Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 2 2
Offentligt
2315057_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Dato 4. januar 2021
J. nr. 2020-8335
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Statsrevisorerne har i brev af 2. november 2020 anmodet om en redegørelse for
de foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning 2/2020 om
byggeriet af Niels Bohr Bygningen har givet anledning til.
Første og fremmest finder jeg, at Rigsrevisionens kritik af det samlede forløb
omkring byggeriet af Niels Bohr Bygningen er både berettiget og forventet.
Forløbet har vist, at opgaven med at bygge en kompliceret højteknologisk labo-
ratoriebygning fra begyndelsen blev undervurderet. Og håndteringen af de væ-
sentlige projektændringer, der derfor har været nødvendige undervejs, er fore-
gået under uklare aftalemæssige rammer, hvilket har bidraget til de forsinkel-
ser og fordyrelser, der har været. De uklare rammer er i høj grad en følge af den
særlige aftaleform, der er anvendt ved byggeriet, den såkaldt dialogbaserede
model.
Dertil kommer det helt ekstraordinære svigt hos en spansk entreprenør på pro-
jektet, der i praksis leverede et ubrugeligt stykke ventilationsarbejde og siden er
endt i en voldgiftssag om et meget stort beløb.
Jeg skal dog også understrege, at der i dag er taget et opgør med en række af de
arbejdsgange, der allerede fra byggeprojektets begyndelse i 2010 skabte stor
uklarhed om både projektgrundlaget og ansvarsfordelingen.
Der blev i 2017 af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet indført et nyt kon-
cept for budgettering og opfølgning på Bygningsstyrelsens større byggeprojek-
ter med udgangspunkt i ”Ny Anlægsbudgettering”, der anvendes med succes på
transportområdet. Dette indebærer bl.a. en mere systematisk tilgang til at af-
sætte reserver og gennemførelse af uvildige eksterne granskninger før projektet
igangsættes.
Bygningsstyrelsen har desuden siden efteråret 2017 arbejdet målrettet på at
styrke sin bygherrefunktion, herunder ved at implementere en ny udbudsstra-
tegi og en forbedret risikohåndtering.
Konkret for Niels Bohr bygningen og tre andre store universitetsbyggerier blev
ansvaret for udførslen overdraget til Vejdirektoratet med virkning fra 2018 for
hurtigt at styrke projektstyringen. Vejdirektoratet har underlagt projekterne
Statsrevisorerne beretning SB2/2020 - Bilag 2: Boligministerens redegørelse af 4. januar 2021
2315057_0002.png
Side 2/2
deres faste økonomistyringsprocesser baseret på deres erfaring med anlægs-
projekter på vejområdet med fem årlige budgetopfølgninger, hvor projekternes
økonomi granskes og kvantificerede risikoanalyser. De har nu også indført faste
idriftsættelsesmøder med kunden.
Disse forskellige initiativer sikrer, at der nu sker en langt bedre forberedelse af
beslutningsgrundlaget for nye projekter, en forbedret udbudsstrategi og en for-
bedret projektstyring. Dette har bl.a. kunnet iagttages i forberedelserne og op-
starten af det komplicerede byggeri af Statens Naturhistoriske Museum.
Det politiske ansvar for projektet har undervejs vekslet mellem forskellige mi-
nisterier, og mange beslutninger, der har vist sig forkerte eller uhensigtsmæs-
sige er truffet længe før min ministertid. Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig
kan og bør lære af det her forløb. Statens byggerier skal være kendetegnet af
den højeste grad af styring, korrekt budgettering og opfølgning. Jeg vil derfor
sikre, at mit ministerium har fokus på at fastholde og udbygge de tiltag, der er
iværksat for at forbedre styringen.
Derudover er jeg konkret på baggrund af Rigsrevisionens kritik klar til at se
nærmere på, om den særlige aftaleform (den såkaldte dialogbaserede model),
der har været anvendt ved Niels Bohr-byggeriet, skal tilpasses eller helt afskaf-
fes. Modellen giver uhensigtsmæssige rammer for projektstyringen, bl.a. fordi
den giver en uklar rollefordeling mellem kunden (universiteterne) og bygher-
ren (Bygningsstyrelsen).
Der skal efter min mening som udgangspunkt ikke sættes nye projekter i gang
efter denne model, før der er taget stilling til tilpasning eller helt afskaffelse af
modellen. Jeg har derfor indtil videre anmodet Bygningsstyrelsen om at fore-
lægge eventuelle ønsker om at anvende modellen for ministeriet.
Det kan afsluttende oplyses, at Bygningsstyrelsen på baggrund af Rigsrevisio-
nens kritik har fremsendt en samlet tillægsaftale til KU's underskrift, der for-
maliserer de ændringer KU har ønsket og accepteret undervejs i projektet, men
som ikke tidligere er formaliseret.
Kopi af dette brev er fremsendt til Rigsrevisionen på mail
[email protected]
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek