Finansudvalget 2020-21
SB 13 1
Offentligt
2358696_0001.png
Marts 2021
— 13/2020
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Skifteretternes
behandling af dødsboer
med bobestyrer
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
13/2020
Beretning om
skifteretternes
behandling af dødsboer
med bobestyrer
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2021
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Statsrevisorerne finder det relevant, at ministeren i
den forbindelse indhenter en udtalelse fra Danmarks Domstole.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i august 2021.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
Middel kritik
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
[email protected]
www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-707-1
ISBN online 978-87-7434-709-5
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om skifteretternes behandling af
dødsboer med bobestyrer
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af skifteretternes
behandling af klager over bobestyreres behandling af dødsboer.
Af de ca. 54.000 dødsfald, der er i Danmark om året, behandles ca. 6.000
dødsboer af en bobestyrer, der typisk er en advokat med autorisation.
Et dødsbo behandles af en bobestyrer, hvis skifteretten har udpeget en
sådan, hvis det fremgår af testamentet, hvis arvingerne har besluttet det,
eller hvis boet antages at være insolvent. Arvinger og andre parter i sagen
kan klage over bobestyreren til en af Danmarks 24 skifteretter. Klagen kan
bl.a. omhandle bobestyrerens sagsbehandling, salær og habilitet. Der kan
klages til landsretterne over skifteretternes afgørelser over klager over
bobestyrere.
Statsrevisorerne konstaterer, at der i perioden 2009-2019 årligt er kla-
get over bobestyrerne i gennemsnitligt 2,7 % af alle bobestyrersager,
og at skifteretterne giver klagerne fuldt eller delvist medhold i 25 % af
de realitetsbehandlede klager.
Statsrevisorerne finder, at skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn
med, om bobestyrerne overholder gældende regler, har været util-
strækkeligt i perioden 2016-2020. Dette begrundes i, at tilsynet alene
har omfattet 1,3 % af bobestyrersagerne, på trods af at mere end hvert
3. tilsyn har ført til kritiske bemærkninger til bobestyreren. Hertil
kommer, at landsretterne i 18 % af klagerne over skifteretternes afgø-
relser har givet klagerne fuldt eller delvist medhold eller hjemvist kla-
gen til fornyet behandling hos skifteretten. Der er således risiko for,
at bobestyrerne i flere tilfælde ikke overholder gældende regler, og
at dette ikke opdages.
Statsrevisorerne bemærker, at der er store forskelle med hensyn til, hvor
ofte skifteretterne har gennemført stikprøvebaserede tilsyn i perioden
2016-2020, varierende fra en tilsynsprocent på 5,2 % til 0 %. En stor del
af skifteretterne – 10 ud af 24 skifteretter – har ikke udtaget en stikprøve
minimum hvert 2. år, og 4 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden
for 4 år.
19. marts 2021
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Frank Aaen
Britt Bager
Mai Mercado
Jesper Petersen
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1
1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1
1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 4
1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 6
2. Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer .............................................. 8
2�½1. Omfang af og indhold i klager over bobestyrere ................................................................... 8
2�½2. Skifteretternes behandling af klager over bobestyrere ................................................. 12
2�½3. Klager til landsretterne over skifteretternes afgørelser af klager over
bobestyrere ........................................................................................................................................... 17
2�½4. Afsættelser af bobestyrere ........................................................................................................... 20
2�½5. Skifteretternes tilsyn med bobestyrere .................................................................................. 21
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ........................................................................................................ 28
Bilag 2. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 29
Bilag 3. Ordliste ....................................................................................................................................................... 34
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,
og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,
jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Brian Mikkelsen: september 2008 - februar 2010
Lars Barfoed: februar 2010 - oktober 2011
Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013
Karen Hækkerup: december 2013 - oktober 2014
Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015
Søren Pind: juni 2015 - november 2016
Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019
Nick Hækkerup: juni 2019 -
Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet og Dan-
marks Domstole, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
Bobestyrer
1. Denne beretning handler om skifteretternes behandling af klager over og tilsyn med
bobestyreres behandling af dødsboer.
2. I Danmark er der ca. 54.000 dødsfald om året. Hvert dødsfald efterlader et bo, der
skal gøres op. Boet bliver behandlet af skifteretterne som dødsboer, og de fleste afslut-
tes af skifteretterne med hjælp fra arvingerne som privatskifte. Nogle dødsboer bliver
imidlertid behandlet af en bobestyrer, der udpeges af skifteretten. Dels kan arvinger
selv vælge at lade en bobestyrer behandle boet, dels fremgår det af dødsboskifteloven,
at boet i en række nærmere definerede tilfælde skal behandles af en bobestyrer, fx
hvis det fremgår af testamentet, eller hvis boet må antages at være insolvent. Antallet
af afsluttede dødsboskiftesager med bobestyrer har i perioden 2009-2019 været ca.
6.000 sager årligt.
3. Hvis en arving eller en anden part i dødsboskiftesagen er utilfreds med bobestyre-
rens behandling af boet, kan denne klage til skifteretten over bobestyrerens:
En bobestyrer tegner døds-
boet, træffer beslutninger i
boets anliggender og fremmer
boet mest muligt frem mod
dets afslutning.
En bobestyrer er oftest en ad-
vokat, der er autoriseret til at
fungere som bobestyrer. Skif-
teretten kan dog også udpege
en anden person, der driver
advokatvirksomhed eller op-
fylder betingelserne i bobesty-
rerbekendtgørelsens kapitel 2.
dispositioner og sagsbehandling, herunder at bobestyreren ikke fremmer behand-
lingen af boet uden unødigt ophold
afgørelser
salær
habilitet.
4. Det er de 24 skifteretter, der træffer afgørelse i klager over bobestyrere. Derudover
har skifteretterne også til opgave at føre et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrere.
Retsplejelovens regler om anke og kære gælder også for skifteretternes afgørelser.
Det betyder, at der kan klages til landsretterne over skifteretternes afgørelser af kla-
ger over bobestyrere.
5. Undersøgelsen omfatter perioden 2009-2020 – dog med hovedvægt på perioden
2016-2020.
Klage til landsretten
Der kan klages til landsretten
over skifterettens afgørelse
ved at sende et kæreskrift til
skifteretten. I kæreskriftet skal
det fremgå og begrundes, hvil-
ket resultat der ønskes opnået
i landsretten.
Den klagende part kan være
parter, der er utilfredse med
bobestyreren, fx arvinger, men
det kan også være bobestyre-
ren, der er utilfreds med skifte-
rettens afgørelse af en klage
over bobestyreren.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2
| Introduktion og konklusion
6. Formålet med undersøgelsen er at undersøge skifteretternes behandling af klager
over og tilsyn med bobestyreres behandling af dødsboer. Vi har undersøgt følgende:
Hvad er omfanget af og indholdet i klager over bobestyrere?
Hvad er udfaldet af og sagsbehandlingstiderne for skifteretternes afgørelser af
klager over bobestyrere?
Hvad er omfanget og udfaldet af klager til landsretterne over skifteretternes afgø-
relser af klager over bobestyrere?
Hvor ofte har skifteretterne afsat en bobestyrer, fordi bobestyreren ikke har be-
handlet boet forsvarligt, rettidigt eller med den fornødne sikkerhed, og hvilke kri-
terier har skifteretterne lagt til grund for afsættelsen?
I hvilket omfang fører skifteretterne tilsyn med bobestyrerne, herunder om der
udtages en stikprøve minimum hvert 2. år, og hvad viser skifteretternes tilsyn?
Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i marts 2020 på baggrund af en anmod-
ning fra Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0009.png
Introduktion og konklusion |
3
Hovedkonklusion
Rigsrevisionen vurderer, at skifteretterne ikke i tilfredsstillende grad har
ført et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrerne. Undersøgelsen viser, at
10 ud af de i alt 24 skifteretter ikke har udtaget en stikprøve minimum hvert
2. år, og 4 af disse skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-
årig periode. Mere end hvert 3. stikprøvebaserede tilsyn giver imidlertid an-
ledning til kritiske bemærkninger til bobestyrere, som ikke overholder de
gældende regler. Konsekvensen af, at det stikprøvebaserede tilsyn i nogle
skifteretter er begrænset, er, at der er risiko for, at skifteretterne ikke op-
dager, at bobestyrerne ikke overholder de gældende regler.
Undersøgelsen viser også, at der bliver klaget over bobestyrerne i 2,7 % af
alle bobestyrersager, og at klagerne får fuldt eller delvist medhold i 25 % af
de klager, som skifteretterne realitetsbehandler.
