Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Indenrigs- og Boligudvalget 2024-25
SB 2 5
Offentligt

Oktober 2024

Rigsrevisionens notat om

beretning om

byggeriet af

Niels Bohr Bygningen

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

(beretning nr. 2/2020)

2. oktober 2024

RN 1511/24

I. Baggrund og konklusion

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om byggeriet af Niels Bohr Bygnin-

gen, som blev indledt med en beretning i 2020. Opfølgningen sker med henblik på at

vurdere, om Transportministeriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af

Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Vi har tidligere be-

handlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 2. februar 2021 og 12. juni 2023.

2. Beretningen handlede om, hvordan Transportministeriet, herunder Bygningsstyrel-

sen og Vejdirektoratet, havde styret de ændringer, der var foretaget undervejs i byg-

geriet af Niels Bohr Bygningen. Niels Bohr Bygningen er en forsknings- og laboratorie-

bygning, som har til formål at forbedre de fysiske rammer for Det Natur- og Bioviden-

skabelige Fakultet på Københavns Universitet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at byggeriet på davæ-

rende tidspunkt var fordyret med ca. 2,4 mia. kr. og forsinket med ca. 4 år. Statsrevi-

sorerne kritiserede Transportministeriets styring af ændringer i byggeriet. Statsrevi-

sorerne bemærkede i den sammenhæng, at mangler i styringen havde haft negative

konsekvenser for bygningens funktionalitet og kapacitet, samt at de ønskede gevin-

ster for forskning og uddannelse indtil videre var udeblevet.

Statsrevisorerne bemærkede også, at den dårlige styring, fordyrelse og forsinkelse

havde medført en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet.

Endelig fandt Statsrevisorerne det meget utilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen ikke

havde sikret et tilstrækkeligt grundlag for projektet og for beslutninger om ændringer

i byggeriet.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Konklusion

Transportministeriet har overdraget Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet

i juli 2023, hvilket er ca. 7 år senere end planlagt. Transportministeriet forventer, at den

endelige pris for byggeriet vil være 5,3 mia. kr., hvilket svarer til en fordyrelse på 3,1

mia. kr. (begge beløb er i 2024-priser). Den endelige pris for byggeriet bliver fastlagt på

baggrund af byggeregnskabet, der først endeligt kan lukkes, når den verserende vold-

giftssag er afsluttet.

Transportministeriet og Københavns Universitet har indgået en tillægsaftale om 2 væ-

sentlige ændringer i byggeriet. Der er i den forbindelse aftalt en midlertidig husleje for

Niels Bohr Bygningen.

Københavns Universitet har anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om størrel-

sen af huslejen. Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne om udfaldet af voldgifts-

sagen, der vil danne grundlag for at fastsætte den endelige husleje for Niels Bohr Byg-

ningen.

Vejdirektoratet har gennemført de aktiviteter, der var en forudsætning for overdragel-

sen af Niels Bohr Bygningen, og har modtaget en endelig ibrugtagningstilladelse til byg-

ningen. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Dialogbaseret model

Ved den dialogbaserede mo-

del baseres huslejen på den

samlede byggeomkostning.

Den fremtidige bruger af byg-

ningen kan bede om ændrin-

ger undervejs i byggeriet mod

en tillægsaftale om tillæg til

budgettet.

Alternativet til den dialogbase-

rede model er en fastprismo-

del. I denne baseres huslejen

på en pris fastsat tidligt i byg-

geprocessen.

Endelig konstaterer Rigsrevisionen, at Transportministeriets arbejde med at afklare, om

den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter, endnu ik-

ke er afsluttet. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at analysen foreløbigt er

forsinket med ca. 2 år, idet analysen er nødvendig for at afklare, om den dialogbaserede

aftalemodel fortsat skal anvendes i byggeprojekter. Rigsrevisionen vil fortsat følge det-

te arbejde.

Rigsrevisionen vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

udfaldet af voldgiftssagen, der vil danne grundlag for at fastsætte den endelige hus-

leje for Niels Bohr Bygningen

Transportministeriets arbejde med at afklare, om den dialogbaserede model fortsat

skal anvendes i fremtidige byggeprojekter.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

II. Status på sagen

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Transportministeriets arbejde med at formalise-

re de gennemførte ændringer i byggeriet, herunder

udfaldet af voldgiftssagen.

