Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Skatteudvalget 2020-21
SB 18 1
Offentligt

August 2021

— 18/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2020

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

18/2020

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2020

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2021.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN online 2245-7361

ISBN online 978-87-7434-719-4

ISSN trykt 1602-9216

ISBN trykt 978-87-7434-720-0

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnskabet for

2020

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet

baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af

statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne

beretning nr. 18/2020

om revisionen af statsregnskabet for 2020,

og på de sager, som rigsrevisor

på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående betydning har

valgt at rapportere om i

beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens for-

valtning i 2020.

Rigsrevisionen har for fjerde år i træk taget forbehold for, om stats-

regnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig - dog således at § 38.

Skatter og afgifter i alle væsentlige henseender er rigtig bortset fra

virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafklarede diffe-

rencer og betydelige fejl. Dette forbehold har dog i 2020 ikke haft

den konsekvens, at Rigsrevisionen har taget forbehold for det sam-

lede statsregnskab.

Revisionen har vist, at det samlede statsregnskab for 2020 i alle væ-

sentlige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige henseen-

der har overholdt bevillingerne.

Statsrevisorerne finder det særdeles kritisabelt, at Skatteministeriet

heller ikke i 2020 har kunnet sikre, at indtægtssiden i statsregnska-

bet er korrekt.

Forbeholdet for rigtigheden af § 38. Skatter og afgifter skyldes bl.a.:

•

at Skatteministeriet i 2020 fortsat ikke har en retvisende opgørelse

af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige

at Skatteministeriet ikke har sikkerhed for flere registreringer i regn-

skabet

at regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1,5 mia. kr.

at der er usikkerheder og uafklarede differencer om en række poster

i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.

25. august 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Danmark sta-

dig ikke har en effektiv skatteforvaltning.

Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende regeringer

opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet.

Da Folketinget godkendte statsregnskabet for 2017 i april 2019, var der

bred enighed blandt Folketingets partier om, at genopbygning af en effek-

tiv skatteforvaltning er af højeste prioritet. Det kan Statsrevisorerne fort-

sat tilslutte sig.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at vi og

Rigsrevisionen fortsat følger udviklingen i Skatteministeriet tæt og løbende

søger tvivlsspørgsmål af betydning for Folketingets godkendelse af stats-

regnskabet – især på skatteområdet – afklaret bedst muligt.

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2020 var et underskud på 14,5 mia.

kr. i statens driftsregnskab. Resultatet var bedre end budgetteret. Statens

udgifter var samlet set 15,2 mia. kr. mindre end bevilget. Staten har haft

merindtægter på 32,4 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regnskaberne på de øv-

rige ministerområder i alle væsentlige henseender er rigtige.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at der er risiko for

fejl i regnskabet i en række virksomheder under Forsvarsministeriet,

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet som

følge af mangelfulde kontroller i forbindelse med betalinger og til-

skudsforvaltning. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstil-

lende, at der er fejl og usikkerheder i Skatteministeriets regnskabs-

mæssige håndtering af it-projekter.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved:

•

Skatteministeriets beregning af kursværdien af de restancer, der er

sendt til inddrivelse, er ikke retvisende. De samlede restancer er op-

gjort til 125,1 mia. kr. i statsregnskabet til en kursværdi af 23,8 mia. kr.

Heraf udgør restancer på § 38. Skatter og afgifter 86,1 mia. kr. til en

kursværdi på 12,8 mia. kr.

Forsvarsministeriet har fortsat et mangelfuldt systemunderstøttet

kontrolmiljø på indkøbsområdet, bl.a. manglende funktionsadskillel-

se i økonomisystemet DeMars.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Statsrevisorernes bemærkning

•

Beskæftigelsesministeriet burde hurtigere have udbedret manglerne i

det klassiske refusionssystem, der anvendes til at udbetale ca. 19 mia.

kr. om året til kommunerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke tilstrækkelige systemun-

derstøttede kontroller i det centrale økonomi- og studieadministrative

system (CØSA), der anvendes til udbetaling af tilskud og regnskabsaf-

læggelse.

Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er

mangelfuld, herunder utilstrækkelige forretningsgange og værdian-

sættelse af igangsatte og færdiggjorte it-projekter.

•

COVID-19-pandemiens påvirkning af statsregnskabet for 2020

Den globale COVID-19-pandemi har præget kontrolmiljøet og regnskabs-

aflæggelsen i ministerierne, og den har begrænset Rigsrevisionens ad-

gang til de reviderede. Statsrevisorerne kvitterer for, at Rigsrevisionen i

samarbejde med ministerierne på trods heraf har kunnet gennemføre re-

visionen og erklære sig om statsregnskabet med høj grad af sikkerhed.

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet ikke indeholder tal for de

enkelte ministeriers forbrug af de COVID-19-bevillinger, som Folketinget

har bevilget. Statsrevisorerne finder det formålstjenligt, at statsregnska-

bet fremover indeholder tal for ministeriernes forbrug af bevillinger og

foretagne hensættelser til COVID-19-formål, både på resultat- og balance-

siden.

Tillægsbevillingsloven for 2020 indeholder en oversigt fordelt på ministe-

rier over de ca. 94 mia. kr., som er bevilget til ekstraordinære udgifter til

COVID-19 i 2020. Oversigten omfatter ikke udgifter på knap 2 mia. kr. til

erstatninger til minkavlere, der er bevilget via en lovbunden bevilling og

derfor ikke optages på tillægsbevillingsloven. Den omfatter heller ikke til-

tag, som er gennemført inden for finanslovens bevillinger. Statsgarantier

indgår i oversigten med en tabsramme.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 6

2. Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision ...................................... 7

2�½1. Erklæring om statsregnskabet ....................................................................................................... 7

3. Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet .................... 11

3�½1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter ................................................................ 11

4. Principielle og tværgående revisionssager....................................................................... 23

4�½1. Mangelfuldt kontrolmiljø ................................................................................................................. 23

4�½2. Mangelfuld håndtering af it-projekter i regnskabet .......................................................... 30

4�½3. Usikkerheder, der påvirker statens status ............................................................................ 33

4�½4. Statsregnskabets oplysninger om COVID-19 .................................................................... 34

5. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 39

Bilag 1. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 40

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet ........... 42

Bilag 3. Ordliste ....................................................................................................................................................... 45

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i hen-

hold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

I undersøgelsesperioden har der været 20 ministre. Vi har valgt ikke

at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i be-

retningen, der også omfatter opfølgning på revisionssager, som tid-

ligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om revisionen af statsregnskabet for 2020. Statsregnska-

bet er et samlet regnskab for de ministerier, der har afholdt udgifter og opkrævet ind-

tægter for staten i finansåret 2020.

Formålet med revisionen har været at vurdere, om de informationer, som ministerier-

ne har præsenteret i regnskabet, er rigtige. Vi har også vurderet, om ministerierne har

overholdt de bevillinger, de har fået af Folketinget. Vi besvarer følgende spørgsmål i

beretningen:

•

Er statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtigt, dvs. udarbejdet i overens-

stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler?

•

Har staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne?

Konklusionen om det samlede statsregnskab danner grundlag for Statsrevisorernes

indstilling til Folketinget om godkendelse af statsregnskabet.

Beretningen handler endvidere om vores revision af hver paragraf i statsregnskabet.

Paragrafregnskaberne er centrale, fordi de afspejler de enkelte ministres ressortan-

svar. Hver minister har bl.a. ansvar for at overholde sin bevilling og aflægge et rigtigt

paragrafregnskab. Konklusionerne om de enkelte paragrafregnskaber understøtter

dermed Folketingets opgave med at holde den enkelte minister ansvarlig for sin del

af statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Det samlede statsregnskab for 2020 er i alle væsentlige henseender rigtigt,

og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne.

Statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig i alle væsentlige henseender

bortset fra virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafklarede differen-

cer og betydelige fejl

Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af statsregnskabets § 38. Skatter og af-

gifter. Forbeholdet skyldes bl.a., at Skatteministeriet fortsat ikke har en retvisende op-

gørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. Værdien er især

usikker for den del af gælden, hvor der er tvivl om retskraften og/eller problemer med

datakvaliteten. Hertil kommer, at ministeriet ikke har sikkerhed for flere registreringer

i regnskabet. Regnskabet indeholder også en række konkrete fejl, ligesom der er uafkla-

rede differencer og regnskabsmæssig usikkerhed om en række poster.

De øvrige paragrafregnskaber er rigtige i alle væsentlige henseender

Revisionen af statsregnskabets øvrige paragraffer har dog vist en række fejl og usikker-

heder, som Rigsrevisionen finder det relevant at gøre opmærksom på. De enkelte fejl

og usikkerheder er ikke væsentlige målt i forhold til det samlede paragrafregnskab.

En række virksomheder under Forsvarsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne-

og Undervisningsministeriet har mangelfulde kontroller i forbindelse med betalinger og

administration af tilskud. Det giver risiko for fejl i regnskabet. Revisionen har dog ikke

afdækket konkrete fejl, og revisionen giver høj grad af sikkerhed for, at regnskaberne

er rigtige.

Skatteministeriet har fejl og usikkerheder i den regnskabsmæssige håndtering af it-pro-

jekter. Det har medført fejl i registreringen af udgifter, men fejlene er ikke væsentlige

målt i forhold til de samlede udgifter på § 9. Skatteministeriet i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Introduktion og konklusion |

Tabel 1

Overblik over statsregnskabet og resultaterne af revisionen

Paragraf på statsregnskabet

Sum af udgifter

og indtægter

i mio. kr.

85�½9

28�½2

119�½5

17�½134�½9

35�½439�½5

54�½288�½1

Erhvervsministeriet mangler at regi-

strere en garanti på 3�½3 mia. kr. i stats-

regnskabet, jf. pkt. 37.

Fejl og usikkerheder i den regnskabs-

mæssige håndtering af it-projekter i

Skatteministeriet, jf. pkt. 32.

Justitsministeriet har utilstrækkelige

forretningsgange og kontroller med

udgifter til indkøb af værnemidler mv.,

jf. pkt. 36.

Forsvarsministeriet har fortsat et man-

gelfuldt kontrolmiljø, jf. pkt. 25-28.

Usikkerheder i forbindelse med værdi-

ansættelse af fremtidige forpligtelser,

jf. pkt. 34.

Modifikationer i

erklæringens konklusion

Principielle og tværgående

revisionssager

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmerne af det kongelige hus mfl.

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

11�½602�½9

§ 11. Justitsministeriet

27�½345�½5

§ 12. Forsvarsministeriet

25�½225�½0

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social- og Indenrigsministeriet

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

3�½252�½4

231�½451�½9

6�½423�½3

232�½021�½0

Beskæftigelsesministeriet burde have

rettet hurtigere op på mangler i det

klassiske refusionssystem, jf. pkt. 29.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

52�½725�½0

31�½004�½4

Styrelsen for It og Læring har mangel-

fulde kontroller i tilskudssystemet

CØSA, jf. pkt. 30.

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet

§ 28. Transport- og Boligministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

10�½956�½5

607�½4

8�½171�½3

17�½962�½6

13�½905�½3

11�½709�½2

25�½976�½9

10�½084�½5

826�½598�½6

Forbehold for regnska-

bets rigtighed på § 38.

Skatter og afgifter, jf.

afsnit 3�½1.

Usikkerheder i forbindelse med værdi-

ansættelse af ejendomme, jf. pkt. 34.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Introduktion og konklusion

Tabellens kolonne 3 viser, at Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold i erklæ-

ringen om § 38. Skatter og afgifter. Forbeholdet på § 38 er omtalt i kapitel 3.

Tabellens kolonne 4 viser principielle og tværgående revisionssager. Det er sager, der

ikke har påvirket konklusionen i erklæringen om paragraffen, men som vi vil orientere

Statsrevisionerne om. Sagerne er omtalt i kapitel 4.

Beretningen indeholder derudover Rigsrevisionens overordnede konklusion om det

samlede statsregnskab. Konklusionen fremgår af kapitel 2. Kapitel 5 handler om op-

følgningssager fra tidligere beretninger, som Rigsrevisionen vurderer kan afsluttes.

Bilag 1 beskriver vores metodiske tilgang. Bilag 2 oplister de sager, som vi følger fra tid-

ligere beretninger. Bilag 3 forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

2. Statsregnskabet er en sammenstilling af de paragrafregnskaber, som 18 ministerier

har haft ansvaret for i 2020. Paragrafregnskaberne viser bevillinger, udgifter og ind-

tægter fordelt på ministerier og fordelt på de enkelte virksomheder i staten. Alle mini-

sterier har ansvaret for, at deres del af statsregnskabet er aflagt i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Tabel 2 viser statens samlede

udgifter og indtægter i 2020 sammenholdt med bevillingerne.

Tabel 2

Statens udgifter og indtægter i 2020

Regnskab

Udgifter

Indtægter

Underskud (DAU-saldoen)

Kilde:

Statsregnskabet for 2020.

Bevilling

850�½1 mia. kr.

788�½0 mia. kr.

62�½1 mia. kr.

Forskel

÷15�½2 mia. kr.

32�½4 mia. kr.

47�½6 mia. kr.

834�½9 mia. kr.

820�½4 mia. kr.

14�½5 mia. kr.

Det fremgår af tabel 2, at staten havde et samlet underskud på 14,5 mia. kr. Resultatet

er bedre end budgetteret, idet udgifterne var 15,2 mia. kr. mindre end bevilget, og ind-

tægterne var 32,4 mia. kr. større end bevilget.

Erklæringerne er givet med høj grad af sikkerhed

3. Regnskabsåret 2020 har været præget af den globale COVID-19-pandemi. Pande-

mien har både påvirket ministerierne, revisionen og statsregnskabet. Flere ministerier

har haft ændrede udgifter og indtægter som følge af pandemien. Vores revisionstil-

gang sikrer, at vi har størst revisionstryk på store og risikofyldte udgifter og indtægter,

herunder også udgifter til tiltag i forbindelse med pandemien.

Pandemien har også betydet, at mange medarbejdere i regnskabsafdelingerne og i

Rigsrevisionen har været hjemsendt i lange perioder. Kontrolmiljøet i ministerierne har

været påvirket af, at mange opgaver har skullet løses fra hjemmearbejdspladser, fx

kontrol med modtagelse af varer. Det har også påvirket vores adgang til møder med

ministerierne og vores adgang til bilagsmateriale. Hertil kommer, at dele af statsregn-

skabet er blevet aflagt senere end normalt.

