Skatteudvalget 2020-21
SB 18 23
Offentligt
2488403_0001.png
December 2021
Rigsrevisionens notat om
beretning om
revisionen af
statsregnskabet
for 2020
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
2488403_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2020 om revisionen af
statsregnskabet for 2020
Vedrører:
26. november 2021
RN 901/21
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Konklusion
Rigsrevisionen vurderer, at beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2020 kan
afsluttes.
Ministrene har taget initiativer til at rette op på fejl i statsregnskabet for 2020 og til at
forbedre forvaltningen af kommende regnskaber. På den baggrund vurderer Rigsrevi-
sionen, at 2 af sagerne kan afsluttes.
Rigsrevisionen vil følge de øvrige 6 sager. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen
i sagerne i en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet.
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i august 2021 en beretning om revisionen af statsregnskabet
for 2020. Beretningen handlede om alle daværende 18 ministeriers oplysninger i stats-
regnskabet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det samlede stats-
regnskab for 2020 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentli-
ge henseender har overholdt bevillingerne. Statsrevisorerne bemærkede samtidig, at
Rigsrevisionen for fjerde år i træk tog forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter
og afgifter er rigtig.
Statsrevisorernes øvrige bemærkninger til de enkelte sager i beretningen er omtalt se-
nere i notatet. For hver sag fremgår det, om Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan af-
sluttes eller skal følges i regi af en kommende beretning om revisionen af statsregnska-
bet.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
2
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Forbehold for regnskabets rigtighed på § 38. Skatter og afgifter,
jf. beretningens afsnit 3.1
Finansministerens redegørelse af 25. oktober 2021
Skatteministerens redegørelse af 26. oktober 2021
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 27. oktober 2021
5. Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionen for fjerde år i træk har taget forbe-
hold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig – dog således at § 38.
Skatter og afgifter i alle væsentlige henseender er rigtig bortset fra virkningerne af en
række væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og betydelige fejl. Dette forbe-
hold har dog i 2020 ikke haft den konsekvens, at Rigsrevisionen har taget forbehold
for det samlede statsregnskab. Derudover fandt Statsrevisorerne det særdeles kritisa-
belt, at Skatteministeriet heller ikke i 2020 har kunnet sikre, at indtægtssiden i stats-
regnskabet er korrekt. Statsrevisorerne bemærker, at forbeholdet for rigtigheden af
§ 38. Skatter og afgifter bl.a. skyldes:
at Skatteministeriet i 2020 fortsat ikke har en retvisende opgørelse af værdien af
borgeres og virksomheders gæld til det offentlige
at Skatteministeriet ikke har sikkerhed for flere registreringer i regnskabet
at regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1,5 mia. kr.
at der er usikkerheder og uafklarede differencer om en række poster i regnskabet
for § 38. Skatter og afgifter.
Statsrevisorerne så med stor alvor og bekymring på, at Danmark stadig ikke har en
effektiv skatteforvaltning.
Skatteministeren bemærker, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at der for fjer-
de år i træk er taget forbehold for rigtigheden af regnskabet for § 38. Skatter og afgif-
ter. Skatteministeriet arbejder derfor fortsat målrettet på at reducere de sidste større
usikkerheder i regnskabet. Ministeriet vil fortsat føre et skærpet tilsyn med aflæggel-
sen af regnskabet for statens skatter og afgifter for at fastholde fremdriften på områ-
det, ligesom der arbejdes fokuseret og målrettet i Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med at få håndteret de regnskabsmæssige usik-
kerheder, som er fremhævet i beretningen.
