haft en støt stigende tilsynsproduktivitet, der er steget 15 % i undersø-

gelsesperioden. Det skyldes bl.a., at de tilsynsførende bruger en mindre andel af tiden

på kørsel samt på forberedelse og afrapportering af tilsynet. Arbejdstilsynet har oplyst,

at Arbejdstilsynet bruger ekstra tid ude på virksomhederne til dialog og vejledning i

overensstemmelse med en politisk aftale fra 2011. Faldet i tilsynseffektiviteten fra 2017

til 2019 sker derfor, på trods af at tilsynsproduktiviteten har været stigende i hele perio-

den. Det betyder, at Arbejdstilsynet har givet færre reaktioner, selv om Arbejdstilsynet

har været mere ude på virksomhederne.

I undersøgelsesperioden er det samlede antal virksomhedstimer faldet med 7 %, selv

om de tilsynsførende bruger en større andel af deres tid ude på virksomhederne. Det

samlede antal reaktioner er i samme periode faldet med 20 %. Arbejdstilsynet har op-

lyst, at faldet i både virksomhedstimer og reaktioner skyldes et fald i bevillingen. Den

samlede bevilling er faldet med 4 % fra 2016 til 2019, og Arbejdstilsynet har brugt 15 %

mindre på tilsynsopgaven.

Tilsynseffektivitet

Forholdet mellem Arbejdstil-

synets resurseanvendelse i

form af lønkroner og tilsyns-

indsatsens resultat i form af

reaktioner på overtrædelser

af arbejdsmiljøreglerne.

Tilsynsproduktivitet

Forholdet mellem Arbejdstil-

synets resurseanvendelse i

form af lønkroner og de timer,

de tilsynsførende er på virk-

somhederne (virksomhedsti-

mer).

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Tilsynsrettede opgaver

Tilsynsrettede opgaver består

af:

•

dialog med og vejledning af

virksomhederne

•

udarbejdelse af reaktioner

•

tilsyn ude på virksom-

hederne

•

kørsel til tilsyn

•

opsøgende kørsel

•

forberedelse og afrapporte-

ring i forbindelse med tilsyn

•

virksomhedskontakt via

callcentret.

Rigsrevisionens beregninger viser, at hvis Arbejdstilsynet havde opretholdt det høje

niveau af tilsynseffektivitet fra 2017, ville Arbejdstilsynet – alt andet lige – have givet

ca. 2.300 flere reaktioner i 2019 for de samme lønkroner til tilsynsrettede opgaver. Det

svarer til 11 % flere reaktioner. Dette er en indikation på, at Arbejdstilsynet kunne ha-

ve haft en højere tilsynseffektivitet i perioden 2018-2019.

Tilsynscenter Nord har givet væsentligt flere reaktioner i forhold til de anvendte løn-

kroner til tilsynsrettede opgaver end de øvrige 2 tilsynscentre (Syd og Øst). Rigsrevisi-

onens beregninger viser, at Arbejdstilsynet ville have givet 18 % flere reaktioner i 2019,

hvis de øvrige tilsynscentre var på samme niveau som Tilsynscenter Nord. Rigsrevisio-

nens analyser indikerer ikke, at forskellen mellem tilsynscentrene er drevet af forskel-

le i erhvervsstruktur, lønniveau, anciennitet eller forskelle i resurseforbruget på de for-

skellige tilsynsaktiviteter. Det er derfor en indikation på, at Arbejdstilsynet kunne have

haft en højere tilsynseffektivitet i 2019, hvis de øvrige tilsynscentre var på samme ni-

veau som Tilsynscenter Nord.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Arbejdstilsynets hovedopgave er at føre tilsyn med, om virksomheder i Danmark

lever op til arbejdsmiljøloven, og understøtte virksomhederne til selv at løse deres ar-

bejdsmiljøproblemer. Derudover skal Arbejdstilsynet udvikle og formidle viden om

arbejdsmiljøforhold samt udarbejde regler om arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøområdets organisering

6. Arbejdstilsynet består af én direktion og 4 centre: Arbejdsmiljøfagligt Center i Kø-

benhavn og 3 tilsynscentre (Tilsynscenter Nord, Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter

Øst). Tilsynscentrene er geografisk opdelt, jf. figur 1. Arbejdstilsynet har også et call-

center, som virksomhederne kan kontakte for vejledning. Denne opgave er delt mel-

lem Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter Nord.

Arbejdsmiljøfagligt

Center

Figur 1

Geografisk opdeling mellem Arbejdstilsynets 3 tilsynscentre

Arbejdsmiljøfagligt Center er

en del af Arbejdstilsynet i Kø-

benhavn, som har til hovedop-

gave at fastholde og udvikle et

højt vidensniveau på arbejds-

miljøfaglige kerneområder. Ar-

bejdsmiljøfagligt Center står

for kontakten til Beskæftigel-

sesministeriets departement,

herunder i forhold til det lov-

forberedende arbejde.

Tilsynscenter

Nord

Tilsynscenter

Syd

Tilsynscenter

Øst

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Seveso – risikotilsyn for

kemi

Risikotilsyn for kemi er base-

ret på Sevesodirektivet, som

har til formål at forebygge stør-

re uheld, hvor farlige kemiske

stoffer indgår, og begrænse

følgerne heraf for mennesker

og miljø.

De 3 tilsynscentre er organiseret ens med 4 tilsynsgrupper, der er grupperet ud fra

de brancher, grupperne fører tilsyn med. Den enkelte tilsynsførende er tilknyttet én

bestemt tilsynsgruppe og fører derfor som udgangspunkt tilsyn med virksomheder

inden for de samme brancher. Tilsynscenter Øst har også en særlig tilsynsgruppe,

der fører tilsyn med social dumping, mens de 2 andre tilsynscentre fører tilsyn med

social dumping som en del af de almindelige tilsynsgrupper. Hertil kommer, at mar-

kedsovervågning, Seveso og tilsyn med havvindmøller er placeret i Tilsynscenter Syd.

Rammerne for Arbejdstilsynets tilsynsindsats

7. Rammerne for Arbejdstilsynets tilsynsindsats er fastsat i arbejdsmiljøloven og på

finansloven i forbindelse med en række politiske aftaler og årlige bevillinger.

Bevillinger til Arbejdstilsynet

8. Arbejdstilsynet modtager årligt en bevilling til varetagelsen af Arbejdstilsynets væ-

sentligste opgaver, som er: tilsyn, kommunikation og regulering og arbejdsmiljøudvik-

ling. Arbejdstilsynet har som led i de politiske aftaler i perioden 2016-2019 modtaget

øremærkede bevillinger, bl.a. til den fælles myndighedsindsats mod social dumping,

som gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, og til en

særlig indsats i forbindelse med større infrastrukturprojekter.

Figur 2 viser Arbejdstilsynets anvendelse af den samlede bevilling og resurseanven-

delsen til de 3 formålsopgaver.

Figur 2

Bevillinger til Arbejdstilsynet

(Mio. kr.)

500

400

300

294

200

100

108

256

249

250

110

2016

Generelle omkostninger

Tillægsbevilling

Note: Reguleret til 2020-priser.

Kilde:

Finanslovene for perioden 2016-2019.

2017

Tilsyn

2018

Kommunikation

2019

Regulering

Det fremgår af figur 2, at Arbejdstilsynets samlede nettoudgiftsbevilling er faldet med

21 mio. kr. fra 2016 til 2019. Det giver et samlet fald på 4 % i perioden. Bevillingen til til-

synsopgaven er faldet med 38 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket svarer til 13 %. I hele pe-

rioden er bevillingen til tilsyn faldet med 44 mio. kr., svarende til 15 %.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

Nærmere analyser viser, at øremærkede bevillinger til Arbejdstilsynet er steget i un-

dersøgelsesperioden fra 19 mio. kr. i 2016 til 80 mio. kr. i 2019. Hovedparten af disse

bevillinger er anvendt på opgaven

tilsyn.

De øremærkede og midlertidige bevillinger

fordeler sig på 6-12 særskilte bevillinger om året. Arbejdstilsynet har i undersøgelses-

perioden samlet fået 261 mio. kr. i øremærkede og midlertidige bevillinger, hvoraf 88

er gået til tilsyn med social dumping. Når Arbejdstilsynet får øremærkede midler til

bestemte tilsynsaktiviteter, har Arbejdstilsynet typisk behov for at oplære og kompe-

tenceudvikle de tilsynsførende. Nogle gange må Arbejdstilsynet rekruttere nye med-

arbejdere og derefter begynde oplæring.

Politiske aftaler

9. Rammerne for Arbejdstilsynets tilsynsopgave er fastsat i en række politiske aftaler,

som opstiller krav til Arbejdstilsynets tilsynsindsats, herunder hvad de tilsynsførende

skal have fokus på, når de fører tilsyn med arbejdspladser og virksomheder. Arbejds-

tilsynets tilsynsindsats har i undersøgelsesperioden primært været styret af en politi-

ske aftale fra 2011, som blev vedtaget af Folketinget med finansloven for 2012, og af

en justering med yderligere initiativer fra 2015. Med 2011-aftalen blev det bl.a. beslut-

tet, at dialog og vejledning skulle fylde mere på Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, men at

det ikke skulle erstatte kontrol og påbud og dermed ikke var en lempelse.

Ifølge 2011-aftalen skulle Arbejdstilsynets tilsynsindsats som udgangspunkt være risi-

kobaseret for at opnå størst mulig effekt på arbejdsmiljøet. En risikobaseret tilsyns-

indsats betyder, at Arbejdstilsynet målretter tilsynene mod de virksomheder, hvor ri-

sikoen for arbejdsmiljøproblemer er størst. Når Arbejdstilsynet finder overtrædelser

af arbejdsmiljøloven under et tilsyn, skal Arbejdstilsynet give en reaktion med henblik

på at standse lovovertrædelsen. Risikoen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven bereg-

nes for hver virksomhed ud fra en risikomodel. Risikomodellen er beskrevet i boks 1.

Arbejdstilsynet fører både tilsyn med de virksomheder, som ud fra risikomodellen for-

ventes at have arbejdsmiljøproblemer, og med de virksomheder, der er udtrukket ud

fra en stikprøve.

Med 2015-aftalen blev det besluttet, at ca. 80 % af de virksomheder, der årligt skal ha-

ve risikobaseret tilsyn, fra den 1. januar 2016 udtrækkes via risikomodellen. Tidligere

var det ca. 55 %. Aftalen videreførte samtidig kravet fra 2011-aftalen om, at Arbejds-

tilsynet skulle have mere dialog med virksomhederne, og fjernede kravet om, at alle

virksomheder skulle besøges inden 2020.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Boks 1

Arbejdstilsynets risikomodel

Hensigten med risikomodellen er, at Arbejdstilsynet udtager de virksomheder, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøpro-

blemer. Arbejdstilsynet har i det risikobaserede tilsyn fokus på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer og dermed på, at reak-

tionerne bliver givet på de væsentligste områder. Arbejdstilsynet bruger risikomodellen til at udvælge 80 % af de virksom-

heder, som får et risikobaseret tilsyn. Risikomodellen består af 2 dele: individuelle virksomhedsparametre og branchepara-

metre.

individuelle virksomhedsparametre

vægter tungest. Særligt højt vægtet er virksomheder, som har modtaget en materiel

afgørelse eller vejledning om psykisk arbejdsmiljø. Dette medfører med sikkerhed et nyt tilsyn efter 1-2 år. En materiel afgø-

relse kan være et forbud eller et påbud, som vedrører konkrete arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, og som adskiller

sig fra formelle afgørelser om virksomheders manglende egenindsats, fx påbud om manglende arbejdspladsvurdering. De

øvrige parametre inden for individuelle virksomhedsparametre er: virksomhedens størrelse, anmeldte arbejdsulykker, tid

siden sidste besøg, nystartet virksomhed og tidligere påbud om egenindsats.

Dertil kommer, at Arbejdstilsynet benytter

brancheparametre,

som er fastsat på baggrund af tidligere afgørelser og analy-

ser af data om arbejdsmiljø, herunder ergonomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, støj, kemiske og bio-

logiske belastninger, indeklima, vibrationer og hudbelastninger.

De sidste 20 % af de risikobaserede tilsyn udvælges ved en vægtet stikprøve blandt de virksomheder, som ikke er højt prio-

riteret i risikomodellen, hvor bl.a. antal ansatte i virksomheden har betydning for sandsynligheden for at blive valgt. En min-

dre andel af stikprøven udvælges manuelt, bl.a. på baggrund af klager over en virksomhed eller en arbejdsulykke. Stikprø-

veudtagelsen skal sikre, at ingen virksomhed skal vide sig sikker på ikke at få et tilsyn.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

I april 2019 blev der indgået en ny politisk aftale, hvor det blev besluttet at tilføre Ar-

bejdstilsynet ca. 460 mio. kr. ekstra i perioden 2020-2022. Aftalen trådte i kraft den

1. januar 2020 og dækker derfor ikke vores undersøgelsesperiode. Den risikobase-

rede tilgang er også et helt centralt element i tilsynsindsatsen i den nye politiske af-

tale, hvor det fremgår, at Arbejdstilsynets indsats skal målrettes og forbedres, så fle-

re arbejdspladser med problemer får tilsynsbesøg, og færre arbejdspladser uden pro-

blemer forstyrres.

Arbejdstilsynets tilsynsindsats

10. Arbejdstilsynet fører tilsyn med de danske virksomheders arbejdsmiljø ved at gen-

nemføre forskellige tilsynsaktiviteter ude på virksomhederne. De tilsynsførende har

flere andre arbejdsopgaver, der knytter sig til tilsynsopgaven, fx forberedelse og af-

rapportering, opsøgende kørsel, kørsel, møder med virksomheder og vagter i callcen-

tret. Figur 3 viser en tilsynsførendes tilsynsrettede arbejdsopgaver.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

Figur 3

Tilsynsrettede arbejdsopgaver

Arbejdstilsynet

Forberedelse

Afrapportering

Callcenter

Kørsel

Adresse

Tilsynsaktiviteter

Virksomheden

Risikobaseret tilsyn

Udvidet risikobaseret

tilsyn

Tilsyn med social

dumping

Tilsyn med uden-

landske virksomheder

og arbejdskraft

Skærpet tilsyn med

større infrastruktur-

projekter og byggeri

Detailtilsyn

Bygge- og anlægs-

aktioner

Ulykkeundersøgelse

Tilsyn på baggrund af

klager

Det helheds-

orienterede bygge-

pladstilsyn (HOT)

Møder

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Kørsel

Opsøgende kørsel

er et be-

greb, der bruges i forbindelse

med tilsyn med social dum-

ping, og dækker over den tid,

en tilsynsførende bruger på at

køre rundt og finde virksom-

heder, der bruger udenlandsk

arbejdskraft, som de skal føre

tilsyn med.

Almindelig kørsel

er kørsel til

og fra tilsynsbesøg og til og fra

møder med virksomhederne.

Det fremgår bl.a. af figur 3, at en tilsynsførende forud for et tilsyn forbereder sig og ef-

ter tilsynet afrapporterer på tilsynet. De tilsynsførende kører ud på bestemte adres-

ser, hvor der kan ligge én eller flere virksomheder, som Arbejdstilsynet skal føre tilsyn

med. Det kan fx være på en byggeplads, hvor der er flere forskellige virksomheder, der

arbejder, eller på virksomheder, der også har kantine. På hver virksomhed kan Arbejds-

tilsynet gennemføre én eller flere tilsynsaktiviteter. Arbejdstilsynet udfører bl.a. det

risikobaserede tilsyn, der også omfatter det udvidede risikobaserede tilsyn og frem

til november 2017 også omfattede det risikobaserede tilsyn med bygge- og anlægs-

branchen. Arbejdstilsynet udfører derudover tilsyn med social dumping, herunder til-

syn med udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft og skærpet tilsyn

med større infrastrukturprojekter og byggeri. Endelig udfører Arbejdstilsynet detail-

tilsyn, der omfatter bygge- og anlægsaktioner fra 2016 til 2017, ulykkesundersøgelser

samt tilsyn på baggrund af klager. Det helhedsorienterede byggepladstilsyn (HOT)

blev indført som en selvstændig tilsynsaktivitet i november 2017 og frem til 2019.

De tilsynsførende bruger tid på almindelig kørsel, hvilket vil sige til og fra de enkelte

tilsynsbesøg. Tilsynsførende, der fører tilsyn med social dumping, bruger også tid på

opsøgende kørsel. Det gør de for at føre tilsyn med udenlandske virksomheder, her-

under virksomheder, der uretmæssigt ikke er anmeldt i registret for udenlandske virk-

somheder, og føre tilsyn med danske virksomheder, der benytter udenlandsk arbejds-

kraft.

De tilsynsførende bruger derudover tid på at holde møder med virksomhederne. Det

gør de bl.a. for at udbrede løsninger på en problemstilling til andre dele af virksomhe-

den, drøfte løsninger på branchespecifikke problemer eller for at drøfte et tilsynsbe-

søg med virksomhedsejere, hvis virksomhedsejeren ikke har været til stede under

besøget. Endelig har de tilsynsførende også opgaver i callcentret, hvor de tager imod

henvendelser fra borgere og virksomheder.

Registret for udenland-

ske tjenesteydere (RUT)

RUT er den danske stats offi-

cielle register til at anmelde

udenlandske tjenesteydelser.

Udenlandske tjenesteydere,

der udfører arbejde i Danmark,

skal anmelde det i RUT.

Offentlig afgørelse

En afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand er en retsakt

(forvaltningsakt), dvs. en ud-

talelse, der går ud på at fast-

sætte, hvad der er eller skal

være ret i et foreliggende til-

fælde. Det betyder bl.a., at

parten i en afgørelsessag til-

deles en række partsbeføjel-

ser, fx ret til partsaktindsigt

og partshøring, og at der stil-

les en række krav til selve af-

gørelsen, fx krav om begrun-

delse og klagevejledning.

11. Når Arbejdstilsynet fører tilsyn med en virksomhed og finder en overtrædelse af

arbejdsmiljøreglerne, skal den tilsynsførende vurdere, om virksomhedens overtræ-

delse er minimal og i så fald er en bagatel. Arbejdstilsynet har faste retningslinjer for,

hvordan Arbejdstilsynet vurderer, om en overtrædelse er en bagatel. Hvis virksom-

hedens overtrædelse ikke er minimal, skal den tilsynsførende give en reaktion i form

af en afgørelse. Hvis der er arbejdsmiljøforhold, som kan justeres, men hvor der ikke

er grundlag for en afgørelse, kan Arbejdstilsynet give en skriftlig vejledning.