Udfordringerne i relation til pandemien er dog håndteret i samarbejde med ministeri-

erne. Ministerierne har udvist stor fleksibilitet, så det er lykkedes at gennemføre revi-

sionen på trods af de særlige omstændigheder. Rigsrevisionen har således høj grad af

sikkerhed for konklusionerne i erklæringerne om statsregnskabet og paragrafregn-

skaberne.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

4. Statsregnskabet skal opstilles efter årets finans- og tillægsbevillingslove og skal

omfatte alle statens indtægter og udgifter i det forløbne finansår, statens aktiver og

passiver og bevægelserne heri i årets løb.

Revisionskriterier

5. Vi vurderer, om oplysningerne i regnskabet er opgjort, indregnet og præsenteret i

overensstemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og disponerings-

reglerne.

Metode

6. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revi-

sion, hvilket indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en pro-

fessionel skepsis under revisionen.

Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

Afgrænsning

7. Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-

linger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevillings-

afregningen.

Revisionen af statsregnskabets §§ 1 og 2 vedrører Statsministeriets beregning og re-

gistrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke statsregnskabets § 3. Folke-

tinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2021, hvis de er relevan-

te for sagerne i beretningen. Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor af-

vige som følge af afrundingsdifferencer.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

2. Rigsrevisionens

erklæring om den udførte

offentlige revision

2.1. Erklæring om statsregnskabet

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hovedbind (dvs. A. Oversigter og B. Be-

villinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-

lingsafregning. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnska-

bet udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægs-

bevillingsloven for 2020) og de statslige regnskabsregler.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rig-

tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabs-

regler, og at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne.

Grundlag for konklusionen

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012).

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-

ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2020

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere

regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye

oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne

erklæring, kan blive vurderet på ny.

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-

skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og

skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver

og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstilling af

regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne for de

enkelte virksomheder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbejde

et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes be-

svigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes res-

sort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabs-

praksis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-

derne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, som ministerierne modtager fra Udbetaling

Danmark og kommunerne. En række ministerier har ansvaret for, at sådanne oplys-

ninger indgår i statsregnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler. Ministerierne kan dog ikke verificere alle oplysninger fra Udbetaling

Danmark og kommunerne, inden statsregnskabet bliver aflagt. Det skyldes, at Udbe-

taling Danmark og kommunerne afgiver regnskaber senere end staten. Derfor er det

vigtigt, at ministerierne baserer oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne

på det bedst mulige grundlag og får verificeret oplysningerne efterfølgende. Udbeta-

ling Danmarks oplysninger verificeres ved, at oplysningerne skal indgå i Udbetaling

Danmarks ordningsregnskaber og årsrapport, der revideres af en godkendt revisor,

inden Rigsrevisionen afgiver erklæring om statsregnskabet. Kommunernes oplysnin-

ger verificeres via revisorerklæringer, der først foreligger, efter Rigsrevisionen har af-

givet erklæring om statsregnskabet. Ministerierne skal korrigere eventuelle fejl i et ef-

terfølgende statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige set over en år-

række.

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponerings-

reglerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nød-

vendige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, op-

nås og anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillinger-

ne fastlægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke er til stede, har ministeri-

erne ansvaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om

statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets årlige regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væ-

sentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt at afgive

en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at en re-

vision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinforma-

tioner kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på

de beslutninger, som Folketinget og andre regnskabsbrugere træffer på grundlag af

regnskabet.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

hvilket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover indebærer det følgende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriets interne kon-

trol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministeriet, er pas-

sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministe-

riet har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver, om oplysninger, der er modtaget fra Udbetaling Danmark eller fra

kommunerne, er optaget korrekt i ministeriets regnskab.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti

for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

Som led i revisionen af statsregnskabet gennemfører vi revisioner af de regnskaber

for de enkelte paragraffer i bevillingslovene, som fremgår af statsregnskabet. Konklu-

sionerne af disse revisioner fremgår af vores erklæringer om den gennemførte offent-

lige revision af de enkelte ministerområder eller øvrige paragraffer i statsregnskabet.

Hvis disse erklæringer indeholder forbehold eller andre modifikationer i vores konklu-

sion om regnskaberne for de enkelte paragraffer, vil det fremgå af denne beretning

om revisionen af statsregnskabet, hvor vi også redegør for andre betydelige observa-

tioner og vurderinger ved revisionen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

De enkelte ministerier er ansvarlige for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-

regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne er også ansvarlige

for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de

virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse

ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre

juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænsede emner i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne planlægges

og prioriteres over en 5-årig periode, og emnet for hver revision er afgrænset til be-

stemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være risi-

ko for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabsåret, rap-

porteres til ministeriet. Hvis revisionen giver anledning til betydelig kritik, herunder en

kritisk udtalelse i erklæringen om en paragraf i statsregnskabet, vil sagen blive rappor-

teret i beretningen om revisionen af statens forvaltning.

Rigsrevisionen, den 18. august 2021

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

3. Modifikationer vedrø-

rende de enkelte para-

graffer i statsregnskabet

8. Rigsrevisionen afgiver hvert år erklæringer om de enkelte paragraffer i statsregn-

skabet. I erklæringerne vurderer vi, om ministeriernes oplysninger i statsregnskabet

er rigtige. Vi vurderer også, om ministerierne har overholdt deres bevillinger.

Hvis vores revision afdækker væsentlige fejl målt i forhold til de samlede indtægter og

udgifter i paragrafregnskabet, gør vi opmærksom på problemet i vores konklusion, fx

via et forbehold. Et forbehold betyder, at dele af paragrafregnskabet indeholder så

store fejl eller usikkerheder, at vi anser den del af paragrafregnskabet for at være for-

kert.

Revisionen af de enkelte paragraffer i statsregnskabet for 2020 har givet anledning

til et forbehold i erklæringen om § 38. Skatter og afgifter.

3.1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Forbehold for regnskabets rigtighed på § 38. Skatter og afgifter

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter i alle væsentlige

henseender er rigtig, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de

statslige regnskabsregler, og at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender har over-

holdt bevillingerne og disponeringsreglerne, bortset fra virkningerne af nedenstående

væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og betydelige fejl:

•

Skatteministeriets opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det

offentlige er fortsat ikke retvisende. Ministeriets kursværdimodel er baseret på en

række grundforudsætninger, herunder en normaliseret inddrivelse af restancerne.

Væsentlige grundforudsætninger har ikke været opfyldt i 2020, hvilket medfører,

at modellens beregning af kursværdien ikke er retvisende. Restancerne vedrørende

§ 38. Skatter og afgifter er indregnet i regnskabet med en værdi på i alt 12,8 mia. kr.

(nominelt 86,1 mia. kr.). Rigsrevisionen kan ikke vurdere, hvad kursværdien burde

have været.

Forskellen på fejl og

usikkerheder

Fejl

–såvel faktuelle, skøns-

mæssige som projicerede –

er udtryk for, at der er forskel

mellem det beløb, der er bog-

ført i regnskabet, og det beløb,

der burde være bogført i hen-

hold til regnskabsreglerne.

Usikkerhed

er udtryk for, at

der er bogført et beløb i regn-

skabet, uden at der er sikker-

hed for beløbets størrelse el-

ler forekomst.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

•

Værdiansættelsen er fortsat ikke retvisende for den del af borgeres og virksomhe-

ders gæld til det offentlige, som er låst for inddrivelse på grund af tvivl om retskraf-

ten og/eller problemer med datakvaliteten. De låste poster er værdiansat til samme

værdi som de inddrivelsesparate poster, jf. kursværdimodellen. Skatteministeriet

ved ikke, om og i givet fald hvornår det kan lade sig gøre at fjerne spærringen for

inddrivelse. Derfor er det endnu mere vanskeligt at værdiansætte de låste restan-

cer end de inddrivelsesparate restancer. Den regnskabsmæssige usikkerhed knyt-

ter sig til kursværdien af de låste poster, som er indregnet i regnskabet med i alt

2,9 mia. kr. (nominelt 35,1 mia. kr.).

Der er fortsat væsentlige mangler i dokumentationen for fuldstændighed og nøjag-

tighed af data i eksterne it-systemer, herunder særligt i Skatteforvaltningens egne

komplementære kontroller af fx adgangsstyring.

Skatteministeriet har ikke sikret sig et tilstrækkeligt overblik over de interne kon-

troller af de årlige indtægter, som registreres i resultatopgørelsen, herunder til-

strækkelig kobling til de identificerede finansielle risici.

Regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1.469,5 mio. kr., herunder

rentefejl på 1.197,6 mio. kr.

En række balancekonti er ikke afstemt, og der er uafklarede differencer for i alt

305,8 mio. kr.

Skatteministeriet mangler fortsat at afklare forhold i forvaltningen, der kan få be-

tydning for regnskabet på en række områder. Der er bl.a. mange gamle poster i

regnskabet, som p.t. undergår oprydning, og som derfor udgør en usikkerhed i

regnskabet. Den regnskabsmæssige usikkerhed for poster til opkrævning er op-

gjort til 465,5 mio. kr., og usikkerheden for poster til inddrivelse kan ikke opgøres.

Skatteministeriet arbejder fortsat målrettet på at løse de regnskabsmæssige udfordrin-

ger og dermed reducere den regnskabsmæssige usikkerhed, herunder oprydningen i

gamle fejl og differencer. Rigsrevisionen vurderer, at usikkerhederne er blevet reduce-

ret i 2020, men at der fortsat udestår væsentlige forhold.

9. Rigsrevisionen har i en årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i forhold til

Skatteministeriets regnskabsaflæggelse på statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2019, afsnit 3.1.

Grundlaget for forbeholdet vedrørende § 38. Skatter og afgifter er uddybet i neden-

stående sager.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Værdiansættelsen af gæld til det offentlige er ikke retvisende

10. Skatteministeriet skal ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 25 indregne kursvær-

dien af de restancer, der er sendt til inddrivelse. Det betyder, at der i regnskabet for

§ 38. Skatter og afgifter skal indregnes en hensættelse til forventet tab på restancer,

så den reelle værdi (kursværdien) kan opgøres. De nominelle restancer på § 38 udgør

86,1 mia. kr., og der er i regnskabet hensat 73,3 mia. kr. til forventet tab. Kursværdien

af restancerne er dermed 12,8 mia. kr.

Det primære element i kursværdimodellen er en beregning af forventet provenu ved

lønindeholdelse, men ved udgangen af 2020 er det i praksis fortsat ikke muligt at løn-

indeholde på langt størstedelen af restancerne. Herudover indregner modellen ikke

provenu fra modregning i overskydende skatter og indbetalinger fra skyldnere, som

ifølge modellen antages ikke at have betalingsevne. Kursværdimodellen giver derfor

ikke en retvisende opgørelse af hensættelsen til forventet tab og dermed kursvær-

dien af restancerne.

Vi har beskrevet de udfordringer, der er ved kursværdimodellen i tidligere beretnin-

ger om revisionen af statsregnskabet. Skatteministeriet oplyste medio 2018, at mini-

steriet forventede, at den offentlige gældsinddrivelse var normaliseret i 2019. Med

den nuværende lovgivning begynder fordringerne at forælde fra november 2024.

Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at det i alle scenarier i ministeriets følsom-

hedsanalyse af kursværdien antages, at der kan ske oprydning i fordringerne frem til

og med 2028.

Figur 1 viser Skatteministeriets oprydningsarbejde, og hvornår restancer forælder.

Figur 1

Skatteministeriets oprydningsarbejde, og hvornår restancer forælder

Skatteministeriet

konstaterer i september

2015 en række fejl og

stopper automatisk

inddrivelse i EFI

Folketinget vedtager, at

fordringer tidligst kan

forælde fra den

20. november 2021

Grundet manglende fremdrift i

oprydning og konvertering

udskyder Folketinget forældelsen

til den 20. november 2024

Skatteministeriets oprydning af låste restancer pågår

20. november 2024 - ?

Oprydnings- og konverterings-

arbejde fortsætter

19. november 2015

Lov om udskydelse af

forældelse træder i kraft

20. november 2024

Fordringer under inddrivelse

begynder at forælde med den

nuværende lovgivning

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Det fremgår af figur 1, at fordringerne vil begynde at forælde fra november 2024, hvor

den nuværende lovhjemmel til at udskyde forældelsen udløber. Hvis oprydningen ikke

er afsluttet, inden fordringerne begynder at forælde, vil kursværdien være væsentligt

lavere end den værdi, som Skatteministeriet har indregnet i regnskabet for 2020 og

de følgende år. Vi har ikke haft mulighed for at vurdere, hvad kursværdien ville være

med den gældende lovgivning om forældelse.

Når Skatteministeriet skal vurdere restancernes reelle værdi, er det afgørende, at mi-

nisteriet tager højde for tidsfaktoren. Jo ældre restancerne bliver, inden inddrivelsen

normaliseres, jo sværere bliver de at indkræve, og jo mere usikker bliver den nuværen-

de værdiansættelse. Det skyldes bl.a. alderseffekten, som forringer betalingsevnen

hos skyldnere, i takt med at de nærmer sig pensionsalderen. Som følge af forsinkelsen

i overførslen af restancerne fra det gamle inddrivelsessystem (DMI) til det nye system

(PSRM), mister Skatteministeriet dermed effektive betalingsår hos skyldnere, som er

tæt på pensionsalderen, og som derfor ikke fuldt ud vil kunne indhentes på et senere

tidspunkt i disse skyldneres livsforløb. I ministeriets kursværdimodel er pensionisters

betalingsevne sat til nul. Det gælder, selv om ministeriets betalingsevnemodel estime-

rer en betalingsevne for pensionister, og at der i praksis bliver lønindeholdt i skyldne-

res indkomst, selv om de har nået pensionsalderen (sat til 66 år i kursværdimodellen),

hvis de har betalingsevne.