Der klages årligt over bobestyreren i ca. 184 afsluttede bobestyrersager. Det svarer til,
at der i gennemsnit bliver klaget over bobestyreren i 2,7 % af alle bobestyrersager. 23 %
af klagerne bliver afvist, og ud af de resterende 77 % af klagerne, som realitetsbehand-
les af skifteretterne, gives der fuldt eller delvist medhold i 25 % af disse klager. Der gi-
ves lidt oftere medhold, når klagen vedrører bobestyrerens salær, end når klagen ved-
rører bobestyrerens afgørelser og sagsbehandling. Skifteretternes gennemsnitlige sags-
behandlingstid for en klage er ca. 72 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
de enkelte skifteretter varierer dog meget og ligger på mellem 29 og 126 dage.
Landsretterne behandler årligt ca. 64 klager over skifteretternes afgørelser af klager
over bobestyrere. I 18 % af afgørelserne har landsretten enten givet fuldt eller delvist
medhold i klagen over skifterettens afgørelse eller hjemvist klagen til fornyet behand-
ling hos skifteretten. I de resterende 82 % af afgørelserne har landsretten enten ikke
givet medhold i klagen over skifterettens afgørelse eller afvist klagen.
Skifteretterne har i perioden 2016 - maj 2020 afsat bobestyreren i 15 sager, fordi bobe-
styreren ikke har behandlet boet forsvarligt, rettidigt eller med den fornødne sikker-
hed. Det skyldes enten dårlig opgavevaretagelse eller habilitetsproblemer. Det svarer
til ca. 0,06 % af det samlede antal bobestyrersager, der i samme periode er afsluttet.
Skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn med bobestyrere har i perioden 2016-2020
omfattet 377 bobestyrersager. Det svarer til 1,3 % af det samlede antal bobestyrersager,
der i samme periode er afsluttet. Andelen for de enkelte skifteretter varierer dog me-
get – fra 0 % til 5,2 %. Der er ligeledes stor variation mellem, hvor hyppigt de enkelte
skifteretter har gennemført stikprøvebaserede tilsyn. Én skifteret har gennemført tilsy-
net i alle 5 år i perioden 2016-2020, og yderligere 3 skifteretter har gennemført tilsynet
i 4 af årene. 10 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og 4 af
disse skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-årig periode. I 35 % af de
gennemførte tilsyn har skifteretterne haft kritiske bemærkninger til bobestyrerne om,
at de ikke har overholdt bestemmelserne i bobestyrerbekendtgørelsen eller dødsbo-
skifteloven. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det forhold, at mere end hvert 3. til-
syn fører til kritiske bemærkninger til bobestyreren, understreger væsentligheden af,
at skifteretterne fører et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrere.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
4
| Introduktion og konklusion
1.2. Baggrund
7. I Danmark er der 24 retskredse, som alle har en skifteret. Skifteretterne tager sig
bl.a. af behandling af dødsboer og bodeling ved skilsmisse. Når en person dør, skal
dødsfaldet snarest muligt anmeldes til skifteretten i den retskreds, som den afdøde
bor i. Skifteretten indkalder herefter nærmeste pårørende til et møde, hvor det afgø-
res, hvordan boet skal behandles, herunder om det skal behandles som privat skifte
eller ved en bobestyrer. Skifteretten skal behandle boet efter reglerne i dødsboskif-
teloven. Skifteretten har bl.a. til opgave at vejlede de pårørende og bistå med udfær-
digelse af dokumenter til bobehandlingen.
Obligatorisk behandling
af dødsboer med bobesty-
rer
Der er obligatorisk behandling
af dødsboer med bobestyrer,
hvis:
det fremgår af testamentet
dødsboet er insolvent, dvs.
gælden i boet er større end
formuen
arvingerne ikke kan enes
om fordelingen af arven
arvingerne ikke inden for
tidsfristen har oplyst, hvor-
dan boet skal skiftes
der ikke er nogen arvinger,
eller der er usikkerhed om,
hvem der er arvinger
arvingerne ikke er myndige,
er under konkurs eller er
ude af stand til at opfylde
deres forpligtelser.
8. Skifteretten udleverer boet til behandling ved en bobestyrer, hvis bestemte betin-
gelser gør sig gældende, fx hvis det fremgår af testamentet, eller hvis boet må anta-
ges at være insolvent. Bobestyreren, der ofte er autoriseret advokat, har tegningsret
og kan træffe afgørelser om boets anliggender. Det betyder fx, at bobestyreren kan
træffe afgørelse om, hvorvidt et købstilbud på boets faste ejendomme skal accepte-
res eller afvises. Ligeledes skal bobestyreren fremme behandling og afslutning af bo-
behandlingen mest muligt. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for dødsboskifte-
sager med bobestyrer har i perioden 2016-2019 været ca. 500 dage.
9. Justitsministeriet har i samarbejde med Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og
Danske Advokater udarbejdet en tjekliste, der kan danne ramme for den indledende
samtale mellem bobestyreren og arvingerne. Tjeklisten beskriver de punkter, som ar-
vingerne skal informeres om. Bl.a. skal bobestyreren informere om, hvordan en typisk
bobestyrersag forløber, og hvilken rolle bobestyreren har, herunder arvingernes mu-
lighed for at klage til skifteretten over bobestyrerens salær. Det er frivilligt for bobe-
styreren at benytte tjeklisten.
10. Arvinger eller andre parter i sagen, der er utilfredse med bobestyrerens afgørelser
eller sagsbehandling, kan klage til skifteretten. På Danmarks Domstoles hjemmeside
kan arvinger mv. finde vejledning om klagemuligheder og en klageblanket, der kan
sendes ind til skifteretten. Når skifteretten har modtaget en klage over bobestyreren,
skal skifteretten tage stilling til, om klagen er berettiget, om bobestyrerens afgørelser
skal ændres, og om bobestyreren eventuelt skal have en irettesættelse for sagsbe-
handlingen. Hvis bobestyreren har truffet afgørelser på boets vegne, der har medført
boet unødige omkostninger eller tab, kan bobestyreren gøres erstatningsansvarlig.
11. Arvinger kan ligeledes klage over bobestyrerens habilitet, hvis de mener, at der kan
rejses tvivl om bobestyrerens upartiskhed, eller at bobestyreren har en særlig inte-
resse i, hvordan boet gøres op. Når bobestyreren har færdigbehandlet og afsluttet bo-
opgørelsen, kan der klages over bobestyrerens salær, hvis arvinger eller andre, der har
penge til gode i boet, mener, at bobestyreren har opkrævet en for høj pris. Skifteretten
skal herefter tage stilling til, om det salær, bobestyreren har opkrævet, står mål med
det arbejde, bobestyreren har haft med boet, eller om salæret skal sættes ned. Derud-
over kan der klages til Advokatnævnet over bobestyreren, jf. boks 1.
Boopgørelse
Bobestyreren udarbejder en
boopgørelse med en redegø-
relse om boets behandling og
om arveforholdene samt en
opgørelse over boets aktiver
og passiver, indtægter og ud-
gifter med angivelse af forde-
lingen mellem legatarer og ar-
vinger og af den beregnede
bo- og tillægsboafgift.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0011.png
Introduktion og konklusion |
5
Boks 1
Klager til Advokatnævnet
Advokatnævnet er en del af Advokatsamfundet og kan irettesætte, udstede bøder eller
frakende advokater retten til at drive advokatvirksomhed. Advokatnævnets kompeten-
ce i klager over bobestyrere er afgrænset til adfærdsklager. Adfærdsklager kan fx vedrø-
re bobestyrerens manglende besvarelse af henvendelser, interessekonflikter, manglen-
de efterlevelse af dødsboskifteloven, manglende fremme af sagen og krænkende opfør-
sel, som kan være i konflikt med retningslinjerne for god advokatskik. I klager vedrørende
interessekonflikter kan Advokatnævnet tage stilling til, om en bobestyrer i første omgang
har tilsidesat god advokatskik ved at lade sig udpege som bobestyrer, mens klager over
bobestyrerens habilitet undervejs i bobestyrersagen skal behandles af skifteretten. Ad-
vokatnævnet kan både behandle klager, der ikke tidligere har været behandlet af skifte-
retten, og klager, der først har været behandlet af skifteretten.
Rigsrevisionen har ikke revisionsadgang til Advokatnævnet, men har set eksempler på
afgørelser af klager over bobestyrere fra Advokatnævnet. En af afgørelserne fra Advo-
katnævnet er en sag, hvor en bobestyrer er blevet afsat, da skifteretten på baggrund af
en klage havde vurderet, at bobestyreren var inhabil. Efterfølgende behandlede Advo-
katnævnet også sagen og fandt, at bobestyreren havde tilsidesat god advokatskik ved
at lade sig udpege som bobestyrer i sagen. Advokatnævnet pålagde bobestyreren en
bøde på 30.000 kr.
12. Når klagen har været behandlet i skifteretten, kan de involverede parter klage over
skifterettens afgørelse til landsretten. Herefter skal landsretten tage stilling til, om skif-
terettens afgørelse skal stadfæstes, omgøres, eller om klagen skal hjemvises til skifte-
retten, der på ny skal tage stilling til klagen.