Med afsæt i arbejdsmiljøloven benytter Arbejdstilsynet standarder for reaktionsmu-

ligheder, der afhænger af overtrædelsens karakter. Arbejdstilsynets reaktionsmulig-

heder består af reaktioner og herunder afgørelser. Afgørelser er en delmængde af re-

aktioner og består af forbud og påbud. Boks 2 beskriver de forskellige typer af reaktio-

ner, Arbejdstilsynet kan give på et tilsynsbesøg.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

Boks 2

Tilsynsreaktioner ved Arbejdstilsynets tilsyn på virksomhederne

Reaktioner, der ikke er afgørelser

•

Vejledning

Arbejdstilsynet giver vejledninger, når der er arbejdsmiljøforhold, som kan justeres, men hvor der ikke er grundlag for en

afgørelse. En vejledning er ikke retligt bindende for virksomheden, og virksomheden har ikke handlepligt ved en skriftlig

vejledning. Det kan fx være information om arbejdsmiljøreglerne.

§ 21-påbud

Arbejdstilsynet kan give et undersøgelsespåbud (§ 21-påbud), hvis der er en konkret mistanke om ét eller flere arbejds-

miljøproblemer. Det indebærer, at virksomheden fx skal foretage undersøgelser for at konstatere, om arbejdsforholdene

er forsvarlige.

•

Reaktioner, der er afgørelser

•

Strakspåbud

Strakspåbud er en afgørelsestype, der fastslår, at virksomheden straks skal tage initiativ til at rette op på et arbejdsmiljø-

problem. Arbejdstilsynet kan afgive strakspåbud med eller uden betydelig fare i en konkret arbejdssituation.

Påbud med frist

Et påbud med frist betyder, at virksomheden kan fortsætte arbejdet, men skal finde en permanent løsning på problemet

inden påbudsfristens udløb.

Forbud

Arbejdstilsynet kan give virksomheder et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare

for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt og må ikke genoptages, før det

kan udføres fuldt forsvarligt.

Afgørelse uden handlepligt

En afgørelse uden handlepligt fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke

virksomheden en handlepligt. Afgørelse uden handlepligt har erstattet det tidligere ”afgørelse uden påbud”.

Rygelov – strakspåbud

Bruges, når der på arbejdspladser, hvor der er ansatte, konstateres rygning (eller der er tydelige tegn herpå), som er i

strid med rygeloven. Bruges også, når Arbejdstilsynet konstaterer, at der mangler synlig skiltning ved rygerum eller ryge-

kabine.

Rygelov – påbud

Bruges, når krav om rygepolitik eller krav om skiltning ved rygerum og rygekabiner ikke er opfyldt.

•

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har sik-

ret en positiv udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet. Tilsynseffektivitet define-

res som forholdet mellem de lønkroner, Arbejdstilsynet bruger på tilsynsindsatsen,

og antallet af reaktioner på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, Arbejdstilsy-

net giver.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

I de politiske aftaler på området, som er udmøntet i lovgivningen, har der siden 2011

været et ønske om, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats udvikler sig i en retning, hvor Ar-

bejdstilsynet løbende bliver bedre til at finde og besøge de virksomheder, som har

problemer med arbejdsmiljøet, og bruger mindre tid på virksomheder med få eller in-

gen arbejdsmiljøproblemer. Denne udvikling bør medføre en positiv udvikling i tilsyns-

effektiviteten, da flere tilsyn på virksomheder med arbejdsmiljøproblemer giver flere

reaktioner pr. lønkrone anvendt til tilsynet. Vi har gennemført undersøgelsen, fordi en

høj tilsynseffektivitet skal bidrage til, at Arbejdstilsynets midler til tilsyn bruges bedst

muligt.

For det første undersøger vi, om Arbejdstilsynet har fulgt udviklingen i tilsynsindsatsen,

fx gennem nøgletal og analyser. Det er nødvendigt at følge udviklingen i fx tidsforbrug

og afgivne reaktioner for at kunne tilpasse tilsynsindsatsen på baggrund heraf. Ellers

er det ikke er muligt for Arbejdstilsynet at sikre, at resurserne bruges bedst muligt.

For det andet undersøger vi, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i den

samlede tilsynseffektivitet. Undersøgelsens fokus er på udviklingen i Arbejdstilsynets

evne til at finde arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. Dette undersøger vi, fordi

reaktioner på problemer med arbejdsmiljøet er en central del af Arbejdstilsynets ind-

sats for at opnå et bedre arbejdsmiljø. Reaktioner, herunder afgørelser, stopper en kon-

kret arbejdsmiljøovertrædelse. Arbejdstilsynet bør sikre, at resurserne anvendt til til-

syn bidrager til at stoppe dårligt arbejdsmiljø. En stor del af Arbejdstilsynets tilsyns-

indsats er risikobaseret med det formål at opnå størst mulig effekt på arbejdsmiljøet.

En risikobaseret tilsynsindsats betyder bl.a., at Arbejdstilsynet målretter tilsynene mod

de virksomheder, hvor risikoen for arbejdsmiljøproblemer er størst. Når Arbejdstilsy-

net under et tilsyn finder en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet

give en reaktion i form af en afgørelse med henblik på at standse overtrædelsen, og

virksomhederne er forpligtede til at følge Arbejdstilsynets afgørelse.

Vi undersøger også udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynsproduktivitet, herunder hvor-

dan den kan bidrage til at forklare udviklingen i tilsynseffektiviteten. Tilstedeværel-

sen på virksomhederne er en vigtig forudsætning for at opnå positive effekter på ar-

bejdsmiljøet. Når Arbejdstilsynet er ude på virksomhederne, kan Arbejdstilsynet fin-

de og sanktionere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og gennemføre dialog

og vejledning.

For det tredje undersøger vi, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i til-

synseffektiviteten på tværs af de 3 tilsynscentre. Hvis der er forskelle mellem tilsyns-

centrene, kan der være et forbedringspotentiale, som Arbejdstilsynet kan hente ved

at tilpasse indsatserne i de mindre tilsynseffektive tilsynscentre til det mest tilsynsef-

fektive tilsynscenter.

For at sikre sammenligneligheden mellem tilsynscentrene omfatter vores analyse kon-

trol af forskelle i erhvervsstruktur, lønniveau, anciennitet og forskelle i resurseforbru-

get på de forskellige tilsynsaktiviteter.

Vi vil også undersøge, hvordan udviklingen i de 3 tilsynscentres tilsynsproduktivitet

– dvs. andelen af tiden på virksomhederne – kan forklare udviklingen i tilsynseffekti-

viteten og derfor, hvor mange lønkroner pr. reaktion tilsynscentrene bruger.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

Metode

13. Vores undersøgelse er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale samt et

stort kvantitativt datamateriale fra Arbejdstilsynet for perioden 2016-2019, der inklu-

derer løndata, tidsregistreringsdata, tilsynsdata, aktivitetsdata og reaktionsdata. Se

bilag 1 for nærmere beskrivelse af datamaterialet.

Vi bruger andelen af lønkroner, som Arbejdstilsynet bruger på tilsynsrettede arbejds-

opgaver, som inputmål. Tilsynsrettede arbejdsopgaver omfatter:

•

tid ude på virksomheden, herunder tid til tilsyn, dialog og vejledning, samt udarbej-

delse af reaktioner

kørsel til tilsyn, herunder opsøgende kørsel for at finde udenlandske virksomheder,

der ikke er registreret i RUT

forberedelse og afrapportering i forbindelse med tilsyn

tid i kontakt med virksomheden uden for virksomheden, herunder tid brugt på mø-

der med virksomheden og i Arbejdstilsynets callcenter.

Lønkroner er den hovedresurse, der ligger til grund for tilsynsindsatsen, og er derfor

også en god indikator for de reelle omkostninger ved tilsynsindsatsen.

Reaktioner er en indikator for, i hvilken grad de virksomhedstimer, Arbejdstilsynet bru-

ger ude på virksomhederne, får stoppet overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Ar-

bejdstilsynets tilsynsindsats er i vid udstrækning risikobaseret, hvor formålet er at

komme ud på de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer, at problemerne med

arbejdsmiljøet er størst. Arbejdstilsynet har dermed i højere grad mulighed for at på-

virke arbejdsmiljøet mest muligt for de anvendte lønkroner. Arbejdstilsynet giver kun

afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, når Arbejdstilsynet har fundet en

konkret lovovertrædelse på virksomheden. Reaktioner, herunder afgørelser, er der-

for ikke en indikator på, hvilken langsigtet effekt Arbejdstilsynet har på arbejdsmiljø-

et i Danmark, men en indikator på omfanget af arbejdsmiljøproblemer, der adresse-

res her og nu. Vi vil også undersøge udviklingen i forholdet mellem lønkroner til tilsyns-

rettede opgaver og afgørelser.

14. For at forklare udviklingen i tilsynseffektiviteten har vi også analyseret udviklingen

i tilsynsproduktiviteten. Arbejdstilsynet har en erklæret målsætning om at være mere

til stede ude på virksomheden i sit tilsyn, da tilstedeværelse på virksomheden ifølge

Arbejdstilsynet er den mest effektive måde at flytte arbejdsmiljøet på. Vi undersøger

derfor tilsynsproduktiviteten, dvs. i hvilket omfang det er lykkedes Arbejdstilsynet at

være mere ude på virksomhederne for de lønkroner, Arbejdstilsynet bruger. Vi under-

søger også, i hvilket omfang Arbejdstilsynet finder flere arbejdsmiljøproblemer i den

tid, de bruger på tilsyn på virksomheden.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

15. Vores operationaliseringer af tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet fremgår af

boks 3.

Boks 3

Tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet

Vi operationaliserer tilsynseffektivitet som forholdet mellem Arbejdstilsynets resurseanvendelse i form af lønkroner til til-

synsrettede opgaver (input) og tilsynsindsatsens resultater i form af reaktioner (outcome).

Vi operationaliserer tilsynsproduktivitet som forholdet mellem Arbejdstilsynets resurseanvendelse i form af lønkroner til

tilsynsrettede opgaver (input) og tid på virksomheden i form af virksomhedstimer (output).

Figuren viser operationaliseringerne af tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet samt forholdet imellem dem.

Input

Tilsynseffektivitet

VIRKSOMHEDSTIMER

REAKTIONER

Outcome

LØNKRONER TIL

TILSYNSRETTEDE OPGAVER

•

kørsel

forberedelse og afrapportering

tilsynstid på virksomhederne

møder med virksomheder

callcenter

Tilsyns-

produktivitet

•

tilsynstid på virksomhederne

•

møder med virksomheder

•

opsøgende kørsel i forbindelse

med tilsyn med social dumping

•

reaktioner, herunder afgørelser

og formelle vejledninger

16. Vi har i undersøgelsesforløbet holdt en række møder med Beskæftigelsesministe-

riet og Arbejdstilsynet. Formålet med møderne var at diskutere forskellige problem-

stillinger på arbejdsmiljøområdet samt undersøgelsens design. Vi har også holdt mø-

der med Arbejdstilsynet vedrørende de datasæt, som Arbejdstilsynet har lavet til os

for at kvalificere data bedst muligt

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Introduktion og konklusion |

17. Arbejdstilsynets bemærkninger til vores analysedesign fremgår af boks 4.

Boks 4

Arbejdstilsynets bemærkninger til analysedesignet

Flere instrumenter end reaktioner

Arbejdstilsynet har oplyst, at reaktioner kun dækker dele af tilsynsindsatsens resultater og kun er ét af Arbejdstilsynets

instrumenter. En anden væsentlig del af tilsynsopgaven er at være i dialog med virksomheder og give vejledning. Arbejds-

tilsynet vurderer, at dialog og vejledning kan have en større og længerevarende effekt på arbejdsmiljøet end reaktioner.

Dialog og vejledning kan også bruges til at undgå fremtidige potentielle overtrædelser ved at adressere problemstillinger,

der ikke direkte relaterer sig til en konkret potentiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven..

Arbejdstilsynet vurderer, at antal reaktioner ikke er en dækkende, relevant og retvisende indikator for resultaterne af Ar-

bejdstilsynets tilsynsindsats. Der er ikke et politisk krav om et bestemt antal reaktioner, og det har siden 2012 været en del

af Arbejdstilsynets politisk prioriterede opgaver at have en god og konstruktiv dialog med virksomhederne.

Rigsrevisionen anerkender, at reaktioner kun er ét af flere redskaber, som Arbejdstilsynet har til rådighed, og at vejledning

og dialog også er et betydningsfuldt resultat af tilsynsindsatsen. Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdstilsynet anvender

reaktioner i styringen af tilsynsindsatsen gennem nøgletal og i analyser af tilsynsaktiviteter.

Rigsrevisionen antager, at alle tilsynsbesøg indeholder dialog og vejledning, og bemærker, at dialog og vejledning ikke kan

erstatte en reaktion, når de tilsynsførende vurderer, at arbejdsmiljøproblemet er over bagatelgrænsen. Det fremgår af den

politiske aftale fra 2011, som indførte mere dialog og vejledning, at dialog og vejledning ikke erstatter kontrol og påbud, og at

tiltaget ikke var en lempelse. Rigsrevisionen bemærker også, at det er formålet med Arbejdstilsynets risikobaserede indsats

at føre tilsyn med de virksomheder, hvor sandsynligheden for, at reglerne for arbejdsmiljø brydes, er størst, og der derfor er

behov for reaktioner. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at antallet af lovfæstede reaktioner er den mest relevante

indikator for resultatet af Arbejdstilsynets indsats.

Data og registreringer

Arbejdstilsynet har oplyst, at dialog og vejledning er en integreret del af gennemførelsen af det enkelte tilsynsbesøg. Arbejds-

tilsynet har ikke haft behov for systematisk at indsamle data eller have dokumentation for, hvor stor en andel af hvert en-

kelt tilsyn der består af dialog og vejledning.

Rigsrevisionen bemærker, at selv om dialog og vejledning også er relevante mål, har Arbejdstilsynet valgt ikke at registrere

omfanget af dialog og vejledning. Rigsrevisionen har derfor ikke mulighed for at inddrage data om omfanget af dialogen med

virksomhederne i analyserne. Det betyder, at opgørelsen af tilsynseffektiviteten ikke siger noget om omfanget eller effekti-

viteten ved dialog og vejledning i forbindelse med tilsyn. Rigsrevisionen vurderer, at reaktioner er den mest relevante indi-

kator for tilsynseffektivitet.

Tilsynsindsatsens kompleksitet

Arbejdstilsynet har oplyst, at der kan være stor forskel på, hvor let eller svært det er at afdække forskellige arbejdsmiljøpro-

blemer. Ulykkesrisici kræver fx ofte, at den tilsynsførende gennemfører en rundgang på virksomheden, ergonomiske pro-

blemer kræver ofte længerevarende observation, og afdækning af psykisk arbejdsmiljø kræver ofte tidskrævende dataind-

samling, fx i form af gruppesamtaler med ansatte. Det ville ikke være udtryk for god og effektiv myndighedsudøvelse, hvis

Arbejdstilsynet valgte at prioritere de arbejdsmiljøproblemer, der er hurtige at konstatere, frem for de arbejdsmiljøproble-

mer, der er mere tidskrævende at konstatere. Arbejdstilsynet mener på den baggrund, at en analyse af Arbejdstilsynets til-

synseffektivitet ikke kan gennemføres med udgangspunkt i antallet af reaktioner.

Rigsrevisionen bemærker, at tilsynsindsatsens aktiviteter har været målrettet forskellige arbejdsmiljøproblemer. Rigsrevi-

sionen anerkender, at tilsynsindsatsen er kompleks, og at der bl.a. er forskel på, hvor mange resurser det kræver at finde

forskellige arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilynet har ingen registreringer af, hvor lang tid det tager at afdække forskellige

typer af arbejdsmiljøproblemer, og

derfor

kan hverken Rigsrevisionen eller Arbejdstilsynet lave analyser heraf.

Rigsrevisionens analyser er kontrolleret for forskelle i det indbyrdes resurseforbrug mellem tilsynsaktiviteter over tid. Det

har på grund af Arbejdstilsynets datastruktur ikke været muligt at tage højde for de forskelle i det indbyrdes resurseforbrug

mellem forskellige brancher over tid. En del af variationen mellem brancher vil dog blive opfanget af kontrollen for variatio-

ner mellem tilsynsaktiviteter, da brancher til en vis grad grupperer sig på tilsynsaktiviteter. I bilag 1 foretager vi supplerende

analyser, som ikke indikerer, at kontrol for brancher ville ændre undersøgelsens resultater væsentligt.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

18. Vi har afgrænset undersøgelsen til perioden 2016-2019. I 2015 blev det politisk be-

sluttet i endnu højere grad at målrette det risikobaserede tilsyn mod de virksomheder,

der har størst sandsynlighed for at overtræde arbejdsmiljøloven. Ændringen blev im-

plementeret i 2016 og gik ud på, at Arbejdstilsynet udvælger 80 % af de virksomhe-

der, der skal have et risikobaseret tilsyn, gennem en risikomodel, mens de resterende

20 % udvælges gennem en stikprøve. Op til denne ændring blev kun ca. 55

af virk-

somhederne udvalgt gennem risikomodellen. Ved at afgrænse undersøgelsesperioden

fra 2016 til 2019 sikrer vi, at vilkårene for udvælgelsen til det risikobaserede tilsyn er

de samme i hele perioden.

19. Vi afgrænser os til udelukkende at undersøge tilsyn udført i Danmark. Vi vil derfor

ikke inddrage tilsyn udført i Grønland, reaktioner på baggrund af tilsyn udført i Grøn-

land eller løn til tilsynsførende ansat i Grønland i vores analyser.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

2. Arbejdstilsynets

tilsynseffektivitet

20. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet har sikret en positiv

udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet, hvilket vil sige, om Arbejdstilsynet i un-

dersøgelsesperioden har reduceret de lønkroner, Arbejdstilsynet bruger på at give re-

aktioner, eller om Arbejdstilsynet giver flere reaktioner for de samme lønkroner. Poli-

tisk har der siden 2011 været et ønske om, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats udvikler

sig i en retning, hvor Arbejdstilsynet løbende bliver bedre til at finde og besøge de

virksomheder, som har problemer med arbejdsmiljøet, og bruger mindre tid på virk-

somheder med få eller ingen arbejdsmiljøproblemer. Denne udvikling bør medføre en

positiv udvikling i tilsynseffektiviteten, da flere tilsyn på virksomheder med arbejdsmil-

jøproblemer giver flere reaktioner pr. lønkrone anvendt til tilsynet. Vi undersøger til-

synseffektivitet, fordi Arbejdstilsynet bør sikre, at Arbejdstilsynet får mest ud af de re-

surser, Arbejdstilsynet bruger på at føre tilsyn med arbejdsmiljøet. En reaktion fra Ar-

bejdstilsynet løser et umiddelbart arbejdsmiljøproblem, og Arbejdstilsynet bør derfor

interessere sig for, hvor mange reaktioner Arbejdstilsynet giver for de resurser, Ar-

bejdstilsynet bruger.

21. Vi er opmærksomme på, at antallet af reaktioner ikke er en fuldt dækkende indika-

tor for Arbejdstilsynets tilsynsindsats. En integreret del af tilsynet er at være i dialog

med og vejlede virksomhederne om et godt arbejdsmiljø. Indikatoren er imidlertid ef-

ter vores vurdering den mest relevante, fordi Arbejdstilsynet har et mål om at gennem-

føre tilsyn hos de virksomheder, hvor der er størst risiko for overtrædelser af arbejds-

miljøloven, for på den måde at opnå en bedre effekt af tilsynsindsatsen.

22. Vi har undersøgt:

•

om Arbejdstilsynet har fulgt udviklingen i tilsynsindsatsen

om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i den samlede tilsynseffektivitet

om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i tilsynseffektiviteten på tværs af

de 3 tilsynscentre.

Vi har også undersøgt udviklingen i tilsynsproduktiviteten, og hvordan den kan forkla-

re udviklingen i tilsynseffektiviteten – både samlet for Arbejdstilsynet og for de 3 til-

synscentre.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

2.1. Arbejdstilsynets opgørelser af udviklingen i tilsyns-

indsatsen

23. Vi har undersøgt, om Arbejdstilsynet har fulgt udviklingen i tilsynsindsatsen. Vi læg-

ger til grund, at det er nødvendigt at følge udviklingen i fx tidsforbrug og afgivne reak-

tioner for at kunne tilpasse tilsynsindsatsen på baggrund heraf, og at det ellers ikke

er muligt for Arbejdstilsynet at sikre, at resurserne bruges bedst muligt.

Opgørelser af udviklingen i tilsynsindsatsen

24. Arbejdstilsynet har siden 2017 løbende fulgt tilsynsindsatsen gennem nøgletal, som

direktionen drøfter hver måned. Arbejdstilsynet har i tillæg til nøgletallene udarbejdet

produktivitetsopgørelser, der belyser udviklingen i produktivitet over tid, og udarbej-

det analyser, der belyser elementer af effektivitet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Figur 4 viser de månedlige nøgletal om og analyser af tilsynsindsatsen, hvor det også

fremgår, om de vedrører elementer af Arbejdstilsynets produktivitet eller effektivitet.

Figur 4

Arbejdstilsynets analyser og nøgletal relateret til produktivitet og effektivitet i perioden 2016-

2019

– Virksomhedstimer pr.

tilsynsførende årsværk for

perioden 2014-2017

Analyser

– Tilsynsbesøg pr. årsværk

for perioden 2005-2017

– Virksomhedstimer pr.

årsværk på arbejdsmiljø-

området for perioden

2005-2017

– Resultaterne af målretnin-

gen af det risikobaserede

tilsyn, første halvår 2016

– Undersøgelse af, hvordan

anmeldte og anerkendte

arbejdsskader kan indgå

som en parameter i

indeksmodellen

– Evaluering af tilsyn med

midlertidige og skiftende

arbejdssteder

– Analyse af risikopara-

meteren materielle

afgørelser

– Resultaterne af det risiko-

baserede tilsyn (RT) og det

udvidede risikobaserede

tilsyn (URT) i 2016

– Evaluering af forsøg med

anmeldelse af tilsyn

– Evaluering af nytteværdien

af baggrundsviden om

arbejdsbelastninger i den

konkrete virksomhed,

Arbejdstilsynet fører

tilsyn med

– Resultaterne af det risiko-

baserede tilsyn (RT) og det

udvidede risikobaserede

tilsyn (URT) i 2017. Den

kvantitative evaluering

af forsøget med helheds-

orienteret tilsyn i bygge-

og anlægsbranchen

– Det udvidede risikobasere-

de tilsyn (URT) sammenlignet

med det risikobaserede

tilsyn (RT)

– Sammenlignende analyse

af udvidede risikobaserede

tilsyn og tidligere indsatser

– Resultaterne af det risiko-

baserede tilsyn (RT) og det

udvidede risikobaserede

tilsyn (URT) i 2018

2016

2017

2018

2019

– Fordeling af tilsynsførendes tid

– Kørselstime pr. virksomhedstime

– Forberedelse og afrapportering pr. virksomhedstime

– Øvrige opgaver pr. virksomhedstime

Nøgletal

– Virksomhedstimer pr. tilsynsreaktion

– Virksomhedstimer pr. tilsynsførende årsværk

– Kørselstimer pr. tilsynsførende

– Medarbejderaktivitet pr. tilsynsførende

– Virksomhedstimer pr. medarbejderaktivitet

– Virksomhedskontakt

pr. tilsynsførende

Relateret til effektivitet

Relateret til produktivitet

– Tilsynsreaktioner pr. tilsynsførende

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Det fremgår af figur 4, at Arbejdstilsynet i perioden 2017-2019 har fulgt udviklingen i

tilsynsindsatsen gennem 9 nøgletal om produktivitet og 2 nøgletal om effektivitet. I de

2 nøgletal om effektivitet har Arbejdstilsynet anvendt antal reaktioner til at følge ud-

viklingen. Nøgletallene om produktivitet omfatter bl.a. opgørelser af virksomhedskon-

takt pr. tilsynsførende årsværk og virksomhedstimer pr. tilsynsførende årsværk. Ar-

bejdstilsynet har opgjort nøgletallene både for Arbejdstilsynet samlet set og fordelt

på de 3 tilsynscentre. Nøgletallene, der handler om effektivitet, er fx en opgørelse af

tilsynsreaktioner pr. tilsynsførende. Nøgletallene er også blevet brugt som en del af

den daglige styring på tilsynscentrene.

Figuren viser også, at Arbejdstilsynet har udarbejdet 3 opgørelser, der vedrører til-

synsindsatsens produktivitet i undersøgelsesperioden. Alle 3 vedrører udviklingen i

produktivitet over tid samlet for hele Arbejdstilsynet.

Endelig viser figuren, at Arbejdstilsynet har lavet 12 analyser, der vedrører delelemen-

ter af tilsynsindsatsens effektivitet. Analyserne sammenligner typisk én tilsynsaktivi-

tet med en anden i forhold til, hvor mange reaktioner de tilsynsførende giver på hver

tilsynsaktivitet, fx sammenligning af det risikobaserede tilsyn med det udvidede risi-

kobaserede tilsyn. Nogle analyser omhandler, hvordan ændrede arbejdsgange kan

resultere i flere reaktioner, fx når det varslede besøg og anmeldte besøg sammenlig-

nes med antallet af reaktioner pr. tilsynsaktivitet. Arbejdstilsynet har ikke lavet analy-

ser over udviklingen i produktivitet mellem tilsynscentrene.

Opgørelser af resultatmål for produktivitet

25. Arbejdstilsynet har 2 opgørelsesmetoder til at beskrive den tid, de tilsynsførende

er i kontakt med virksomhederne: virksomhedstimer og virksomhedskontakt, jf. boks

5. Arbejdstilsynet har brugt begge opgørelsesmetoder siden 2017 som resultatmål i

sin mål- og resultatplan. Arbejdstilsynet aftaler årligt et resultatmål med Beskæftigel-

sesministeriet.

Boks 5

Opgørelser af tilsynsførendes tid i kontakt med virksomhederne

•

Virksomhedstimer

består af timer ude på virksomheden (inkl. forgæves besøgte virksom-

heder) og de timer, de tilsynsførende bruger på opsøgende kørsel til tilsyn med social dum-

ping og møder med virksomhederne før og efter tilsynsbesøget.

•

Virksomhedskontakt

er virksomhedstimer suppleret med de timer, de tilsynsførende har

telefonisk kontakt med virksomhederne om arbejdsmiljø, mens de sidder i Arbejdstilsynets

callcenter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Tabel 1 viser Arbejdstilsynets opgørelse af virksomhedstimer og virksomhedskontakt,

herunder resultatmålet for det givne år, i perioden 2016-2019.

Tabel 1

Arbejdstilsynets opnåelse af resultatmål om produktivitet

2016

Virksomhedstimer pr. tilsynsførende årsværk

Mål i resultatkontrakt

Arbejdstilsynets årsopgørelse

Virksomhedskontakt pr. tilsynsførende årsværk

(dvs. inkl. callcenter

Mål i resultatkontrakt

Arbejdstilsynets årsopgørelse

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

2017

552

2018

570

552

2019

467

493

537

565

604

De 2 røde tal i tabel 1 viser, at Arbejdstilsynet i 2017 og i 2018 havde opstillet mål for

virksomhedstimer, og at Arbejdstilsynet ikke nåede resultatmålet de 2 år. Det grønne

tal viser, at Arbejdstilsynet i 2019 nåede sit resultatmål.

Arbejdstilsynet skiftede i 2019 produktivitetsmål fra virksomhedstimer til virksomheds-

kontakt. Virksomhedskontakt er den opgørelse, hvor flest timer indgår, da opgørel-

sen ud over virksomstimer også består af timer, hvor de tilsynsførende er i telefonisk

kontakt med virksomhederne i callcentret. Det betyder, at timetallet for virksomheds-

kontakt altid vil være højere end tallet for virksomhedstimer.

Resultatmålet for 2019 på 565 timer er lavere end målet i 2018 på 570 timer, selv om

målet for 2019 er blevet bredere. Det afspejler en forventning om et fald i produktivi-

teten. Derudover vil timetallet for virksomhedskontakt i 2019 være højere, fordi mar-

kedsovervågning ikke indgår i opgørelsen, som det gjorde i opgørelserne af virksom-

hedstimer i 2017 og 2018. Uden markedsovervågning trækkes antal timer pr. tilsyns-

førende op, da der er få tilsynsopgaver på virksomhederne i forbindelse med markeds-

overvågning.

26. Arbejdstilsynet har oplyst, at ambitionsniveauet for målet i resultatkontrakten for

2019 blev fastlagt på et tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet forventede at skulle påbegyn-

de implementeringen af en ny reform på arbejdsmiljøområdet i 2019, som ville træk-

ke resurser ud af tilsynsarbejdet. Den politiske aftale om reformen blev indgået sene-

re end forventet, og derfor fandt implementeringen sted senere og fik mindre betyd-

ning for udviklingen i produktiviteten end ventet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

27. Hvis Arbejdstilsynet i 2019 fortsat havde opgjort sin produktivitet i virksomhedsti-

mer pr. tilsynsførende årsværk, som det var tilfældet i de foregående år, havde Ar-

bejdstilsynet haft et fald i produktiviteten. Faldet ville ifølge Arbejdstilsynets beregnin-

ger være 15 timer pr. tilsynsførende i forhold til 2018, svarende til et fald på 2,7

Ved

at indføre det nye brede mål for produktivitet (virksomhedskontakt) får Arbejdstilsy-

net derimod en produktivitetsstigning.

I 2020 vil Arbejdstilsynet igen måle sin produktivitet i virksomhedstimer i stedet for

virksomhedskontakt pr. tilsynsførende årsværk. Arbejdstilsynet har oplyst, at det del-

vist skyldes, at tiden i callcentret ikke udelukkende bruges til dialog med virksomhe-

derne, men også bruges på besvarelse af fx mails, som ikke omhandler arbejdsmiljø-

et på en konkret virksomhed. Desuden skyldes det et ønske om en mere hensigts-

mæssig styring, da alle tilsynscentrene får det samme antal virksomhedstimer til at

styre produktiviteten efter, hvilket ikke var muligt, hvis virksomhedskontakt blev brugt

som mål.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Arbejdstilsynet har fulgt udviklingen i tilsynsindsatsens produk-

tivitet og effektivitet gennem nøgletal og analyser. Arbejdstilsynet har primært opgjort

nøgletal, der er relateret til produktiviteten, idet 9 ud af 11 nøgletal handler om produk-

tivitet, og 2 handler om effektivitet. Omvendt har Arbejdstilsynet primært lavet analy-

ser, der er relateret til effektivitet, idet 9 ud af 12 analyser handler om dele af tilsyns-

indsatsens effektivitet, og 3 handler om produktivitet. Arbejdstilsynet har oplyst, at det

primære fokus på løbende at følge udviklingen i tilsynsindsatsens produktivitet skyl-

des, at der politisk har været ønske om mere tid til tilsyn.

Arbejdstilsynet har efter aftale med Beskæftigelsesministeriet opstillet resultatmål for

tilsynsindsatsens produktivitet i perioden 2017-2019. Arbejdstilsynet brugte i 2017 og

2018 virksomhedstimer som produktivitetsmål og nåede ikke målet, selv om produk-

tiviteten steg fra 2017 til 2018. I 2019 indførte Arbejdstilsynet et nyt og bredere produk-

tivitetsmål (virksomhedskontakt), og Arbejdstilsynet opfyldte målet i 2019. Havde

Arbejdstilsynet holdt fast i at bruge virksomhedstimer som produktivitetsmål i 2019,

ville Arbejdstilsynets produktivitet i stedet være faldet en anelse. Arbejdstilsynet har

besluttet, at Arbejdstilsynet i 2020 igen vil bruge virksomhedstimer som produktivi-

tetsmål, da Arbejdstilsynet vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt for styringen af

produktiviteten på tværs af tilsynscentrene.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

2.2. Udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

28. Vi har undersøgt, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i den samlede

tilsynseffektivitet. Dette undersøger vi, fordi reaktioner på overtrædelser af arbejds-

miljøloven er en central del af Arbejdstilsynets indsats for at opnå et bedre arbejds-

miljø. En reaktion fra Arbejdstilsynet løser et umiddelbart arbejdsmiljøproblem, og vi

vurderer derfor, at Arbejdstilsynet bør interessere sig for, hvor mange reaktioner Ar-

bejdstilsynet giver for de resurser, Arbejdstilsynet bruger. Vi opgør tilsynseffektivitet

som anvendte lønkroner pr. reaktion, jf. boks 3.

29. Vi har undersøgt udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet ved at beregne

det årlige gennemsnit for antal lønkroner til tilsynsrettede arbejdsopgaver pr. reak-

tion. Lønkroner til tilsynsrettede opgaver er opgjort som beskrevet i boks 6.

Tilsynsrettede opgaver

Tilsynsrettede opgaver består

af:

•

dialog med og vejledning af

virksomhederne

•

udarbejdelse af reaktioner

•

tilsyn ude på virksom-

hederne

•

kørsel til tilsyn

•

opsøgende kørsel

•

forberedelse og afrapporte-

ring i forbindelse med tilsyn

•

virksomhedskontakt via

callcentret.

Boks 6

Beregning af input i tilsynseffektivitetsanalyserne

Vi har brugt den tid, som medarbejderne bruger på tilsynsrettede arbejdsopgaver, som fordelingsnøgle til at tilskære, hvilke

af Arbejdstilsynets lønomkostninger (input) der skal indgå i analysen. Figuren viser det årlige tidsforbrug for de forskellige

tilsynsrettede arbejdsopgaver i perioden 2016-2019.

2016

14 %

40 %

37 %

2017

11 %

40 %

38 %

2018

10 %

36 %

39 %

2019

10 %

34 %

41 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Kørsel

Forberedelse og afrapportering

Møder med virksomheder

Timer på virksomhederne

Opsøgende kørsel

Callcenter

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Vi har for hver enkelt medarbejder i Arbejdstilsynet udregnet, hvor stor en andel af arbejdstiden medarbejderen har brugt

på tilsynsrettede arbejdsopgaver. Vi har herefter brugt hver medarbejders andel som fordelingsnøgle til, hvor stor en del af

medarbejderens løn vi skal bruge i beregningerne. Hvis en medarbejder fx har brugt 50 % af sin arbejdstid på tilsynsrettede

arbejdsopgaver, har vi udtrukket 50 % af lønnen for den pågældende medarbejder til vores beregninger.

Vi har medtaget alle medarbejdere, som har registreret timer på tilsynsrettede arbejdsopgaver, da tidsregistreringsdata

viser, at det ikke kun er de tilsynsførende, der udfører tilsynsrettede arbejdsopgaver, og at tilsynsførende også udfører an-

dre opgaver end de tilsynsrettede. 6 % af den tilsynsrettede tid udføres af andre end tilsynsførende, og derfor vurderer vi,

at det er mest retvisende at opgøre lønomkostningerne på basis af den enkelte medarbejders timeregistrering og ikke som

Arbejdstilsynet på basis af, at den enkelte medarbejders titel er tilsynsførende.

Vi har kun beregnet de direkte lønomkostninger af tilsynsindsatsen. Andre indirekte omkostninger fra støttefunktioner til

tilsynsindsatsen (bygninger, biler, oplæring og efteruddannelse) er ikke medtaget.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

30. Vi har undersøgt udviklingen i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet målt som lønkro-

ner pr. reaktion. Dette er vist i figur 5, hvor en faldende kurve med et fald i lønkroner

pr. reaktion er udtryk for en positiv udvikling i tilsynseffektiviteten.

Figur 5

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet i perioden 2016-2019

(Lønkroner/reaktion)

3.300

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2016

2017

2018

2019

11 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 5, at Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet målt som lønkroner pr. re-

aktion er tæt på uændret i perioden 2016-2019, dog med en marginal stigning på 0,4 %.

Det fremgår også af figuren, at Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet er steget fra 2016

til 2017, idet Arbejdstilsynet i 2017 bruger ca. 330 lønkroner mindre på at give én re-

aktion end i 2016. Derimod er lønkroner pr. reaktion steget med 11 % fra 2017 til 2019,

dvs. ca. 320 lønkroner pr. reaktion, hvilket svarer til et fald i tilsynseffektiviteten på

10 % fra 2017 til 2019. Forskellen i den procentvise stigning i lønkroner pr. reaktion og

det procentvise fald i tilsynseffektivitet er udtryk for forskel i, om der beregnes et fald

eller en stigning. Det er forklaret nærmere i bilag 2 under procentvise ændringer.

31. Vores beregninger viser, at Arbejdstilsynet ville have givet knap 2.300 flere reak-

tioner for de samme lønkroner, hvis Arbejdstilsynet havde opretholdt det tilsynsef-

fektivitetsniveau i 2019, som Arbejdstilsynet havde i 2017. Det indikerer, at Arbejdstil-

synet kunne have haft en højere tilsynseffektivitet i 2019 og dermed have givet flere

reaktioner for de samme lønkroner under forudsætning af, at der ikke var væsentlige

forskelle i Arbejdstilsynets vilkår for at være tilsynseffektive i undersøgelsesperioden.

Vi har i supplerende analyser undersøgt udviklingen i en række forhold, der kunne på-

virke undersøgelsens resultater, herunder sammensætningen af brancher, forskelle i

resurseforbrug på tilsynsaktiviteter, forskelle i virksomhedsstørrelse og lønniveau (se

bilag 1 for flere detaljer). Ingen af analyserne indikerer, at disse forhold skulle påvirke

undersøgelsens resultater nævneværdigt.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet har vanskeligere ved at optimere tilsyns-

indsatsen på grund af en række korte bevillinger og svingende bevillingsniveau for de

forskellige tilsynstyper. De svingende og midlertidige bevillinger betyder, at der i perio-

der er mange nyansatte tilsynsførende, som skal læres op, og det kan gøre Arbejdstil-

synet mindre tilsynseffektive.

Rigsrevisionen anerkender, at svingende og midlertidige øremærkede bevillinger gør

det sværere for Arbejdstilsynet at styre og tilrettelægge tilsynsindsatsen optimalt. Det

er en tung administrativ opgave at ansætte og oplære nye medarbejdere eller omsko-

le nuværende ansatte for en 1-2-årig bevilling. Dette er en udfordring for Arbejdstilsy-

net, der vanskeliggør Arbejdstilsynets muligheder for at styre og tilrettelægge et ef-

fektivt tilsyn. Rigsrevisionen konstaterer dog også, at Arbejdstilsynets øremærkede

bevillinger i undersøgelsesperioden primært er knyttet til opgaver vedrørende indsat-

sen mod social dumping.

32. For at nuancere analysen af Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet, har vi undersøgt

udviklingen i tilsynseffektiviteten ud fra forholdet mellem Arbejdstilsynets resursean-

vendelse til tilsyn i form af lønkroner (input) og tilsynsindsatsens resultater i form af

afgørelser (outcome). Afgørelser udgør hovedparten af de reaktioner, som arbejdstil-

synet giver. Vi undersøger det, fordi afgørelser er en reaktionsmulighed, der har en

umiddelbar effekt på arbejdsmiljøet, idet virksomhederne skal efterleve en afgørelse

fra Arbejdstilsynet og stoppe eller udbedre et konkret arbejdsmiljøproblem.

Undersøgelsen viser, at udviklingen i lønkroner pr. afgørelse er steget i perioden 2016-

2019. I 2019 brugte Arbejdstilsynet ca. 440 lønkroner mere på at give én afgørelse

end i 2016, hvilket svarer til et tilsynseffektivitetsfald på 3 %. Udviklingen i lønkroner

pr. afgørelse falder først fra 2016 til 2017, men stiger herefter med 11 % frem til 2019.

Forskellen mellem udviklingen i lønkroner pr. reaktion og udviklingen i lønkroner pr.

afgørelse er primært fra 2018 til 2019, hvor lønkroner pr. afgørelse – i modsætning til

lønkroner pr. reaktion – stiger med ca. 60.

33. Vi har undersøgt, om udviklingen i den samlede tilsynseffektivitet drives af, at en-

kelte tilsynsaktiviteters tilsynseffektivitet udvikler sig særligt positivt eller negativt. Vi

har fundet, at én af tilsynsaktiviteterne særligt påvirker udviklingen i tilsynseffektivi-

tet negativt fra 2017 til 2019. Det drejer sig om tilsyn med social dumping. I boks 7 har

vi beskrevet, hvordan tilsynet med social dumping påvirker udviklingen i tilsynseffek-

tiviteten.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Boks 7

Tilsyn med social dumping

En af årsagerne til, at Arbejdstilsynets samlede tilsynseffektvitet falder fra 2017 til 2019,

er, at tilsynseffektiviteten for social dumping falder væsentligt i denne periode.

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet falder med 10 % fra 2017 til 2019, mens tilsynseffekti-

vitet for tilsyn med social dumping falder med 22 % i samme periode. Ca. en fjerdedel af

bevillingen til tilsyn går til indsatsen mod social dumping i denne periode.

Arbejdstilsynet har oplyst, at hovedparten af midlerne til tilsyn med social dumping kom-

mer fra bevillingen til den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skattesty-

relsen og politiet, som bl.a. indeholder fælles aktionsdage. På de fælles aktionsdage ind-

går emner, som er af interesse for alle 3 myndigheder, så aktionerne prioriteres ikke kun

ud fra risici for arbejdsmiljøovertrædelser, men også ud fra risici for fx brud på skatte-

regler og illegal arbejdskraft. Hvis tilsyn med social dumping ikke var indregnet i Arbejds-

tilsynets tilsynseffektivitet, ville den kun være faldet med 8 % i perioden 2017-2019.

34. Da nogle tilsynsaktiviteter kan være mere tilsynseffektive end andre, vil eventuel-

le forskydninger i det indbyrdes resurseforbrug mellem tilsynsaktiviteter over tid ha-

ve betydning for analysen. Vi har derfor lavet en beregning, der tager højde for forskel-

le i de enkelte tilsynsaktiviteters resurseforbrug over tid, jf. boks 8.

Boks 8

Kontrol for forskelle mellem tilsynsaktiviteters tilsynseffektivi-

tet

Vi har udarbejdet en model, der tager højde for forskelle i tilsynsaktiviteternes tilsynsef-

fektivitet. Vægtning af data er foretaget for at sikre, at beregningen af udviklingen i Ar-

bejdstilsynets tilsynseffektivitet ikke er påvirket af, at der over tid sker forskydninger i

det indbyrdes resurseforbrug mellem tilsynsaktiviteter. Den vægtede model tager højde

for, at nogle tilsynsaktiviteter er mere tilsynseffektive end andre. På den måde sikrer de

vægtede beregninger, at en stigning eller et fald i den samlede tilsynseffektivitet ikke

skyldes, at Arbejdstilsynet bruger flere eller færre resurser på tilsynsaktiviteter, der er

mere tilsynseffektive at drive. Vi laver vægtningen i anerkendelse af, at Arbejdstilsynet

ikke autonomt kan vælge sit resurseforbrug på forskellige tilsynsaktiviteter, og at der er

andre grunde til at prioritere mellem tilsynsaktiviteter end ud fra, hvad der er mest til-

synseffektivt.

Analysen viser, at forskellene i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet ikke nævneværdigt er

påvirket af forskydninger i de enkelte tilsynsaktiviteters resurseforbrug over tid.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

35. Arbejdstilsynet har oplyst, at en udvikling mod øget brug af dialog og vejledning kan

være én af forklaringerne på den faldende tilsynseffektivitet siden 2017. Dialog og vej-

ledning er bl.a. møder med virksomhederne, men det er også en integreret del af sel-

ve tilsynet. Arbejdstilsynet har ikke dokumenteret, at Arbejdstilsynet bruger mere tid

på dialog og vejledning, og derfor har vi ikke kunnet tage højde for dette i vores bereg-

ninger. Der har siden 2011 været en politisk beslutning om, at Arbejdstilsynet skal op-

prioritere dialog og vejledning. Af figuren i boks 6 fremgår det, at de tilsynsførende i

2018 og 2019 brugte 4 % af den tilsynsrettede tid på møder med virksomheder mod

2 % i 2016 og 2017. Det kan indikere, at Arbejdstilsynet bruger lidt mere tid på dialog

og vejledning i forbindelse med disse møder. Men det er ikke en udvikling, som kan

forklare den faldende tilsynseffektivitet fra 2017 til 2019.

36. Vi har undersøgt, i hvilket omfang det er sandsynligt, at faldet i tilsynseffektivite-

ten fra 2017 til 2019 skyldes en stigning i brugen af dialog og vejledning. Det har vi

gjort ved at beregne udviklingen i reaktioner pr. tilsyn i undersøgelsesperioden. Det

fremgår af den politiske aftale fra 2011, at dialog og vejledning ikke kan erstatte kon-

trol, og at mere dialog og vejledning ikke er en lempelse. I så fald vil øget dialog og vej-

ledning ikke påvirke, hvor mange reaktioner Arbejdstilsynet giver pr. tilsyn, men blot,

hvor lang tid det tager at gennemføre et tilsyn. Hvis det er tilfældet vil vi forvente, at

antal reaktioner pr. tilsyn vil være stabilt eller stigende. Tabel 2 viser resultaterne af

analysen.

Tabel 2

Reaktioner pr. tilsyn

2016

Reaktioner pr. tilsyn

0�½64

2017

0�½69

2018

0�½64

2019

0�½60

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel 2, at udviklingen i antal reaktioner pr. tilsyn har været negativ

henover undersøgelsesperioden. Der var en positiv udvikling fra 2016 til 2017, men i

2019 giver Arbejdstilsynet 13 % færre reaktioner pr. tilsyn sammenlignet med i 2017

og giver også færre reaktioner pr. tilsyn i forhold til i 2016.

Intet tyder på, at udviklingen i tabel 2 skyldes, at der er færre arbejdsmiljøproblemer

at finde ude på virksomhederne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

konkluderede i rapporten

Ny viden 2019,

at der ikke var sket de store ændringer i ar-

bejdsmiljøet fra 2016 til 2018. Et forbedret arbejdsmiljø er derfor tilsyneladende ikke

forklaringen på de færre reaktioner.

Tabel 2 indikerer på den baggrund, at Arbejdstilsynet enten har sværere ved at kom-

me ud til de rigtige virksomheder, hvor der er behov for at give reaktioner, er mindre

effektive på selve tilsynene og dermed finder færre overtrædelser eller bruger en

større andel af tiden til dialog og vejledning på bekostning af kontrol og reaktioner.

Arbejdstilsynet har oplyst, at dialog og vejledning ikke kan erstatte en reaktion på en

overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, men at dialog og vejledning, fx gennem dialog-

møder på Helhedsorienterede byggepladstilsyn (HOT) og ved tilsyn i almindelighed,

erstatter tid til kontrol, som derved kan betyde færre reaktioner og dermed et fald i

tilsynseffektiviteten.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

37. Arbejdstilsynet har oplyst, at en anden forklaring på faldet i tilsynseffektiviteten er,

at Arbejdstilsynet giver flere mere tidskrævende påbud. Når reaktioner er mere tids-

krævende, vil det påvirke tilsynseffektiviteten i en negativ retning. Arbejdstilsynet for-

moder, at ændringen i typen af påbud bl.a. hænger sammen med, at Arbejdstilsynet i

november 2017 er gået fra at føre risikobaserede tilsyn til at føre helhedsorienterede

tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor har Arbejdstilsynet siden novem-

ber 2017 givet færre påbud for manglende egenindsats, der er en mindre tidskræven-

de reaktion i forhold til fx påbud inden for muskel- og skeletbesvær, der er mere kræ-

vende at afdække og dokumentere.

38. Vi har undersøgt udviklingen i reaktioner pr. tilsyn fordelt på arbejdsmiljøproble-

mer, og om der er sket et fald i de mindre tidskrævende arbejdsmiljøproblemer. Ana-

lyserne viser, at der i undersøgelsesperioden har været et fald på 43 % i antallet af re-

aktioner, der gives pr. tilsyn vedrørende problemer med at overholde krav til egen-

indsats, fx manglende arbejdspladsvurdering. Derimod giver Arbejdstilsynet 16 % fle-

re reaktioner pr. tilsyn på arbejdsmiljøproblemet ulykkesrisici, der også er et mindre

tidskrævende arbejdsmiljøproblem.

Analyserne viser også, at Arbejdstilsynet giver færre reaktioner pr. tilsyn for de mere

tidskrævende arbejdsmiljøproblemer muskel- og skeletbesvær, der er faldet med 18

og psykisk arbejdsmiljø, der er faldet med 17 % fra 2016-2019. Rigsrevisionen kan der-

for ikke konkludere, at faldet i reaktioner skyldes, at Arbejdstilsynet i højere grad gi-

ver reaktioner til tidskrævende arbejdsmiljøproblemer. Muskel- og skeletbesvær og

psykisk arbejdsmiljø er 2 af 3 politisk prioriterede områder, jf. boks 9.

Boks 9

Politisk prioriterede arbejdsmiljøproblemer

Den politisk aftale fra 2011 opstillede følgende 3 mål for det danske arbejdsmiljø, der alle

skulle være opnået i 2020:

•

Alvorlige arbejdsulykker reduceres med 25 %.

•

Psykisk overbelastede reduceres med 20 %.

•

Muskelskeletoverbelastninger reduceres med 20 %.

Arbejdstilsynets tilsynsindsats har i perioden 2016-2019 resulteret i færre reaktioner pr.

tilsyn inden for psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbevær, samtidig med at flere

lønmodtagere rapporterer om psykiske og fysiske overbelastninger, og antallet af ar-

bejdsulykker er konstant.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet.

Udviklingen i tilsynsproduktivitet

39. Vi har undersøgt udviklingen i tilsynsproduktivitet målt som lønkroner pr. virksom-

hedstime for at belyse, i hvilket omfang udviklingen i Arbejdstilsynets tilstedeværelse

på virksomhederne kan forklare udviklingen i tilsynseffektiviteten. Derudover har Ar-

bejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriets departement siden 2017 selv styret efter

virksomhedstimer som det primære resultatmål for tilsynsindsatsen ved at styre i for-

hold til virksomhedstimer pr. tilsynsførende, jf. afsnit 2.1.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

40. Arbejdstilsynet har opgjort produktivitet på 2 måder de seneste år: som virksom-

hedstimer og som virksomhedskontakt. For at illustrere forskellen har vi sammenholdt

lønomkostninger pr. virksomhedstime med lønomkostninger pr. times virksomheds-

kontakt. Figur 6 viser Arbejdstilsynets produktivitet i lønomkostninger pr. time for de

2 timeopgørelser, hvor en faldende kurve er udtryk for en positiv udvikling i tilsynspro-

duktiviteten

Figur 6

Arbejdstilsynets tilsynsproduktivitet målt som lønkroner pr. virksom-

hedstime og lønkroner pr. virksomhedskontakt i perioden 2016-2019

(Lønkroner/time)

600

550

500

450

400

350

300

2016

Virksomhedstimer

2017

Virksomhedskontakt

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 6, at der i 2016-2019 årligt har været en positiv udvikling i tilsyns-

produktiviteten med et jævnt fald i lønkroner pr. time uanset opgørelsesmetode. Løn-

kroner til én virksomhedstime er faldet med 15 % og én times virksomhedskontakt er

faldet 17 %. Én virksomhedstime koster Arbejdstilsynet ca. 90 lønkroner mindre i

2019 end i 2016.

Den stigende tilsynsproduktivitet fra 2016 og frem skyldes delvist, at andelen af timer

brugt på kørsel faldt med 29 % fra 2016 til 2018 og forblev på dette niveau i 2019. Ar-

bejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet som et led i en effektiviseringshandlingsplan

har arbejdet med at optimere kørsel i forbindelse med tilsyn og har ændret på de til-

synsførendes vilkår for kørsel, hvilket har medført reduktionen i tid brugt på kørsel.

Det skyldes også, at de tilsynsførende bruger mindre tid på afrapportering, bl.a. fordi

Arbejdstilsynet har givet færre reaktioner i undersøgelsesperioden og dermed skal

bruge en mindre andel af tiden på afrapporteringer.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

41. Tilsynsproduktiviteten udgøres af lønkroner og virksomhedstimer. Vi har undersøgt,

i hvilket omfang stigningen i tilsynsproduktivitet er drevet af, at de tilsynsførende bru-

ger mere tid ude på virksomhederne for de samme lønkroner eller får færre lønkroner

for det samme arbejde. Derfor har vi undersøgt udviklingen i lønomkostninger og an-

tallet af virksomhedstimer. Vi har også undersøgt, om udviklingen i Arbejdstilsynets

bevilling kan forklare udviklingen i tilsynsproduktiviteten. Dette er vist i figur 7, der er

en indeksfigur, hvor 2016 er sat til indeks 100. Indeksfiguren gør det muligt at sammen-

ligne udviklingen i tal, der er opgjort i forskellige enheder (fx kroner og timer).

Figur 7

Virksomhedstimer, samlede lønomkostninger og bevilling i perioden

2016-2019

(Indeks)

100

2016

Bevilling til tilsyn

2017

Samlet bevilling

Virksomhedstimer

2018

2019

Samlede lønomkostninger til tilsyn

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 7, at Arbejdstilsynets samlede bevilling og bevilling til tilsyn falder

fra 2016 til 2018. Herefter er tilsynsbevillingen konstant, mens den samlede bevilling

stiger frem til 2019. Det betyder, at Arbejdstilsynet i tillæg til en mindre bevilling også

bruger en mindre andel af sine resurser på tilsynsindsatsen.

Det fremgår også af figuren, at antallet af virksomhedstimer og de samlede lønomkost-

ninger falder fra 2016 til 2019. Faldet i virksomhedstimer fra indeks 100 til indeks 93

svarer til et fald på 7 %, mens faldet i de samlede lønomkostninger fra indeks 100 til

indeks 79 svarer til 21 %. Faldet i virksomhedstimer og lønomkostninger fra 2016 til

2017 kan til dels forklares med, at Arbejdstilsynets tilsynsbevilling samme år er faldet

med 13 %. Faldet i tilsynsbevillingen kan dog ikke forklare det fald, vi ser i virksomheds-

timer og lønomkostninger fra 2018 til 2019. Det kan den samlede bevilling heller ikke,

da denne stiger i perioden.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Antallet af virksomhedstimer falder mindre end de samlede lønomkostninger, og for-

skellen mellem, hvor meget de falder, bliver større i løbet af perioden. Det betyder, at

Arbejdstilsynet fra 2016 og frem hvert år producerer et stigende antal virksomhedsti-

mer i forhold til lønomkostningerne til tilsyn og dermed er mere tilsynsproduktive.

Vi har også beregnet, at den gennemsnitlige timeløn har ligget stabilt i undersøgelses-

perioden, hvilket betyder, at stigningen i tilsynsproduktiviteten derfor ikke skyldes, at

de tilsynsførende gennemsnitligt får mindre i løn.