Ifølge Skatteministeriet vil det være kompliceret at ændre kursværdimodellen, så den

tager hensyn til den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet. Ministeriet har

dog i slutningen af 2020 og i starten af 2021 gennemført en følsomhedsanalyse af regn-

skabsåret 2020. Analysen omfatter alle fordringshavere (dvs. ikke kun de restancer,

der er bogført på § 38. Skatter og afgifter). Beregningsforudsætningerne er beskrevet

ud fra 3 forskellige scenarier, som fremgår af boks 1. Ministeriet kan ikke afgrænse føl-

somhedsanalysen til § 38. Følsomhedsanalysens resultater siger derfor ikke direkte

noget om den indregnende værdi på § 38.

Boks 1

Følsomhedsanalyse af kursværdien ud fra 3 scenarier baseret

på antagelser om oprydningen og konverteringen fra DMI til

PSRM

Scenarie 1

I scenarie 1 antages, at alle fordringer i DMI ryddes op og konverteres til PSRM senest i

2028. Det medfører en estimeret nedskrivning på 1,8 mia. kr.

Scenarie 2

I scenari 2 antages, at halvdelen af restfordringsmassen i DMI ryddes op og konverteres

til PSRM senest i 2028, hvorefter den del af fordringsmassen, der er tilbage i DMI, ned-

skrives til 0 kr. primo 2029. Det medfører en estimeret nedskrivning på 4 mia. kr.

Scenarie 3

I scenarie 3 antages, at restfordringsmassen ikke ryddes op, og at den dermed forbliver

i DMI frem til 2028, hvorefter den nedskrives til 0 kr. Det medfører en estimeret nedskriv-

ning på 6,3 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

For hvert scenarie gælder det, at Skatteministeriet kan rydde op og konvertere for-

dringer frem til 2028. Ministeriet benytter følsomhedsanalysen til at kunne afgrænse

usikkerheden for kursværdien af de indregnede restancer. Det er dog på nuværende

tidspunkt ikke muligt for ministeriet at vurdere, hvilket scenarie der er mest realistisk.

Gælden til det offentlige vedrørende § 38. Skatter og afgifter er på baggrund af kurs-

værdimodellen indregnet i regnskabet for 2020 med et tilgodehavende på i alt 12,8

mia. kr. (nominelt 86,1 mia. kr.). Rigsrevisionen kan ikke vurdere den regnskabsmæs-

sige effekt af, at grundforudsætningerne i kursværdimodellen ikke er opfyldt, og det

forhold, at fordringerne med den nuværende lovgivning begynder at forælde fra no-

vember 2024, hvor oprydningen ifølge Skatteministeriet ikke vil være afsluttet.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets opgørelse af værdien af restancerne

fortsat ikke er retvisende. Ministeriets kursværdimodel er baseret på en række grund-

forudsætninger, herunder en normaliseret inddrivelse af restancerne. Væsentlige

grundforudsætninger har ikke været opfyldt i 2020, hvilket medfører, at modellens

beregning af kursværdien ikke er retvisende.

Problemerne med kursværdimodellen påvirker også andre ministerier

11. En række andre ministerier med gæld til inddrivelse er påvirket af, at Skattemini-

steriet ikke kan opgøre værdien af restancerne retvisende. Det skyldes, at ministeri-

erne skal indregne deres tilgodehavender i regnskabet på baggrund af den beregne-

de kursværdi. Tabel 3 viser, hvilke ministerområder der er ramt af problemerne med

at beregne kursværdien.

Inddrivelse af offentlig

gæld er samlet hos Gælds-

styrelsen

Tabel 3

De ministerier, der har økono-

miske krav over for en borger

eller virksomhed, varetager

selv den indledende opkræv-

ning af kravet og de efterføl-

gende rykkerprocedurer.

Når ministeriet konstaterer, at

kravet ikke betales af skyld-

ner, og skyldner ikke har kla-

get over kravet eller har anmo-

det om henstand, sender mini-

steriet kravet til inddrivelse

hos Gældsstyrelsen, der er re-

stanceinddrivelsesmyndighed.

Kursværdien fordelt på ministerområder i statsregnskabet

Ministerområde

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

I alt

Nominel værdi

af restancer

13�½5 mia. kr.

15�½0 mia. kr.

9�½9 mia. kr.

86�½1 mia. kr.

0�½6 mia. kr.

125�½1 mia. kr.

Hensættelse til

forventet tab

11�½4 mia. kr.

10�½2 mia. kr.

6�½2 mia. kr.

73�½3 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

101�½6 mia. kr.

Kursværdi

af restancer

2�½1 mia. kr.

4�½8 mia. kr.

3�½7 mia. kr.

12�½8 mia. kr.

0�½0 mia. kr.

23�½5 mia. kr.

Note: Tabellen indeholder summer med afrundingsdifferencer på 0,1 mia. kr. I opgørelsen af skatter og afgifter

på § 38 indgår børne- og ungeydelsen. Restancerne på § 9. Skatteministeriet vedrører primært Rigspoli-

tiet, mens restancerne på § 17. Beskæftigelsesministeriet og § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

primært vedrører Udbetaling Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at der samlet er restancer for 125,1 mia. kr. i statsregnskabet til

en kursværdi på 23,5 mia. kr. Skatteministeriet, der er ansvarlig for kursværdimodel-

len, er også den største fordringshaver med restancer på § 38. Skatter og afgifter på

86,1 mia. kr. til en kursværdi på 12,8 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Kursværdien af de restancer, der er låst på grund af tvivl om retskraft

og datakvalitet, er ikke retvisende

12. Gælden til det offentlige vedrørende § 38. Skatter og afgifter udgør i alt 86,1 mia. kr.

(nominel værdi). Heraf er 35,1 mia. kr. låst for inddrivelse. De låste restancer er indreg-

net i regnskabet som et tilgodehavende med en beregnet kursværdi på i alt 2,9 mia. kr.

De 2,9 mia. kr. indgår i kursværdien af de samlede restancer på 12,8 mia. kr.

Restancerne er låst for inddrivelse, fordi der er tvivl om posternes retskraft, og/eller

fordi datakvaliteten ikke er tilstrækkelig til, at inddrivelse er mulig. Problemerne med

retskraft og datakvalitet er opstået som følge af de mange udfordringer på inddrivel-

sesområdet gennem flere år. Skatteministeriet har også i 2020 sendt krav til inddrivel-

se, som bliver låst for inddrivelse, når de modtages i Gældsstyrelsen. Rigsrevisionen

vurderer, at det er vanskeligt at værdiansætte gælden retvisende, da ministeriet ikke

ved, om og i givet fald hvornår det kan lade sig gøre at fjerne spærringen for inddrivel-

se. Den reelle værdi af de låste restancer er lavere end værdien af de inddrivelsespa-

rate restancer, da ministeriet ikke kan inddrive på de låste restancer. Alligevel er de

låste restancer værdiansat til samme værdi som de inddrivelsesparate restancer, jf.

kursværdimodellen.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at der er væsentlig usikkerhed knyttet til

regnskabsposten på 2,9 mia. kr., og at værdiansættelsen af den del af borgeres og

virksomheders gæld til det offentlige, som er låst for inddrivelse, derfor ikke er retvi-

sende. Afgrænsningen af beløbet til 2,9 mia. kr. sker som led i den generelle nedskriv-

ning på baggrund af kursværdimodellen, der er omtalt under pkt. 11. Der er tale om ca.

6,8 mio. fordringer, som skal gennemgås for at afklare forholdene vedrørende rets-

kraft og datakvalitet. Skatteministeriet kan ikke inddrive gælden, før tvivlen er afkla-

ret. Ministeriet har fortsat ikke udarbejdet en tidsplan for, hvornår arbejdet med at

rydde op i de låste restancer forventes afsluttet, da ministeriet i lighed med sidste år

ikke finder dette hensigtsmæssigt.

Problemerne med værdiansættelse af låste restancer påvirker også

statsregnskabets §§ 9, 17 og 19

13. Problemerne med værdiansættelse af de låste restancer gælder også den gæld til

det offentlige, der er registreret på andre paragraffer i statsregnskabet end på § 38.

Skatter og afgifter. Statens restancer omfatter således en lang række poster, som er

låst på grund af tvivl om retskraft og/eller problemer med datakvaliteten og derfor ik-

ke kan inddrives. Tabel 4 viser, hvordan usikkerheden vedrørende de låste restancer

er fordelt på de forskellige ministerområder i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Tabel 4

Værdien af låste restancer fordelt på ministerområder i statsregnskabet

Ministerområde

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

I alt

Nominel værdi af

låste restancer

3�½8 mia. kr.

2�½5 mia. kr.

1�½3 mia. kr.

35�½1 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

43�½2 mia. kr.

Hensættelse til

forventet tab

3�½4 mia. kr.

1�½9 mia. kr.

0�½9 mia. kr.

32�½3 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

38�½9 mia. kr.

Kursværdi af

låste restancer

0�½4 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

0�½4 mia. kr.

2�½9 mia. kr.

0�½0 mia. kr.

4�½2 mia. kr.

Note: Tabellen indeholder summer med afrundingsdifferencer på 0,1 mia. kr. De låste restancer er en del-

mængde af de samlede restancer, der fremgår af tabel 3.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet og Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at de låste restancer har en samlet nominel værdi på 43,2 mia.

kr. til en kursværdi på 4,2 mia. kr. Ud over de 2,9 mia. kr., der vedrører § 38. Skatter og

afgifter, vedrører usikkerheden primært § 9. Skatteministeriet, § 17. Beskæftigelses-

ministeriet og § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der er fortsat væsentlige mangler i Skatteministeriets dokumentation

for fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata

14. Skatteministeriets it-systemportefølje består af over 200 forskellige it-systemer,

der administreres af ministeriet selv eller af eksterne it-leverandører. Systemerne an-

vendes bl.a. til at opsamle og generere data til regnskabet. Ministeriet har i 2020 ar-

bejdet på at sikre den nødvendige dokumentation for regnskabsdata for 24 af Skat-

teforvaltningens eksternt administrerede it-systemer. Ministeriet har vurderet, at de

24 systemer har betydning for aflæggelsen af regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.

Ministeriet har til dette formål indhentet specifikke tredjepartserklæringer fra it-leve-

randørernes revisorer, som skal dokumentere god it-skik og overholdelse af lovkrav.

Ministeriet har ud fra prioriteringshensyn valgt ikke at indhente en tredjepartserklæ-

ring for et væsentligt stamdatasystem. Disse stamdata anvendes i vid udstrækning

på tværs af andre it-systemer.

Specifikke tredjeparts-

erklæringer

ISAE 3402-erklæring, type II,

omhandler applikationskon-

troller om fuldstændighed og

nøjagtighed. Revisor udtaler

sig med denne erklæring med

høj grad af sikkerhed om:

•

at serviceleverandørens

Tredjepartserklæringerne er afgivet uden forbehold, men it-leverandørernes reviso-

rer har i flere af erklæringerne fremhævet gennemgående forhold af væsentlig betyd-

ning, fx manglende dokumentation for de løbende ændringer i it-systemerne (æn-

dringsstyring) og manglende funktionsadskillelse i forbindelse hermed. Der er dermed

risiko for, at medarbejdere hos it-leverandørerne eller i Skatteministeriet kan ændre

i it-systemet – enten tilsigtet eller utilsigtet. Uautoriserede ændringer medfører risiko

for, at indtægterne ikke bliver registreret fuldstændigt og nøjagtigt i årsregnskabet.

ydelser og systemer er ret-

visende

•

at applikationskontrollerne

er hensigtsmæssigt udfor-

met

•

at disse kontroller har fun-

geret tilfredsstillende i regn-

skabsperioden.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

I tredjepartserklæringerne for 2019 var der i alt 152 opmærksomhedspunkter, som

Skatteministeriet skulle afklare. Ministeriet har oplyst, at 62 af opmærksomhedspunk-

terne for 2019 ikke var håndteret ved revisionens afslutning i juni 2021. For 2020 er der

tilføjet yderligere 60 opmærksomhedspunkter, som ikke er håndteret ved revisionens

afslutning. Opmærksomhedspunkterne vedrører fx ændringsstyring, personafhængig-

hed, manglende funktionsadskillelse og systembeskrivelser, som i flere tilfælde har gi-

vet anledning til fremhævelser i tredjepartserklæringerne.

Vi har revideret 2 af de it-systemer, der driftes af Skatteministeriet selv. Revisionen

viser, at der er væsentlige risici knyttet til de reviderede it-systemer, da der bl.a. mang-

lede en systemmæssig afstemning af, om inddata svarede til uddata fra it-systemer-

ne, og da der manglede transaktions- og kontrolspor. Ministeriet kontrollerer dermed

ikke, om de data, der er modtaget og afsendt i it-systemerne, er korrekte. Da det hel-

ler ikke er muligt at følge transaktionerne gennem it-systemerne, skaber det tvivl om,

hvorvidt indtægterne er registreret fuldstændigt og nøjagtigt. Ministeriet har oplyst, at

det ene it-system behandler indberettede renteoplysninger for ca. 138 mia. kr. årligt,

og at det andet it-system har genereret gældsposter for i alt 8,1 mia. kr. i 2020.

Komplementære kontrol-

ler

For at de definerede kontrol-

mål i en ISAE 3402-erklæring,

type II, for et it-system kan

nås, forudsættes det generelt,

at brugeren af it-systemet/

Skatteforvaltningen selv udfø-

rer nogle kontroller, og at dis-

se kontroller har fungeret til-

fredsstillende i regnskabspe-

rioden. Revisor, der afgiver sin

erklæring, udtaler sig ikke om

de komplementære kontroller.

Tredjepartserklæringerne er afgivet under forudsætning af, at en række komplemen-

tære kontroller, som Skatteministeriet er ansvarlig for, har været effektive. Der er knyt-

tet 202 komplementære kontroller til ministeriets erklæringer for 2020.

Vores revision af de komplementære kontroller for 2020 viser, at der fortsat ikke er

effektiv adgangsstyring til it-systemerne, hvor der er indhentet tredjepartserklæringer.

Skatteministeriet har oplyst, at der generelt ikke er en effektiv adgangsstyring til it-sy-

stemerne, uanset om de driftes eksternt eller internt. Ministeriet har desuden oplyst,

at der ikke er indikationer på manglende fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabs-

data. Rigsrevisionen konstaterer, at den utilstrækkelige adgangsstyring giver mulig-

hed for at ændre data bevidst eller ubevidst, hvilket direkte kan påvirke de underlig-

gende indtægter. Ministeriet har igangsat en ekstern undersøgelse af bl.a. ministeriets

adgangsstyring til it-systemerne. De rapporterede forhold omhandler bl.a., at bruger-

adgangsstyringen er tillidsbaseret, og at der ikke er et fuldstændigt overblik over rol-

ler og adgange i de enkelte it-systemer. Boks 2 viser et eksempel på en it-leverandørs

revisors fremhævelse af, hvilken betydning de komplementære kontroller har for den

samlede konklusion.

Boks 2

SLUT-systemet

SLUT-systemet er et centralt

it-system, der understøtter og

behandler de personlige års-

opgørelser for alle borgere.

Skatteministeriet gennemfø-

rer en årlig pilottest/totaltest

af, om ændringer i lovgivning

mv., som påvirker borgernes

årsopgørelser, er implemente-

ret korrekt i systemet.

Eksempel på revisors fremhævelse i tredjepartserklæringen for

SLUT-systemet og de komplementære kontrollers betydning

Fremhævelse af forhold

”Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at vi som led i vores arbejde har

konstateret, at for en række kontrolmål (2, 3, 6, 7, 8, 10, 13, 14, 15, 16 og 28) er opnåelse af

kontrolmålet helt afhængig af, at den komplementære kontrol hos Skatteforvaltningen

vedrørende pilottest/totaltest gennemføres med et tilfredsstillende resultat”.

Kontrolmålene omhandler bl.a. kontroller, som medvirker til, at de oplysninger, der ligger

til grund for årsopgørelserne, er fuldstændige og nøjagtige.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra it-leverandørens revisor.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Boks 2 beskriver, at Skatteministeriets komplementære kontrol vedrørende pilot-

testen/totaltesten er en forudsætning for revisors konklusion i tredjepartserklæringen

for SLUT-systemet, som ligger til grund for årsopgørelserne. Vi har derfor foretaget en

it-revision af de komplementære kontroller for SLUT-systemet, som Skatteforvaltnin-

gen har udført for 2020. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke foreligger tilstrækkelig

dokumentation for de tests af SLUT-systemet, der er omfattet af de komplementære

kontroller. Det betyder, at der er risiko for fejl i borgeres årsopgørelser, og dermed at

indtægter fra personskatterne kan være opgjort forkert. Der behandles indtægter i

SLUT-systemet for ca. 600 mia. kr. årligt.

Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for,

om de komplementære kontroller understøtter tredjepartserklæringerne for 2020.

Skatteministeriet har ved revisionens afslutning ikke kunnet oplyse, hvem i Skattefor-

valtningen der har ansvaret for at udføre 62 ud af de 202 komplementære kontroller,

eller om de er blevet udført og har været effektive i 2020. Når de komplementære

kontroller ikke er ansvarsplacerede eller gennemføres, vil kontrolmålene i revisions-

erklæringerne ikke kunne opnås. Dermed har Rigsrevisionen ikke tilstrækkelig sikker-

hed for fuldstændighed og nøjagtighed af datafangst og af de data, som løber gennem

de it-systemer, som erklæringerne er givet for. Det kan fx betyde, at der er indtægter,

som ikke bliver registreret eller bliver registreret med forkerte beløb. Ministeriet arbej-

der fortsat på at sikre, at de komplementære kontroller gennemføres.

Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er væsentlige mangler i Skatteministeriets do-

kumentation for fuldstændighed og nøjagtighed af de regnskabsdata, der løber gen-

nem ministeriets væsentligste it-systemer. Det skyldes primært usikkerhed om de

komplementære kontroller, som ministeriet selv er ansvarlig for. Det drejer sig bl.a.

om mangelfulde komplementære kontroller vedrørende adgangs- og ændringssty-

ring. Selv om Rigsrevisionen ikke kan opgøre den beløbsmæssige konsekvens af den-

ne usikkerhed, er det Rigsrevisionens vurdering, at langt hovedparten af indtægterne

for skatter og afgifter er blevet registreret korrekt i 2020.

Utilstrækkelige risikovurderinger og manglende kobling til kontroller

af resultatopgørelsen

15. Skatteministeriet skal ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 37 kontrollere, at ind-

tægter og udgifter samt forbruget af givne bevillinger er opgjort korrekt, og skal i den

forbindelse etablere forretningsgange og interne kontroller under hensyntagen til væ-

sentlighed og risiko.

Skatteministeriet har i 2019 igangsat et arbejde, som skal bidrage til at få et overblik

over risici og styrke kontrollerne vedrørende resultatopgørelsen. Vores revision viser,

at ministeriet ikke har kortlagt de aktuelle iboende finansielle risici siden 2016. De eta-

blerede kontroller mangler en kobling til identificerede risici for fejl på resultatopgørel-

sen. Det medfører risiko for, at væsentlige og risikofyldte skatte- og afgiftsarter ikke

bliver kontrolleret tilstrækkeligt. Ligeledes er der risiko for uopdagede fejl.

Vores revision viser fx, at en kontrol på renteområdet sikrer, at der foretages rente-

kørsel, men det kontrolleres ikke, om renterne er beregnet korrekt. Skatteministeriet

sikrer derved ikke, at et væsentligt og risikofyldt område bliver kontrolleret tilstræk-

keligt, på trods af at den høje risiko har været kendt siden 2016. Der er i regnskabet

for 2020 indregnet renteindtægter og renteudgifter for brutto 23 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har et fuldt overblik over finansielle

risici for resultatopgørelsen. Kontrollerne heraf tilrettelægges derfor ikke ud fra en

konkret vurdering af væsentlighed og risiko. Det medfører en manglende kobling mel-

lem risici og kontroller på resultatopgørelsen. Rigsrevisionen konstaterer, at de etable-

rede kontroller ikke imødegår væsentlige risici for resultatopgørelsen eller afdækker

risici fuldstændigt, hvilket medfører risiko for, at årsregnskabet ikke er rigtigt.

Regnskabet indeholder konkrete fejl, herunder rentefejl

16. Regnskabet på § 38. Skatter og afgifter indeholder en række konkrete fejl på i alt

1.469,5 mio. kr. Beløbet indeholder rentefejl på 1.197,6 mio. kr., periodiseringsfejl på

176,9 mio. kr. og øvrige fejl på ca. 95 mio. kr.

Rentefejl

17. Revisionen viser, at Skatteministeriet i en periode har tilskrevet for mange renter

på en række retskraftige krav under opkrævning. Omvendt mangler ministeriet at til-

skrive renter på en række andre krav. De renter, der er registreret i regnskabet, er der-

med ikke opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterer, at renteberetningen i opkræv-

ningen har medført rentefejl på i alt 1.167,6 mio. kr.

Derudover er der områder, hvor Skatteministeriet ikke har foretaget beregning af

manglende rentetilskrivning. Det gælder krav, der teknisk set befinder sig i regnskabs-

systemet SAP 38, men som ministeriet vurderer juridisk set er en del af inddrivelsen.

Rigsrevisionen konstaterer, at der mangler at blive tilskrevet renter for nominelt 330

mio. kr. Renterne forventes at have en kursværdi på ca. 30 mio. kr.

Fejlniveauet for de kendte rentefejl er endnu ikke endeligt opgjort i alle tilfælde. Opgø-

relsen af rentefejl er derfor behæftet med usikkerhed. De enkelte rentefejl er udtryk

for regelbrud og er derfor også omtalt i beretningen om revisionen af statens forvalt-

ning i 2020.

Skatteministeriet og Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for yderligere rentefejl

ud over ovenstående konstaterede rentefejl. Ministeriet har derfor igangsat et arbej-

de med at gennemgå manuelle og automatiserede renteberegninger i opkrævnings-

systemerne.

Periodiseringsfejl

18. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet ikke har fulgt retningslinjerne for

periodisering af udbytte- og royaltyskat. Revisionen har således afdækket periodise-

ringsfejl på i alt 176,9 mio. kr.

Øvrige fejl

19. De øvrige fejl vedrører manglende afskrivninger af ikke-retskraftige hoved- og

rentekrav under opkrævning, som har en regnskabsmæssig påvirkning på i alt ca.

95 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Usikkerhed om de regnskabsmæssige afstemninger

20. Der er fortsat usikkerhed på flere regnskabskonti, og der er fortsat uafklarede

differencer i 2020. Skatteministeriet har i løbet af 2020 nedbragt usikkerheden fra

353,0 mio. kr. til 305,8 mio. kr. Usikkerheden vedrører primært debitorer under ind-

drivelse.

Udestående sager i forvaltningen kan få betydning for regnskabet

21. Skatteministeriet har igangsat et arbejde med at kortlægge og opgøre, hvilken

regnskabsmæssig usikkerhed der er knyttet til sager, hvor der udestår forretnings-

mæssig opfølgning. Udestående forretningsmæssig opfølgning betyder, at sager ikke

er behandlet inden for de fastsatte frister, hvilket medfører risiko for, at forhold ikke

er afspejlet korrekt og rettidigt i regnskabet. Opgørelsen skelner mellem sager til op-

krævning og sager til inddrivelse. Boks 3 viser et eksempel på, hvordan udestående

opfølgning i forvaltningen påvirker regnskabet.

Boks 3

Eksempel på, hvordan udestående opfølgning i forvaltningen

påvirker regnskabet

Skatteministeriet har en række bosager, som ikke har været behandlet inden for de fast-

satte frister. En gennemgang af konkrete bosager har vist, at der for flere af disse sager

manglede at blive registreret afskrivninger i regnskabet. Dette er for en delmængde her-

af håndteret i regnskabet for 2020. Ministeriet har konstateret, at der for de øvrige bo-

sager er en bruttousikkerhed på 207,5 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Boks 3 giver et eksempel på en delmængde af de sager under opkrævning, som Skat-

teministeriet har identificeret med udestående forretningsmæssig opfølgning. Den

regnskabsmæssige usikkerhed, som er knyttet til sager under opkrævning, udgør iføl-

ge ministeriets opgørelse i alt 465,5 mio. kr.

Skatteministeriet er i gang med at kortlægge usikkerheden på sager med udestående

opfølgning for debitorer under inddrivelse, men kunne ikke afgrænse usikkerheden til-

strækkeligt ved årsafslutningen 2020. Den nominelle værdi af debitorer under inddri-

velse er opgjort til 136,5 mia. kr. pr. 31. december 2020.

Ud over ovenstående sager udestår der et større arbejde i Skatteministeriet med at

afdække sager i forvaltningen, hvor der er udestående sagsbehandling, som ikke var

registreret i regnskabet ved årsafslutningen, men hvor sagsbehandlingen kan have

regnskabsmæssig betydning. Det kan fx skyldes, at der er behov for manuel sagsbe-

handling af borgeres og virksomheders angivelser, inden de registreres i regnskabet.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke kan opgøre den samlede usikker-

hed vedrørende sager med udestående forretningsmæssig opfølgning. Det kan be-

tyde, at krav over for debitorer ikke er afspejlet korrekt i regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Fremdrift i arbejdet med systemafstemninger

22. I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2018 kritiserede Rigsrevisio-

nen, at der udestod afstemninger af dataoverførsler mellem Skatteministeriets inter-

ne systemer for i alt 28,7 mia. kr. Rigsrevisionen konstaterer, at usikkerheden vedrø-

rende systemafstemninger nu er nedbragt til et niveau, hvor Rigsrevisionen ikke læn-

gere vurderer, at det udgør en væsentlig risiko for regnskabets rigtighed.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

4. Principielle og tvær-

gående revisionssager

23.

dette kapitel beskriver vi en række revisionssager, som vi vil orientere Statsrevi-

sorerne om, fordi de er principielle eller tværgående. Sagerne er ikke væsentlige målt

i forhold til ministeriets samlede udgifter og indtægter og har derfor ikke medført mo-

difikationer i vores erklæringer om de enkelte paragraffer i statsregnskabet. Sagerne

afspejler dog en række fejl, ligesom der er risici forbundet med regnskabsforvaltnin-

gen, som vi finder det relevant at gøre opmærksom på.

4.1. Mangelfuldt kontrolmiljø

24. Ministerierne er forpligtede til at opbygge og vedligeholde et kontrolmiljø, som un-

derstøtter en forsvarlig forvaltning af de offentlige midler og begrænser risikoen for

fejl og svig. En stor del af virksomhedernes forretningsgange er understøttet af it-sy-

stemer. Det giver den fordel, at virksomhederne kan systemunderstøtte kontrollerne.

Systemunderstøttede kontroller kan give høj sikkerhed for fx funktionsadskillelse, hvis

it-systemet fx automatisk blokerer for en betaling, der ikke er godkendt i overensstem-

melse med reglerne. Det kræver dog, at virksomhederne har styr på medarbejdernes

rettigheder i it-systemerne og bl.a. sikrer, at medarbejderne kun har de rettigheder, der

er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejdsopgaver. Desuden skal brugerrettig-

hedsstyringen sikre, at medarbejderne ikke har konfliktende rettigheder, der tilsam-

men kan give dem mulighed for at omgå systemets funktionsadskillelse.

Beretningen indeholder 3 sager om mangelfuldt kontrolmiljø.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

FORSVARSMINISTERIET

Forsvarsministeriet har fortsat et mangelfuldt kontrolmiljø

25. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet fortsat ikke har

etableret et systemunderstøttet kontrolmiljø for indkøbsprocessen, der i tilstrækkelig

grad minimerer risikoen for fejl i ministeriets regnskab og risikoen for besvigelser. Mi-

nisteriet har oplyst, at dette arbejde er igangsat, men endnu ikke er afsluttet. Medar-

bejdere med indkøbsrettigheder har dermed fortsat råderet over hele indkøbsproces-

sen. Det betyder fx, at medarbejdere med indkøbsrettigheder kan gennemføre indkøb

uden systemmæssig funktionsadskillelse, fx indkøb, der ikke vedrører Forsvaret. Rigs-

revisionen har tilrettelagt revisionen med udgangspunkt i denne risiko og har ikke kon-

stateret væsentlige fejl i regnskabet for 2020.

Rigsrevisionen har siden 2018 kritiseret, at Forsvarsministeriet har et mangelfuldt kon-

trolmiljø på indkøbsområdet, og at ministeriet burde skabe overblik over, hvor der

mangler funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars. Sagen er senest omtalt i no-

tat til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2019, pkt. 5. Vores opfølgning har vist, at ministeriet i 2020 har igangsat ini-

tiativer på indkøbsområdet, herunder et program for styrket økonomisk kontrolmiljø

for indkøb, som skal forbedre kontrolmiljøet på indkøbsområdet. Rigsrevisionen finder

imidlertid, at kontrolmiljøet fortsat er utilstrækkeligt på 3 væsentlige områder: system-

understøttet funktionsadskillelse, kompenserende kontroller og dokumentation for be-

myndiget godkendelse af disponeringer.

Mangelfuld systemunderstøttet funktionsadskillelse

26. Forsvarsministeriet har fortsat ikke en systemunderstøttet funktionsadskillelse i

DeMars eller et tilstrækkeligt overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har identificeret op til 5.300 bruge-

re i DeMars, der har andre rettigheder på indkøbsområdet end de rettigheder, funk-

tionsadskillelsen tilsiger. Forsvarsministeriet har ikke undersøgt, om der er tilsvaren-

de udfordringer på de øvrige områder i DeMars, fx på HR-området.

Aliasbrugere og dobbelt-

brugere

Som aliasbruger modtager

medarbejderen yderligere en

brugeradgang til systemet, når

medarbejderens rettigheder

skal udvides, i stedet for at ret-

tighederne i den eksisterende

brugeradgang udvides. Dob-

beltbrugere er fx medarbej-

dere, der har skiftet stilling og

fået en ny adgang, uden at den

eksisterende adgang er blevet

spærret.

Funktionsadskillelsen er også i risiko for at blive kompromitteret, fordi samme med-

arbejder fortsat kan have mere end én brugerkonto i DeMars, herunder aliasbrugere.

Det medfører risiko for, at medarbejderne kan omgå kravet om funktionsadskillelse

ved fx at anvende én brugerkonto til at oprette en indkøbsordre og en anden bruger-

konto til at godkende og varemodtage indkøbet. Forsvarsministeriet har haft over

300 aliasbrugere inden for indkøbs- og logistikområdet, men har oplyst, at disse ali-

asbrugere er nedlagt eller begrænset til kun at have læseadgang pr. 20. februar 2020.

Derudover har ministeriet oplyst, at der er indført yderligere kontrol af, at aliasbruger-

ne udelukkende har læseadgang. Vores revision har imidlertid vist, at ministeriets kon-

trol af aliasbrugere er mangelfuld. Ministeriets kontrol omfatter kun bestemte roller in-

den for indkøbs- og logistikområdet. Hertil kommer, at ministeriets kontrol ikke dæk-

ker en periode, fx regnskabsåret, men kun er øjebliksbilleder. Ministeriet har oplyst, at

ministeriet fra den 1. juni 2021 har gennemført kompenserende kontroller i forhold til

manglende funktionsadskillelse hos aliasbrugere. Ministeriet har endvidere oplyst, at

ministeriet ikke har fundet tilfælde efter den 20. februar 2020, hvor aliasbrugere har

brugt deres adgang til at omgå funktionsadskillelsen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet vil etablere den fornødne funktionsad-

skillelse i DeMars i 2021 for de største styrelser og dermed for hovedparten af ind-

købstransaktionerne. Ministeriet har desuden oplyst, at systemunderstøttet funk-

tionsadskillelse i alle DeMars-moduler først kan forventes etableret fra 2022, og at

det vil kræve en længere omstillingsperiode.

Boks 4 viser eksempler på, hvordan funktionsadskillelsen kan omgås i DeMars.

Boks 4

Eksempler på manglende funktionsadskillelse i DeMars

•

Samme medarbejder kan både oprette en indkøbsordre og efterfølgende varemodta-

ge i DeMars. Herefter betales fakturaen automatisk, hvis det fakturerede beløb stem-

mer overens med beløbet på indkøbsordren. Hele processen fra oprettelse af ind-

købsordren til betaling af fakturaen kan dermed ske uden funktionsadskillelse. For-

svarsministeriet har dog mulighed for at opdage eventuelle fejl eller besvigelser, hvis

indkøbet udtages til kompenserende manuel kontrol.

•

Det er muligt at fravælge varemodtagelse i DeMars. Derved kan der ske automatisk

betaling ved fakturamodtagelse, uden at der er registreret varemodtagelse. Der er

derfor risiko for, at Forsvarsministeriet betaler for indkøb, der ikke er modtaget.

•

En indkøbsordre låses ikke i DeMars efter godkendelse og fremsendelse til leverandø-

ren. Indkøbere og andre med indkøberrettigheder i DeMars kan dermed løbende æn-

dre i en indkøbsordre, efter at den er godkendt og fremsendt til leverandøren. Der kan

derfor fx tilføjes yderligere indkøb til indkøbsordren, som ikke vedrører Forsvaret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Kompenserende kontroller er ikke dækkende

27. Forsvarsministeriet har ikke dækkende kontroller, der kompenserer for den mang-

lende systemunderstøttede funktionsadskillelse. Ministeriet kan nedbringe risikoen

for besvigelser ved at gennemføre manuel kontrol af de indkøb, hvor der ikke har væ-

ret systemunderstøttet funktionsadskillelse.

Forsvarsministeriet har for regnskabsåret 2020 identificeret en stor mængde tilfæl-

de, hvor samme bruger foretager flere handlinger i en indkøbsordreposition, fx både

opretter og varemodtager i DeMars. Det betegnes et teknisk sammenfald. Et teknisk

sammenfald indebærer dog ikke i alle tilfælde en økonomisk disponering, men kan fx

skyldes, at indkøberen har tilføjet en slutleveringsindikator, der synliggør, at indkøbe-

ren har taget stilling til, at et indkøb er afsluttet. Et teknisk sammenfald betyder der-

med ikke altid, at funktionsadskillelsen er kompromitteret. Tabel 5 viser Forsvarsmi-

nisteriets opgørelse over tekniske sammenfald i DeMars i 2020.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Tabel 5

Tekniske sammenfald i DeMars i 2020

Type

Indkøberen har selv ophævet en betalingsspærring i DeMars

Samme person har oprettet eller foretaget ændringer på indkøbsordrepositio-

nen og varemodtaget i DeMars

Samme person har klargjort og godkendt en faktura i DeMars

Indkøbsordreposition med fravalg af varemodtagelse i DeMars

Antal

14�½838

14�½254

81�½165

Note: De tekniske sammenfald kan ikke summeres, idet der kan være gengangere på tværs af typerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Det fremgår af tabel 5, hvordan samme bruger kan have foretaget flere handlinger i

relation til en indkøbsordreposition i DeMars, fx både have oprettet indkøbsordrepo-

sitionen og have varemodtaget i DeMars, hvilket kan betyde, at der har manglet sy-

stemunderstøttet funktionsadskillelse.

Forsvarsministeriet har oplyst, at styrelserne på ministerområdet vil udføre kompen-

serende manuelle kontroller, indtil der er etableret systemunderstøttet funktionsad-

skillelse i DeMars. Ministeriet har bedt styrelserne om at dokumentere, at de har ud-

ført kompenserende kontroller med udgangspunkt i de tekniske sammenfald.

Som et eksempel har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyst, at sty-

relsen ud fra risiko, væsentlighed og økonomisk volumen har gennemført kompense-

rende kontroller for 1.408 ud af 9.181 tekniske sammenfald, hvor indkøberen selv hav-

de ophævet en betalingsspærring i DeMars. Forsvarsministeriet har ikke identificeret

indikationer på svig i forbindelse med de kompenserende kontroller.

Boks 5 viser et eksempel på en fejludbetaling, hvor en indkøber ophæver en betalings-

spærring.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Boks 5

Eksempel på fejludbetaling ved indkøb

Ved indlæsningen af en faktura på 122.691 kr. i DeMars opstår der en fejl, og betalingsan-

modningen bliver spærret i DeMars. Indkøberen i Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse ophæver imidlertid betalingsspærringen i DeMars, så 9.914.984 kr. bliver

udbetalt. Indkøberen har derved både oprettet indkøbsordren og ophævet spærringen i

DeMars, så den fejlagtige udbetaling fandt sted.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har derved udbetalt 9.914.984 kr. til leverandø-

ren i stedet for de 122.691 kr., der fremgik af fakturaen. Leverandøren henvender sig

umiddelbart efter fejludbetalingen til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse for at til-

bagebetale beløbet.

Leverandøren tilbagebetalte efterfølgende beløbet til Forsvarsministeriets Regnskabs-

styrelse, som rettede den regnskabsmæssige fejl, inden regnskabsåret 2020 blev lukket.

Forsvarsministeriet har oplyst, at indkøbet blev udtaget til Forsvarsministeriets Materiel-

og Indkøbsstyrelses kompenserende kontroller ultimo december 2020, og at fejlen end-

videre efterfølgende blev konstateret primo januar 2021 i forbindelse med udførelsen af

andre kontroller.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse står for hovedparten af indkøbene på Forsvarsministeriets område. Revisio-

nen har vist, at de 2 styrelser ikke har dækkende kompenserende kontroller. Aliasbru-

gere er ikke i tilstrækkeligt omfang omfattet af de kompenserende kontroller, og sty-

relserne kunne ikke dokumentere, at de systematisk havde taget stilling til 3 væsent-

lige forhold i de 117 undersøgte kontrolsager. Det første forhold vedrører, om dispone-

ringerne er godkendt af en person, der er bemyndiget til det. Det næste forhold vedrø-

rer, om Forsvaret har modtaget det, der er betalt for. Det sidste forhold handler om,

hvorvidt indkøbet vedrører Forsvaret. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet

kan genfinde dokumentation for de udvalgte indkøb vedrørende Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbsstyrelse (dvs. dokumentation for selve indkøbet) i DeMars, men

ikke for udførelsen af de kompenserende kontroller.

Manglende dokumentation for bemyndiget godkendelse af disponeringer

28. Den tredje årsag til, at kontrolmiljøet fortsat er mangelfuldt, er, at Forsvarsministe-

riet ikke har dokumentation for, at kun bemyndigede personer godkender de konkrete

disponeringer. Regnskabsbekendtgørelsen stiller krav om, at disponeringer skal god-

kendes af en hertil bemyndiget person, jf. § 46, stk. 3. Revisionen har vist, at der mang-

ler dokumentation for, at disponeringerne er godkendt af en hertil bemyndiget person

i 73 ud af 163 undersøgte indkøb, svarende til 45 %. De 73 indkøb i stikprøven udgør et

samlet beløb på ca. 284,6 mio. kr. Ministeriet har oplyst, at alle 73 indkøb efterfølgen-

de er gennemgået, og at ministeriet vurderer, at alle 73 indkøb var tjenstligt begrundet,

og at ministeriet har modtaget det, der er betalt for. Rigsrevisionen har ikke fundet væ-

sentlige fejl i regnskabet for 2020 vedrørende de 73 indkøb.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Rigsrevisionen kan videre konstatere, at Forsvarsministeriet heller ikke overholder

kravene om, at kun bemyndigede personer godkender de konkrete disponeringer på

lønområdet. På lønområdet mangler Forsvaret dokumentation for, at engangsudbeta-

linger er godkendt af en bemyndiget person i 30 ud af 90 undersøgte sager, svarende

til 33 % af sagerne. Udbetalingerne er derfor sket i strid med regnskabsbekendtgørel-

sen. De 30 udbetalinger i stikprøven udgør et samlet beløb på ca. 1,1 mio. kr.

Beskæftigelsesministeriet burde have rettet hurtigere op på mangler i

det klassiske refusionssystem

29. Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet har forbedret kontrolmiljøet

omkring det klassiske refusionssystem, men endnu ikke er i mål med at rette op på

manglerne. Ministeriet udbetaler ca. 19 mia. kr. til kommunerne om året via det klassi-

ske refusionssystem. Henset til det store beløb, som systemet håndterer, finder Rigs-

revisionen, at ministeriet burde have rettet op på manglerne hurtigere. Konsekvensen

af manglerne kan være, at kontrollerne i det klassiske refusionssystem ikke understøt-

ter en korrekt administration af refusionsudbetalinger. Rigsrevisionen har tilrettelagt

revisionen med udgangspunkt i denne risiko og har ikke konstateret væsentlige fejl i

regnskabet for 2020. Revisionen afdækkede særligt 3 mangler.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

For det første efterlever Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke regnskabs-

bekendtgørelsens krav om, at systemudviklere mfl. ikke må varetage funktioner i for-

bindelse med den regnskabsmæssige registrering og betalingsforretninger. Revisio-

nen har vist, at udviklere hos systemleverandøren har adgang til produktionsmiljøet

og bistår med fejlretning o.l. ved betalingsforretninger. Derved er der risiko for, at ud-

viklerne tilsigtet eller utilsigtet kan ændre i betalingsfiler, som andre har godkendt til

udbetaling.

For det andet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke sikret en tilstræk-

kelig beskyttelse og gennemgang af loggen i systemet. En log er en registrering af bru-

gernes aktiviteter i et system. Loggen kan bruges til at finde frem til, hvordan og hvor-

når eventuelle fejl er opstået. Loggen kan også bruges til at identificere, hvilke brugere

der har udført hvilke handlinger, hvis der er sket uregelmæssigheder i systemet. Der-

for er det centralt, at loggen er beskyttet mod uautoriseret adgang, så den ikke kan

ændres eller slettes, og at den regelmæssigt gennemgås for indikationer på fejl eller

uregelmæssigheder. Revisionen har vist, at loggen ikke er tilstrækkeligt beskyttet, da

systemleverandørens medarbejdere kan ændre og slette i loggen. Derudover har sty-

relsen ikke dokumenteret, at styrelsen gennemgår loggen regelmæssigt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at loggen i april 2021 er flyttet

til en logserver hos styrelsens driftsleverandør Statens It. Derfor har systemleverandø-

rens medarbejdere ikke længere adgang til loggen. Styrelsen har videre oplyst, at sty-

relsen fra januar 2021 har indført en systematisk og dokumenteret gennemgang af log-

gen, og at styrelsen på denne måde har gennemgået loggen for hele 2020. Rigsrevisio-

nen vil følge op på styrelsens oplysninger.

For det tredje har vi konstateret, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke

årligt har rekvireret revisorerklæringer fra systemleverandøren. Det fremgår af kon-

trakten med systemleverandøren, at styrelsen årligt skal rekvirere en revisorerklæring

om kontrollerne i systemleverandørens it-miljø og en erklæring om systemleverandø-

rens overholdelse af databeskyttelsesforordningen.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Ved it-revisionen i 2020 blev Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opmærk-

som på, at systemleverandøren anvendte sit eget udviklingsmiljø til systemændringer,

før ændringerne blev overført til test- og produktionsmiljøet hos Statens It. Styrelsen

var således ikke opmærksom på, at der derfor var behov for en revisorerklæring om

udviklingsmiljøet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu oplyst, at styrelsen i 2021 har fået

oprettet et udviklingsmiljø hos Statens It, og at der derfor ikke længere sker udvikling

mv. af det klassiske refusionssystem hos systemleverandøren. Udviklingsmiljøet vil

derfor fremover være omfattet af Finansministeriets tilsyn, hvorfor der ikke længere

er behov for revisorerklæringer. Rigsrevisionen vil følge op på styrelsens oplysninger.

Styrelsen for It og Læring har mangelfulde kontroller i tilskudsbereg-

ningssystemet CØSA

30. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Styrelsen for It og Læring ikke har

tilstrækkelige systemunderstøttede kontroller i og omkring CØSA (centralt økonomi-

og studieadministrativt system). Kontrollerne skal medvirke til at sikre korrekt udbe-

taling af tilskud og korrekt regnskabsaflæggelse. De mangelfulde kontroller giver risi-

ko for fejl i Børne- og Undervisningsministeriets regnskab. Rigsrevisionen har tilrette-

lagt revisionen med udgangspunkt i denne risiko og har ikke konstateret væsentlige

fejl i regnskabet for 2020. Styrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af revisionen

har iværksat en række tiltag.

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

Tilskud til uddannelses-

institutioner

CØSA bruges til at fordele til-

skud til følgende uddannelses-

institutioner:

•

forberedende grunduddan-

Styrelsen for It og Læring anvender CØSA til at beregne de tilskud, der tilfalder de en-

kelte uddannelsesinstitutioner, og systemet danner grundlag for udbetaling af mere

end 40 mia. kr. i årlige tilskud. Der er særligt 3 mangler i styrelsens kontrolmiljø.

For det første har Styrelsen for It og Læring ikke sikret en tilstrækkelig systemunder-

støttet funktionsadskillelse i CØSA i forbindelse med administrationen af tilskud, da

funktionsadskillelsen i CØSA kan omgås. For at sikre, at der sker en korrekt udbeta-

ling af tilskud til uddannelsesinstitutioner, er det vigtigt, at der er funktionsadskillelse,

så en medarbejder ikke kan ændre i data i udbetalingsgrundlaget, uden at ændringer-

ne er godkendt af en anden medarbejder.

Revisionen har vist, at et mindre antal medarbejdere i Styrelsen for It og Læring på for-

skellig vis kan omgå funktionsadskillelsen i CØSA. Medarbejderne kan fx ændre i tak-

ster og modtagere af tilskud (dvs. uddannelsesinstitutioner), uden at det skal godken-

des af en anden medarbejder. Det kan fx ske ved, at medarbejderne opretter grund-

lag for tilskudsudbetalinger – fx takster og modtagere af tilskud (dvs. uddannelsesin-

stitutioner) – med deres egen brugerkonto og efterfølgende selv godkender udbeta-

lingerne med en ikke-personhenførbar brugerkonto.

Revisionen har også vist, at den systemunderstøttede funktionsadskillelse kan omgås

ved, at nogle af disse medarbejdere kan ”gå bag om systemet” i kraft af deres udvide-

de rettigheder og samtidig har en dobbeltfunktion, da de i nogle tilfælde indgår i sags-

behandlingen. Denne dobbeltfunktion er i strid med regnskabsbekendtgørelsen.

nelser

•

almene gymnasier

•

voksenuddannelsescentre

•

institutioner for erhvervs-

•

rettet uddannelse

private udbydere af er-

hvervsuddannelser og ar-

bejdsmarkedsuddannelser

privatskoler og frie grund-

skoler

kombinationsskoler (udby-

der eud, hhx, htx, SOSU-ud-

dannelser og gsk)

private gymnasier

efterskoler

frie fagskoler.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Beregning og udbetaling

af tilskud

Styrelsen for It og Læring an-

vender CØSA til at udføre be-

regninger, og systemet danner

grundlag for udbetaling af til-

skud til uddannelsesinstitutio-

ner. Udbetalingerne initieres i

CØSA, men selve udbetalin-

gerne af tilskud sker fra Navi-

sion Stat via Fag-Navision, der

oversætter udbetalingsformat

og håndterer kreditorer.

For det andet har Styrelsen for It og Læring ikke sikret en tilstrækkelig systemunder-

støttet funktionsadskillelse mellem CØSA og Fag-Navision, som er en tidligere udga-

ve af Navision Stat. Den systemunderstøttede funktionsadskillelse kan omgås på

tværs af systemerne i forhold til initiering af udbetaling af tilskud. For at sikre, at der

sker en korrekt udbetaling af tilskud, er det vigtigt, at en medarbejder ikke kan initiere

udbetaling, uden at en anden medarbejder har godkendt det. Revisionen har vist, at

der er én medarbejder, der selv kan initiere overførsel af udbetalingsfiler til Navision

Stat, uden at det er godkendt af en anden medarbejder. Det skyldes, at medarbejde-

ren har udvidede rettigheder i både CØSA og Fag-Navision. Dermed kan medarbej-

deren omgå den systemunderstøttede funktionsadskillelse i CØSA ved at ”gå bag

om systemet” og kan samtidig omgå de manuelle kontroller i Fag-Navision, som skal

sikre, at det ikke er muligt at initiere udbetalinger, uden de er godkendt af en anden

medarbejder.

For det tredje har Styrelsen for It og Læring ikke gennemgået loggen for CØSA regel-

mæssigt. Styrelsen foretager logning af brugernes handlinger i CØSA. Styrelsen log-

ger fx, hvem der har oprettet, godkendt og ændret i takster og uddannelsesinstitutio-

ner på et givent tidspunkt. Desuden logges handlinger for brugere med udvidede ret-

tigheder i CØSA. Det er vigtigt, at styrelsen gennemgår loggen for fx at kunne opdage

og spore fejl – særligt i lyset af manglerne i styrelsens systemunderstøttede kontrol-

miljø. Revisionen har vist, at styrelsen kun bruger loggen til fejlsøgning og udbedring

af driftsforstyrrelser, men ikke løbende gennemgår loggen med henblik på at opdage

og udrede eventuelle anormale hændelser.

For at kunne anvende loggen optimalt er det endvidere vigtigt, at loggen er beskyttet

mod ændring og sletning. Revisionen har vist, at et antal medarbejdere med udvidede

rettigheder kan ændre og slette i loggen.

4.2. Mangelfuld håndtering af it-projekter i regnskabet

31. Statsregnskabet skal bl.a. afspejle statens udgifter til it-projekter. Regnskabsreg-

lerne fastlægger, at nogle udgifter betragtes som driftsudgifter og skal registreres i

årets driftsregnskab. Andre udgifter betragtes som værdiskabende og skal aktiveres

som anlæg, der afskrives i driften over anlæggets levetid. Regnskabsreglerne under-

støtter, at statsregnskabet afspejler ministeriernes årlige omkostninger til drift og ved-

ligeholdelse af systemerne.

Beretningen indeholder én sag om mangelfuld håndtering af it-projekter.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Fejl og usikkerheder i den regnskabsmæssige håndtering af it-projekter

i Skatteministeriet

32. Udviklings- og Forenklingsstyrelsens forretningsgange for den regnskabsmæssige

håndtering af it-projekter er utilstrækkelige. Det medfører fejl i registreringen af udgif-

ter, påvirker regnskabets rigtighed og skaber usikkerhed om bevillingsoverholdelsen.

Revisionen har vist fejl for 144,2 mio. kr. vedrørende den regnskabsmæssige håndte-

ring af it-projekter. Rigsrevisionen vurderer derudover, at der er en generel usikkerhed

om værdien af flere af styrelsens igangværende og færdiggjorte it-projekter. Rigsrevi-

sionen kan konstatere, at det fortsat er usikkert, om Skatteministeriet kan genskabe

den underliggende dokumentation for værdien af igangværende og færdiggjorte it-pro-

jekter, der blev overført til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ved styrelsens opret-

telse.

SKATTEMINISTERIET

Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er forpligtet til at følge de regnskabsregler og ar-

bejdsgange, der knytter sig til it-projekter. Udgangspunktet er, at udgifter skal aktive-

res, hvis de har reel udviklingsværdi. Overholdelsen af de gældende regler er en forud-

sætning for, at styrelsen kan aflægge et rigtigt regnskab og kan følge op på forbrug og

rentabilitet. Det er desuden en forudsætning for, at styrelsen kan sikre, at lånerammen

og udgifterne til afskrivninger kan holdes inden for de givne bevillinger.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er

utilstrækkelig på 3 områder.

For det første er it-projekter ikke aktiveret i overensstemmelse med reglerne. Revisio-

nen har vist, at Skatteministeriet inden regnskabsafslutningen for 2020 opdagede, at

udgifter for 81,5 mio. kr. vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem ved en fejl ik-

ke er blevet aktiveret, men driftsført. Ministeriet valgte ikke at rette fejlen i regnskabet

for 2020, da ministeriet vurderede, at der var usikkerhed om grundlaget for rettelsen.

De manglende udgifter kan have betydning for, om projekterne overholder bevillinger-

ne. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ligeledes skal afklare, om en lignende proble-

matik kan gøre sig gældende for årene før 2018.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har kontrolleret værdien af styrelsens igangvæ-

rende it-projekter på balancen i 2. halvår 2020. Kontrollen viste, at projekter for 47,2

mio. kr. fremgår som igangværende, selv om de er færdigudviklede og burde være ak-

tiveret i regnskabet som færdige it-projekter. På trods af at styrelsen konstaterede

fejlene inden regnskabsafslutningen, blev de ikke rettet i regnskabet. Derudover har

styrelsen konstateret fejl, der skyldes aktivering af ikke-aktiverbare udgifter for 15,6

mio. kr.

Revisionen har desuden vist, at Udviklings-og Forenklingsstyrelsen ikke altid aktive-

rer Skatteforvaltningens interne timer i overensstemmelse med budgetvejledningen.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at styrelsen anvender forskellige timepriser for

aktiverbare og ikke-aktiverbare lønudgifter. Forskellen skyldes, at styrelsen anvender

forskellige metoder og datagrundlag til at beregne timepriser, selv om det er den sam-

me medarbejder, der udfører opgaven. Rigsrevisionen finder, at timeprisen bør være

den samme, da det ellers er vanskeligt at prioritere mellem forskellige it-løsninger, der

både indeholder anlægsløn og driftsudgifter.

Ansvaret for udviklingen af

Skatteministeriets it-projekter

er placeret i Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen. Styrel-

sen blev etableret den 1. juli

2018, men blev først optaget

med en selvstændig bevilling

på finansloven i 2019. Styrel-

sen har igangværende og fær-

diggjorte it-projekter på balan-

cen for i alt 2,2 mia. kr.

Aktivering af udgifter

Udgifter til it-aktiver optages

på balancen, når de er anskaf-

fet til vedvarende brug eller

eje, og indgår som et produk-

tionsaktiv. Kun udgifter, der

resulterer i udviklingsværdi,

aktiveres. Når et igangværen-

de projekt bliver færdigt, på-

begyndes afskrivningerne,

som så påvirker institutionens

udgifter og bevillingsoverhol-

delse i en årrække. Driftsud-

gifter, der ikke kan aktiveres,

påvirker regnskabet og bevil-

lingen det år, de bliver afholdt.

Anlægsløn

Anlægsløn er betegnelsen for

de lønudgifter, der direkte kan

henføres til udviklingen af et

projekt med egen arbejds-

kraft. For it-udviklingsprojek-

ter skal forbruget opgøres ved

udgangen af hvert kvartal for

at sikre en korrekt regnskabs-

mæssig kontering af forbruget.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

For det andet har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen baseret sin regnskabsforvalt-

ning af flere it-projekter på en række undtagelser. Undtagelserne er opstået over en

årrække – og ansvaret har således over tid været placeret hos Skatteministeriets de-

partement, SKAT og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Rigsrevisionen vurderer, at

flere af undtagelserne er uklare, ikke længere er gældende eller i en periode har været

anvendt forkert. Vi har således set flere eksempler på, at undtagelserne skaber usik-

kerhed om det gældende regelgrundlag på tværs af styrelsens forskellige enheder, og

at det medfører fejl. Rigsrevisionen vurderer, at styrelsen i udgangspunktet bør følge

de gældende regler. I det omfang styrelsen vurderer, at der er behov for undtagelser,

bør grundlaget og indholdet beskrives tydeligt, så der er en fælles forståelse af den

regnskabsmæssige registrering i styrelsen.

For det tredje er der mangler i den underliggende dokumentation. Rigsrevisionen har

tidligere kritiseret, at Skatteministeriet ikke kan fremskaffe den underliggende doku-

mentation for de igangværende og færdige it-projekter, som Udviklings-og Forenk-

lingsstyrelsen fik overført i forbindelse med styrelsens oprettelse som regnskabsfø-

rende institution. Det er især problematisk i forhold til de overflyttende projekter, der

fortsat er under udvikling. Det betyder, at ministeriet ikke lever op til regnskabsbe-

kendtgørelsens krav om, at bogføring skal ske på baggrund af et intakt transaktions-

spor, og at der vil være usikkerhed forbundet med værdiansættelsen. Skatteministe-

riet har besluttet at forsøge at fremskaffe dokumentation for de it-projekter, der sta-

dig er igangværende i 2021. Det er uklart, om det derudover vil være muligt at genska-

be transaktionssporet for de allerede færdigudviklede it-projekter med et rimeligt re-

surseforbrug.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

4.3. Usikkerheder, der påvirker statens status

33. Statens status viser aktiver, som staten ejer, og gæld, som staten skylder ultimo

2020, herunder statens egenkapital. Statens status udgør dermed balancesiden af

statsregnskabet.

Usikkerheder i forbindelse med værdiansættelse af ejendomme og

fremtidige forpligtelser

34. Statens status omfatter aktiver og passiver, der ikke altid kan opgøres præcist,

men værdiansættes på baggrund af et skøn over værdien. Rigsrevisionen vurderer, at

nedenstående 3 sager er værdiansat i overensstemmelse med statens regnskabsreg-

ler, men omtaler sagerne for at gøre opmærksom på de usikkerheder, der knytter sig

til værdiansættelsen.

•

FORSVARSMINISTERIET

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

Forsvaret har en eventualforpligtelse på 582,7 mio. kr. til eventuelle erstatninger til

medarbejdere, der har pådraget sig skader i forbindelse med internationale opera-

tioner. Eventualforpligtelsen vedrører 100 anmeldte, men endnu ikke afgjorte sa-

ger, og mulige merudgifter til sager, som allerede er anerkendt som arbejdsskader.

Sagerne afgøres ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagernes udfald og even-

tuelle erstatningsbeløb er behæftet med usikkerhed. Forsvaret har beregnet even-

tualforpligtelsen på baggrund af erfaringer fra afgjorte sager og skøn.

Bygningsstyrelsens samlede ejendomsportefølje på kontor- og universitetsområ-

det er optaget under materielle anlægsaktiver i statsregnskabet til en værdi af

54,4 mia. kr. Styrelsen har i 2020 implementeret den nye huslejeordning for univer-

sitetsporteføljen, hvor både værdiansættelsesprincipper og vurderingsprocesser

for ejendomsporteføljen er blevet revurderet. Styrelsen har i sin årsrapport rede-

gjort for, at der er usikkerheder knyttet til værdiansættelsen af den samlede ejen-

domsportefølje på kontor- og universitetsområdet, fordi den er baseret på skøn.

Trafikstyrelsen har nettohensættelser i statsregnskabet på 374 mio. kr., der skal

anvendes til at støtte boligbyggeri og byfornyelse. Styrelsen har i sin årsrapport

redegjort for, at hensættelserne er behæftet med betydelige usikkerheder, fordi

forudsætningerne for at opgøre hensættelserne er baseret på skøn og bl.a. sker

på baggrund af udviklingen i priser og renter.

Eventualforpligtelse

En eventualforpligtelse kan

være en forpligtelse, som sta-

ten kan have pådraget sig som

følge af tidligere begivenheder,

men hvor forpligtelsen først

kan bekræftes af én eller flere

usikre fremtidige hændelser.

En eventualforpligtelse kan

også være en eksisterende

forpligtelse, hvor det ikke er

sandsynligt, at den bliver reel,

eller hvor der er usikkerhed

om forpligtelsens økonomiske

omfang, så den ikke med rime-

lighed kan opgøres og indreg-

nes i regnskabet.

•

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

4.4. Statsregnskabets oplysninger om COVID-19

35. Staten har ikke regnskabstal for de enkelte ministeriers udgifter til COVID-19 el-

ler statens samlede udgifter til COVID-19 i 2020. Folketinget har bevilget ca. 94 mia.

kr. i ekstraordinære udgifter til statens håndtering af den globale COVID-19-pandemi

i 2020. Bevillingerne er givet via aktstykker i løbet af finansåret. Statsregnskabet og

Statens Koncernsystem har ikke systematiske regnskabstal for ministeriernes for-

brug af den enkelte COVID-19-bevilling. Det skyldes, at nogle bevillinger er givet som

merbevillinger på eksisterende hovedkonti og dermed er registreret sammen med ud-

gifter til andre formål.

Tillægsbevillingsloven for 2020 indeholder en oversigt over bevillinger til ekstraordi-

nære udgifter i forbindelse med COVID-19. Finansministeriet vurderer, at ministerier-

nes faktiske forbrug i 2020 i de fleste tilfælde ligger tæt på de bevillinger, der er oplyst

på tillægsbevillingsloven. Det skyldes, at Finansministeriet bad ministerierne om at op-

gøre og justere deres COVID-19-bevillinger, op til at tillægsbevillingsloven blev frem-

sat i januar 2021. Rigsrevisionen kan konstatere, at bevillings- og regnskabstal er ens

for hovedparten af de bevillinger, hvor regnskabstallet er oplyst. Rigsrevisionen kan

ikke vurdere, om det samme gør sig gældende for de bevillinger, der er givet på eksi-

sterende hovedkonti, og hvor regnskabstallet derfor ikke kan specificeres på udgifter

til COVID-19.

Tillægsbevillingslovens oversigt over ekstraordinære bevillinger er således det bed-

ste bud på et estimat over statens ekstraordinære udgifter til COVID-19. Finansmini-

steriet har oplyst, at oversigten ikke omfatter en ekstraordinær udgift på knap 2 mia.

kr., som Fødevarestyrelsen har afholdt på konto § 24.32.14.

Erstatninger ved nedslag-

ning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger m.m.

Udgiften vedrø-

rer forpligtelser til erstatninger for dyr og driftstabserstatning til minkejere i besætnin-

ger smittet med COVID-19 og udgifter vedrørende påbuddet om at aflive besætninger

inden for 7,8 km af en smittet besætning. Udgiften på knap 2 mia. kr. fremgår ikke af

tillægsbevillingsloven, eftersom udgiften er afholdt på en lovbunden bevilling. Oversig-

ten indeholder enkelte bevillinger, hvor der ikke er tale om egentlige ekstraordinære

udgifter til COVID-19, bl.a. bevillingen på 524 mio. kr. på Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område, der bl.a. er givet til økonomisk genopretning, fx grøn omstilling og

fremrykning af tilskud til energibesparelser.

Tabel 6 viser tillægsbevillingslovens oplysninger om nettobevillinger pr. ministerium.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Tabel 6

Bevillinger til statens ekstraordinære udgifter til COVID-19 i 2020

Nettobevilling (mio. kr.)

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Social- og Indenrigsministeriet

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet

§ 28. Transport- og Boligministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

90�½8

6�½192�½8

51�½726�½8

5�½793�½8

230�½1

2�½886�½6

2�½121�½8

4�½803�½4

647�½4

692�½2

1�½064�½8

646�½1

3�½653�½3

524

÷1�½418�½6

14�½243�½3

93�½986�½6

Note: Det samlede beløb på 93.986,6 mio. kr. indeholder både udgifter og lån. Lånene forventes tilbagebetalt

til staten.

Kilde:

Lov om tillægsbevilling for 2020.

Det fremgår af tabel 6, at Erhvervsministeriet har den største bevilling til at håndtere

COVID-19 i 2020. Ministeriets bevilling er på 51.726,8 mio. kr. og vedrører en række

kompensationsordninger, garanti- og udlånsordninger mv. rettet mod virksomheder,

der har haft markant omsætningsnedgang under pandemien, bl.a. på grund af nedluk-

ningerne. Den største kompensationsordning er lønkompensationsordningen, hvor

der er udbetalt 12.333,8 mio. kr. i 2020 som kompensation til virksomheders lønudgif-

ter til fyringstruede medarbejdere. Den største garantiordning er rettet mod små og

mellemstore virksomheder, der via Vækstfonden har fået stillet garanti over for de be-

rørte virksomheders pengeinstitut, leasingselskab mv. Den endelige garantiramme er

på i alt 16.850 mio. kr. i 2020. Heraf er der udgiftsført en tabsramme på 8.353,1 mio. kr.

i statsregnskabet for 2020. Herudover er Erhvervsministeriets bevilling fx anvendt

som støtte til nedlukkede virksomheders faste omkostninger med 7.605,6 mio. kr. Der

er også givet støtte til, at selvstændige og freelancere kan komme gennem krisen, hvil-

ket har kostet 5.995,2 mio. kr. Endelig har staten stillet en statsgaranti på 25.000 mio.

kr. med en tabsramme på 5.000 mio. kr. til at sikre danske virksomheders samhandel

med udenlandske og indenlandske købere.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Den næststørste bevilling i tabel 6 administreres af Skatteministeriet, der har ansvaret

for bevillingen på 14.243,3 mio. kr. på § 38. Skatter og afgifter. Bevillingen er primært

givet til rentefrie lån til virksomheder. Lånene forfalder i 2021, og derfor er udgiften i

2020 modsvaret af en indtægtsbevilling på finansloven for 2021, hvor lånene forventes

at blive betalt tilbage. Oversigten afspejler ikke, at virksomhederne har fået udskudt

fristerne for betaling af moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat til 2021. Skattemini-

steriet har skønnet, at de udestående betalinger ultimo 2020 udgør ca. 67 mia. kr. Be-

løbet er indregnet i regnskabet for 2020 som et tilgodehavende.

Finansministeriets bevilling på 6.192,8 mio. kr. vedrører primært statens udgifter til re-

kapitalisering af SAS AB, der har fået tilført 3.760,6 mio. kr. Herudover er der bl.a. ud-

gifter til EU’s COVID-19-vaccinestrategi, EU’s Corona Response Investment og risiko-

præmie vedrørende Danmarks Genopretningsfond.

Justitsministeriets bevilling til ekstraordinære COVID-19-udgifter er på 5.793,8 mio.

kr. Den største udgiftspost vedrører departementets udbetaling af refusion for kom-

munernes og regionernes merudgifter til værnemidler, testkits mv., der er regnskabs-

ført med 5.254,3 mio. kr. Herudover er bevillingen givet til en stigning i politiets ordinæ-

re driftsomkostninger, som primært kan henføres til ekstraordinære udgifter som føl-

ge af COVID-19-situationen, herunder etablering af en luftbro til transport af værne-

midler.

Bevillingen på 4.803,4 mio. kr. på Beskæftigelsesministeriets område vedrører bl.a. re-

fusion af sygedagpenge for både arbejdsgivere og selvstændige samt en række mid-

lertidige tiltag på dagpengeområdet. Samtidig har alle ydelsesmodtagere modtaget et

engangstilskud på 1.000 kr. pr. person. Engangstilskuddet er regnskabsført med en ud-

gift på 2.194 mio. kr. i statsregnskabet for 2020.

Bevillingen på 3.653,3 mio. kr. på Transport- og Boligministeriets område dækker bl.a.

kompensation til DSB, Arriva og Metroselskabet.

Endelig viser tabel 6 en indtægtsbevilling på 1.418,6 mio. kr. i ekstraordinære renteind-

tægter. Renteindtægterne relaterer sig bl.a. til Vækstfonden. Finansministeriet har op-

lyst, at der er indtægtsført 1.023,5 mio. kr. i renteindtægter i relation til COVID-19 i

regnskabet for 2020.

Tabel 6 afspejler kun bevillinger til ekstraordinære udgifter. Staten har derudover haft

udgifter til tiltag, som er afledt af COVID-19-pandemien, men som er udmøntet og

overført inden for finanslovens bevillinger. Eksempler på sådanne udgifter er:

•

Justitsministeriets ekstraordinære udgifter i politiet og domstolenes merforbrug

til leje af midlertidige lokaler.

Udenrigsministeriets bidrag til WHO og UNICEF vedrørende COVID-19.

Udmøntningen af midler til en sommerpakke på erhvervs- og kulturområdet fra fi-

nanslovens § 35. Generelle reserver. Der er udmøntet 711 mio. kr. til kulturområdet.

Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til coronarelateret forskning for

150 mio. kr. og udgifter til at forlænge ph.d.-forløb som følge af COVID-19 for 18 mio.

kr.

Øvrige merudgifter og mindreudgifter, der er afholdt eller udlignet inden for mini-

steriernes almindelige virksomhed, fx mindreudgifter til tjenesterejser og merud-

gifter til etablering af hjemmearbejdspladser.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Rigsrevisionen har revideret udgifterne til COVID-19 som led i vores almindelige årlige

revision. Vores revisionstilgang sikrer, at vi har størst revisionstryk på store og risiko-

fyldte udgifter og indtægter, herunder også udgifter til tiltag i forbindelse med pande-

mien. Revisionen har givet anledning til 2 sager vedrørende regnskabets oplysninger

om udgifter relateret til COVID-19.

Justitsministeriet har utilstrækkelige forretningsgange og kontroller

med udgifter til indkøb af værnemidler mv.

36. Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriets departement har haft utilstrække-

lige forretningsgange vedrørende opgørelse og udbetaling af kompensation for mer-

udgifter til indkøb af værnemidler mv. i 2020. De utilstrækkelige forretningsgange

medfører risiko for, at udgifterne ikke er opgjort korrekt. Rigsrevisionen er ikke be-

kendt med eksempler på uretmæssige udbetalinger.

JUSTITSMINISTERIET

Koordinering af indkøb

af værnemidler mv.

Justitsministeriets departement skal sikre, at udgifter bliver opgjort korrekt, så de rig-

tige beløb bliver udbetalt og registreret i ministeriets paragrafregnskab. Departemen-

tet bør som tilskudsyder beskrive, hvordan modtagerne af et tilskud skal opgøre de

merudgifter, som de kan kompenseres for.

Justitsministeriets departement har i 2020 udgiftsført 5.254,3 mio. kr. i kompensation

til Aarhus Kommune og regionerne. Beløbet er udbetalt på baggrund af opgørelser fra

tilskudsmodtagerne, men departementet har ikke beskrevet, hvordan Aarhus Kom-

mune og regionerne skal opgøre de udgifter, som de kan kompenseres for. Det medfø-

rer risiko for, at tilskudsmodtagerne opgør merudgifterne efter hver deres metode, og

at udgifterne dermed ikke er opgjort og registreret korrekt i statsregnskabet.

Justitsministeriet har oplyst, at håndteringen skal ses i lyset af, at det er en uforudsige-

lig og omfangsrig opgave at sikre forsyningssikkerheden af kritiske værnemidler mv.

under en pandemi. Grundet situationens karakter og usikkerheder på verdensmarke-

derne har det ikke været muligt på forhånd at forudsige forsyningssituationen, herun-

der at udarbejde en udtømmende og klart defineret afgrænsning af alle kritiske værne-

midler. Forbrug af værnemidler kan desuden bl.a. påvirkes af politiske prioriteter og

sundhedsmyndighedernes retningslinjer, der løbende er blevet justeret under COVID-

19-pandemien.

Erhvervsministeriet mangler at registrere en garanti på 3,3 mia. kr.