13. Skifteretten kan afsætte bobestyreren, hvis væsentlige hensyn taler for, at bobe-
styreren ikke bør fortsætte behandlingen af boet. Væsentlige hensyn kan være fejl og
forsinkelser i bobehandlingen eller så alvorlig uenighed mellem bobestyreren og ar-
vingerne, at der er en nærliggende risiko for, at en forsvarlig behandling af boet ikke
vil kunne gennemføres. Herudover kan interessekonflikter og habilitet samt arvinger-
nes ønske om en anden bobestyrer medføre, at bobestyreren afsættes, og en ny ud-
peges. Skifteretten skal dog tage hensyn til, hvor langt bobehandlingen er fremskre-
det.
14. Skifteretterne har ansvar for at føre tilsyn med bobestyrerne og skal i henhold til
bobestyrerbekendtgørelsens § 25 stikprøvevis udtage boer til eftersyn. Ved eftersy-
net skal skifteretten påse, at boets midler er til stede, og at midlerne forvaltes og ad-
ministreres i overensstemmelse med reglerne i dødsboskifteloven og bobestyrerbe-
kendtgørelsen. Endvidere skal skifteretten påse, at bobestyreren fremmer boets be-
handling.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
6
| Introduktion og konklusion
15. Danmarks Domstole er i henhold til grundloven uafhængige og omfatter bl.a. Høje-
steret, 2 landsretter, 24 byretter inkl. skifteretterne samt Domstolsstyrelsen. Domstols-
styrelsen er en selvstændig institution med ansvar for at administrere og udvikle Dan-
marks Domstole. Domstolsstyrelsens bestyrelse består af repræsentanter for domsto-
lenes personale, brugerne, universiteterne og Beskæftigelsesrådet. Bestyrelsen har
ansat en direktør til den daglige ledelse og har bl.a. ansvar for domstolenes budgetter
og fordeling af resurser mellem retterne. Domstolsstyrelsen hører ressortmæssigt og
bevillingsmæssigt under Justitsministeriet, men træffer beslutninger uafhængigt af re-
geringen og Folketinget. Det betyder bl.a., at justitsministeren ikke har nogen instruk-
tionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen og ikke kan ændre styrelsens afgørelser.
Tidligere undersøgelse af bobestyreres salær
16. På foranledning af Folketingets Retsudvalg undersøgte Domstolsstyrelsen i foråret
2020, hvor ofte der klages over en bobestyrers salær, og hvor ofte et salær sættes
ned. Undersøgelsen viste, at der i perioden 1. juli 2017 - 19. marts 2019 blev gennemført
8.744 bobestyrersager. I 58 af sagerne blev der indgivet en klage over bobestyrerens
salær, svarende til ca. 0,7 % af alle bobestyrersagerne. 26 af klagerne medførte, at sa-
læret blev sat ned. Herudover satte skifteretterne af egen drift salæret ned i 56 sager,
mens salæret i 9 andre sager blev sat ned, uden at Domstolsstyrelsen kunne opgøre
årsagen til nedsættelsen. Samlet set blev bobestyrerens salær sat ned i 91 sager, sva-
rende til ca. 1 % af alle bobestyrersagerne i perioden. Domstolsstyrelsen vurderede på
baggrund af den lave klageandel og den lave andel af nedsættelser, at der ikke var be-
hov for yderligere regler for bobestyrernes salær.
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
17. I det følgende redegøres for undersøgelsens revisionskriterier, metode og afgræns-
ning.
Revisionskriterier
18. I afsnit 2.1-2.4 besvarer vi Statsrevisorernes spørgsmål vedrørende skifteretternes
behandling af klager over bobestyreres behandling af dødsboer. Spørgsmålene er af
faktuel karakter, og der er derfor ikke opstillet revisionskriterier for besvarelsen af
disse spørgsmål. Undersøgelsen omfatter derfor ikke vurderinger af skifteretternes
og landsretternes behandling af klager. Sammenhængen mellem Statsrevisorernes
spørgsmål og Rigsrevisionens undersøgelse er nærmere beskrevet i bilag 1.
19. Herefter undersøger vi i afsnit 2.5 skifteretternes tilsyn med bobestyrerne. Justits-
ministeriet har i bobestyrerbekendtgørelsen fastsat regler om, at skifteretterne skal
føre et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrere. Det er ikke nærmere præciseret,
hvor hyppigt det stikprøvebaserede tilsyn skal gennemføres. Vi lægger til grund, at et
stikprøvebaseret tilsyn skal gennemføres, så der er en risiko for, at alle boer bliver ud-
taget under bobehandlingen. Dermed skal der udtages en stikprøve med mellemrum
svarende til mediantidsudstrækningen for en bobehandling. Da denne ikke er opgjort,
har vi i stedet lagt til grund, at en stikprøve skal udtages minimum hvert 2. år. Det skyl-
des, at det i dødsboskifteloven er fastsat, at 2-årsdagen for dødsfaldet er den sene-
ste skæringsdag, som bobestyreren kan anvende i boopgørelsen, medmindre der er
særlige omstændigheder. Vi undersøger, i hvilket omfang skifteretternes tilsyn med
bobestyrerne lever op til dette revisionskriterie, og hvad skifteretternes tilsyn viser.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Introduktion og konklusion |
7
Metode
20. Undersøgelsen er baseret på dataudtræk fra Domsstolsstyrelsen, gennemgang
af sager fra skifteretterne og landsretterne samt skriftlige redegørelser fra skifteret-
terne.
Afsnit 2.1 og 2.2 handler om klager over bobestyrere. Denne del af undersøgelsen er
baseret på dataudtræk fra Domstolsstyrelsen og en gennemgang af klagesager fra
skifteretterne. Klagesagerne er indhentet fra skifteretterne på baggrund af et over-
ordnet dataudtræk fra Domstolsstyrelsen.
Afsnit 2.3 handler om klager til landsretterne over skifteretternes afgørelser af klager
over bobestyrere. Denne del af undersøgelsen er baseret på en gennemgang af ind-
hentede klagesager fra landsretterne.
Afsnit 2.4 handler om skifteretternes afsættelser af bobestyrere. Denne del af under-
søgelsen er baseret på en gennemgang af indhentede afsættelsessager fra skifteret-
terne og skriftlige redegørelser fra skifteretterne om afsættelser af bobestyrere. Sa-
gerne er indhentet fra skifteretterne på baggrund af et overordnet dataudtræk fra
Domstolsstyrelsen.
Afsnit 2.5 handler om skifteretternes tilsyn med bobestyrerne. Denne del af undersø-
gelsen er baseret på en gennemgang af indhentede tilsynsrapporter fra skifteretter-
ne og skriftlige redegørelser fra skifteretterne.
21. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 2.
Afgrænsning
22. Undersøgelsen er afgrænset til skifteretternes behandling af klager over bobesty-
reres behandling af dødsboer og er således afgrænset fra andre former for behand-
ling af dødsboer, herunder privat skifte. Der sondres i undersøgelsen ikke mellem au-
toriserede og ikke-autoriserede bobestyrere, da det ikke er muligt ud fra det tilgæn-
gelige datamateriale.
23. Derudover er undersøgelsen tidsmæssigt afgrænset, så de overordnede opgørel-
ser omfatter perioden 2009-2020. De dele af undersøgelsen, der baserer sig på sags-
gennemgange og skriftlige redegørelser, er afgrænset til perioden 2016-2020.
24. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke afsnit spørgsmålene bliver
besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.
Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
8
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2. Skifteretternes behand-
ling af dødsboer med bo-
bestyrer
2.1. Omfang af og indhold i klager over bobestyrere
25. Dette afsnit handler om omfanget af og indholdet i klager over bobestyrere. Vi har
først undersøgt antallet af dødsboskiftesager med bobestyrer, hvor der er klaget. Her-
efter har vi undersøgt, hvor stor en andel af bobestyrersagerne i de forskellige skifte-
retter der har medført klager. Endelig har vi undersøgt, hvilke klagemuligheder og pro-
blemstillinger klagerne vedrører.
Klager over bobestyrere til skifteretterne
26. Vi har undersøgt antallet af dødsboskiftesager med bobestyrer, hvor der under-
vejs i sagen har været klaget over bobestyreren til skifteretten.
Data fra Domstolsstyrelsen viser, at skifteretterne i perioden 2009 - juli 2020 har af-
sluttet 69.322 bobestyrersager. I 1.925 af sagerne er der undervejs indgivet en klage
over bobestyreren til skifteretten. Figur 1 viser udviklingen i afsluttede bobestyrersa-
ger, hvor der er indgivet en klage over bobestyreren.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0015.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
9
Figur 1
Udviklingen i afsluttede bobestyrersager med klager i perioden 2009-2019
(Antal)
250
200
150
100
175
127
185
189
185
174
184
193
172
199
50
81
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Note: En bobestyrersag kan være flere år undervejs, og klagen kan derfor være indgivet i et tidligere år end det år, hvor bobestyrersagen afsluttes.