2. Transportministeriets arbejde med at færdiggø-

re Niels Bohr Bygningen.

3. Transportministeriets arbejde med at afklare, om

den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i

fremtidige byggeprojekter.

Status

Behandles i dette notat, og udfaldet af

voldgiftssagen følges fortsat.

Behandles og afsluttes i dette notat.

Behandles i dette notat og følges fortsat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

III. Transportministeriets initiativer

5. Vi gennemgår i det følgende Transportministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-

punkterne. Opfølgningen er baseret på dokumentgennemgang og drøftelser med

Transportministeriet.

Transportministeriets arbejde med at formalisere de gennemførte æn-

dringer, herunder udfaldet af voldgiftssagen

Transportministeriet og Københavns Universitet har indgået en tillægsaftale om 2 væ-

sentlige ændringer i byggeriet. Der er i den forbindelse aftalt en midlertidig husleje for

Niels Bohr Bygningen, mens voldgiftssagen pågår.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udfaldet af voldgiftssagen, der vil danne grundlag for

fastsættelse af den endelige husleje for Niels Bohr Bygningen.

6. Det fremgik af beretningen, at Bygningsstyrelsen ikke havde haft en konsistent og

gennemsigtig brug af tillægskontrakter til at styre væsentlige ændringer i byggeriet.

Det fremgik bl.a., at Bygningsstyrelsen havde gennemført 2 væsentlige ændringer i

byggeriet uden at indgå tillægskontrakter med Københavns Universitet. Det drejede

sig om en ændring af leverandør af stinkskabe og en ændring af ventilationskanalers

materiale fra stål til PVC.

7. Vores opfølgning i juni 2023 viste, at der fortsat ikke var indgået en tillægsaftale ved-

rørende de 2 væsentlige ændringer i byggeriet. Københavns Universitet havde såle-

des ikke underskrevet Transportministeriets forslag til tillægsaftale med den begrun-

delse, at aftalen ville medføre en huslejestigning. Københavns Universitet havde des-

uden anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om størrelsen af huslejen.

8. Vores opfølgning viser, at Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har indgå-

et en tillægsaftale vedrørende de 2 væsentlige ændringer i byggeriet. Tillægsaftalen

fastsætter også en midlertidig husleje på 91,2 mio. kr. årligt, mens voldgiftssagen på-

går. Huslejens størrelse vil blive endeligt fastsat, når voldgiftssagen er afsluttet.

Stinkskab

Et stinkskab er en laboratorie-

arbejdsplads med en kraftig

udsugning, der beskytter la-

boratoriemedarbejdere mod

giftige gasser og kemikalier.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Transportministeriets arbejde med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen

Rigsrevisionen konstaterer, at Transportministeriet har overdraget Niels Bohr Bygnin-

gen til Københavns Universitet den 1. juli 2023. I forbindelse med overdragelsen er al-

le de aktiviteter, der var en forudsætning for overdragelsen af Niels Bohr Bygningen gen-

nemført. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

9. Vores opfølgning i juni 2023 viste, at overdragelsen af Niels Bohr Bygningen til Kø-

benhavns Universitet alene omfattede kontorbygningen. Det var Transportministeri-

ets forventning, at laboratoriebygningen samt gangbroen og tunnelen, der forbinder

de 2 bygninger, ville blive overdraget til Københavns Universitet ved udgangen af juni

2023. Vejdirektoratet kunne overdrage Niels Bohr Bygningen, når der forelå en mid-

lertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune, når der var gennemført en

kundegennemgang, og når alle prioriterede tests af bygningen var gennemført uden

væsentlige mangler.

10. Vores opfølgning viser, at hele Niels Bohr Bygningen blev overdraget til Københavns

Universitet den 1. juli 2023. Vejdirektoratet har gennemført en kundegennemgang, og

alle prioriterede tests er uden væsentlige mangler. Vejdirektoratet modtog den 28. au-

gust 2024 en permanent ibrugtagningstilladelse til Niels Bohr Bygningen fra Køben-

havns Kommune.