Skatteministeren oplyser, at det naturligvis ikke er tilfredsstillende, at Skatteministe-
riets opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige fortsat
ikke er retvisende, bl.a. som følge af at en række grundforudsætninger ikke har været
opfyldt i 2020. De seneste år har der været et gennemgribende arbejde i Skattemini-
steriet i forhold til at estimere inddrivelsesfordringernes reelle værdi under hensynta-
gen til den aktuelle situation på inddrivelsesområdet. Dette arbejde er nu blevet inten-
siveret ved, at der i samarbejde med Økonomistyrelsen er igangsat et særskilt og fo-
kuseret arbejde, som skal sikre et bedre grundlag og estimat for inddrivelsesfordrin-
gernes kursværdi frem mod aflæggelsen af regnskabet for 2021. Rigsrevisionen bidra-
ger i relevant omfang med sparring. Skatteministeren oplyser desuden, at der pågår
et målrettet arbejde i Skatteministeriet med henblik på at reducere usikkerheden i for-
bindelse med værdiansættelsen af låste fordringer.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
3
Skatteministeren bemærker, at Skatteministeriet er i gang med at løse de øvrige for-
hold i beretningen, herunder dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed, via en
række konkrete initiativer.
Skatteministeriet inddriver offentlig gæld for andre ministerområder. Uddannelses- og
forskningsministeren oplyser, at hvis Skatteministeriet kommer frem til en ny kursvær-
diansættelse, vil værdien af misligholdt SU-gæld skulle justeres i regnskabet for § 19.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Finansministeren oplyser, at Økonomistyrelsen på vegne af Finansministeriet fortsat
vil følge med i Skatteministeriets arbejde med regnskabet for § 38. Skatter og afgifter,
idet der fremadrettet vil være særligt fokus på Skatteministeriets arbejde med at af-
dække mulige ændringer i kursværdimodellen for værdiansættelse af offentlige re-
stancer.
Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde med regnskabsaflæggelse på § 38.
Skatter og afgifter.
Forsvarsministeriet har fortsat et mangelfuldt kontrolmiljø, jf. beret-
ningens pkt. 25-28
Forsvarsministerens redegørelse af 28. oktober 2021
6. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er risiko for fejl i regnskabet i en
række virksomheder under Forsvarsministeriet som følge af mangelfulde kontroller i
forbindelse med betalinger. Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Forsvarsministeriet
fortsat har et mangelfuldt systemunderstøttet kontrolmiljø på indkøbsområdet, bl.a.
manglende funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars.
Det fremgik også af beretningen, at Forsvarsministeriet ikke havde et tilstrækkeligt
overblik over, hvor der manglede funktionsadskillelse, herunder at samme medarbej-
der fortsat kunne have mere end én brugerkonto i DeMars, fx aliasbrugere.
Endvidere fremgik det af beretningen, at Forsvarsministeriet ikke havde dokumenta-
tion for, at kun bemyndigede personer (prokura) godkender de konkrete disponerin-
ger i en lang række tilfælde på både indkøbs- og lønområdet.
Forsvarsministeren tager Rigsrevisionens kritik alvorligt og anerkender, at der på mi-
nisterområdet er plads til forbedringer.
Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet i foråret 2020 har igangsat et pro-
gram for styrket økonomisk kontrolmiljø for indkøb. Programmet skal føre til en styr-
kelse af indkøbs- og betalingsprocesserne samt et strukturelt løft af det økonomiske
kontrolmiljø for disse processer, herunder i videst muligt omfang sikre en systemun-
derstøttet funktionsadskillelse af indkøb i DeMars. Ministeriet forventer, at den basa-
le systemunderstøttede funktionsadskillelse af ministeriets hovedindkøbsproces (ind-
køb med indkøbsordre) er færdigimplementeret i Forsvarsministeriets Ejendomssty-
relse og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ved udgangen af 2021. Mi-
nisteriets øvrige styrelser får systemunderstøttet funktionsadskillelse i løbet af 2022.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
4
Forsvarsministeren oplyser, at hovedparten af koncernens aliasbrugere (ca. 600) ik-
ke længere kan anvendes, og at alle aliasbrugere på tværs af hele ministerområdet vil
være nedlagt ved årets udgang.
Forsvarsministeren anerkender, at der på ministerområdet er plads til forbedringer i
relation til prokura. Forsvarsministeriets departement har medio september 2021
sendt et brev til underliggende styrelser og myndigheder om lønområdet, hvori depar-
tementet indskærper de gældende regler for prokura.
Rigsrevisionen vil følge Forsvarsministeriets tiltag til at styrke kontrolmiljøet på ind-
købs- og lønområdet.
Beskæftigelsesministeriet burde have rettet hurtigere op på manglerne
i det klassiske refusionssystem, jf. beretningens pkt. 29
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. september 2021
7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er risiko for fejl i regnskabet på
Beskæftigelsesministeriets område som følge af mangelfulde kontroller. Statsreviso-
rerne hæftede sig ved, at Beskæftigelsesministeriet hurtigere burde have udbedret
manglerne i det klassiske refusionssystem, der anvendes til at udbetale ca. 19 mia. kr.
om året til kommunerne.
Det fremgik også af beretningen, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ik-
ke havde sikret 3 forhold. For det første efterlevede styrelsen ikke et krav i regnskabs-
bekendtgørelsen, da udviklere hos systemleverandøren havde adgang til produktions-
miljøet og bistod med fejlrettelser o.l. ved betalingsforretninger. For det andet havde
styrelsen ikke sikret en tilstrækkelig beskyttelse og gennemgang af loggen i systemet.
For det tredje havde styrelsen ikke årligt rekvireret revisorerklæringer fra systemleve-
randøren.
Beskæftigelsesministeren er enig i, at der skal være styr på kontrolmiljøet i et system
på et så økonomisk væsentligt område. Ministeren oplyser, at manglen i forhold til sy-
stemudviklernes adgang til produktionsmiljøet forventes løst i efteråret 2021. Ministe-
ren henviser desuden til, at det fremgik af beretningen, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen allerede har fundet løsninger på mangler-
ne i forhold til beskyttelse og gennemgang af loggen og manglende indhentning af re-
visorerklæring.
Rigsrevisionen vil følge Beskæftigelsesministeriets initiativer til at rette op på mang-
lerne i det klassiske refusionssystem.
Styrelsen for It og Læring har mangelfulde kontroller i tilskudsbereg-
ningssystemet CØSA, jf. beretningens pkt. 30
Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 13. oktober 2021
8. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var risiko for fejl i regnskabet
på Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af mangelfulde kontroller.
Statsrevisorerne hæftede sig ved, at ministeriet ikke havde tilstrækkelige system-
understøttede kontroller i det centrale økonomi- og studieadministrative system
(CØSA), der anvendes til udbetaling af tilskud og regnskabsaflæggelse.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
5
Det fremgik også af beretningen, at Styrelsen for It og Læring ikke havde sikret 3 for-
hold. For det første havde styrelsen ikke sikret en tilstrækkelig systemunderstøttet
funktionsadskillelse i CØSA i forbindelse med administrationen af tilskud, da funk-
tionsadskillelsen i CØSA kunne omgås. For det andet havde styrelsen ikke sikret en
tilstrækkelig systemunderstøttet funktionsadskillelse mellem CØSA og Fag-Navision.
For det tredje havde styrelsen ikke gennemgået loggen for CØSA regelmæssigt og
havde ikke beskyttet loggen mod ændring og sletning.
Børne- og undervisningsministeren oplyser, at Styrelsen for It og Læring stoppede
muligheden for at omgå funktionsadskillelsen i CØSA og funktionsadskillelsen mel-
lem CØSA og Fag-Navision, straks efter at Rigsrevisionen havde konstateret dette.
Styrelsen har gjort dette ved at lukke og fjerne rettigheder til systemerne for de på-
gældende medarbejdere. Desuden har styrelsen etableret processer, der skal sikre,
at omgåelserne ikke kan ske igen. Ministeren oplyser desuden, at styrelsen har udar-
bejdet generelle retningslinjer for logning, som styrelsen er ved at implementere i sine
systemer. Retningslinjerne indebærer bl.a., at loggen skal gennemgås regelmæssigt
med henblik på at opdage og udrede eventuelle unormale hændelser og beskytte log-
gen mod ændring og sletning.