Desuden kan en bobestyrersag indeholde flere klager.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Domstolsstyrelsen.
Det fremgår af figur 1, at antallet af afsluttede bobestyrersager, hvor der undervejs har
været klaget over bobestyreren, har været nogenlunde stabilt siden 2011. I perioden
2011-2019 er der årligt klaget over bobestyreren i gennemsnitlig 184 afsluttede bobe-
styrersager.
Klageandele i skifteretterne
27. Klageandelen beskriver andelen af bobestyrersager, hvor der er én eller flere kla-
ger over bobestyreren, i forhold til det samlede antal afsluttede bobestyrersager. Da-
ta fra Domstolsstyrelsen viser, at der i gennemsnit er indgivet klager over bobestyre-
ren i 2,7 % af alle bobestyrersager i perioden 2009-2019. Andelen af bobestyrersager
med klager varierer i perioden fra 1,7 % i 2009 til 3,1 % i 2019. Figur 2 viser klageande-
lene opgjort pr. skifteret i perioden 2009-2019.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0016.png
10
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Figur 2
Klageandele pr. skifteret i perioden 2009-2019
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Holbæk
Hillerød
København
Helsingør
Aarhus
Horsens
Bornholm
Næstved
Sønderborg
Holstebro
Roskilde
Hjørring
Frederiksberg
Svendborg
Nykøbing Falster
Glostrup
Randers
Aalborg
Herning
Lyngby
Odense
Esbjerg
Kolding
Viborg
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Domstolsstyrelsen.
Det fremgår af figur 2, at der er store forskelle i klageandelene mellem skifteretterne.
Skifteretten i Lyngby har den højeste klageandel på 5,3 %, mens skifteretten i Herning
har den laveste klageandel på 0,7 %. Der er flere forhold, som kan påvirke klageande-
len. Bl.a. vil en høj andel af insolvente boer formentligt medvirke til en lavere klagean-
del, da arvinger, som har afskrevet sig arv og gæld, ikke er en klageberettiget part i sa-
gen. Omvendt vil dødsboskiftesager med store økonomiske værdier kunne skabe et
øget incitament til at klage. Klageandelen kan derfor ikke alene betragtes som et ud-
tryk for kvaliteten af bobestyrernes sagsbehandling.
Klageemner
28. Arvinger og andre aktører, der har økonomisk interesse i dødsboskiftesagen, kan
klage til skifteretten over flere forskellige emner vedrørende bobestyreren.
Der kan klages til skifteretten over
bobestyrerens sagsbehandling,
fx hvis bobestyre-
ren har været årsag til, at dødsboskiftesagen ikke fremmes uden unødigt ophold. Det
kan fx være, at bobestyreren har været for lang tid om at sætte afdødes bolig til salg.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0017.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
11
Der kan ligeledes klages over
bobestyrerens afgørelser.
Det kan fx være bobestyre-
rens afgørelse om at acceptere eller afvise et tilbud om køb af boets faste ejendom.
Vurderer skifteretten, at bobestyreren har truffet en forkert afgørelse, kan skifteret-
ten omgøre afgørelsen eller afsætte bobestyreren.
Når bobestyreren har færdigbehandlet og afsluttet boopgørelsen, kan der klages til
skifteretten over
bobestyrerens salær.
Herefter skal skifteretten ved kendelse tage
stilling til, om det opkrævede salær modsvarer det arbejde, som bobestyreren har
haft i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesagen, eller om salæret eventuelt
skal sættes ned.
Endelig kan der klages over
bobestyrerens habilitet.
29. Vi har gennemgået de klagesager, som skifteretterne har behandlet i perioden
2016-2019. Figur 3 viser antallet af klager fordelt på klageemner i perioden 2016-2019.
Figur 3
Klager fordelt på klageemner i perioden 2016-2019
(Antal)
300
250
200
150
238
254
187
100
50
0
Klager over bobestyrerens sagsbehandling
Klager over bobestyrerens salær
29
Klager over bobestyrerens afgørelser
Klager over bobestyrerens habilitet
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af klagesager fra skifteretterne.
Det fremgår af figur 3, at 238 klager i perioden 2016-2019 har handlet om bobestyre-
rens sagsbehandling, 254 om bobestyrerens afgørelser, 187 om salæret til bobestyre-
ren og 29 om bobestyrerens habilitet. En klage kan vedrøre flere klageemner. Fx har
94 af klagerne vedrørt både sagsbehandling og afgørelser. Derfor er summen af de
4 klageemner højere end det samlede antal gennemgåede klagesager.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
12
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Resultater
Undersøgelsen viser, at skifteretterne i perioden januar 2009 - april 2020 har afslut-
tet 1.925 bobestyrersager, hvor der undervejs har været indgivet en klage over bobe-
styreren. Data viser, at antallet og andelen af bobestyrersager med klager har været
nogenlunde stabilt i perioden. I perioden 2011-2019 er der årligt klaget over bobestyre-
ren i gennemsnitlig 184 afsluttede bobestyrersager. Det svarer til, at der i gennemsnit
er klaget over bobestyreren i 2,7 % af alle bobestyrersager. Klageandelen for de enkel-
te skifteretter varierer dog mellem 0,7 % og 5,3 %. Undersøgelsen viser også, at der i
perioden 2016-2019 oftest er klaget over de afgørelser, der er truffet af bobestyreren
(254 tilfælde), og at der i lidt mindre grad er klaget over sagsbehandlingen (238 tilfæl-
de). Det fremgår ligeledes, at der i 187 tilfælde er klaget over bobestyrerens salær,
mens klagerne i begrænset omfang har vedrørt bobestyrerens habilitet.
2.2. Skifteretternes behandling af klager over bobesty-
rere
30. Dette afsnit handler om skifteretternes behandling af klager over bobestyrere. Vi
har først undersøgt udfaldet af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere.
Herefter har vi undersøgt sagsbehandlingstiderne for klagerne.
Udfaldet af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere
31. Vi har undersøgt udfaldet af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere,
herunder hvor mange der får fuldt eller delvist medhold i deres klage, hvor mange der
ikke får medhold, og hvor mange klager der bliver afvist.
Når der indgives en klage til skifteretten over en bobestyrer, skal skifteretten tage stil-
ling til, om klagen er berettiget, og om der skal gives medhold eller ej. I nogle tilfælde af-
viser skifteretten at behandle klagen. Klagen kan fx afvises, hvis klageren ikke er part
i dødsboskiftesagen. Et andet eksempel kan være, hvis klagen ikke vedrører bobesty-
reren, men reelt er en klage over en anden arving, der har udtaget værdier af boet. Des-
uden kan klagen afvises, hvis klagen ikke lever op til en række formelle krav. De for-
melle krav handler bl.a. om, at klagen skal indgives skriftligt og indgives inden for nær-
mere bestemte tidsfrister.
32. Vi har gennemgået 544 klagesager fra perioden 2016-2019. Figur 4 viser udfaldet
af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere i den 4-årige periode.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0019.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
13
Figur 4
Udfaldet af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere i
perioden 2016-2019
Afvist
23 %
Ikke medhold
57 %
Fuldt
medhold
5%
Delvist
medhold
15 %
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af klagesager fra skifteretterne.
Det fremgår af figur 4, at 20 % af alle klagere får fuldt eller delvist medhold i deres kla-
ge over bobestyreren. 23 % af klagerne bliver afvist og er dermed ikke realitetsbe-
handlet. Ses der alene på de resterende 77 % af klagerne, hvor der er tale om en rea-
litetsbehandling, får klagerne fuldt eller delvist medhold i ca. 25 % af disse klager. En
klager kan få delvist medhold, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, men skifte-
retten kun giver medhold i nogle af punkterne og afviser eller ikke giver medhold i de
øvrige klagepunkter. Ligeledes kan delvist medhold også dække over klager, hvor bo-
bestyreren har fået en påtale af skifteretten, men uden at klagerens påstand er blevet
imødekommet fuldt ud.
33. Vores sagsgennemgang viser, at der oftere gives medhold i klager over bobestyre-
rens salær end i klager over bobestyrerens sagsbehandling og afgørelser. I klager over
bobestyrerens salær er der således givet fuldt eller delvist medhold i ca. 27 % af alle
klager over salæret, mens der for klager over sagsbehandling og afgørelser er givet
fuldt eller delvist medhold i henholdsvis 18 % og 9 % af alle klager på de 2 områder. I
klager over bobestyrerens habilitet er der givet medhold i én klage, svarende til 3 % af
alle klager vedrørende habilitet.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0020.png
14
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Boks 2 viser udvalgte eksempler på klagesager, hvor klageren har fået medhold.
Boks 2
Eksempler på klagesager, hvor klageren har fået medhold
Eksempel 1
En arving havde klaget over, at bobestyreren ikke havde fremmet sagsbehandlingen til-
strækkeligt. Skifteretten vurderede, at bobestyreren ikke havde fremmet salget af boets
andelslejlighed hurtigt nok. Bl.a. fandt skifteretten, at bobestyreren havde ventet for læn-
ge med at indhente salgsvurdering og sikre gennemførelse af VVS- og eltjek, hvilket med-
førte, at salget af lejligheden blev udsat unødigt. Skifteretten pålagde bobestyreren en
frist på 14 dage til at dokumentere, at lejligheden var blevet vurderet, og at der var gen-
nemført VVS- og eltjek.
Eksempel 2
En arving havde klaget over bobestyrerens afgørelse om, at udgifter til begravelse af den
afdøde ikke skulle dækkes af dødsboet. Bobestyreren havde begrundet afgørelsen med,
at begravelsesudgifterne på ca. 36.000 kr. var højere, end hvad der måtte antages for ri-
meligt. Skifteretten fandt imidlertid begravelsesudgifterne rimelige, bl.a. med den begrun-
delse, at der havde været ca. 50 gæster til begravelsen, og at kuvertprisen for kaffe m.m.
måtte anses som almindelige og rimelige. Skifteretten bestemte derfor, at bobestyreren
skulle anerkende arvingens udgifter, og at udgifterne skulle dækkes af dødsboet.
Eksempel 3
En arving havde klaget over bobestyrerens salær på ca. 200.000 kr. Boet bestod hoved-
sageligt af bankkonti, værdipapirer og en ejerlejlighed. Skifteretten vurderede, at boets
kompleksitet og omfang ikke kunne begrunde et salær af den størrelse. Skifteretten sat-
te derfor salæret ned til 120.000 kr.
34. Figur 5 viser udfaldet af skifteretternes behandling af klager i perioden 2016-2019
fordelt på skifteretter.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0021.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
15
Figur 5
Udfaldet af skifteretternes behandling af klager over bobestyrere i perioden 2016-2019 fordelt
på skifteretter
(Antal)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Nykøbing Falster
Holstebro
København
Frederiksberg
Bornholm
Glostrup
Randers
Aalborg
Hillerød
Holbæk
Esbjerg
Aarhus
Svendborg
Helsingør
Sønderborg
Næstved
Roskilde
Fuldt medhold
Delvist medhold
Ikke medhold
Horsens
Afvist
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af klagesager fra skifteretterne.
Det fremgår af figur 5, at der er nogen variation i, hvor mange klager de enkelte skifte-
retter har modtaget, og hvordan klagerne er blevet afgjort. Skifteretten i Lyngby har
behandlet flest klager i perioden og har givet medhold i flest klager. Det fremgår også
af figuren, at skifteretterne i Herning, Kolding og Randers ikke har givet hverken fuldt
eller delvist medhold i nogen klager. Skifteretterne i Sønderborg og Odense har afvist
henholdsvis 15 og 11 klager i løbet af de 4 år og er således de skifteretter, der har afvist
flest klager.
Sagsbehandlingstider for klager over bobestyrere
35. Vi har undersøgt sagsbehandlingstiderne for klager over bobestyrere i perioden
2016-2019. Sagsbehandlingstiden regnes fra det tidspunkt, hvor skifteretten modta-
ger klagen, til der er truffet en afgørelse på klagen.
36. Vores gennemgang af klagesager viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for en klage er ca. 72 dage på landsplan. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
varierer dog fra én dag til 402 dage.
Hjørring
Herning
Lyngby
Kolding
Odense
Viborg
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0022.png
16
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Sagsgennemgangen viser ikke nogen entydige årsager til, hvorfor nogle klager har en
markant længere sagsbehandlingstid end andre. Dog kan manglende oplysninger og
mangelfulde beskrivelser i klagerne medføre, at skifteretterne har svært ved at vurde-
re, hvad der klages over. I disse tilfælde bliver skifteretten nødt til at bruge tid og resur-
ser på at få klagen uddybet og belyst yderligere, hvilket kan medføre længere sagsbe-
handlingstid. Klager, der af skifteretten kan afvises, fx fordi klagen ikke lever op til de
formelle krav, bliver ofte behandlet relativt hurtigt. Vores sagsgennemgang viser, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afviste klager er ca. 30 % kortere end for
klager, hvor der træffes en afgørelse.
37. Figur 6 viser de enkelte skifteretters gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager
over bobestyrere i perioden 2016-2019.
Figur 6
Skifteretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager over bobestyrere i perioden
2016-2019 fordelt på skifteretter
(Dage)
140
120
100
80
60
40
20
0
Hillerød
Holbæk
København
Helsingør
Herning
Lyngby
Aarhus
Sønderborg
Frederiksberg
Svendborg
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af klagesager fra skifteretterne.
Det fremgår af figur 6, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager over bo-
bestyrere varierer meget mellem skifteretterne. Skifteretterne på Bornholm og i Hel-
singør har den laveste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 29 dage, mens skifteret-
ten i Randers har den højeste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 126 dage.
Nykøbing Falster
Holstebro
Bornholm
Hjørring
Næstved
Roskilde
Odense
Kolding
Viborg
Horsens
Glostrup
Randers
Esbjerg
Aalborg
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
17
Resultater
Undersøgelsen viser, at skifteretterne giver fuldt eller delvist medhold i ca. 25 % af de
klager, der realitetsbehandles. 23 % af alle klager afvises og realitetsbehandles dermed
ikke. Der gives oftest medhold i klager, der vedrører salæret til bobestyreren, mens der
i mindre grad gives medhold i klager over bobestyrerens sagsbehandling og afgørelser.
Antallet af klagere, der får medhold, varierer mellem skifteretterne. Skifteretten i Lyng-
by, som er den skifteret, der behandler flest klager, giver oftest medhold, mens skifte-
retterne i Herning, Kolding og Randers ikke har givet medhold i nogen klager.
Undersøgelsen viser også, at skifteretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
klager er ca. 72 dage. Klager, der afvises, hvis de fx ikke lever op til de formelle krav,
afsluttes ca. 30 % hurtigere end klager, hvor skifteretten skal træffe en afgørelse. Des-
uden viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de enkelte
skifteretter varierer meget og ligger mellem 29 og 126 dage.
2.3. Klager til landsretterne over skifteretternes afgørel-
ser af klager over bobestyrere
38. Det fremgår af dødsboskiftelovens § 105, at reglerne i retsplejeloven om anke og
kære tilsvarende finder anvendelse på skifterettens afgørelser. Det betyder, at der kan
klages (kæres) til landsretten over skifterettens afgørelse af klager over bobestyrere.
Det sker ved, at den klagende part sender et kæreskrift til skifteretten. I kæreskriftet
oplyses og begrundes, hvilket resultat klageren ønsker at opnå i landsretten. Klageren
skal samtidig betale en retsafgift på 400 kr. Skifteretten sender herefter kæreskriftet
til landsretten. Den klagende part kan være parter, der er utilfredse med bobestyreren,
fx arvinger, men det kan også være bobestyreren, der er utilfreds med skifterettens af-
gørelse af en klage over bobestyreren.
39. Vi har først undersøgt omfanget af klager til landsretterne over skifteretternes af-
gørelser af klager over bobestyrere. Klagerne er behandlet af landsretterne i perioden
2009 - juli 2020. Herefter har vi for perioden 2016 - juli 2020 undersøgt udfaldet af
landsretternes behandling af klager til landsretterne over skifteretternes afgørelser af
klager over bobestyrere.
Omfanget af klager til landsretterne over skifteretternes afgørelser af
klager over bobestyrere
40. Landsretterne har i perioden 2009 - juli 2020 behandlet 731 klager over skifteret-
ternes afgørelser af klager over bobestyrere. Figur 7 viser, hvor mange klager lands-
retterne årligt har behandlet i perioden 2009-2019.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0024.png
18
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Figur 7
Landsretternes behandling af klager over skifteretternes afgørelser af klager over bobestyrere
i perioden 2009-2019
(Antal)
90
80
70
60
50
40
72
81
56
74
73
65
30
20
10
0
67
63
57
39
55
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af afgørelser fra landsretterne.
Det fremgår af figur 7, at antallet af klager over skifteretternes afgørelser af klager
over bobestyrere behandlet af landsretterne var højest i 2011 med 81 klager. I den ef-
terfølgende periode er niveauet lidt lavere, og det lå i 2019 på 55 klager. Det gennem-
snitlige antal klager i perioden 2009-2019 kan beregnes til 63,8 klager pr. år.
Udfaldet af landsretternes behandling af klager over skifteretternes
afgørelser af klager over bobestyrere
41. Landsretterne har i perioden 2016 - juli 2020 behandlet 243 klager over skifteret-
ternes afgørelser af klager over bobestyrere. Figur 8 viser udfaldet af landsretternes
behandling af klagerne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0025.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
19
Figur 8
Udfaldet af landsretternes behandling af klager over skifteretternes af-
gørelser af klager over bobestyrere i perioden 2016 - juli 2020
Afvist
32
Hjemvist
15
Ikke medhold
161
Delvist medhold
10
Fuldt medhold
17
Klage frafaldet
8
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af afgørelser fra landsretterne.
Det fremgår af figur 8, at klagen i 8 tilfælde er frafaldet igen, og landsretterne har der-
for kun truffet afgørelse i 235 klagesager. I 161 tilfælde har landsretten ikke givet med-
hold i klagen over skifterettens afgørelse, og i 32 tilfælde har landsretten afvist klagen.
Samlet udgør disse klagesager 82 % af landsretternes afgørelser. I de resterende 18 %
af afgørelserne har landsretten enten givet fuldt medhold (17 sager), delvist medhold
(10 sager) eller hjemvist klagen til fornyet behandling hos skifteretten (15 sager).
Landsretterne hjemviser fx klagen til fornyet behandling hos skifteretten, hvis skifte-
retten uberettiget har afvist at tage stilling til klagerens påstand. En anden årsag til
hjemvisning kan være, at skifteretten har truffet en afgørelse, som skifteretten ikke
havde hjemmel til at træffe.
Resultater
Undersøgelsen viser, at landsretterne i perioden 2009 - juli 2020 har behandlet 731
klager over skifteretternes afgørelser af klager over bobestyrere, svarende til ca. 64
klager årligt.
En gennemgang af sagerne for perioden 2016 - juli 2020 viser, at landsretterne har
truffet afgørelse i 235 klager over skifteretternes afgørelser af klager over bobestyre-
re. I 82 % af afgørelserne har landsretten enten ikke givet medhold i klagen over skif-
terettens afgørelse eller afvist klagen. I de resterende 18 % af afgørelserne har lands-
retten enten givet fuldt eller delvist medhold i klagen over skifterettens afgørelse el-
ler hjemvist klagen til fornyet behandling hos skifteretten.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
20
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2.4. Afsættelser af bobestyrere
42. Dette afsnit handler om skifteretternes afsættelser af bobestyrere. Skifteretten
kan afsætte bobestyreren både af egen drift og på baggrund af en klage over bobe-
styreren. I de tilfælde, hvor skifteretten afsætter bobestyreren, skal skifteretten straks
udpege en ny bobestyrer.
43. Vi har undersøgt, hvor ofte skifteretterne har afsat en bobestyrer, fordi bobesty-
reren ikke har behandlet boet forsvarligt, rettidigt eller med den fornødne sikkerhed,
og hvilke kriterier skifteretten har lagt til grund for afsættelsen.
44. Vi har modtaget et dataudtræk fra Domsstolsstyrelsen, der omfatter bobestyrer-
sager afsluttet i perioden 2016 - maj 2020, hvor bobestyreren er blevet afsat. Dom-
stolsstyrelsen har oplyst, at der er metodiske usikkerheder forbundet med dataud-
trækket. Det skyldes, at det er muligt for skifteretterne at skifte bobestyreren på en
sag uden at anvende den kode, som udtrækket er baseret på. Der kan derfor godt
være flere tilfælde, hvor en bobestyrer er blevet afsat, end det fremgår af udtrækket.
På baggrund af Domsstolsstyrelsens dataudtræk har vi indhentet og gennemgået af-
sættelsessager og skriftlige redegørelser om afsættelser af bobestyrere fra de 20
skifteretter, som ifølge dataudtrækket har afsat bobestyrere i perioden 2016 - maj
2020.
45. Vores gennemgang af skifteretternes oplysninger viser, at de 20 skifteretter i pe-
rioden 2016 - maj 2020 har afsat bobestyreren i 15 sager. I 9 af sagerne skyldes det
mangelfuld eller dårlig opgavevaretagelse. I de resterende 6 sager har skifteretten
afsat bobestyreren som følge af habilitetsproblemer.
I 7 af sagerne er bobestyreren afsat på skifterettens initiativ. I 4 af sagerne er bobe-
styreren afsat på foranledning af arvingerne. I de resterende 4 sager fremgår årsagen
ikke af skifterettens oplysninger.
Tallene skal ses i forhold til, at der i perioden 2016-2020 er afsluttet 26.068 bobesty-
rersager. Dermed svarer de 15 sager til ca. 0,06 % af det samlede antal bobestyrer-
sager, der i samme periode er afsluttet.
Resultater
Undersøgelsen viser, at skifteretterne i perioden 2016 - maj 2020 har afsat bobesty-
reren i 15 sager, fordi bobestyreren ikke har behandlet boet forsvarligt, rettidigt eller
med den fornødne sikkerhed. Det skyldes enten dårlig opgavevaretagelse eller habi-
litetsproblemer. De 15 sager svarer til ca. 0,06 % af det samlede antal bobestyrersa-
ger, der i samme periode er afsluttet. Som følge af Domstolsstyrelsens metodiske for-
behold i forbindelse med dataudtrækket kan Rigsrevisionen imidlertid ikke udelukke,
at der kan være flere tilfælde, hvor en bobestyrer er blevet afsat.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
21
2.5. Skifteretternes tilsyn med bobestyrere
46. Justitsministeriet har i bobestyrerbekendtgørelsen fastsat regler om, at skifteret-
terne skal føre tilsyn med bobestyrerne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 25, at skif-
teretterne stikprøvevis udtager boer til eftersyn. Ved eftersynet skal skifteretten påse,
at boets midler er til stede, og at midlerne forvaltes og administreres i overensstemmel-
se med reglerne i dødsboskifteloven og bobestyrerbekendtgørelsen. Endvidere skal
skifteretten påse, at bobestyreren fremmer boets behandling. Det er ikke nærmere
præciseret, hvor hyppigt det stikprøvebaserede tilsyn skal gennemføres. Vi lægger til
grund, at et stikprøvebaseret tilsyn skal gennemføres, så der er en risiko for, at alle boer
bliver udtaget under bobehandlingen. Dermed skal der udtages en stikprøve med mel-
lemrum svarende til mediantidsudstrækningen for en bobehandling. Da denne ikke er
opgjort, har vi i stedet lagt til grund, at en stikprøve skal udtages minimum hvert 2. år.
Det skyldes, at det i dødsboskifteloven er fastsat, at 2-årsdagen for dødsfaldet er den
seneste skæringsdag, som bobestyreren kan anvende i boopgørelsen, medmindre der
er særlige omstændigheder.
47. Danmarks Domstole har oplyst, at skifteretterne også fører tilsyn med bobesty-
rerne på andre måder. Fx stiller skifteretten krav om, at bobestyreren inden for et be-
grænset antal måneder efter udleveringen af boet skal sende en åbningsstatus til skif-
teretten. Skifteretten kontrollerer i den forbindelse, at kautionsforsikringens størrelse
er fastsat korrekt, og ved større boer kontrolleres endvidere, om ansvarsforsikringen
er dækkende. Danmarks Domstole har endvidere oplyst, at skifteretten også stiller
krav om løbende efterfølgende indberetninger, så bobestyreren skal indberette et vist
antal måneder efter udleveringen. I indberetningen skal der redegøres for bobehand-
lingen, herunder hvornår boet forventes afsluttet. Trækker bobehandlingen ud, hører
skifteretten med et vist interval bobestyreren om baggrunden herfor. Dette gøres for
at fremme behandlingen mest muligt.
48. I det følgende har vi undersøgt det stikprøvebaserede tilsyn, som skifteretterne fø-
rer på baggrund af bobestyrerbekendtgørelsens § 25. Vi har undersøgt, i hvilket om-
fang skifteretternes tilsyn med bobestyrerne lever op til, at der udtages en stikprøve
minimum hvert 2. år, og hvad skifteretternes tilsyn viser.
Omfanget af skifteretternes tilsyn med bobestyrere
49. Vi har først undersøgt omfanget af skifteretternes tilsynsbesøg hos bobestyrere
i perioden 2016-2020. Herefter har vi undersøgt omfanget af tilsynssager og sammen-
holdt det med det samlede antal bobestyrersager.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0028.png
22
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Omfanget af tilsynsbesøg
50. Tabel 1 viser omfanget af skifteretternes tilsynsbesøg hos bobestyrere i perioden
2016-2020.