Udviklingen i virksomhedstimer pr. reaktion

42. Vi har undersøgt udviklingen i virksomhedstimer pr. reaktion, fordi denne påvirker

udviklingen i tilsynseffektiviteten. Undersøgelsen viser, at Arbejdstilsynet har haft en

positiv udvikling i tilsynsproduktiviteten med flere virksomhedstimer pr. lønkrone. Her

undersøger vi, hvad der er kommet ud af de flere virksomhedstimer i form af reaktio-

ner, da tilsynsproduktivitet og reaktioner pr. virksomhedstime tilsammen kan forkla-

re udviklingen i reaktioner pr. lønkrone (tilsynseffektivitet). Figur 8 viser udviklingen i

Arbejdstilsynets virksomhedstimer pr. reaktion i perioden 2016-2019, hvor en falden-

de kurve er udtryk for en positiv udvikling i virksomhedstimer pr. reaktion

Figur 8

Virksomhedstimer pr. reaktion i perioden 2016-2019

(Virksomhedstimer/reaktion)

23 %

2016

2017

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 8, at virksomhedstimer pr. reaktion efter et lille fald fra 2016 til 2017

stiger frem til 2019. Arbejdstilsynet bruger 6,5 virksomhedstimer på at give én reak-

tion i 2019, men kun 5,3 i 2017. Det betyder, at der er sket en stigning i Arbejdstilsynets

brug af virksomhedstimer pr. reaktion på 23 % fra 2017 til 2019. Dette er med til at for-

klare faldet i tilsynseffektiviteten i samme periode.

43. Arbejdstilsynet har oplyst, at stigningen fra 2017 til 2019 skal ses i sammenhæng

med et øget brug af dialog og vejledning i tilsynet, herunder bl.a. dialogmøder med

virksomhederne i forbindelse med det helhedsorienterede byggepladstilsyn. Rigsre-

visionen bemærker, at også reaktioner pr. tilsyn er faldet henover undersøgelsesperio-

den, hvilket indikerer en forskydning mod mindre kontrol i forbindelse med tilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

44. Vi har undersøgt, i hvilket omfang stigningen i virksomhedstimer pr. reaktion er dre-

vet af udviklingen i antallet af reaktioner og virksomhedstimer. Vi har sammenholdt

udviklingen i antallet af reaktioner med udviklingen i antallet af virksomhedstimer.

For at gøre udviklingerne sammenlignelige har vi omregnet til indekstal, hvor 2016 er

sat til indeks 100.

Figur 9 viser udviklingen i antallet af virksomhedstimer og antallet af reaktioner, hvor

niveauet for reaktioner og virksomhedstimer er indeks 100 i 2016. På denne måde kan

vi sammenligne udviklingen i perioden 2016-2019.

Figur 9

Antal virksomhedstimer og reaktioner i perioden 2016-2019

(Indeks)

100

26.227 reaktioner

13 %-point

20.912 reaktioner

2016

Virksomhedstimer

2017

Antal reaktioner

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 9, at antallet af reaktioner er faldet jævnt henover undersøgelses-

perioden fra indeks 100 til indeks 80, svarende til et fald på 20 %. Udviklingen er me-

re ujævn, hvad angår antallet af virksomhedstimer, som fra 2016 til 2017 falder fra in-

deks 100 til indeks 88, svarende til 12 %, og derefter stiger til indeks 93, hvilket svarer

til en stigning på 5 procentpoint i 2019. I 2017 er virksomhedstimer faldet mere end

reaktioner. Reaktioner er i 2019 faldet med 13 procentpoint mere end virksomhedsti-

mer. Det betyder, at Arbejdstilsynet relativt set har fundet færre arbejdsmiljøproble-

mer pr. virksomhedstime, og derfor ser vi en stigning i antallet af virksomhedstimer

pr. reaktion. Ifølge Arbejdstilsynet skal faldet for både reaktioner og virksomhedstimer

for hele perioden ses i sammenhæng med den faldende bevilling til tilsynet. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at bevillingen til tilsyn falder med 13 % i starten af perioden, mens

reaktioner falder i hele perioden. Arbejdstilsynet forklarer desuden faldet i reaktioner

med øget brug af dialog og vejledning frem for kontrol. Dette kan ses af vores analyse,

som viser, at Arbejdstilsynet giver færre reaktioner pr. tilsynsbesøg.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

45. Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at faldet i antal reaktioner i 2018 og 2019 kan

skyldes, at der har været stigende opmærksomhed på kvaliteten af de reaktioner, Ar-

bejdstilsynet giver, hvilket kan have resulteret i en skarpere prioritering af, hvornår

Arbejdstilsynet træffer en afgørelse. Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdstilsynet

har haft et resultatmål for antal virksomhedstimer i 2017 og 2018 og for virksomheds-

kontakt i 2019, imens Arbejdstilsynet ikke har haft et tilsvarende mål for reaktioner.

Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet ikke har et resultatmål for reaktioner,

fordi flere reaktioner ikke er et politisk mål. Måden, Arbejdstilsynet styrer tilsynsind-

satsen på, kan have givet større ledelsesmæssig opmærksomhed på, hvor meget tid

de tilsynsførende bruger ude på virksomhederne, og mindre opmærksomhed på ud-

viklingen i reaktioner, herunder afgørelser, som skal stoppe virksomheder, der ikke

overholder arbejdsmiljøreglerne.

Forklaringer på udviklingen i tilsynseffektiviteten

46. Udviklingen i tilsynsproduktiviteten og virksomhedstimer pr. reaktion udgør tilsam-

men udviklingen i tilsynseffektiviteten. Disse udviklinger er vist i figur 10.

Det er en indeksfigur, hvor indeks 100 er det bedste år – dvs. året med henholdsvis hø-

jeste tilsynseffektivitet, højeste tilsynsproduktivitet og færrest virksomhedstimer pr.

reaktion. Figuren viser, hvor niveauet har været de enkelte år sammenlignet med det

bedste år.

Figur 10

Udviklingen

i tilsynseffektivitet i forhold til tilsynsproduktivitet og

virksomhedstimer pr. reaktion i

perioden 2016-2019

(Indeks)

100

2016

Tilsynseffektivitet

2017

Tilsynsproduktivitet

2018

2019

Virksomhedstimer pr. reaktion

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 10, at Arbejdstilsynets tilsynsproduktivitet målt som lønkroner pr.

virksomhedstime stiger hvert år i undersøgelsesperioden. 2019 er Arbejdstilsynets

mest tilsynsproduktive år, hvilket betyder, at Arbejdstilsynet i 2019 bruger færre løn-

kroner pr. virksomhedstime end i resten af perioden.

Det fremgår også af figuren, at Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet målt som lønkroner

pr. reaktion falder med 10 % fra 2017 til 2019, men er uændret fra 2016 til 2019.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Udviklingen i tilsynseffektiviteten skyldes bl.a., at udviklingen i virksomhedstimer pr.

reaktion er negativ i perioden 2016-2019, så Arbejdstilsynet i 2019 bruger flere virk-

somhedstimer pr. reaktion end i 2016.

2017 er Arbejdstilsynets mest tilsynseffektive år, hvilket betyder, at Arbejdstilsynet

brugte færrest lønkroner og virksomhedstimer pr. reaktion i 2017. Siden da har Ar-

bejdstilsynet årligt brugt mere tid og flere lønkroner på at give én reaktion.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet målt som lønkroner pr. re-

aktion stort set er den samme i 2019 som i 2016. I 2017 bruger Arbejdstilsynet færrest

lønkroner pr. reaktion og er derfor mest tilsynseffektive i 2017. Tilsynseffektiviteten fal-

der 10 % fra 2017 til 2019. Der har været en tilsvarende udvikling for afgørelser, hvor

Arbejdstilsynet bruger 11 % flere lønkroner pr. afgørelse i 2019 end i 2017. Tilsynseffek-

tiviteten målt som lønkroner pr. afgørelse er, modsat reaktioner, faldet en smule fra

2016 til 2019. Der er derfor henover undersøgelsesperioden sket en udvikling mod, at

færre overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne bliver fundet i forhold til de anvendte løn-

kroner.

Rigsrevisionens beregninger, der antager samme mulighed for tilsynseffektivitet i he-

le perioden, viser, at Arbejdstilsynet ville have givet ca. 2.300 flere reaktioner i 2019

for det samme antal lønkroner, hvis Arbejdstilsynet havde holdt samme niveau for til-

synseffektivitet i 2019 som i 2017.

Arbejdstilsynet har haft en positiv udvikling i tilsynsproduktiviteten i hele perioden, og

2019 er Arbejdstilsynets mest tilsynsproduktive år. Det betyder, at Arbejdstilsynet er

blevet mere produktive i hele undersøgelsesperioden. Det skyldes bl.a., at Arbejdstil-

synet har nedbragt andelen af den tid, de tilsynsførende anvender til kørsel samt forbe-

redelse og afrapportering, og har brugt den frigjorte tid til flere timer ude på virksom-

hederne.

Både antallet af reaktioner og virksomhedstimer er faldet væsentligt i undersøgelses-

perioden. Antallet af virksomhedstimer er faldet med 7 %. Det betyder, at selv om de

tilsynsførende bruger en større andel af deres tid ude på virksomhederne, har Arbejds-

tilsynet samlet set haft færre virksomhedstimer. Arbejdstilsynet gav i 2019 20.912 re-

aktioner, hvilket er 20 % færre end i 2016. Arbejdstilsynet har oplyst, at faldet i både

virksomhedstimer og reaktioner også skyldes faldet i bevillingen. Den samlede bevil-

ling er faldet med 4 % fra 2016 til 2019. Bevillingen til tilsyn er faldet 13 % fra 2016 til

2017, hvorefter den har været nogenlunde konstant.

Faldet i tilsynseffektiviteten fra 2017 til 2019 skyldes, at de tilsynsførende bruger flere

virksomhedstimer for hver reaktion, de giver. Arbejdstilsynet forklarer dette med, at

de tilsynsførende i stigende omfang bruger tiden ude på virksomhederne til dialog og

vejledning, herunder dialogmøder i forbindelse med det helhedsorienterede bygge-

pladstilsyn. Rigsrevisionens beregninger af reaktioner pr. tilsyn i undersøgelsesperio-

den viser et fald fra 2017 til 2019, hvilket kan indikere, at Arbejdstilsynet er blevet min-

dre effektive, eller at tid til kontrol er erstattet af dialog og vejledning. Arbejdstilsynet

har oplyst, at dialog og vejledning ikke kan erstatte en reaktion på en overtrædelse af

arbejdsmiljøreglerne, men at dialog og vejledning kan erstatte tid til kontrol, som der-

ved kan betyde færre reaktioner og dermed et fald i tilsynseffektiviteten.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Arbejdstilsynet har oplyst, at en optimering af tilsynsindsatsen vanskeliggøres af en

række korte bevillinger og svingende bevillingsniveau for de forskellige tilsynstyper,

ligesom der ikke er noget politisk ønske om at give flere reaktioner. Rigsrevisionen

konstaterer, at Arbejdstilsynets midlertidige bevillinger primært er øremærkede til

indsatsen mod social dumping, og at denne tilsynsaktivitet trækker den samlede til-

synseffektivitet ned.

2.3. Udviklingen i tilsynseffektiviteten mellem Arbejds-

tilsynets 3 tilsynscentre

47. Vi har undersøgt, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i tilsynseffekti-

viteten på tværs af de 3 tilsynscentre: Tilsynscenter Syd, Tilsynscenter Nord og Til-

synscenter Øst. Arbejdsmiljøfagligt Center indgår ikke i analyserne, da centret ikke

har tilsyn som sin primære arbejdsopgave. Vi har undersøgt udviklingen i tilsynscen-

trene, fordi eventuelle forskelle mellem tilsynscentrene indikerer, at der er et forbed-

ringspotentiale, som Arbejdstilsynet kan hente ved at tilpasse indsatserne i de min-

dre tilsynseffektive centre til det mest tilsynseffektive tilsynscenter. Tilsynscentrene

har forskellige opgaveporteføljer, bl.a. fordi der er geografiske forskelle og forskelle i

branchesammensætningen i de 3 tilsynscentres områder, og fordi tilsynscentrene

varetager særlige opgaver, som de andre tilsynscentre ikke gør. Vi har undersøgt be-

tydningen af flere af disse forhold i supplerende analyser, som ikke indikerer, at disse

forhold har nævneværdig betydning for resultaterne af sammenligningen af tilsynscen-

trenes tilsynseffektivitet, se nærmere i bilag 1.

Forskelle i tilsynscentrenes tilsynseffektivitet

Årsværk i Arbejds-

tilsynets 3 tilsynscentre

Tilsynscenter Øst har 157

årsværk, hvoraf 67 % er til-

synsførende årsværk.

Tilsynscenter Nord har 107

årsværk, hvoraf 66 % er til-

synsførende årsværk.

Tilsynscenter Syd har 104

årsværk, hvoraf 60 % er til-

synsførende årsværk.

48. Vi har undersøgt udviklingen i de 3 tilsynscentres tilsynseffektivitet målt ved, hvor

mange lønkroner de bruger pr. reaktion. Det gælder for alle sammenligninger af tilsyns-

centrene, at tid brugt på kørsel, markedsovervågning, Seveso og callcenter ikke ind-

går i opgørelsen af lønkroner til tilsynsrettede arbejdsopgaver, da geografiske forskel-

le og uens fordeling af callcenteropgaven vil medføre et fejlagtigt sammenlignings-

grundlag. Figur 11 viser udviklingen i tilsynseffektiviteten i perioden 2016-2019 for hvert

af de 3 tilsynscentre.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Figur 11

De 3 tilsynscentres tilsynseffektivitet i perioden 2016-2019

(Lønkroner/reaktion)

3.200

3.000

2.800

2.600

2.400

2.200

2.000

2016

Tilsynscenter Nord

2017

Tilsynscenter Syd

2018

2019

Tilsynscenter Øst

31 %

Note: Beregninger er ekskl. lønkroner til kørsel og callcenter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 11, at Tilsynscenter Nord i hele perioden bruger færrest lønkroner

pr. reaktion og dermed har den højeste tilsynseffektivitet. Modsat bruger Tilsynscen-

ter Syd i hele perioden flest lønkroner på at give én reaktion og er derfor det mindst

tilsynseffektive tilsynscenter. Udviklingen i lønkroner pr. reaktion har stort set været

den samme i begge tilsynscentre, hvor Tilsynscenter Syd har brugt 30-31 % flere løn-

kroner pr. reaktion end Tilsynscenter Nord i både 2016 og 2019. Dog bruger begge til-

synscentre færre lønkroner pr. reaktion i 2019 end i 2016.

Tilsynscenter Øst er det eneste tilsynscenter, der har haft en negativ udvikling i tilsyns-

effektiviteten fra 2016 til 2019, hvor centret bruger 269 lønkroner mere pr. reaktion i

2019 end i 2016. Faldet i tilsynseffektivitet skyldes, at lønkroner pr. reaktion stiger fra

2017 til 2018.

49. Vi har undersøgt, hvor stor en andel af hvert tilsynscenters medarbejdere, der har

under 1 års anciennitet. Det har vi gjort, fordi en større andel af nyansatte medarbejde-

re kan påvirke tilsynseffektiviteten negativt i den periode, hvor de er under oplæring,

fordi de som nye medarbejdere i et vist omfang registrerer timer på tilsyn uden at gi-

ve reaktioner. Vi har lavet analysen for tilsynsførende i perioden 2017-2019, da Ar-

bejdstilsynet ikke har registreret medarbejdernes stillingskategori i 2016. Analysen

viser, at Tilsynscenter Syd i 2017 med 12 % nyansatte har ca. 5 gange så mange nyan-

satte som Tilsynscenter Nord. Forskellen falder til knap 2 gange så mange i 2018, og i

2019 har Tilsynscenter Syd færre nyansatte end Tilsynscenter Nord. Tilsynscenter Øst

har næstflest nyansatte i 2017, færrest i 2018 og flest i 2019. Vi kan ud fra analysen ik-

ke konstatere, at der er en åbenlys sammenhæng mellem antal nyansatte og tilsyns-

centrenes tilsynseffektivitet, bl.a. fordi Tilsynscenter Syd i 2019 har den laveste tilsyns-

effektivitet og samtidig har den laveste andel nyansatte.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Vi har også undersøgt, om forskelle mellem tilsynscentrene kan være drevet af forskel-

le i, hvor mange resurser tilsynscentrene bruger på forskellige tilsynsaktiviteter, og

om der er forskelle i lønniveauet i centrene. Analyserne viser, at hverken forskelle i

resurseforbruget på tilsynsaktiviteter eller forskelle i lønniveauet påvirker resultater-

ne mellem tilsynscentrene væsentligt (jf. bilag 1).

Endelig har vi lavet supplerende analyser, der undersøger, i hvilket omfang forhold som

branchesammensætning og virksomhedstørrelse påvirker resultaterne af tilsynsef-

fektiviteten mellem tilsynscentrene (jf. bilag 1). De supplerende analyser indikerer ik-

ke, at de nævnte forhold påvirker resultaterne nævneværdigt.

50. Vores beregninger viser, at Arbejdstilsynet samlet ville have givet ca. 30 % flere re-

aktioner (ca. 6.250), hvis alle tilsynscentre i 2019 lå på samme niveau som Tilsynscen-

ter Nord i 2017. Hvis vi kun ser på forskellene i 2019 og antager, at alle centrene hav-

de de samme forudsætninger, kunne Arbejdstilsynet have givet ca. 18 % flere reaktio-

ner (ca. 3.750), hvis de 2 andre tilsynscentre lå på samme niveau som Tilsynscenter

Nord. Det er en indikation på, at Arbejdstilsynet kunne have været mere tilsynseffek-

tive i 2019.

Udviklingen i tilsynsproduktiviteten for tilsynscentrene

51. Vi har undersøgt, om udviklingen i tilsynseffektiviteten skyldes udviklingen i tilsyns-

produktiviteten, dvs. lønkroner pr. time ude på virksomhederne, eller udviklingen i, hvor

mange timer ude på virksomheden Arbejdstilsynet bruger på at finde et arbejdsmiljø-

problem, som kræver en reaktion. Vi ser på udviklingen fordelt på tilsynscentre, da

eventuelle forskelle mellem tilsynscentrene indikerer et forbedringspotentiale.

Figur 12 viser udviklingen i tilsynsproduktivitet fordelt på de 3 tilsynscentre for perio-

den 2016-2019.

