Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 2 4
Offentligt

Juni 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

byggeriet af

Niels Bohr Bygningen

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

(beretning nr. 2/2020)

12. juni 2023

RN 1503/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om byggeriet af Niels Bohr Bygnin-

gen, som blev indledt med en beretning i 2020. Vi har tidligere behandlet sagen i no-

tat til Statsrevisorerne af 2. februar 2021 på baggrund af en redegørelse fra boligmini-

steren. Ressortansvaret er efterfølgende overgået til Transportministeriet. Der vil i det

efterfølgende blive henvist til Transportministeriets initiativer.

Niels Bohr Bygningen er en forsknings- og laboratoriebygning, som har til formål at for-

bedre de fysiske rammer for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns

Universitet. Byggeriet er blevet fordyret og forsinket ad flere omgange. Da projektet

blev igangsat i 2013, var budgettet ca. 1,8 mia. kr. (2020-priser), og bygningen skulle

stå færdig og overdrages til Københavns Universitet i slutningen af 2016. Da beretnin-

gen blev afgivet til Statsrevisorerne i 2020, var det seneste skøn, at bygningen ville

koste ca. 4,2 mia. kr. (2020-priser) og stå færdig i november 2020.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Konklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at Transportministeriet fortsat arbejder med at færdiggøre

Niels Bohr Bygningen, og at bygningen derfor endnu ikke er fuldt overdraget til Køben-

havns Universitet. Kontorbygningen er overdraget i januar 2023, og ministeriet forven-

ter, at laboratoriebygningen mv. bliver overdraget til universitetet ved udgangen af juni

2023.

Rigsrevisionen konstaterer, at Transportministeriet ikke har fået formaliseret aftale-

grundlaget for 2 væsentlige ændringer i byggeriet, da Københavns Universitet ikke har

underskrevet tillægsaftalen. Transportministeriet har i 2020 udarbejdet en tillægsaf-

tale for de 2 ændringer i byggeriet, som Bygningsstyrelsen gennemførte uden brug af til-

lægsaftale. Københavns Universitet har ikke underskrevet tillægsaftalen ud fra den be-

grundelse, at aftalen vil medføre en huslejestigning. Københavns Universitet har desu-

den anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om størrelsen af huslejen.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at Transportministeriets arbejde med at afklare, om

den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i byggeprojekter endnu ikke er afsluttet.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Niels Bohr Bygningen

Niels Bohr Bygningen består

af 3 dele: En laboratoriebyg-

ning, en kontorbygning samt

en gangbro og tunnel, der for-

binder de 2 bygninger.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Transportministeriets arbejde med at formalisere de gennemførte ændringer i byg-

geriet, herunder udfaldet af voldgiftssagen

Transportministeriets arbejde med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen

Transportministeriets arbejde med at afklare, om den dialogbaserede model fort-

sat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2020 en beretning om byggeriet af Niels Bohr Byg-

ningen. Beretningen handlede om, hvordan Transportministeriet, herunder Bygnings-

styrelsen og Vejdirektoratet, havde styret de ændringer, der var foretaget undervejs i

byggeriet.

Beretningen tog udgangspunkt i de ændringer, som Bygningsstyrelsen og Københavns

Universitet havde indgået tillægskontrakter om, og i de væsentlige ændringer i projekt-

grundlaget, som Transportministeriet i aktstykker og orienteringer til Folketinget hav-

de fremhævet som årsager til fordyrelsen af byggeriet. Det drejede sig om 3 ændringer,

som der var indgået tillægskontraker om, og 2 ændringer, som der ikke var indgået til-

lægskontrakter om.

Dialogbaseret model

Ved den dialogbaserede mo-

del baseres huslejen på den

endelige pris for byggeriet.

Den fremtidige bruger af byg-

ningen kan bede om ændrin-

ger undervejs i byggeriet mod

en aftale om huslejestigning el-

ler besparelser i den planlagte

bygning.

Alternativet til den dialogba-

serede model er en fastpris-

model. I denne baseres husle-

jen på en pris fastsat tidligt i

byggeprocessen.

Niels Bohr Bygningen opføres under SEA-ordningens dialogbaserede aftalemodel,

hvor huslejen baseres på den endelige pris for byggeriet. SEA-ordningen er statens

huslejeordning, som fastsætter rammerne for Bygningsstyrelsens rolle som ejendoms-

virksomhed for offentlige myndigheder, herunder universiteter. Transportministeriet

er bygherre og udlejer, mens Københavns Universitet er bruger og lejer. Bygningssty-

relsen havde bygherreansvaret, indtil Vejdirektoratet overtog dette i januar 2018. Byg-

ningsstyrelsen er dog fortsat ansvarlig for udlejningen af bygningen til Københavns

Universitet. Alle ændringerne blev gennemført, mens Bygningsstyrelsen havde byg-

herreansvaret.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at byggeriet på davæ-

rende tidspunkt var fordyret med ca. 2,4 mia. kr. og forsinket med ca. 4 år. Statsrevi-

sorerne kritiserede også Transportministeriets styring af ændringer i byggeriet. Stats-

revisorerne bemærkede i den sammenhæng, at mangler i styringen havde haft nega-

tive konsekvenser for bygningens funktionalitet og kapacitet, samt at de ønskede ge-

vinster for forskning og uddannelse indtil videre var udeblevet.