Tabel 1
Skifteretternes tilsynsbesøg hos bobestyrere i perioden 2016-2020
Skifteret
København
Horsens
Sønderborg
Helsingør
Næstved
Frederiksberg
Glostrup
Roskilde
Holstebro
Bornholm
Holbæk
Lyngby
Svendborg
1)
Herning
Hillerød
Kolding
Nykøbing Falster
Aalborg
Aarhus
Esbjerg
Hjørring
Viborg
Odense
Randers
I alt
1)
2016
7
5
3
3
-
1
5
3
1
-
4
-
-
1
-
-
1
3
2
-
1
2
-
-
42
2017
1
3
2
4
6
-
-
-
2
2
-
-
-
1
3
2
-
-
1
1
-
-
-
-
28
2018
-
3
2
-
-
-
-
2
1
-
1
-
-
1
1
-
3
1
-
-
1
-
-
-
16
2019
-
1
2
-
2
6
-
2
2
3
-
-
-
1
-
-
-
-
1
1
-
-
-
-
21
2020
5
-
1
2
-
-
2
-
-
-
-
5
5
-
-
2
-
-
-
1
-
-
-
-
23
I alt
13
12
10
9
8
7
7
7
6
5
5
5
5
4
4
4
4
4
4
3
2
2
0
0
130
Skifteretten i Svendborg har oplyst, at skifteretten har foretaget tilsyn med alle bobestyrere i perioden 2016-
2020. I forbindelse med de tilsyn, som skifteretten har gennemført før 2020, har skifteretten imidlertid ikke
udarbejdet særskilte tilsynsrapporter, men har i stedet noteret de gennemførte tilsyn i retsbøgerne for de re-
levante dødsboskiftesager. Skifteretten er ikke i stand til at finde de noterede oplysninger igen. Skifteretten
har som følge heraf ikke sendt dokumentation for de tilsynsbesøg, som skifteretten har gennemført før 2020.
Note: Rigsrevisionen har modtaget tilsynsrapporterne i oktober-november 2020, og opgørelsen omfatter så-
ledes ikke hele 2020.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af tilsynsrapporter fra skifteretterne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
23
Det fremgår af tabel 1, at skifteretterne har gennemført 130 tilsynsbesøg i perioden
2016-2020. Antallet af tilsynsbesøg i hver skifteret varierer mellem 0 og 13 i perioden.
Det fremgår desuden af tabellen, at én skifteret (Sønderborg) har gennemført tilsyns-
besøg i alle 5 år i perioden 2016-2020. Herudover har 3 skifteretter (Herning, Holste-
bro og Horsens) gennemført tilsynsbesøg i 4 af årene. De øvrige skifteretter har gen-
nemført tilsyn sjældnere.
For 2020 skal det bemærkes, at vi har bedt skifteretterne om at indsende tilsynsrap-
porter, inden 2020 var afsluttet. Hertil kommer, at nogle skifteretter har oplyst, at til-
synsbesøgene i 2020 er blevet udskudt på grund af COVID-19. Når vi skal vurdere, om
skifteretterne udtager en stikprøve minimum hvert 2. år, ser vi derfor bort fra 2020. I
perioden 2016-2019 er der 10 skifteretter, som ikke har udtaget en stikprøve minimum
hvert 2. år, og 4 af disse skifteretter (Lyngby, Odense, Randers og Svendborg) har ik-
ke udtaget en stikprøve i denne 4-årige periode.
Omfanget af tilsynssager
51. For hvert tilsynsbesøg, skifteretterne gennemfører, udtager de én eller flere bobe-
styrersager til eftersyn. Tabel 2 viser antallet af bobestyrersager, der er udtaget til ef-
tersyn ved skifteretternes tilsynsbesøg i perioden 2016-2020. Tabellen viser derud-
over det samlede antal bobestyrersager, som blev afsluttet i perioden 2016 - 1. halvår
2020. Endelig viser tabellen tilsynsprocenten, hvor antallet af bobestyrersager, der er
blevet udtaget, sættes i forhold til det samlede antal bobestyrersager. Skifteretterne
er oplistet fra højeste til laveste tilsynsprocent.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0030.png
24
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Tabel 2
Antal bobestyrersager udtaget til eftersyn ved skifteretternes tilsynsbesøg i perioden 2016-2020,
antal afsluttede bobestyrersager i perioden 2016 - 1. halvår 2020 og tilsynsprocenten
Skifteret
Antal bobestyrersager
udtaget til eftersyn i
perioden 2016-2020
51
36
16
37
25
18
14
20
21
20
15
18
12
10
10
13
11
11
6
5
4
4
0
0
377
Antal afsluttede
bobestyrersager i perioden
2016 - 1. halvår 2020
990
877
447
1�½395
1�½069
837
753
1�½214
1�½319
1�½476
1�½456
1�½943
1�½380
1�½170
1�½206
1�½582
1�½565
1�½898
1�½093
960
1�½167
1�½233
1�½155
1�½590
29�½775
Tilsynsprocent
(andelen af afsluttede
bobestyrersager, der er
udtaget til eftersyn)
5�½2
%
4�½1
%
3�½6
%
2�½7
%
2�½3
%
2�½2
%
1�½9
%
1�½6
%
1�½6
%
1�½4
%
1�½0
%
0�½9
%
0�½9
%
0�½9
%
0�½8
%
0�½8
%
0�½7
%
0�½6
%
0�½5
%
0�½5
%
0�½3
%
0�½3
%
0�½0
%
0�½0
%
1�½3 %
Holstebro
Horsens
Bornholm
Sønderborg
Helsingør
Hillerød
Herning
Lyngby
Frederiksberg
Glostrup
Roskilde
Næstved
Hjørring
Svendborg
Holbæk
København
Aalborg
Nykøbing Falster
Aarhus
Esbjerg
Viborg
Kolding
Randers
Odense
I alt
Note: Rigsrevisionen har modtaget tilsynsrapporterne i oktober-november 2020, og opgørelsen omfatter således ikke hele 2020.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af tilsynsrapporter fra skifteretterne og dataudtræk fra Domstolsstyrelsen.
Det fremgår af tabel 2, at skifteretterne i perioden 2016-2020 samlet set har udtaget
377 bobestyrersager til eftersyn. Der er stor variation i, hvor mange bobestyrersager
de enkelte skifteretter har udtaget til eftersyn. Skifteretten i Holstebro ligger højest
med 51 bobestyrersager i perioden. Skifteretterne i Kolding og Viborg ligger lavest med
4 bobestyrersager, hvilket dog er højere end skifteretterne i Odense og Randers, som
ikke har udtaget nogen bobestyrersager til eftersyn i perioden.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0031.png
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
25
Det fremgår desuden af tabellen, at der er stor variation i den beregnede tilsynspro-
cent. Skifteretten i Holstebro ligger i denne sammenligning også højest med 5,2 %,
idet skifteretten set i forhold til antallet af afsluttede bobestyrersager har udtaget re-
lativt flest bobestyrersager til eftersyn. Skifteretten på Bornholm ligger med 3,6 %
også højt, fordi skifteretten set i forhold til antallet af afsluttede bobestyrersager har
udtaget med relativt mange bobestyrersager til eftersyn. Skifteretterne i Kolding,
Odense og Randers ligger lavest med henholdsvis 0,3 %, 0 % og 0 %. Tilsynsprocen-
ten for alle 24 skifteretter samlet set ligger på 1,3 %.
Resultaterne af skifteretternes tilsyn med bobestyrere
52. Nogle af skifteretternes tilsynsbesøg har ført til kritiske bemærkninger. De kritiske
bemærkninger handler typisk om, at skifteretten finder, at bobestyreren ikke har over-
holdt bestemmelserne i bobestyrerbekendtgørelsen eller dødsboskifteloven.
I boks 3 gives eksempler på kritiske bemærkninger i forbindelse med skifteretternes
tilsynsbesøg hos bobestyrere.
Boks 3
Eksempler på kritiske bemærkninger i forbindelse med tilsyns-
besøg
Bobestyreren har ikke hurtigt nok indrykket proklama i Statstidende. Formålet med
dette er, at dødsfaldet og boets kontaktperson/bobestyrer offentliggøres, og at even-
tuelle kreditorer opfordres til at anmelde eventuelle krav over for boet inden for en
fastsat frist på 8 uger.
Bobestyreren har ikke indrettet sin bogføring, så der straks sker oprettelse af en sær-
skilt klientkonto i pengeinstituttet og straks sker overførsel af midler på bokontoen til
den særskilte klientkonto.
Bobestyreren har generelt ikke fremmet boet tilstrækkeligt hurtigt.
Bobestyreren har ikke sikret boets aktiver efter dødsboskiftelovens regler, fx fordi
boets aktiver er overladt til den efterlevende ægtefælle.
