Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 5 17
Offentligt
2354577_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. marts 2021
Statsrevisorernes beretning 5/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter
Med henvendelse af 15. december 2020 har Statsrevisorerne fremsendt ovenanførte be-
retning og bedt mig om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som be-
retningen har givet anledning til.
Jeg er meget enig i, at vi skal have fortsat fokus på, hvordan vi sikrer statslige it-pro-
jekters succes i forhold til de opstillede mål om pris, tidsforbrug og gevinster. Det er af-
gørende for at sikre borgernes opbakning og tillid til de vigtige it-projekter, vi skal gen-
nemføre for at videreudvikle og modernisere den offentlige sektor.
Selv om der ikke umiddelbart er en bestemt teknisk løsning, udviklingsmetode eller
indkøbsform, der indikerer højere succesrate end andre, er jeg også enig i, at det er vig-
tigt, at vi fortsat begrunder og dokumenterer de centrale beslutninger om, hvordan et
it-projekt gennemføres og indkøbes, så vi opnår viden og læring om, hvordan disse be-
slutninger kan påvirke udfaldet.
Jeg vil derfor sørge for, at beretningen tilgår de af ministeriets institutioner, der med
mellemrum gennemfører større it-projekter.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/01123-2