37. Erhvervsministeriet har ikke registreret en garanti på 3,3 mia. kr. i statsregnskabet

for 2020. Garantien vedrører en nyetableret EU-COVID-19-garantifond. Fejlen medfø-

rer, at statsregnskabets fortegnelser over ydede statsforskrivninger og garantiforplig-

telser mangler 3,3 mia. kr. på ministeriets område. Fejlen har ikke driftspåvirkning og

påvirker ikke statens balance, da der er tale om en eventualforpligtelse. Garantien ud-

gør kun 1,1

af ministeriets samlede garantier. Ministeriet har oplyst, at garantien blev

registreret et par dage inden statsregnskabets udgivelse, men desværre ikke kunne

nå at blive inkluderet i statsregnskabet.

Folketinget har givet bevilling

til, at staten kan kompensere

regionerne og kommunerne

for merudgifter til indkøb af

værnemidler mv. til håndte-

ring af udbruddet af COVID-

19, jf. Akt 140 16/4 2020. Re-

gion Hovedstaden, Region

Midtjylland og Aarhus Kom-

mune har i samarbejde med

Den Nationale Operative Stab

og Styrelsen for Forsynings-

sikkerhed koordineret indkøb

af værnemidler mv. på vegne

af de øvrige regioner og kom-

muner.

ERHVERVSMINISTERIET

Statsregnskabet skal indeholde en oversigt over statsforskrivninger og garantiforplig-

telser, der skal afspejle forpligtelser, som kan påhvile staten i fremtiden. Oversigten

skal i al væsentlighed afspejle de statsforskrivninger og garantiforpligtelser, der er ud-

stedt med hjemmel i lov eller tekstanmærkning. Statsforskrivninger og garantiforplig-

telser var for hele staten opgjort til 396 mia. kr. i statsregnskabet for 2020.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Erhvervsministeriet har givet en garanti på ca. 5 mia. kr. til en ny EU-COVID-19-ga-

rantifond, jf. tekstanmærkning nr. 156, ad 08.33.28. Garantifonden skal understøtte,

at virksomheder i EU kan klare sig gennem COVID-19-krisen via nationale garantier.

Danmarks garantiandel udgør 659 mio. euro, svarende til ca. 5 mia. kr. Garantierne

ventes at dække tab og relaterede omkostninger ved tab på projekter, som finansie-

res gennem garantifonden. Dele af garantien er korrekt afspejlet i statsregnskabet,

idet ministeriet har udgiftsført en tabsramme på 1,7 mia. kr. til delvis dækning af ind-

frielse af garantien. Den resterende del af garantien på 3,3 mia. kr. mangler dog at bli-

ve registreret i statsregnskabets oversigt over statsforskrivninger og garantiforplig-

telser for 2020.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

5. Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

38. Vi følger en række sager, hvor ministerierne skal løse problemer, vi har peget på i

tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 2 giver et samlet overblik

over sagerne. Vi følger sagerne hvert år for at vurdere ministeriernes fremdrift med at

løse problemerne.

Hvis en opfølgningssag har givet anledning til betydelige fejl i statsregnskabet for

2020, omtaler vi sagen i beretningens kapitel 3 eller 4.

Hvis vi vurderer, at ministerierne har løst problemerne, indstiller vi til Statsrevisorerne

at lukke sagerne. Vi vurderer, at nedenstående sager kan afsluttes.

Finansministeriet har forbedret logningen i Navision Stat

39. Vi har fulgt op på en sag fra 2018, hvor vi fandt, at Finansministeriet ikke havde sik-

ret tilstrækkelig logning af 5 it-medarbejdere med privilegerede rettigheder hos Sta-

tens It. Sagen vedrørte arbejdet med løbende vedligeholdelse af statens økonomisy-

stem Navision Stat. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. november

2019 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 35.

FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterer, at Statens It i samarbejde med Økonomistyrelsen i 2019

har tilsluttet Navision Stat til Statens It’s centrale logløsning, så loggen er sikret, og bru-

geraktiviteter i hele systemets it-infrastruktur løbende overvåges og dokumenteres.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Forsvarsministeriet aflægger fortsat regnskab efter 2 regnskabs-

principper

40. Vi har fulgt op på en sag fra 2013 om Forsvarskommandoens udgiftsbaserede be-

villingsregnskab. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 52.

FORSVARSMINISTERIET

Forsvarsministeriet har oplyst, at der tidligere på vegne af Forsvarsministeriet og Fi-

nansministeriet er udarbejdet en foranalyse med henblik på at afklare fordele og ulem-

per ved Forsvarsministeriets eventuelle overgang til et omkostningsbaseret bevillings-

regnskab. Forsvarsministeriet har for nærværende ingen aktuelle planer om at overgå

til udelukkende omkostningsbaseret bevillingsregnskab, hvorfor ministeriet fortsat af-

lægger regnskabet efter 2 regnskabsprincipper.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi afgiver årlige erklæringer om statsregnskabet og paragrafregnska-

berne

Vi gennemfører hvert år finansiel revision og bevillingskontrol af årets statsregnskab.

Målet med revisionen er at udforme en erklæring om det samlede statsregnskab og

erklæringer om hver paragraf i regnskabet. Dog reviderer vi ikke statsregnskabets

§ 3. Folketinget.

Kriterierne for, om statsregnskabet er rigtigt, fremgår af bevillingslovene og statens

regnskabsregler, der bl.a. fastlægger, hvornår og hvordan indtægter, udgifter, aktiver

og passiver skal opgøres og indregnes. Bevillingerne er overholdt, når alle ministeriets

dispositioner har hjemmel i en bevillingslov og er anvendt inden for rammerne af bevil-

lingslovene og disponeringsreglerne.

Revisionen tager udgangspunkt i vores kendskab til ministerierne

Vi planlægger revisionen, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dele af regn-

skabet. Planlægningen er baseret på, at vi har eller skaber os et godt kendskab til virk-

somhederne på de enkelte ministerområder. Det omfatter, at vi er opmærksomme på

eventuelle særlige vilkår og forhold, der kan påvirke virksomhedens evne til at aflægge

et rigtigt regnskab og overholde bevillingerne. Det kan fx være særlige bevillingsregler

og funktionsbetingelser, som virksomheden er underlagt. Det kan være virksomhedens

kontrolmiljø, herunder ledelsens overvågning af kontroller. Det kan også være virksom-

hedens it-understøttelse, herunder omfanget af automatiserede handlinger. Vi er lø-

bende i dialog med virksomhederne for at få indsigt i forhold, der kan være relevante

for vores revision, og for at få indsigt i ledelsens risikobillede, ledelsens håndtering af

risici og ledelsens håndtering af vores bemærkninger fra sidste års revision.

Omfanget af revisionen afhænger af kontrolmiljøerne på minister-

området

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig for, at vi kan opnå høj grad af sikkerhed

for, at der ikke forekommer væsentlig fejlinformation og væsentlige bevillingsafvigel-

ser. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne efter, hvordan vi sy-

stematisk og effektivt kan opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for konklusi-

onen i erklæringen.

Omfanget af revisionen afhænger af, om virksomhederne på ministerområdet har eta-

bleret velfungerende regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og et

stærkt kontrolmiljø. Vi undersøger og tester indledningsvist, om centrale kontroller i

virksomheden er effektive. Det gør vi fx ved at gennemgå dokumenter, der beskriver

virksomhedens forretningsgange og dokumenterer virksomhedens egne kontroller.

Det gør vi også ved at interviewe centrale medarbejdere og ved at analysere relevant

data. Vi udtager også stikprøver, der kan afdække, om virksomheden i praksis har hen-

sigtsmæssige forretningsgange og kontroller. Vi udvider revisionen med analyser, tests

og andre substanshandlinger, indtil vi har opnået tilstrækkeligt revisionsbevis. Dermed

stiger omfanget af revisionen, hvis virksomhedens kontroller er upålidelige, eller hvis

virksomheden ikke kan dokumentere egne kontroller.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Metodisk tilgang |

Afslutningsvist gennemgår vi de delkonklusioner, fejlinformationer og bevillingsafvi-

gelser, som revisionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejl-

informationer og bevillingsafvigelser er så væsentlige, at vi vil modificere konklusionen

i erklæringen, fx ved at tage et forbehold.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de paragraffer i statsregnskabet, som

ministeriet har ansvaret for. Hvis der er modifikationer i en erklæring, vil vi altid orien-

tere Statsrevisorerne.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om

revisionen af statsregnskabet

Bilaget viser 14 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om re-

visionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne

har løst de problemer, som vi og Statsrevisorerne har påpeget.

I kapitel 3 og 4 omtaler vi udviklingen i 4 sager, hvor vores opfølgning har vist nye eller

fortsatte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

I kapitel 5 omtaler vi 2 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

Én sag følges i beretningen om revisionen af statens forvaltning i 2020. De øvrige 7 sa-

ger vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet, når vi

enten vurderer, at sagen giver anledning til yderligere kritik, eller når vi vurderer, at sa-

gen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

§ 7. Finansministeriet

Finansministeriets logning i Navision Stat

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

statsregnskabet for 2018, pkt. 35.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 19.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 40.

§ 11. Justitsministeriet

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Direktoratet for Kriminalforsorgen

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 34.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 11.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Domstolsstyrelsen

statsregnskabet for 2019, pkt. 35.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens udgiftsbaserede

bevillingsregnskab

statsregnskabet for 2013, pkt. 142.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 40.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Forsvarsministeriets kontrolmiljø på

indkøbsområdet

Rigsrevisionen vil følge sagen.

statsregnskabet for 2019, pkt. 21-23.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 25-28.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Forhold, der skal følges

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud

til branchemiljørådene var mangelfuld

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om revisionen

af statens forvaltning i 2020.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

statsregnskabet for 2014, pkt. 153.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Beskæftigelsesministeriets kontrol med

udbetaling af refusion til kommuner

statsregnskabet for 2018, pkt. 33.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 17.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 32.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 29.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

§ 28. Transport- og Boligministeriet

Bygningsstyrelsens kontrolmiljø på

huslejeområdet

statsregnskabet for 2019, pkt. 24.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Banedanmarks kontrolmiljø i SAP

statsregnskabet for 2019, pkt. 9-18.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 10.

§ 38. Skatter og afgifter

Skatteministeriets værdiansættelse

af statens restancer

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

statsregnskabet for 2018, pkt. 37.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 20.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 11-14.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, pkt. 10-13.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Skatteministeriets brugerrettighedsstyring

statsregnskabet for 2019, pkt. 25-26.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 7.

Udvikling- og Forenklingsstyrelsens

værdiansættelse af anlæg

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

statsregnskabet for 2019, pkt. 38.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 14.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Forhold, der skal følges

§ 38. Skatter og afgifter (fortsat)

SKATs regnskabsforvaltning vedrørende § 38

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge sagen.

•

statsregnskabet for 2013, pkt. 115-116.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 39.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 106.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 21.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 88-91.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 18-22.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 122-126 og

pkt. 140.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 44.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 78-82.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 33.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt. 10-17.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 5.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 9-18.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 4.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2020, afsnit 3�½1.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Flere ministerier

Brugerrettighedsstyring i Statens Lønsystem

hos Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, Social- og Indenrigsministe-

riet (nu Social- og Ældreministeriet og Inden-

rigs- og Boligministeriet), Børne- og Under-

visningsministeriet og Kulturministeriet

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 28-31.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 8.

Statsrevisorerne beretning SB18/2020 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Bevilling

Ministerierne skal have en bevilling, før de må disponere, dvs. før de må afholde udgifter og opkræve ind-

tægter eller disponere, så det giver tilgang eller afgang af aktiver eller passiver. Folketinget giver ministe-

rierne bevilling til at disponere via bevillingslovene.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillingsloven,

der ophøjer årets aktstykker til lov og dermed indeholder ændringer til bevillingerne efter finanslovens

vedtagelse. Bevillingslovene kan også omfatte en eventuel midlertidig bevillingslov.

Ministerierne skal disponere i overensstemmelse med de forudsætninger, der knytter sig til bevillingen.

Bevillingsbegrebet har baggrund i grundlovens § 46 og § 47, stk. 2.

Bevillingsafvigelse

Der er tale om en bevillingsafvigelse, hvis ministeriet ikke overholder bevillingerne og disponeringsreg-

lerne. Bevillingsafvigelser omfatter fx dispositioner, der mangler den nødvendige forudgående bevilling,

beløbsmæssige overskridelser og andre brud på disponeringsreglerne.

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne,

dvs. om ministeriet har disponeret i overensstemmelse med de rammer, som Folketinget har vedtaget.

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo betegnes DAU-saldoen. Saldoen viser forskellen

mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan betegnes som statens drifts-

resultat.

Disponeringsreglerne er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået på

bevillingslovene. Reglerne fremgår først og fremmest af Finansministeriets budgetvejledning, der både

indeholder generelle regler og mere specifikke regler for de enkelte bevillingstyper. Herudover kan der

være fastsat særlige bevillingsbestemmelser i årets finanslov eller i aktstykker, der indebærer, at bud-

getvejledningen fraviges.

En erklæring indeholder Rigsrevisionens vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Stan-

dardkonklusionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevil-

Bevillingskontrol

DAU-saldoen

Disponeringsreglerne

Erklæring

lingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne.

Vi modificerer standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler. Det kan vi fx

gøre ved at tage et forbehold. Erklæringen indeholder også en udtalelse om vores juridisk-kritiske revi-

sion og forvaltningsrevision.

Fejl

Der er tale om en fejl, hvis en oplysning i regnskabet ikke er opgjort og indregnet i overensstemmelse

med regnskabsreglerne. Vi opgør fejlen som forskellen mellem det beløb, der fremgår, og det beløb, der

burde fremgå, hvis posten var i overensstemmelse med reglerne. Vi betragter det også som en fejl, hvis

en post ikke er klassificeret eller præsenteret i overensstemmelse med reglerne. Fejl omfatter både fak-

tuelle, skønsmæssige og projicerede fejl.

Ved en finansiel revision vurderer vi, om de oplysninger, som ministeriet har givet i regnskabet, er rigtige,

dvs. vi vurderer, om ministeriet har udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med regnskabs-, bevil-

lings- og disponeringsreglerne.

Vi tager forbehold for konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl og mangler. Et forbehold

er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om, at regnskabet er rigtigt, og at bevillingerne er

overholdt.

Der er tale om usikkerhed, hvis der er bogført et beløb i regnskabet, uden at der er sikkerhed for belø-

bets størrelse eller forekomst.

Finansiel revision

Forbehold

Usikkerhed