Skatteudvalget 2020-21
SB 18 17
Offentligt
2471022_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
27. Oktober 2021
Koncernstyringskontoret
2021-0241-0100
2109040
Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 18/2020 om revisionen af
statsregnskabet 2020
Statsrevisorernes Sekretariat har ved brev af 27. august 2021 fremsendt
Statsrevisorernes beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for
2020 med en anmodning om, at jeg redegør for, hvilke initiativer beretnin-
gen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regn-
skaber m.m.
Jeg vil gerne indledningsvist kvittere for beretningen. Jeg kan med tilfreds-
hed konstatere, at Rigsrevisionen i beretningen konkluderer, at Justitsmini-
steriets regnskab er rigtigt, og at ministeriet i alle væsentlige henseender har
overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne.
Jeg hæfter mig dog også ved, at Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministe-
riets departement har haft utilstrækkelige forretningsgange vedrørende op-
gørelse og udbetaling af kompensation for merudgifter til indkøb af værne-
midler mv. i 2020 til regioner og kommuner.
Justitsministeriets har som følge heraf foretaget en række justeringer af for-
retningsgange og har opdateret sin regnskabsinstruks, herunder bilag 6 om
tilskudsadministration og bilag 7 om betalingsopsætning og prokuragræn-
ser. Den opdaterede instruks inkl. bilag er sendt til Rigsrevisionen.
Endvidere har Økonomistyrelsen assisteret med korrekt opsætning af god-
kendelsesflow og prokuragrænser i IndFak2 således, at dette nu følger sta-
tens standard. Procedure for opfølgning af kontrol af adgange og prokura-
grænser er ligeledes opdateret i departementets regnskabsinstruks.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 17: Justitsministerens redegørelse af 27. oktober 2021
Det fremgår endvidere af beretningen, at Justitsministeriets departementet
som tilskudsyder bør beskrive, hvordan modtagerne af et tilskud skal opgøre
de merudgifter, som de kan kompenseres for.
Justitsministeriet har allerede i forlængelse af Rigsrevisionens revision i for-
året 2021 igangsat flere regnskabsmæssige tiltag for at sikre, at kommuner
og regioner vil opgøre udgifter til værnemidler mv. efter den samme metode.
Ved den første udbetaling af kompensation for indkøb af værnemidler mv.
til regionerne og Aarhus Kommune i juni 2020, gjorde Justitsministeriet
kompensationsmodtagerne opmærksom på, at Justitsministeriet ville vende
tilbage i forhold til revisionssporet vedrørende udbetaling af værnemidler
mv. Ved aflæggelsen af det endelige årsregnskab for 2020 blev regionerne
og Aarhus Kommune bedt om at fremlægge en særskilt revisorerklæring til
Justitsministeriet, der sikrer dokumentation for kontrol af tilskudsmodtager-
nes opgørelse af merudgifter til værnemidler mv., og at midlerne var an-
vendt til de korrekte formål. De særskilte revisorerklæringer om regnskabet
for udgifterne til værnemidler mv. blev af kompensationsmodtagerne frem-
sendt til Styrelsen for Forsyningssikkerhed i løbet af juni 2021. Den eksterne
revision gav ikke anledning til bemærkninger.
Kontrollen sker således ved ekstern revision, hvor kommuner og regioner er
forpligtet til at få deres regnskaber for indkøb af værnemidler mv. revideret
af en uafhængig revisor, som fungerer som egentlig kontrollant.
Departementet forestod udbetalingerne til Aarhus Kommune og regionerne
indtil 20. maj 2021, hvor Styrelsen for Forsyningssikkerhed overtog denne
opgave i forbindelse med udbetaling af kompensation aktstykke 250.
Der er i juni 2021, i regi af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, blevet udar-
bejdet en revisionsinstruks, som beskriver, hvilke udgifter fra kommuner og
regioner til køb af værnemidler mv., der kan refunderes, og hvordan udgifts-
opgørelserne skal foretages. Revisionsinstruksen er sendt til Rigsrevisionen,
regionerne og Aarhus Kommune.
Afslutningsvist noterer jeg mig med tilfredshed, at Rigsrevisionen i deres
revisionserklæring konstaterer, at de ikke er bekendt med eksempler på uret-
mæssige udbetalinger i forbindelse med indkøb af værnemidler i 2020.
2
Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 17: Justitsministerens redegørelse af 27. oktober 2021
En kopi af dette brev er samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
3