Boks 1

Vejdirektoratets erfaringsrapport om Niels Bohr Bygningen

Vejdirektoratet har udarbejdet en erfaringssrapport, der gennemgår arbejdet med at

bygge Niels Bohr Bygningen fra start til slut. Rapporten, der er fra juni 2024, er baseret

på tidligere rapporter fra revisionshuset EY og Rigsrevisionen samt på samtaler med og

materiale fra Vejdirektoratet. Formålet med rapporten er at belyse projektets problem-

fyldte forløb, så alle har mulighed for at lære af de erfaringer, der er draget undervejs.

I erfaringsrapporten fremhæves det, at udfordringerne med byggeriet af Niels Bohr Byg-

ningen ikke kan henføres til en enkelt årsag. Én af de væsentligste årsager var et meget

ambitiøst, men underbudgetteret byggeri. En anden årsag var mange parallelle kontrak-

ter. En tredje årsag var bygherrens svage projektledelse og mange uenigheder mellem

bygherren og Københavns Universitet. En fjerde årsag var mængden af projektændrin-

ger, fx skift til PVC-rør og tilpasning til skærpede ventilationskrav, som blev i gangsat,

mens projektet var under udførelse, hvilket fordyrede og forsinkede projektet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Vejdirektoratets rapport ”Niels Bohr Bygningen –

Erfarings-

rapport”, juni 2024.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. oktober 2024 om beretning 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Transportministeriets arbejde med at afklare, om den dialogbaserede

aftalemodel fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter

Rigsrevisionen konstaterer, at Transportministeriets arbejde med at afklare, om den

dialogbaserede aftalemodel fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter, stadig

pågår. Der er igangsat en tværministeriel analyse med deltagelse af Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Finansministeriet og Transportministeriet. Rigsrevisionens op-

følgning viser, at analysen er forsinket med ca. 2 år, og at tidsplanen for analysearbej-

det er under revidering.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der fortsat ikke er sket en afklaring

af, om den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Transportministeriets arbejde med at afklare dette.

SEA-ordningen

11. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at Transportministeriet gennemgik og

eventuelt tog initiativ til at justere i SEA-ordningen, herunder den dialogbaserede mo-

del, hvis ministeriet vurderede, at Bygningsstyrelsens utilfredsstillende ændringssty-

ring var en følge af denne aftaleform.

12. Vores opfølgning i juni 2023 viste, at Transportministeriet afventede en tværmini-

steriel analyse vedrørende universiteternes huslejeordning og fremtidigt bygnings-

ejerskab for Københavns Universitet for at afklare, om den dialogbaserede aftalemo-

del fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter. Den tværministerielle analyse

gennemføres i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet (for-

mandskab), Finansministeriet og Transportministeriet. Analysen skulle oprindeligt ha-

ve været afsluttet med udgangen af 2022.

13. Vores opfølgning viser, at analysen endnu ikke er afsluttet Det er endvidere uklart,

hvornår den forventes at foreligge, idet Transportministeriet oplyser, at tidsplanen

for analysearbejdet er under revidering. Rigsrevisionen bemærker, at analysen er nød-

vendig for at afklare, om den dialogbaserede aftalemodel fortsat skal anvendes i byg-

geprojekter.

Niels Bohr Bygningen opføres

under SEA-ordningens dialog-

baserede aftalemodel. SEA-

ordningen er statens husleje-

ordning, som fastsætter ram-

merne for Bygningsstyrelsens

rolle som ejendomsvirksom-

hed for offentlige myndig-

heder.

Fastprisaftale

En fastprisaftale medfører, at

universiteterne og Bygnings-

styrelsen indgår aftale om

husleje på baggrund af et

samlet projektbudget. Hvis

budgettet overskrides, er det

Bygningsstyrelsen, der bærer

risikoen, og universitetets

husleje forbliver uændret

–

omvendt. Forskellen

håndteres som et tab eller en

gevinst for Bygningsstyrelsen.

14. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Birgitte Hansen