Skatteudvalget 2020-21
SB 18 8
Offentligt
2459970_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4613
Doknr.
458164
Dato
05-10-2021
Social- og ældreministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes
beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020
Som anmodet i brev fra Statsrevisorerne af den 27. august 2021 fremsendes
hermed min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning
nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020 har givet anledning til.
Jeg konstaterer, at revisionen har vist, at statsregnskabet i alle væsentlige
henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige henseender har overholdt
bevillingerne og disponeringsreglerne – bortset fra virkningen af
Rigsrevisionens forbehold på § 38. Skatter og afgifter og en række yderligere
konkrete fejl på tværs af regnskabet.
Jeg har noteret mig, at revisionen har vist, at de øvrige paragrafregnskaber i
alle væsentlige henseender er rigtige. Samt at der ikke er konstateret øvrige
forhold vedrørende Social- og Ældreministeriet i årets beretning om revisionen
af statsregnskabet for 2020.
Jeg har yderligere noteret mig, at Statsrevisorerne har bemærket, at
statsregnskabet fremover bør indeholde tal for ministeriernes forbrug af
bevillinger og foretagne hensættelser til COVID-19-formål. Jeg kan dog
konstatere, at revisionen af udgifter relateret til COVID-19 ikke har givet
anledning til bemærkninger på Social- og Ældreministeriets område.
Brugerrettighedsstyring i Statens Lønsystem
Jeg bemærker, at det af bilag 2 fremgår, at Rigsrevisionen fortsat følger et
forhold fra beretning om revision af statsregnskabet 2019. Forholdene vedrørte
revision af brugerstyring på ministerområdet. Jeg kan oplyse, at ministeriet
siden beretningen har fulgt systematisk op på forholdene og vurderer, at de
konstaterede forhold er håndteret.
En kopi af denne redegørelse er ligeledes fremsendt til Rigsrevisionen på:
[email protected].
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1