Statsrevisorerne bemærkede desuden, at den dårlige styring, fordyrelse og forsinkel-

se havde medført en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet.

Endelig fandt Statsrevisorerne det meget utilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen ikke

havde sikret et tilstrækkeligt grundlag for projektet og for beslutninger om ændringer

i byggeriet. Hertil bemærkede Statsrevisorerne, at konsekvensvurderinger af besparel-

ser og ændringer er særligt vigtige, når man som i byggeriet af Niels Bohr Bygningen

har en økonomisk og tidmæssig ramme, som skal overholdes.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Transportministeriets arbejde med at formalisere

de gennemførte ændringer.

2. Transportministeriets arbejde med at færdiggøre

Niels Bohr Bygningen.

3. Transportministeriets arbejde med at afklare, om

den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i

fremtidige byggeprojekter.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Transportministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Transportministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-

punkterne. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets initiativer adresse-

rer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens be-

retning. Gennemgangen er baseret på dokumentation fra Transportministeriet, Byg-

ningsstyrelsen og Vejdirektoratet samt på møder med Transportministeriet og Vejdi-

rektoratet.

Transportministeriets formalisering af ændringer i byggeriet

7. Det fremgik af beretningen, at Bygningsstyrelsen ikke havde haft en konsistent og

gennemsigtig brug af tillægskontrakter til at styre væsentlige ændringer i byggeriet.

Det fremgik bl.a., at Bygningsstyrelsen havde gennemført 2 væsentlige ændringer i

byggeriet uden at indgå tillægskontrakter med Københavns Universitet. Det drejede

sig om en ændring af leverandør af stinkskabe og en ændring af ventilationskanalers

materiale fra stål til PVC.

8. Ministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at forløbet havde vist, at opga-

ven med at bygge en kompliceret højteknologisk laboratoriebygning fra begyndelsen

blev undervurderet. Håndteringen af de væsentlige projektændringer, der derfor var

nødvendige undervejs, foregik under uklare aftalemæssige rammer, hvilket bidrog til

de forsinkelser og fordyrelser, der havde været.

Ministeren oplyste endvidere, at Bygningsstyrelsen på baggrund af Rigsrevisionens

kritik havde fremsendt en samlet tillægsaftale til Københavns Universitets underskrift,

der formaliserede de ændringer, som Københavns Universitet havde ønsket og ac-

cepteret undervejs i projektet, men som ikke tidligere var formaliseret.

Stinkskab

Et stinkskab er en laboratorie-

arbejdsplads med en kraftig

udsugning, der beskytter la-

boratoriemedarbejdere mod

giftige gasser og kemikalier.

Det fremgår af en procesafta-

le mellem Bygningsstyrelsen

og Københavns Universitet, at

der ikke kan træffes beslutning

om ændringer i projektet, efter

det er godkendt, medmindre

der indgås en aftale mellem

parterne.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

9. Vores gennemgang viser, at Bygningsstyrelsen i december 2020 har sendt en til-

lægsaftale vedrørende projektændringer til Københavns Universitet. Tillægsaftalen

omfatter de 2 ændringer i byggeriet, som Bygningsstyrelsen har gennemført uden til-

lægsaftaler.

Transportministeriet har oplyst, at Københavns Universitet ikke har underskrevet til-

lægsaftalen ud fra den begrundelse, at aftalen vil øge universitetets husleje. Køben-

havns Universitet har anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om størrelsen af

huslejen. Voldgiftssagen er endnu ikke afsluttet. Der er indgået en midlertidig aftale om

huslejen.

10. Rigsrevisionen vil fortsat følge Transportministeriets arbejde med at formalisere de

gennemførte ændringer i byggeriet, herunder udfaldet af den igangværende voldgifts-

sag.

Transportministeriets arbejde med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen

11. Det fremgik af beretningen, at Vejdirektoratets seneste skøn var, at Niels Bohr Byg-

ningen forventedes at koste ca. 4,2 mia. kr. (2020-priser) og ville stå færdig i novem-

ber 2020. Færdiggørelsen af bygningen omfatter bl.a. gennemførelse af performan-

cetests og overdragelse af bygningen til Københavns Universitet.

12. Niels Bohr Bygningen er endnu ikke fuldt overdraget til Københavns Universitet. Der

er gennemført en overdragelse af kontorbygningen i januar 2023. Transportministeriet

har i maj 2023 oplyst, at ministeriet forventer, at laboratoriebygningen samt gangbroen

og tunnelen, der forbinder de 2 bygninger, bliver overdraget til universitetet ved udgan-

gen af juni 2023. Ministeriet forventer, at Niels Bohr Bygningen samlet kommer til at

koste ca. 5,1 mia.kr. (2023-priser), svarende til 4,6 mia. kr. i 2020-priser.

13. Vejdirektoratet og Københavns Universitet har underskrevet en tillægsaftale til le-

jekontrakten samt en overdragelsesprotokol, som regulerer forudsætningerne for over-

dragelsen af bygningen. Det fremgår af tillægsaftalen, at Vejdirektoratet kan overdra-

ge Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet, når:

der foreligger en midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune,

som ikke hindrer indflytning

•

Vejdirektoratet har gennemført kundegennemgang

•

Vejdirektoratet som minimum har gennemført prioriterede tests uden væsentlige

mangler.

•

Midlertidig ibrugtag-

ningstilladelse

Den midlertidige ibrugtag-

ningstilladelse er en tilladelse

til, at bygningen ibrugtages un-

der forudsætning af, at der ret-

tes op på en række forhold.

Når disse forhold er bragt i or-

den, kan der udstedes en en-

delig ibrugtagningstilladelse.

Vores gennemgang viser, at der foreligger en midlertidig ibrugtagningstilladelse fra

Københavns Kommune. Tilladelsen gælder kontorbygningen og laboratoriebygningen.

Transportministeriet har dog oplyst, at gangbroen og tunnelen også er omfattet af den

midlertidige ibrugtagningstilladelse.

Vores gennemgang viser desuden, at Vejdirektoratet har gennemført kundegennem-

gang med Københavns Universitet i december 2022.

Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 12. juni 2023

Vores gennemgang viser, at alle test endnu ikke er gennemført. Transportministeriet

har oplyst, at Vejdirektoratet har gennemført ca. ¾ af de i alt 53 planlagte performan-

cetest, uden at der har været konstateret væsentlige mangler. Transportministeriet

har videre oplyst, at performancetests gennemføres af en rådgiver, der ikke har væ-

ret involveret i formuleringen af krav eller i gennemførelsen af selve byggeriet. Vurde-

ringen af testresultaterne finder sted i samarbejde mellem Vejdirektoratet og Køben-

havns Universitet.

14. Rigsrevisionen vil fortsat følge Transportministeriets arbejde med at færdiggøre

Niels Bohr Bygningen.

Transportministeriets afklaring af, om den dialogbaserede model skal

anvendes i fremtidige byggeprojekter

15. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at ministeriet gennemgik og eventuelt

tog initiativ til at justere i SEA-ordningen, herunder den dialogbaserede model, hvis

ministeriet vurderede, at Bygningsstyrelsens utilfredsstillende ændringsstyring var

en følge af denne aftaleform.

16. Ministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministeren på baggrund af

Rigsrevisionens kritik var klar til at se nærmere på, om den dialogbaserede model

skulle tilpasses eller helt afskaffes. Ministeren oplyste også, at modellen gav uhen-

sigtsmæssige rammer for projektstyringen, bl.a. fordi den gav en uklar rollefordeling

mellem kunden (universiteterne) og bygherren (Bygningsstyrelsen). Endelig oplyste

ministeren, at der som udgangspunkt ikke skulle sættes nye projekter i gang efter

denne model, før der var taget stilling til en tilpasning eller afskaffelse af modellen.

17. Transportministeriet har endnu ikke afklaret, om den dialogbaserede model skal

anvendes i fremtidige byggeprojekter. Ministeriet har oplyst, at afklaringen herom af-

venter en tværministeriel analyse af universiteternes huslejeordning og fremtidigt

bygningsejerskab for Københavns Universitet. Analysen skulle oprindeligt have væ-

ret afrapporteret til Økonomiudvalget med udgangen af 2022.

Transportministeriet har oplyst, at analysearbejdet fortsat pågår, og at arbejdsgrup-

pen vil udarbejde en ny plan for færdiggørelsen. Ministeriet har også oplyst, at forsin-

kelsen skyldes, at data- og analysearbejdet har vist sig mere omfattende, end der først

var lagt til grund, samt at valgudskrivelsen i efteråret 2022 har betydet, at den tvær-

ministerielle arbejdsgruppe har været sat på pause i en periode.

Endelig har Transportministeriet oplyst, at Bygningsstyrelsen siden 2018 har anbefa-

let, at universiteterne vælger en fastprisaftale i stedet for den dialogbaserede model.

Styrelsen har således ikke igangsat nye projekter med dialogbaserede aftaler.

18. Rigsrevisionen vil fortsat følge Transportministeriets arbejde med at afklare, om

den dialogbaserede model skal anvendes i fremtidige byggeprojekter.

Den tværgående analyse af

universiteternes huslejeord-

ning og bygningsejerskab gen-

nemføres i samarbejde mellem

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, Transportministe-

riet og Finansministeriet.

Birgitte Hansen