Rigsrevisionen vil følge Børne- og Undervisningsministeriets initiativer til at rette op
på de mangelfulde kontroller i CØSA.
Fejl og usikkerheder i den regnskabsmæssige håndtering af it-projekter
i Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 32
Skatteministerens redegørelse af 26. oktober 2021
9. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er fejl og usikkerheder i Skatte-
ministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter. Statsrevisorerne hæftede
sig ved, at Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er man-
gelfuld, herunder utilstrækkelige forretningsgange og værdiansættelse af igangsatte
og færdiggjorte it-projekter.
Skatteministeren finder det beklageligt, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsens for-
retningsgange for den regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er utilstrække-
lige, hvilket ministeren finder beklageligt. Ministeren har på baggrund af Rigsrevisio-
nens kritik anmodet styrelsen om at igangsætte og implementere yderligere konkre-
te tiltag med henblik på at reducere usikkerhederne i den regnskabsmæssige hånd-
tering af it-projekterne, så der bl.a. skabes sikkerhed om værdien af de igangværen-
de og færdiggjorte it-projekter.
Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde med at forbedre den regnskabs-
mæssige håndtering af it-projekter.
Statsregnskabets oplysninger om COVID-19, jf. beretningens pkt. 35
Finansministerens redegørelse af 25. oktober 2021
10. Statsrevisorerne fandt det formålstjenligt, at statsregnskabet fremover indeholder
tal for ministeriernes forbrug af bevillinger og foretagne hensættelser til COVID-19-for-
mål, både på resultat- og balancesiden.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
6
Finansministeren oplyser, at ministeren er enig i, at der generelt bør tilstræbes gen-
nemsigtighed om ministeriernes forbrug af bevillinger til COVID-19-formål. En del af
bevillingerne vedrørende COVID-19 bliver dog givet til aktiviteter, der har en så nær
tilknytning til ministeriernes øvrige virksomhed og trækker på så mange fælles resur-
ser, medarbejdere mv., at det er vanskeligt at foretage en meningsfuld opdeling og af-
grænsning af aktiviteterne på særskilte underkonti. Ministeren vurderer, at et krav om
en særskilt kontering af alle COVID-19-bevillinger vil indebære væsentlige administra-
tive byrder for de pågældende institutioner.
Finansministeren oplyser videre, at udgifter til COVID-19 fra 2021 og frem i højere grad
end i 2020 vil være integreret i den generelle udgiftspolitik og være indeholdt i ministe-
riernes bevillinger på finansloven. Udgifter til COVID-19 vil dermed i mindre grad have
en karakter, som kræver, at de tildeles ved særskilte, ekstraordinære bevillinger på
forslag til lov om tillægsbevilling.
Endelig oplyser finansministeren, at merbevillinger vedrørende COVID-19 så vidt mu-
ligt vil blive søgt optaget på særskilte underkonti, hvorved det vil være muligt at opgø-
re regnskabstal. Ministeren forventer dog også, at der fremadrettet vil blive optaget
merbevillinger på eksisterende underkonti, hvor de afholdte udgifter vedrørende CO-
VID-19 ikke kan afgrænses særskilt på regnskabet.
Rigsrevisionen konstaterer, at merbevillinger vedrørende COVID-19 så vidt muligt vil
blive søgt optaget på særskilte underkonti, hvormed det vil være muligt at opgøre
regnskabstal. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Justitsministeriet har utilstrækkelige forretningsgange og kontroller
med udgifter til indkøb af værnemidler mv., jf. beretningens pkt. 36
Justitsministeriets redegørelse af 27. oktober 2021
11. Det fremgik af beretningen, at Justitsministeriet i 2020 har udgiftsført 5.254,3 mio.
kr. til kompensation for merudgifter til indkøb af værnemidler mv. Beløbet er udbetalt
til Aarhus Kommune og regionerne på baggrund af opgørelser fra tilskudsmodtagerne,
men ministeriet har ikke beskrevet, hvordan tilskudsmodtagerne skal opgøre de ud-
gifter, som de kan kompenseres for. Det medfører risiko for, at tilskudsmodtagerne
opgør merudgifterne efter hver deres metode, og at udgifterne dermed ikke er opgjort
og registreret korrekt i statsregnskabet.