Figur 12

Tilsynsproduktivitet i de 3 tilsynscentre

i perioden 2016-2019

(Lønkroner/virksomhedstime)

500

480

460

440

420

400

380

2016

Tilsynscenter Nord

2017

Tilsynscenter Syd

2018

2019

Tilsynscenter Øst

15 %

Note: Beregninger er ekskl. lønkroner til kørsel og callcenter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Det fremgår af figur 12, at alle 3 tilsynscentre i undersøgelsesperioden er blevet mere

tilsynsproduktive. Tilsynscenter Nord og Syd bruger i stort set hele perioden lige man-

ge lønkroner pr. virksomhedstime, og bruger i 2019 14 % færre lønkroner pr. virksom-

hedstime end i 2016.

Tilsynscenter Øst bruger i hele perioden flere lønkroner pr. virksomhedstime end de

2 andre centre. I 2018 er forskellen i tilsynsproduktiviteten mellem Tilsynscenter Øst

og de 2 andre tilsynscentre størst, hvor Tilsynscenter Øst bruger 15 % flere lønkroner

pr. virksomhedstime. Forskellen er i 2019 reduceret til 7 %. Tilsynscenter Øst har lige-

som de andre tilsynscentre forbedret sin tilsynsproduktivitet i perioden og bruger i

2019 12 % færre lønkroner pr. virksomhedstime end i 2016.

Fordi udviklingen i tilsynsproduktiviteten for alle 3 tilsynscentre er positiv, kan udvik-

lingen i tilsynsproduktiviteten ikke forklare det fald i tilsynseffektivitet, vi ser fra 2017

til 2019.

52. Vi har undersøgt, om udviklingen i tilsynsproduktiviteten for de 3 tilsynscentre dri-

ves af udviklingen for de enkelte tilsynsaktiviteter. Boks 10 beskriver forskelle mellem

de 3 tilsynscentre i forhold til tilsyn med social dumping.

Boks 10

Tilsyn med social dumping

Forskellen mellem Tilsynscenter Øst og de øvrige 2 tilsynscentre skyldes bl.a., at Tilsyns-

center Øst i 2019 brugte 117 % flere lønkroner pr. virksomhedstime på tilsyn med social

dumping sammenlignet med Tilsynscenter Nord. Tilsynscenter Syd brugte lidt flere løn-

kroner pr. virksomhedstime end Tilsynscenter Nord, men væsentligt færre end Tilsyns-

center Øst. Dette kan være en del af forklaringen på, hvorfor Tilsynscenter Østs tilsyns-

produktivitet af lavest.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet |

Udviklingen i virksomhedstimer pr. reaktion for tilsynscentrene

53. Vi har undersøgt udviklingen i, hvor mange virksomhedstimer de 3 tilsynscentre

bruger pr. reaktion i perioden 2016 til 2019. Resultaterne er vist i figur 13.

Figur 13

Virksomhedstimer pr. reaktion i de 3 tilsynscentre i perioden

2016-2019

(Virksomhedstimer/reaktion)

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

2016

Tilsynscenter Nord

2017

Tilsynscenter Syd

2018

2019

Tilsynscenter Øst

19 %

31 %

Note: Beregninger er ekskl. lønkroner til kørsel og callcenter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 13, at alle 3 tilsynscentre bruger flere virksomhedstimer pr. reak-

tion i 2019 end i 2016. Tilsynscenter Øst bruger 26 % flere virksomhedstimer pr. reak-

tion i 2019, mens de 2 andre centre bruger 11 % flere virksomhedstimer pr. reaktion.

Det fremgår også af figuren, at Tilsynscenter Syd i hele perioden har brugt flest virk-

somhedstimer pr. reaktion, og at Tilsynscenter Nord i hele perioden har brugt færrest.

I 2019 bruger Tilsynscenter Syd 31 % flere virksomhedstimer pr. reaktion end Tilsyns-

center Nord, og Tilsynscenter Øst bruger 19 % flere virksomhedstimer pr. reaktion end

Tilsynscenter Nord.

Antallet af virksomhedstimer pr. reaktion stiger for alle 3 tilsynscentre fra 2017 til 2019.

Det er en af årsagerne til, at tilsynseffektiviteten falder fra 2017 frem til 2019.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Tilsynscenter Nord i hele undersøgelsesperioden har været

det mest tilsynseffektive tilsynscenter, og Tilsynscenter Syd har været det mindst til-

synseffektive. I 2019 brugte Tilsynscenter Syd 31 % flere lønkroner pr. reaktion end

Tilsynscenter Nord. Tilsynscentrene har forskellige regionale branchesammensæt-

ninger og virksomhedsstørrelser i de regionale områder, som de dækker, men vores

supplerende analyser indikerer ikke, at disse forhold påvirker resultaterne af forskel-

lene i tilsynscentrenes tilsynseffektivitet væsentligt.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Rigsrevisionens beregninger viser, at Arbejdstilsynet kunne have givet ca. 30 % flere

reaktioner, hvis alle tilsynscentre havde haft samme tilsynseffektivitet i 2019, som Til-

synscenter Nord havde i 2017, samt samme vilkår og erhvervsstruktur. Hvis Rigsrevi-

sionen kun ser på forskellene i 2019, kunne Arbejdstilsynet have givet ca. 18 % flere

reaktioner, hvis de 2 andre tilsynscentre lå på samme niveau som Tilsynscenter Nord.

Supplerende analyser indikerer ikke, at der skulle være væsentlige forskelle i de 3 til-

synscentres forudsætninger for at være tilsynseffektive, hvilket indikerer, at Arbejds-

tilsynet kunne have haft en højere tilsynseffektivitet i 2019.

Undersøgelsen viser også, at der i undersøgelsesperioden har været forskel på, hvor

mange lønkroner pr. reaktion Tilsynscenter Øst og de 2 andre tilsynscentre har brugt.

Udviklingen i tilsynsproduktiviteten var for alle 3 tilsynscentre positiv i perioden 2016-

2019, og dermed kan udviklingen for de enkelte tilsynscentre ikke forklare faldet i til-

synseffektiviteten fra 2017 til 2019.

Endelig viser undersøgelsen, at der er forskel på, hvor mange virksomhedstimer pr. re-

aktion de 3 tilsynscentre har brugt. Tilsynscenter Nord brugte i hele perioden færrest

virksomhedstimer pr. reaktion, mens Tilsynscenter Syd i hele perioden brugte flest. I

2019 brugte Tilsynscenter Syd brugte 31 % flere virksomhedstimer pr. reaktion end Til-

synscenter Nord. At tilsynscentrene bruger flere virksomhedstimer pr. reaktion i pe-

rioden 2017-2019 er årsagen til, at tilsynseffektivteten falder i samme periode.

Rigsrevisionen, den 26. november 2020

Lone Strøm

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har sikret

en positiv udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet. Tilsynseffektivitet definerer

vi som forholdet mellem de lønkroner, Arbejdstilsynet bruger på tilsynsindsatsen, og

antallet af reaktioner på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Antallet af reaktio-

ner, herunder afgørelser, viser, i hvilket omfang Arbejdstilsynet finder og reagerer over

for virksomheder, der ikke overholder reglerne for arbejdsmiljø.

Vi har for det første undersøgt, om Arbejdstilsynet har fulgt udviklingen i tilsynsindsat-

sen. Det har vi undersøgt, fordi Arbejdstilsynet kun har mulighed for at reagere på fal-

dende produktivitet og effektivitet af tilsynsindsatsen, hvis Arbejdstilsynet faktisk føl-

ger udviklingen i produktivitet og effektivitet.

Vi har for det andet undersøgt, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i den

samlede tilsynseffektivitet. Undersøgelsens fokus er på udviklingen i Arbejdstilsynets

evne til at finde arbejdsmiljøproblemer i tilsynsindsatsen. Dette undersøger vi, fordi

reaktioner på problemer med arbejdsmiljøet er en central del af Arbejdstilsynets ind-

sats for at opnå et bedre arbejdsmiljø, da en reaktion stopper en konkret arbejdsmil-

jøovertrædelse. Arbejdstilsynet kan også benytte andre redskaber, fx dialog og vejled-

ning, til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet bør sikre, at Arbejdstilsynet

omsætter resurserne anvendt til tilsyn på at stoppe dårligt arbejdsmiljø, og denne un-

dersøgelse handler om evnen til at finde og stoppe dårligt arbejdsmiljø gennem reak-

tioner. En stor del af Arbejdstilsynets tilsynsindsats er risikobaseret med det formål

at opnå størst mulig effekt på arbejdsmiljøet. En risikobaseret tilsynsindsats betyder,

at Arbejdstilsynet målretter tilsynene mod de virksomheder, hvor risikoen for arbejds-

miljøproblemer er størst. Når Arbejdstilsynet under et tilsyn finder en overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet give en reaktion i form af en afgørelse med hen-

blik på at standse overtrædelsen, og virksomhederne er forpligtede til at følge Arbejds-

tilsynets afgørelser.

Vi har for det tredje undersøgt, om Arbejdstilsynet har sikret en positiv udvikling i til-

synseffektivitet på tværs af de 3 tilsynscentre. Hvis der er forskelle mellem tilsyns-

centrene, kan der være et forbedringspotentiale, som Arbejdstilsynet kan hente ved

at tilpasse indsatserne i de mindre tilsynseffektive tilsynscentre til det mest tilsynsef-

fektive tilsynscenter.

I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdstilsynet.

Undersøgelsen dækker perioden 2016-2019. I 2015 blev det politisk besluttet at mål-

rette det risikobaserede tilsyn endnu mere mod de virksomheder, der har størst sand-

synlighed for at overtræde arbejdsmiljøloven. Ændringen blev implementeret den 1.

januar 2016 og gik ud på, at Arbejdstilsynet udvælger 80 % af de virksomheder, der

skal have et risikobasere tilsyn, gennem en risikomodel, mens de resterende 20

ud-

vælges gennem en stikprøve. Op til denne ændring blev ca. 55% af virksomhederne

udvalgt gennem risikomodellen. Ved at afgrænse undersøgelsesperioden fra 2016 til

2019 sikrer vi, at vilkårene for udtag til det risikobaserede tilsyn er det samme i hele

perioden.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter og data fra Arbejdstilsynet. Vi

har desuden holdt møder med centrale aktører på området.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lov om arbejdsmiljø

politiske aftaletekster og tilhørende anmærkninger på finansloven

Arbejdstilsynets årsrapporter og mål- og resultatplaner

retningslinjer for tilsyn og reaktioner

dokumenter, der beskriver Arbejdstilsynets datastruktur og dataindsamling

direktionsrapporter

analyser af tilsynsindsatsen

data om Arbejdstilsynets tilsynsindsats

løndata om Arbejdstilsynets medarbejdere.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få et bedre kendskab til

Arbejdstilsynets organisation, dokumentation og tilsynsindsats.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynet

Dansk Arbejdsgiverforening

Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Formålet med møderne med Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har været

at diskutere forskellige problemstillinger på arbejdsmiljøområdet og undersøgelsens

design. Vi har også holdt møder med Arbejdstilsynet vedrørende de datasæt, som Ar-

bejdstilsynet har udarbejdet til os, for at kvalificere data bedst muligt.

Vi har holdt møder med interesseorganisationerne Dansk Arbejdsgiverforening og

Fagbevægelsens Hovedorganisation for at få større indsigt i arbejdsmiljøområdet.

Data

Analyserne er baseret på følgende data for perioden 2016-2019:

•

lønoplysninger om alle Arbejdstilsynets medarbejdere, herunder medarbejdernes

årsløn opdelt på forskellige løndele

tidsregistrering for alle Arbejdstilsynets medarbejdere fra mTime, herunder time-

registreringer fordelt på alle registreringskonti tilknyttet oplysninger om år, måned,

tilsynscenter, tilsynsgruppe, medarbejdertype m.m.

oplysninger om Arbejdstilsynets registreringer af tilsyn fra Arbejdstilsynets datava-

rehus (tilsynsdata), herunder oplysninger om virksomhedstype, branche, virksom-

hedsstørrelse, dato for tilsynet m.m.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

•

oplysninger om alle Arbejdstilsynets registreringer af medarbejderes virksomheds-

timer fra Arbejdstilsynets datavarehus (aktivitetsdata), herunder virksomhedsti-

merne fordelt på dato, medarbejdernummer, besøgsnummer, tilsynsaktivitet, til-

synscenter og tilsynsgruppe, samt oplysninger om medarbejderens stillingstype,

og anciennitet m.m.

reaktioner afgivet af alle Arbejdstilsynets medarbejdere fra Arbejdstilsynets data-

varehus (reaktionsdata), herunder oplysninger om virksomheden, der får reaktio-

nen (nummer, type, størrelse m.m.), typen af arbejdsmiljøproblem, medarbejderen,

der giver reaktionen (nummer, type og anciennitet), dato for reaktionen, og hvilket

tilsynscenter, hvilken tilsynsgruppe og hvilken tilsynsaktivitet som reaktionen er

tilknyttet.

Kobling af de forskellige datasæt

Arbejdstilsynets data kan kobles ved hjælp af nøgler, der identificerer unikke obser-

vationer i data. Arbejdstilsynet har 3 hovednøgler i sin datainfrastruktur: et medarbej-

dernummer, et virksomhedsnummer og et tilsynsbesøgsnummer. Disse nøgler kan

– koblet med andre informationer – bruges til at samkøre Arbejdstilsynets data.

Desværre er Arbejdstilsynets nøgler ikke tilstrækkelige til at sammenkøre alle Arbejds-

tilsynets data, hvilket giver nogle begrænsninger for vores analysemuligheder. Fx er

det ikke muligt at identificere den enkelte virksomhed på tværs af de dataudtræk, som

vi har modtaget fra Arbejdstilsynet. Konsekvensen af dette er, at vi ikke kan koble op-

lysninger om tilsynene til aktivitetsdata og tidsregistreringsdata, hvorfor vi ikke kan op-

gøre, hvor meget tid – og dermed ikke, hvor mange lønkroner – Arbejdstilsynet bru-

ger på de enkelte tilsynsaktiviteter på en given virksomhed. Dette begrænser vores

analysemuligheder, så vi fx ikke kan lave produktivitetsanalyser med antal tilsyn som

outputmål, hvor vi tager højde for tilsynsaktivitet. Når vi ikke kan det, vurderer vi, at

grundlaget for at beregne antal tilsyn i forhold til anvendte lønkroner er for unuanceret.

Det betyder også, at vi ikke kan tilknytte informationer om branche, virksomhedsstør-

relse eller typen af arbejdsmiljøproblem til medarbejdernes virksomhedstimer eller til

de enkelte tilsynsaktiviteter. Konsekvensen af dette er, at vi i vores analyser ikke kan

tage højde for, inden for hvilke brancher tilsynene er gennemført.

Tidsregistreringer af kørsel kan ikke knyttes til en specifik virksomhed eller en speci-

fik tilsynsaktivitet. Konsekvensen af dette er, at det er vanskeligt at lave særskilte ana-

lyser på de enkelte tilsynsaktiviteter, da kørsel udgør en væsentlig andel af tiden (ca.

12 %).

Afgræsning af løndata

I undersøgelsens beregninger af tilsynseffektiviteten trækker vi på de lønkroner, der

er anvendt på tilsynsrettede arbejdsopgaver. Vi operationaliserer disse opgaver som

værende opgaver, der ligger under de forskellige tilsynsaktiviteter i Arbejdstilsynets

tidsregistrering samt kørsel og callcenter. Derfor er Seveso, gas og offshore ikke inden

for vores afgrænsning af tilsynsrettede arbejdsopgaver. Da tilsyn under tilsynsaktivi-

teten markedsovervågning kun sjældent resulterer i reaktioner, har vi valgt ikke at in-

kludere timer og reaktioner registreret på denne tilsynsaktivitet inden for afgrænsnin-

gen af løndata.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Der er opgaver, som er direkte relaterede til tilsyn. Der er også opgaver, som er indi-

rekte relaterede til tilsyn, da de i mere eller mindre grad understøtter tilsyn. Omkost-

ningerne til disse opgaver har vi ikke inddraget i denne undersøgelse. Disse omkost-

ninger falder i flere kategorier:

•

Vi har ikke inddraget indirekte omkostninger til tilsynsrettede arbejdsopgaver, som

ikke i tidsregistrering kan udskilles fra omkostninger til Arbejdstilsynets andre op-

gaver, fx omkostninger til støttefunktioner som ledelse og kommunikation.

Vi har ikke inddraget omkostninger, hvor både omkostningerne og den følgende

virkning er vanskelige at prissætte på enkelte år, fx afskrivning af biler og efterud-

dannelse.

Vi har ikke inddraget omkostninger, der ikke direkte ligger inden for Arbejdstilsy-

nets kontrol og ikke vedrører arbejdets organisering eller udførelse, fx udgifter til

husleje og vedligeholdelse af bygninger. Disse omkostninger er ikke inddraget i vo-

res beregninger, da de er vanskelige for Arbejdstilsynet at justere.

Løndata er justeret til 2020-priser, og vi har frasorteret fratrædelsesgodtgørelse og

jubilæumsgratiale, da disse beløb afspejler en arbejdsindsats, som strækker sig over

en lang periode.

Inspektion af data

Vi har gennemgået de dataudtræk, vi har fået af Arbejdstilsynet, for at efterprøve og

sikre kvaliteten af de data, vi bruger i undersøgelsen. Vi har brugt forskellige analyse-

teknikker til at identificere outliers, missing data og inkonsistens i data på tværs af da-

taudtræk.

I datainspektionen fandt vi overordnet 3 typer af fejl i data, som var et problem for un-

dersøgelsens validitet:

•

Forskellige identifikationsnumre. Medarbejderne kan have forskellige identifikati-

onsnumre inden for og på tværs af registre, idet medarbejderen kan have flere b-

numre i omløb på samme tid. Hovedårsagen er, at hvis en medarbejder får et nyt

b-nummer (fx ved genansættelse), overskriver Arbejdstilsynets datavarehus med-

arbejderens historik med det nye b-nummer. Denne overskrivning sker dog ikke i

HR-systemerne, hvorfor nogle medarbejdere har flere b-numre i tidsregistrerings-

data, men ikke i fx reaktionsdata. Dette betyder, at vi ikke på troværdig vis kan

koble medarbejdernes tidsregistrering og lønoplysninger til medarbejderens re-

aktioner og aktivitetstimer.

Overestimering af medarbejdernes tidsregistrering. Udtrækket af tidsregistrerings-

data er sket igennem Arbejdstilsynets datavarehus. I denne proces er der sket en

dublering af nogle medarbejderes tidsregistrering, så disse medarbejderes regi-

strerede timetal er højere end det reelle timetal. Tilmed har HR konstrueret nogle

særskilte konti for bl.a. overarbejde ud fra de registrerede timer, som var blevet

sorteret fra i det udtræk, vi modtog. Således fremgik nogle registrerede timer 2

gange i vores dataudtræk.

Manglende information tilknyttet medarbejdere i perioden 2016-2017. En del med-

arbejdere fik ikke registreret grundlæggende information som fx tilsynscenter, til-

synsgruppe og stillingskategori, da de blev oprettet i Arbejdstilsynets systemer.

Især informationen om tilsynscenter er vigtig at have, fordi vi gennemfører en

benchmarkanalyse af tilsynscentrene.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Alle ovennævnte dataproblemerne er drøftet med Arbejdstilsynet, som også har væ-

ret en aktiv part i at få løst dataproblemerne og få genoprettet data, så vores datagrund-

lag i undersøgelsen har en høj kvalitet.

Databehandling

Vores databehandling og beregninger er sket i et kodescript i softwaren R. Det bety-

der, at al databehandling er dokumenteret i form af R-koder, og derfor kan alle under-

søgelsens analyser og resultater samt den databehandling (rekodning af variable, be-

regninger, opsætning og samkøring af data), analysen hviler på, repliceres og efterprø-

ves af andre.

Robusthedsanalyser

Vi har undersøgt robustheden af vores resultater for at sikre, at resultaterne ikke på-

virkes væsentligt af mindre justeringer i analysernes antagelser eller beregningsme-

tode. Vi har beregnet beretningens hovedmodeller, så vi tager højde for:

•

forskelle i de enkelte tilsynsaktiviteters tilsynseffektivitet, herunder tilsynsproduk-

tivitet og virksomhedstimer pr. reaktion

forskelle i medarbejdernes lønniveau.

Forskelle i de enkelte tilsynsaktiviteters tilsynseffektivitet, tilsynsproduktivitet

og virksomhedstimer pr. reaktion

Vi har brugt en beregningsmodel, der tager højde for forskelle i tilsynsaktiviteternes

tilsynseffektivitet, herunder tilsynsproduktivitet og virksomhedstimer pr. reaktion.

Vægtning af data er foretaget for at sikre, at beregningen af udviklingen i Arbejdstilsy-

nets tilsynseffektivitet ikke er påvirket af, at der over tid sker forskydninger i det ind-

byrdes resurseforbrug mellem tilsynsaktiviteter. Den vægtede model tager højde for,

at nogle tilsynsaktiviteter er mere tilsynseffektive at drive end andre, og på den måde

sikrer de vægtede beregninger, at en stigning eller et fald i den samlede tilsynseffekti-

vitet ikke skyldes, at Arbejdstilsynet bruger flere eller færre resurser på tilsynsaktivi-

teter, der er mere tilsynseffektive at drive. Vi foretager denne vægtning i anerkendel-

se af, at Arbejdstilsynet ikke autonomt kan vælge sit resurseforbrug på forskellige til-

synsaktiviteter, og at der er andre grunde til at prioritere mellem tilsynsaktiviteter end

ud fra, hvad der er mest tilsynseffektivt.

Vi har beregnet vægtningen af de enkelte tilsynsaktiviteter i tilsynseffektivitetsanaly-

sen ved at beregne gennemsnittet af lønkroner til tilsynsrettede arbejdsopgaver pr.

reaktion for hver af de 4 udvalgte tilsynsaktiviteter (risikobaseret tilsyn, inkl. udvidet

risikobaseret tilsyn og tilsyn med bygge- og anlægsbranchen, øvrige tilsyn, tilsyn med

social dumping og ulykkesundersøgelser) for hele undersøgelsesperioden. Herefter har

vi beregnet et samlet gennemsnit for de 4 tilsynsaktiviteter og divideret gennemsnit-

tet for hver af de 4 tilsynsaktiviteter med det samlede gennemsnit:

Vægt =

gennemsnit for tilsynsaktivitet

samlet gennemsnit

Samme vægtede beregning er foretaget for lønkroner pr. virksomhedstime og virksom-

hedstimer pr. lønkrone med justeret input og output (dvs. lønkroner pr. virksomheds-

time og virksomhedstimer pr. reaktion).

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Der kan dog være synkrone sammenfald mellem reelle stigninger og fald i produktivi-

tet og forskydninger i det indbyrdes resurseforbrug mellem tilsynsaktiviteter i de en-

kelte år. Ud fra vores beregningsmetode vil vægtningen tilskrive synkronien i forskyd-

ningen af resurseforbrug i tilsynsaktivitet og ikke ændringen i produktiviteten. Med

andre ord kan vægtningen underestimere eller overestimere mindre dele af effektivi-

teten. Det er derfor mest retvisende at se på den vægtede og den uvægtede model

sammen som en kontrol for forskelle i tilsynsaktiviteternes tilsynseffektivitet og ikke

som en erstatning for beretningens hovedanalyser.

Tabel A viser de vægtede beregninger for den samlede tilsynseffektivitet, tilsynspro-

duktivitet og virksomhedstimer pr. lønkrone i Arbejdstilsynet fra 2016 til 2019 sammen-

lignet med de uvægtede beregninger. Beregningerne er indekserede med best pratice-

året som 100.

Tabel A

Forskel mellem vægtet og uvægtet resultat

Tilsynseffektivitet

Vægtet

2016

2017

2018

2019

92�½0

100�½0

90�½3

92�½5

Uvægtet

89�½9

100�½0

89�½9

90�½2

Difference

2�½1

0�½0

÷0�½4

2�½2

Vægtet

87�½9

89�½6

94�½5

100�½0

Tilsynsproduktivitet

Uvægtet

85�½1

90�½0

95�½4

100�½0

Difference

2�½8

÷0�½4

÷0�½9

0�½0

Virksomhedstimer pr. reaktion

Vægtet

93�½8

100�½0

85�½2

82�½1

Uvægtet

95�½0

100�½0

84�½8

81�½0

Difference

÷1�½2

0�½0

0�½4

1�½1

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel A, at de vægtede beregninger ikke afviger væsentligt fra de uvæg-

tede i undersøgelsesperioden. Der er en tendens til, at de vægtede tal er lidt højere,

idet forskellen på det mest tilsynseffektive år i 2017 og de andre år er mindre i de væg-

tede beregninger. Dette har dog ikke den store betydning, hvis vi ser på tværs af un-

dersøgelsesperioden, hvor 2016 og 2019 – som i de uvægtede beregninger – stort set

har samme indeksværdi i de vægtede beregninger af tilsynseffektiviteten. Det bety-

der, at forskellene i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet, tilsynsproduktivitet og virksom-

hedstimer pr. lønkrone ikke nævneværdigt er påvirket af forskydninger i de enkelte

tilsynsaktiviteters tilsynseffektivitet, tilsynsproduktivitet og virksomhedstimer pr. løn-

krone.

Vi har også foretaget vægtede beregninger, der tager højde for forskydninger i tilsyns-

aktiviteternes tilsynseffektivitet, tilsynsproduktivitet og virksomhedstimer pr. reak-

tion for de enkelte tilsynscentre. Beregningerne er for perioden 2016-2019 og er sam-

menlignet med de uvægtede beregninger. Sammenligningen af beregningerne er vist

i tabel B.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Tabel B

Forskel mellem vægtet og uvægtet resultat fordelt på tilsynscentre

Tilsynseffektivitet

Tilsyns-

center

2016

Nord

Syd

Øst

2017

Nord

Syd

Øst

2018

Nord

Syd

Øst

2019

Nord

Syd

Øst

Vægtet

86�½2

66�½5

80�½5

100�½0

75�½7

80�½7

88�½1

71�½2

73�½5

92�½2

70�½8

74�½8

Uvægtet

86�½8

66�½8

79�½5

100�½0

75�½7

79�½1

87�½3

70�½6

71�½6

90�½8

69�½5

72�½1

Difference

÷0�½6

÷0�½3

1�½0

0�½0

1�½6

0�½8

0�½6

1�½9

1�½4

1�½3

2�½7

Vægtet

86�½4

86�½3

81�½0

89�½3

88�½1

81�½1

96�½8

97�½6

83�½1

98�½9

100�½0

90�½7

Tilsynsproduktivitet

Uvægtet

85�½8

86�½1

82�½3

89�½2

88�½1

82�½9

97�½0

97�½5

84�½9

99�½4

100�½0

93�½1

Difference

0�½6

0�½2

÷1�½3

0�½1

0�½0

÷1�½8

÷0�½2

0�½1

÷1�½8

÷0�½5

0�½0

÷2�½4

Virksomhedstimer pr. reaktion

Vægtet

89�½1

69�½3

88�½0

100�½0

77�½2

88�½0

81�½2

65�½4

77�½8

83�½0

63�½1

72�½0

Uvægtet

90�½3

69�½3

86�½2

100�½0

76�½6

85�½1

80�½4

64�½6

75�½3

81�½5

62�½2

68�½6

Difference

÷1�½2

0�½0

1�½8

0�½0

0�½6

2�½9

0�½8

2�½5

1�½5

0�½9

3�½4

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel B, at de vægtede beregninger på tilsynscenterniveau ikke afvi-

ger væsentligt fra de uvægtede beregninger. Der er en lille tendens til, at Tilsynscen-

ter Øst ligger bedre i de vægtede beregninger for tilsynseffektivitet og virksomheds-

timer pr. reaktion, hvorimod centret ligger en smule dårligere på tilsynsproduktivitet.

Overvejende indikerer tabellen, at forskellene i tilsynscentrenes tilsynseffektivitet, til-

synsproduktivitet og virksomhedstimer pr. reaktion ikke nævneværdigt er påvirket af

forskydninger i de enkelte tilsynsaktiviteters tilsynseffektivitet, tilsynsproduktivitet

og virksomhedstimer pr. reaktion for de enkelte tilsynscentre.

Forskelle i de enkelte medarbejderes lønniveau

Vi har gennemført beregninger af tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet, der tager

højde for forskelle i de enkelte medarbejderes lønniveau over tid og på tværs af til-

synscentre. Dette gør vi for at få viden om, i hvilket omfang forskelle i tilsynseffektivi-

tet og tilsynsproduktivitet skyldes, at medarbejderne bruger deres arbejdstid mere

effektivitet, eller om forskellene skyldes variationer i medarbejdernes løn. Medarbej-

dernes lønniveau kan være vanskelig at justere på kort sigt, hvis lønforskellene fx skyl-

des forskelle i anciennitet eller geografiske forskelle i lønniveau. Hvis best practice

primært af drevet af lønforskelle, kan det derfor være vanskeligt at øge tilsynseffekti-

viteten på kort sigt. Hvis best practice derimod er drevet af forskelle i afgivne reaktio-

ner i arbejdstiden, er der – alt andet lige – bedre mulighed for at effektivisere på kort

sigt.

Tabel C viser beregninger af tilsynseffektiviteten og tilsynsproduktiviteten for Arbejds-

tilsynet, hvor vi bruger antallet af timer til tilsynsrettede arbejdsopgaver som input

frem for antallet af lønkroner. Tabellen sammenstiller de timebaserede analyser med

de lønkronebaseret analyser, som bruges i kapitel 2.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Tabel C

Sammenligning af lønkronebaserede og timebaserede beregninger af

tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet

Tilsynseffektivitet

Lønkroner

2016

2017

2018

2019

91�½9

100�½0

90�½9

91�½2

Timer

89�½9

100�½0

89�½9

90�½2

Difference

2�½0

0�½0

1�½0

Tilsynsproduktivitet

Lønkroner

85�½9

88�½8

95�½1

100�½0

Timer

85�½1

90�½0

95�½4

100�½0

Difference

0�½8

÷1�½2

÷0�½3

0�½0

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel C, at de timebaserede beregninger ikke afviger væsentligt fra de

lønkronebaserede beregninger i undersøgelsesperioden. Det betyder, at forskellene i

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet ikke nævneværdigt er påvir-

ket af forskelle i medarbejdernes lønniveauer over tid.

Tabel D viser en sammenligning af lønkronebaserede og timebaserede beregninger

af tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet på tværs af tilsynscentre over tid.

Tabel D

Sammenligning af lønkronebaserede og timebaserede beregninger af

tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet på tværs af tilsynscentre

Tilsynseffektivitet

Tilsyns-

center

2016

Nord

Syd

Øst

2017

Nord

Syd

Øst

2018

Nord

Syd

Øst

2019

Nord

Syd

Øst

Lønkroner

88�½7

67�½5

78�½2

100�½0

76�½1

86�½7

67�½6

72�½0

91�½2

68�½8

71�½0

Timer

86�½8

66�½8

79�½5

100�½0

75�½7

79�½1

87�½3

70�½6

71�½6

90�½8

69�½5

72�½1

Difference

1�½9

0�½7

÷1�½3

0�½0

0�½4

÷3�½0

÷0�½6

÷3�½0

0�½4

÷0�½7

÷1�½1

Tilsynsproduktivitet

Lønkroner

87�½8

87�½0

81�½1

89�½4

88�½8

79�½9

96�½5

93�½5

85�½6

100�½0

98�½9

92�½5

Timer

85�½8

86�½1

82�½3

89�½2

88�½1

82�½9

97�½0

97�½5

84�½9

99�½4

100�½0

93�½1

Difference

2�½0

0�½9

÷1�½2

0�½2

0�½7

÷3�½0

÷0�½5

÷4�½0

0�½7

0�½6

÷1�½1

÷0�½6

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel D, at de timebaserede beregninger ikke afviger væsentligt fra de

lønkronebaserede beregninger i undersøgelsesperioden. Der er enkelte afvigelser på

2-4

mellem de 2 beregningsmodellers resultater henover undersøgelsesperioden. I

2019 er der dog ikke afvigelser på over 1,1 %. Det betyder, at forskellene i de enkelte til-

synscentres tilsynseffektivitet og tilsynsproduktivitet ikke nævneværdigt er påvirket

af forskelle i medarbejdernes lønniveauer over tid.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Endvidere har Arbejdstilsynet oplyst, at chefer i stigende grad registrerer timer på til-

synsrettede arbejdsopgaver henover undersøgelsesperioden, da cheferne i højere

grad deltager i dele af tilsynet, fx møder med virksomhederne. Hvis chefer regnes ud

af tilsynsproduktivitetsanalyserne, stiger Arbejdstilsynets tilsynsproduktivitet med

yderligere 0,24 procentpoint i undersøgelsesperioden. Det har derfor ingen betydning

for udviklingen i tilsynseffektiviteten, om cheferne regnes ud af analyserne.

Supplerende robusthedsanalyser

Der er en række forhold, som kan påvirke udviklingen i tilsynseffektivitet, men som vi

på grund af Arbejdstilsynets datastruktur ikke kan kontrollere direkte for i effektivitets-

beregningerne. Vi må derfor forsøge at tage højde for dem på anden vis. Vi har i den

forbindelse lavet supplerende robusthedsanalyser, som kan indikere, om disse for-

hold påvirker beregningerne af tilsynseffektiviteten over tid eller på tværs af tilsyns-

centre.

Mundtlig dialog og vejledning

Arbejdstilsynet har oplyst, at den negative udvikling i tilsynseffektiviteten fra 2017 til

2019 bl.a. skyldes, at Arbejdstilsynet bruger mere tid på mundtlig dialog og vejledning,

når Arbejdstilsynet er på tilsyn ude på virksomhederne. På denne måde bruger Ar-

bejdstilsynet over tid flere lønkroner på én reaktion, da Arbejdstilsynet både skal føre

tilsyn samt give dialog og vejledning. Arbejdstilsynet har dog ikke nogen data, som vi

kan bruge til at kontrollere for andelen af tid brugt på dialog og vejledning i effektivi-

tetsberegningerne. Vi kan dog få en indikation af, hvor stor en rolle dialog og vejled-

ning spiller, ved at undersøge udviklingen i virksomhedstimer og reaktioner pr. tilsyn,

som er vist i tabel E.

Tabel E

Arbejdstilsynets virksomhedstimer pr. tilsyn og reaktioner pr. tilsyn på

tværs af år

Virksomhedstimer

pr. tilsyn

2016

2017

2018

2019

3�½56

3�½64

4�½00

3�½94

Virksomhedstimer

pr. tilsyn (indeks

100

102

113

111

Reaktioner

pr. tilsyn

0�½64

0�½69

0�½64

0�½60

Reaktioner

pr. tilsyn (indeks

100

108

101

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel E, at der i undersøgelsesperioden er sket en stigning i, hvor lang

tid de tilsynsførende er ude på en virksomhed. Således brugte de tilsynsførende gen-

nemsnitligt 3,56 virksomhedstimer pr. tilsyn i 2016 og 3,94 virksomhedstimer pr. til-

syn i 2019, svarende til en stigning på 11 % i undersøgelsesperioden med et fald på 2

procentpoint i fra 2018 til 2019. Dette kan være en indikation på, at Arbejdstilsynet

bruger ekstra tid på dialog og vejledning ude på virksomheden.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Ved at kigge på reaktioner pr. tilsyn ser vi bort fra, hvor lang tid Arbejdstilsynet bru-

ger på tilsynene, og undersøger alene, hvor mange arbejdsmiljøproblemer Arbejdstil-

synet finder på tilsynene. Det fremgår af tabel E, at Arbejdstilsynet i 2017 leverede

0,69 reaktioner pr. tilsyn mod 0,60 reaktioner pr. tilsyn i 2019. Dette er et fald på 14

procentpoint fra 2017 til 2019, hvis vi tager udgangspunkt i 2016 som indeks 100. Det

fremgår af tabellen, at 2019 er det år, hvor Arbejdstilsynet giver færrest reaktioner pr.

tilsyn. Tabellen indikerer, at Arbejdstilsynet er mindre effektive på tilsynene, eller at

der sket en forskydning mod mindre tid til kontrol og mere tid til dialog og vejledning.

Arbejdstilsynet har oplyst, at dialog og vejledning ikke kan erstatte en reaktion på en

overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, men at dialog og vejledning, fx gennem dialog-

møder på Helhedsorienterede byggepladstilsyn (HOT) og ved tilsyn i almindelighed,

erstatter tid til kontrol, som derved kan betyde færre reaktioner og dermed et fald i

tilsynseffektiviteten

Vi har også gennemført beregninger af reaktioner. pr. tilsyn henover undersøgelses-

perioden, hvor vi vægter for forskelle i branchesammensætning. Dette gav kun mini-

male variationer i forhold til resultaterne i tabel E.

Typen af arbejdsmiljøproblem

Arbejdstilsynet har oplyst, at typen af arbejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet afdæk-

ker, er afgørende for, hvor lang tid det tager at gennemføre et tilsyn. Således kan for-

skydninger i typen af arbejdsmiljøproblemer over tid påvirke udviklingen i tilsynseffek-

tiviteten. Arbejdstilsynet har oplyst, at især arbejdsmiljøproblemer relateret til muskel-

og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø tager lang tid at afdække, og at arbejdsmil-

jøproblemer relateret til krav til egenindsats, tager kort tid at afdække.

Da data om typen af arbejdsmiljøproblemer ikke på retvisende vis kan kobles til data

om tid, kan vi ikke kontrollere for typen af arbejdsmiljøproblem i vores beregning af

udviklingen i tilsynseffektiviteten. Af samme grund kan hverken vi eller Arbejdstilsy-

net lave analyser af, hvor lang tid det tager at afdække forskellige typer af arbejds-

miljøproblemer. Vi har derfor undersøgt, om der er sket en udvikling i, hvilke arbejds-

miljøproblemer Arbejdstilsynet afdækker henover undersøgelsesperioden. Hvis der

er sket en stigning i tilsyn med mere tidskrævende arbejdsmiljøproblemer, kan det

være en af forklaringerne på den faldende tilsynseffektivitet fra 2017 til 2019. Da Ar-

bejdstilsynet kun registrerer identificerede arbejdsmiljøproblemer – dvs. arbejdsmil-

jøproblemer, hvor Arbejdstilsynet giver en reaktion – indgår kun disse i opgørelsen. I

tabel F har vi opgjort reaktioner. pr. tilsyn fordelt på forskellige typer af arbejdsmiljø-

problemer. Vi har omregnet disse til indeks 100 i 2016, så det er nemt at følge udvik-

lingen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Tabel F

Indeks over udviklingen i registrerede arbejdsmiljøproblemer pr. tilsyn over tid

Andel reaktioner fordelt

på arbejdsmiljøproblem

i perioden 2016-2019

Støj

Varme og kulde

Muskel- og skeletbesvær

Psykisk arbejdsmiljø

Kemi, støv og biologi

Indeklima

Ulykkesrisici

Unges arbejde

Krav til egenindsatsen

Bygherrer, udbydere mv.

Andre arbejdsmiljøemner

Områder uden for arbejdsmiljøloven

1�½3 %

0�½3 %

6�½6 %

3�½7 %

7�½3 %

1�½6 %

23�½5 %

0�½4 %

15�½6 %

1�½5 %

0�½9 %

2016

2017

2018

2019

100

98�½3

111�½2

114�½8

102�½5

108�½9

137�½4

115�½9

143�½5

96�½5

102�½8

114�½1

122�½2

103�½0

125�½9

99�½0

92�½1

107�½9

113�½4

117�½8

130�½6

79�½2

130�½1

88�½4

106�½3

95�½1

114�½9

81�½6

83�½1

131�½9

101�½7

115�½7

96�½6

57�½4

161�½6

95�½1

151�½8

Note: Typer af arbejdsmiljøproblemer med under 50 registrerede reaktioner om året er frasorteret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af tabel F, at der henover undersøgelsesperioden har været et fald i re-

aktioner pr. tilsyn, hvor reaktionen har relateret sig til de tidskrævende arbejdsmiljø-

problemer muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. Således er andelen af

reaktioner baseret på muskel- og skeletbesvær faldet fra indeks 114,8 i 2017 til indeks

81,6 i 2019. For psykisk arbejdsmiljø er der tale om et fald fra indeks 102,5 til 83,1 i sam-

me periode. Dette styrker forudsætningerne for at være mere tilsynseffektiv. Der-

imod er der i undersøgelsesperioden næsten sket en halvering af reaktioner på krav

til egenindsats, som er faldet til indeks 57,4 i 2019. Dette svækker således forudsæt-

ningerne for at være mere tilsynseffektiv. Samlet set indikerer udviklingen i andelen

af identificerede arbejdsmiljøproblemer pr. tilsyn ikke, at dette i udpræget grad driver

faldet i tilsynseffektiviteten fra 2017 til 2019.

Vi har også beregnet, hvor stor en andel et givent arbejdsmiljøproblem udgør af den

samlede mængde af arbejdsmiljøproblemer i de 3 tilsynscentre. Formålet er at under-

søge, om forskellene i tilsynseffektivitet mellem tilsynscentrene kan være drevet af

forskelle i de typer af arbejdsmiljøproblemer, som tilsynscentrene må afdække. Ta-

bel G viser for hvert tilsynscenter 5 udvalgte arbejdsmiljøproblemers procentvise an-

del af den samlede mængde af arbejdsmiljøproblemer. De 5 arbejdsproblemer er ud-

valgt, da de gennemsnitligt udgør mere end 5 % af den samlede mænge af arbejds-

problemer.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Tabel G

Procentvis andel af 5 typer af arbejdsmiljøproblemer i de 3 tilsyns-

centre

Type af arbejdsmiljøproblem

Muskel- og skeletbesvær

Psykisk arbejdsmiljø

Kemi, støv og biologi

Ulykkesrisici

Krav til egenindsatsen

Tilsynscenter

Nord

11�½7

5�½9

11�½6

37�½6

22�½5

Tilsynscenter

Syd

9�½0

4�½9

9�½4

34�½0

19�½8

Tilsynscenter

Øst

8�½1

5�½0

10�½2

30�½8

23�½4

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Som det fremgår af tabel G, har Tilsynscenter Nord en lidt højere andel af muskel- og

skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø, som er de mere tidskrævende arbejdsmiljø-

problemer. Tilsynscenter Syd ligger lidt lavere på krav til egenindsats, som er mindre

tidskrævende at afdække. Overvejende er der dog ikke væsentlige forskelle i, hvilke

arbejdsmiljøproblemer de 3 tilsynscentre afdækker, hvilket er en indikation på, at for-

skellene i tilsynscentrenes tilsynseffektivitet ikke er drevet af forskelle i, hvilke arbejds-

miljøproblemer der afdækkes.

Forskelle i tilsynscentrenes erhvervsstruktur

Når man sammenligner tilsynscentrene, er det værd at sikre sig, at forskellene i cen-

trenes tilsynseffektivitet ikke er drevet af forskelle i erhvervsstrukturerne i det om-

råde, som tilsynscentret dækker. Vi har i beretningens analyser af tilsynscentre truk-

ket tid til kørsel ud af vores sammenligninger for at tage højde for forskelle i den geo-

grafiske beliggenhed og i koncentrationen af virksomheder mellem de enkelte til-

synscentre. Vi ville i sammenligningerne af tilsynscentrene også gerne tage højde for

branchesammensætningen og forskelle i tilsynsvirksomhedernes størrelse, men da

data og disse forhold ikke kan kobles til tidsregistrering, er dette ikke muligt. Vi kan

dog få en indikation af, om den lokale branchesammensætning og virksomhedernes

størrelse har påvirket sammenligningen af de 3 tilsynscentres tilsynseffektivitet ad

andre veje.

Ved at undersøge, hvordan det enkelte tilsynscenters gennemsnitlige antal reaktio-

ner pr. tilsyn ændrer sig, når vi vægter de enkelte tilsyn ud fra branche, kan vi få en in-

dikation af, om den lokale branchesammensætning har påvirket resultaterne væsent-

ligt. Vi har vægtet efter samme princip som for tilsynsaktiviteterne, hvor de brancher,

der over hele undersøgelsesperioden giver færre eller flere reaktioner pr. tilsyn i for-

hold til gennemsnittet, får en proportionalt større eller mindre vægt i de vægtede op-

gørelser. Tabel H viser forskellen på et tilsynscenters reaktioner pr. tilsyn i et givent

år, når vi vægter for branchesammensætning.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Metodisk tilgang |

Tabel H

Sammenligning af de 3 tilsynscentres reaktion pr. tilsyn og vægtede re-

aktion pr. tilsyn

Tilsynscenter

2016

Nord

Syd

Øst

2017

Nord

Syd

Øst

2018

Nord

Syd

Øst

2019

Nord

Syd

Øst

Reaktioner

pr. tilsyn

0�½72

0�½56

0�½64

0�½76

0�½63

0�½66

0�½67

0�½62

0�½63

0�½67

0�½58

0�½56

Vægtet reaktioner

pr. tilsyn

0�½70

0�½53

0�½65

0�½74

0�½60

0�½67

0�½61

0�½65

0�½66

0�½57

0�½59

Afvigelse

0�½00

0�½03

0�½00

0�½02

0�½03

÷0�½01

0�½00

0�½02

÷0�½02

0�½01

÷0�½03

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Kolonnen ”Afvigelse” angiver, hvor meget værdierne ændrer sig, når vi vægter for bran-

che. Kolonnen viser, at tilsynscentrenes antal reaktioner pr. tilsyn ikke ændrer sig mar-

kant, når vi vægter for forskelle i branchesammensætning mellem de områder, som

tilsynscentrene dækker. Dog er der en lille tendens til, at forskellen på det center, der

giver flest og færrest reaktioner pr. tilsyn (Tilsynscenter Nord og Tilsynscenter Syd)

vokser, når vi vægter for branche. Ud fra disse analyser er der ingen indikation på, at

forskellen i de enkelte tilsynscentres tilsynseffektivitet har været drevet af forskelle i

branchesammensætningen.

Det kan også være relevant at undersøge, i hvilket omfang forskelle i størrelsen af de

virksomheder, som tilsynscentrene fører tilsyn med, har givet tilsynscentrene forskel-

lige forudsætninger for at være tilsynseffektive. Da virksomhedsstørrelse er en nu-

merisk variabel, er den vanskelig at vægte ud fra samme principper som branche. Vi

kan dog undersøge, om det er plausibelt, at forskellen mellem tilsynscentrenes tilsyns-

effektivitet er drevet af virksomhedsstørrelse, ved at opstille en logisk test. Hvis virk-

somhedsstørrelse er en vigtig driver for tilsynseffektivitet, vil vi – alt andet lige – se en

tendens til, at den gennemsnitlige størrelse på tilsynsvirksomhederne i de 3 tilsynscen-

tre samvarierer med tilsynseffektiviteten i det enkelte tilsynscenter. Tabel I viser den

gennemsnitlige størrelse af virksomhederne pr. tilsyn i de enkelte tilsynscentre. Hvis

forskellen i tilsynscentrenes tilsynseffektivitet er drevet af forskelle i virksomheds-

størrelse, ville vi forvente at se store forskelle i Tilsynscenter Nords og Tilsynscenter

Syds gennemsnitlige virksomhedstørrelse.

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

| Metodisk tilgang

Tabel I

Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse pr. tilsyn på tværs af tilsynscentre

2016

Tilsynscenter Nord

Tilsynscenter Syd

Tilsynscenter Øst

58�½0

47�½4

76�½4

2017

61�½9

75�½6

121�½5

2018

84�½6

74�½7

106�½7

2019

76�½1

78�½8

132�½2

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Som det fremgår af tabel I, så er der henover undersøgelsesperioden ikke væsentlig

forskel på Tilsynscenter Nords og Tilsynscenter Syds gennemsnitlige virksomheds-

størrelse pr. tilsyn. Derimod adskiller Tilsynscenter Øst sig ved at have en væsentligt

højere gennemsnitlig virksomhedsstørrelse end de andre tilsynscentre.

Det er værd at bemærke, at da tilsyn med større virksomheder som regel er delt op i

mange mindre tilsyn, vil dette betyde, at store virksomheder tæller med flere gange i

opgørelserne. Tabel I opgør således ikke gennemsnitsstørrelsen på virksomhederne i

lokalområdet, men gennemsnitsstørrelsen pr. tilsyn.

Kvalitetssikring

Ud over den ovenfor beskrevne kvalitetssikring er denne undersøgelse kvalitetssik-

ret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som omfatter høring hos de revi-

derede samt ledelsesbehandling og sparring på forskellige tidspunkter i undersøgel-

sesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen med relevante kompeten-

cer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Afgørelse i forbindelse med

tilsyn

Aktivitetstimer

Afgørelser er en delmængde af reaktioner og består af forbud og påbud.

De timer, de tilsynsførende bruger på selve tilsynsaktiviteten ude på virksomheden (ekskl. forgæ-

ves besøgte virksomheder.

Er en del af Arbejdstilsynet i København og har til hovedopgave at fastholde og udvikle et højt vi-

densniveau på arbejdsmiljøfaglige kerneområder. Arbejdsmiljøfagligt Center står for kontakten til

Beskæftigelsesministeriets departement, herunder i forhold til det lovforberedende arbejde.

Arbejdsmiljøfagligt Center

Arbejdstilsynets risikomodel

Alle danske virksomheder med ansatte tildeles en individuel indeksscore på baggrund af virksom-

hedsspecifikke parametre, branchespecifikke parametre om arbejdsmiljøproblemer og branche-

specifikke parametre om anmeldte arbejdsulykker og undersøgelser fra det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø. En høj indeksscore betyder, at virksomheden skal udtages til tilsyn.

Callcenter

Besvarer spørgsmål fra borgere og virksomheder inden for det arbejdsmiljø- og tilsynsfaglige om-

råde.

Dialog og vejledning på tilsyn

Dialog er en inddragende samtale, som skal motivere en virksomhed til selv at forebygge og løse

sine arbejdsmiljøproblemer. På tilsyn, hvor der gives afgørelser, skal dialogen hjælpe til, at virksom-

heden ikke bare løser det konkrete problem, men overfører erfaringen til andre områder.

Ekspertudvalg om arbejds-

miljø

Ekspertudvalget fik bl.a. til opgave at kortlægge de alvorligste udfordringer med arbejdsmiljøet og

undersøge effekterne af virkemidlerne. Herudover skulle udvalget gentænke arbejdsmiljøindsat-

sen, herunder se på arbejdsmiljøsystemets organisering og belyse de væsentligste udfordringer

med at efterleve lovgivningen.

Der har siden 2012 været afsat midler til indsatser mod social dumping. Indsatserne omfatter bl.a.

den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet, som gennemføres i et sam-

arbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, og Arbejdstilsynets skærpede tilsyn

med større infrastrukturprojekter.

Opsøgende kørsel er et begreb, der bruges i forbindelse med tilsyn med social dumping, og dækker

over den tid, en tilsynsførende bruger på at køre rundt og finde virksomheder, der bruger udenlandsk

arbejdskraft, som de skal føre tilsyn med.

Almindelig kørsel er kørsel til og fra tilsynsbesøg og til og fra møder med virksomhederne. Regulær

kørsel knytter sig ikke til bestemte tilsynsaktiviteter.

Reglerne for arbejdsmiljø er reguleret i lovbek. nr. 375 af 31. marts 2020.

Arbejdstilsynet gennemfører i forskellige sammenhænge møder med virksomheder enten i direkte

tilknytning til et tilsynsbesøg, eller når fx virksomheder har et ønske om en mere generel drøftelse

af arbejdsmiljøet med Arbejdstilsynet.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en retsakt (forvaltningsakt, dvs. en udtalelse, der går

ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Det betyder bl.a., at par-

ten i en afgørelsessag tildeles en række partsbeføjelser, fx ret til partsaktindsigt og partshøring, og

at der stilles en række krav til selve afgørelsen, fx krav om begrundelse og klagevejledning.

Indsatsen mod social

dumping

Kørsel

Lov om arbejdsmiljø

Møder med virksomheder

Offentlig afgørelse

Statsrevisorerne beretning SB6/2020 - Bilag 1: Beretning om Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Ordliste

Procentvis ændring

En procentvis

stigning

udtrykker, hvordan en forøgelse fra en begyndelsesværdi til en ny større

slutværdi kan angives i procent. Når vi beregner procentvise stigninger, dividerer vi med det mind-

ste tal.

Et procentvist

fald

udtrykker, hvordan en formindskelse fra en begyndelsesværdi til en anden min-

dre slutværdi kan angives i procent. Når vi beregner procentvise fald, dividerer vi med det største

tal.

Et eksempel:

2017

Værdi

100

2018

2019

100

Det procentvise

fald

fra 2017 til 2018 beregnes som: (100-90/100*100 = 10 %.

Den procentvise

stigning

fra 2018 til 2019 beregnes som: (100-90/90*100 = 11 %.

Reaktion

Arbejdstilsynet kan give en reaktion i form af et forbud, et påbud og/eller et strakspåbud i forbin-

delse med et tilsyn, hvis en virksomhed ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen. En reaktion kan

også være en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men

hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse.

Risikotilsyn for kemi er baseret på Sevesodirektivet, som har til formål at forebygge større uheld,

hvor farlige kemiske stoffer indgår, og begrænse følgerne heraf for mennesker og miljø.

Arbejdstilsynet har forskellige tilsynsaktiviteter, hvor Arbejdstilsynet enten fører tilsyn med særlige

brancher, særlige arbejdsmiljøproblemer eller laver et mere generelt grundtilsyn.

Arbejdstilsynet er opdelt i 3 tilsynscentre: Tilsynscenter Nord, Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter

Øst, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet i virksomhederne inden for en geografisk afgrænsning.

Tid brugt på tilsynsrettede arbejdsopgaver: forberedelse og afrapportering, kørsel, callcenter, mø-

der med virksomheder og tilsynet.

Er den danske stats officielle register til at anmelde udenlandske tjenesteydelser. Udenlandske tje-

nesteydere, der udfører arbejde i Danmark, skal anmelde det i RUT.

Virksomhedstimer og de timer, de tilsynsførende bruger i Arbejdstilsynets callcenter.

De timer, de tilsynsførende bruger på selve tilsynsaktiviteten ude på virksomheden (inkl. forgæves

besøgte virksomheder , og de timer, de tilsynsførende bruger på opsøgende kørsel til tilsyn med

social dumping, samt møder med virksomhederne før og efter tilsynsbesøget.

Tilsynscenter Øst har 157 årsværk, hvoraf 67 % er tilsynsførende årsværk. Tilsynscenter Nord

har 107 årsværk, hvoraf 66 % er tilsynsførende årsværk. Tilsynscenter Syd har 104 årsværk,

hvoraf 60 % er tilsynsførende årsværk

Seveso – risikotilsyn for kemi

Tilsynsaktivitet

Tilsynscenter

Tilsynsrettet tid

Registret for udenlandske

tjenesteydere (RUT

Virksomhedskontakt

Virksomhedstimer

Årsværk i Arbejdstilsynets

3 tilsynscentre