Justitsministeren oplyser, at Justitsministeriet har igangsat flere regnskabsmæssige
tiltag for at sikre, at kommuner og regioner vil opgøre udgifter til værnemidler mv. efter
den samme metode. Ministeren oplyser fx, at Styrelsen for Forsyningssikkerhed har
udarbejdet en revisionsinstruks, som beskriver, hvilke udgifter fra kommuner og regio-
ner til køb af værnemidler mv. der kan refunderes, og hvordan udgiftsopgørelserne
skal foretages.
Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets arbejde med at forbedre forretningsgange
og kontroller for udbetaling af kompensation for merudgifter til værnemidler mv.
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 26. november 2021
2488403_0008.png
7
Erhvervsministeriet mangler at registrere en garanti på 3,3 mia. kr. i
statsregnskabet, jf. beretningens pkt. 37
Erhvervsministerens redegørelse af 6. september 2021
12. Det fremgik af beretningen, at Erhvervsministeriet ikke har registreret en garanti på
3,3 mia. kr. i statsregnskabet for 2020. Garantien vedrører en nyetableret EU-COVID-
19-garantifond. Fejlen medfører, at statsregnskabets fortegnelser over ydede statsfor-
skrivninger og garantiforpligtelser mangler 3,3 mia. kr. på ministeriets område. Fejlen
har ikke driftspåvirkning og påvirker ikke statens balance, da der er tale om en even-
tualforpligtelse.
Erhvervsministeren oplyser, at der i 2020 var en nettotilvækst i Erhvervsministeriets
garantibemyndigelsesramme på 84 mia. kr., som ultimo 2020 udgjorde i alt 302,3 mia.
kr. En af bemyndigelserne vedrørte garantistillelse over for den Europæiske Investe-
ringsbank i forbindelse med etablering af en EU-COVID-19-garantifond. Den samlede
garanti var på 5 mia. kr., hvoraf 1,7 mia. kr. blev udgiftsført som tabsramme ud fra en
forventet tabsprocent på støttede projekter. De resterende 3,3 mia. kr. er en eventual-
forpligtelse, som skal opføres som note i statsregnskabet, men ikke bogføres. Ministe-
riet registrerede denne garanti i statsregnskabet, men så tæt på udgivelsen, at garan-
tien ikke blev medtaget i den trykte version af statsregnskabet.
Erhvervsministeren oplyser endvidere, at departementet vil være særligt opmærksom
på nye og ændrede garantibemyndigelsesrammer i forbindelse med kommende års-
afslutninger af regnskabet.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet fremadrettet vil væ-
re særligt opmærksom på at registrere nye og ændrede garantibemyndigelsesram-
mer. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Øvrige redegørelser
Kirkeministerens redegørelse af 29. september 2021
Udenrigsministerens redegørelse af 29. september 2021
Ministeren for udviklingssamarbejdes redegørelse af 30. september 2021
Social- og ældreministerens redegørelse af 5. oktober 2021
Transportministerens redegørelse af 5. oktober 2021
Indenrigs- og boligministerens redegørelse af 11. oktober 2021
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 11. oktober 2021
Statsministerens redegørelse af 13. oktober 2021
Kulturministerens redegørelse af 15. oktober 2021
Miljøministerens redegørelse af 27. oktober 2021
Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 27. oktober 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 29. oktober 2021
Sundhedsministerens redegørelse af 10. november 2021
13. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til redegørelserne.
Lone Strøm