Bobestyreren har ikke som anført i dødsboskiftelovens § 47 ved boets opstart givet
oplysning om størrelsen af det forventede salær. En angivelse af bobestyrers time-
sats er ikke tilstrækkelig.
53. Figur 9 viser, hvor mange af skifteretternes tilsynsbesøg der har ført til kritiske
bemærkninger i perioden 2016-2020.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0032.png
26
| Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Figur 9
Skifteretternes tilsynsbesøg hos bobestyrere i perioden 2016-2020 opdelt på tilsynsbesøg med
og uden kritiske bemærkninger fordelt på skifteretter
(Antal)
14
12
10
8
6
4
2
0
Bornholm
Nykøbing Falster
Holstebro
Glostrup
København
Aalborg
Esbjerg
Frederiksberg
Sønderborg
Svendborg
Helsingør
Næstved
Roskilde
Randers
Holbæk
Herning
Horsens
Hillerød
Kolding
Lyngby
Aarhus
Hjørring
Viborg
Odense
Kritiske bemærkninger
Ingen kritiske bemærkninger
Note: Rigsrevisionen har modtaget tilsynsrapporterne i oktober-november 2020, og opgørelsen omfatter således ikke hele 2020.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af tilsynsrapporter fra skifteretterne.
Det fremgår af figur 9, at skifteretterne har haft kritiske bemærkninger til bobestyrer-
ne i 45 ud af de i alt 130 tilsynsbesøg, der er gennemført i perioden 2016-2020. Det
svarer til 35 % af de gennemførte tilsynsbesøg. Der er stor variation i, hvor mange kri-
tiske bemærkninger de enkelte skifteretter har haft, og hvor stor en andel af den enkel-
te skifterets tilsynsbesøg der har ført til kritiske bemærkninger. 9 af skifteretterne har
ikke haft kritiske bemærkninger, hvorimod de øvrige skifteretter har haft kritiske be-
mærkninger i 14-100
%
af de tilsynsbesøg, de har gennemført. Der er ikke nogen enty-
dig sammenhæng mellem antallet af tilsynsbesøg og antallet af kritiske bemærkninger.
Blandt de skifteretter, der har gennemført flest tilsynsbesøg (Horsens, København og
Sønderborg), er der relativt mange kritiske bemærkninger. Derimod er der blandt an-
dre skifteretter, som også har gennemført relativt mange tilsynsbesøg (Helsingør og
Næstved), ingen kritiske bemærkninger.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer |
27
Resultater
Undersøgelsen viser, at skifteretterne samlet set har gennemført 130 tilsynsbesøg hos
bobestyrerne i perioden 2016-2020. Tilsynsbesøgene har omfattet 377 bobestyrersa-
ger, hvilket svarer til 1,3 % af det samlede antal bobestyrersager, der i samme periode
er afsluttet. Der er dog stor variation i denne andel på tværs af skifteretterne. Den hø-
jest rangerende skifteret har en tilsynsprocent på 5,2 %, og de laveste ligger på 0 %.
Der er ligeledes stor variation mellem skifteretterne i forhold til, hvor hyppigt de har
gennemført tilsyn. Én skifteret har gennemført tilsynsbesøg i alle 5 år i perioden 2016-
2020, og yderligere 3 skifteretter har gennemført tilsynsbesøg i 4 af årene.
10 af de i alt 24 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og 4 af
disse skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-årig periode. Skifteret-
terne har i forbindelse med 45 ud af de 130 tilsynsbesøg haft kritiske bemærkninger
til bobestyrerne, hvilket svarer til 35 % af de gennemførte tilsynsbesøg. De kritiske be-
mærkninger handler typisk om, at bobestyreren ikke har overholdt bestemmelserne
i bobestyrerbekendtgørelsen eller dødsboskifteloven.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at det forhold, at mere end hvert 3. tilsynsbesøg fø-
rer til kritiske bemærkninger til bobestyreren, understreger væsentligheden af, at skif-
teretterne fører et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrere i henhold til bobestyrer-
bekendtgørelsens § 25.
Rigsrevisionen, den 11. marts 2021
Lone Strøm
/Niels Kjøller Petersen
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0034.png
28
| Statsrevisorernes anmodning
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Rigsrevisionen skal ifølge Statsrevisorerne undersøge
Udviklingen i antallet af klager over bobestyrere, som
skifteretterne har behandlet i perioden 2009-2020,
herunder en opgørelse af, hvilke klagemuligheder kla-
gerne vedrører.
Om der i klagerne er gennemgående problemstillinger
ved bobestyrernes bobehandling, og hvad dette even-
tuelt har givet skifteretterne anledning til at foretage
sig.
Vi undersøger
Antallet af klager over bobestyrere i perioden 2009-
2019.
Andelen af bobestyrersagerne der medfører klager i
perioden 2009-2019.
Hvilke klageemner klagerne vedrører i perioden 2016-
2019.
Udfaldet af skifteretternes afgørelser af klager over
bobestyrere i perioden 2016-2019.
Her besvares spørgsmå-
let
Afsnit 2.1
Afsnit 2.1
Afsnit 2.1
Afsnit 2.2
Skifteretternes sagsbehandlingstider ved behandling
af klagesager i perioden.
Udviklingen i antallet af klager til landsretterne over
skifteretternes afgørelser i klagesager (kæresager) i
perioden 2009-2020 og landsretternes afgørelser.
Sagsbehandlingstiderne for behandling af klager i
perioden 2016-2019.
Antallet af klager til landsretterne over skifteretternes
afgørelser af klager over bobestyrere behandlet af lands-
retterne i perioden 2009 - juli 2020.
Udfaldet af landsretternes behandling af klager til lands-
retterne over skifteretternes afgørelser af klager over
bobestyrere i perioden 2016 - juli 2020.
Afsnit 2.2
Afsnit 2.3
Afsnit 2.3
Opgørelse af, i hvor mange tilfælde skifteretterne har
afsat bobestyrere, fordi disse ikke har behandlet boet
forsvarligt, rettidigt eller med den fornødne sikkerhed,
herunder hvilke kriterier skifteretterne har lagt til grund
for deres afgørelser.
Hvor mange gange skifteretterne i perioden 2016 - maj
2020 har afsat en bobestyrer, fordi bobestyreren ikke
har behandlet boet forsvarligt, rettidigt eller med den for-
nødne sikkerhed, og hvilke kriterier skifteretterne har
langt til grund for afgørelsen.
Afsnit 2.4
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Metodisk tilgang |
29
Bilag 2. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at undersøge skifteretternes behandling af klager
over og tilsyn med bobestyreres behandling af dødsboer. Derfor har vi undersøgt føl-
gende:
Hvad er omfanget af og indholdet i klager over bobestyrere?
Hvad er udfaldet af og sagsbehandlingstiderne for skifteretternes afgørelser af
klager over bobestyrere?
Hvad er omfanget og udfaldet af klager til landsretterne over skifteretternes af-
gørelser af klager over bobestyrere?
Hvor ofte har skifteretterne afsat en bobestyrer, fordi bobestyreren ikke har be-
handlet boet forsvarligt, rettidigt eller med den fornødne sikkerhed, og hvilke kri-
terier har skifteretterne lagt til grund for afsættelsen?
I hvilket omfang fører skifteretterne tilsyn med bobestyrerne, herunder om der
udtages en stikprøve minimum hvert 2. år, og hvad viser skifteretternes tilsyn?
I undersøgelsen indgår alle landets 24 skifteretter. Skifteretterne fører kontrol og til-
syn med bobestyrere i deres retskredse og behandler klager over bobestyrere. Der-
udover indgår Østre Landsret og Vestre Landsret, fordi der til landsretterne kan kla-
ges over skifteretternes afgørelser af klager over bobestyrere.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-
ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på
forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-
visionen med relevante kompetencer.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
dødsboskifteloven
bobestyrerbekendtgørelsen
Domstolsstyrelsens vejledningsblanket til klager over bobestyrere
dataudtræk fra Domstolsstyrelsen
skifteretternes afgørelser af klager over bobestyrere
landsretsafgørelser af klager over skifteretternes afgørelser af klager over bobe-
styrere
skifteretternes tilsynsrapporter for perioden 2016-2020
skifteretternes skriftlige redegørelser på baggrund af spørgsmål fra Rigsrevisio-
nen om bl.a. tilsynspraksis og afsættelsessager
skifteretternes afgørelser vedrørende afsættelse af bobestyrere.
Undersøgelsens tidsmæssige afgrænsning
Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset, så de overordnede opgørelser, der baserer
sig på dataudtræk, omfatter perioden 2009-2020. I forhold til de spørgsmål, hvor det
ikke har været muligt at bygge på dataudtræk, og der derfor har været behov for en
sagsgennemgang, er perioden afgrænset til 2016-2020. Det skyldes et resursemæs-
sigt hensyn både i Rigsrevisionen og hos Danmarks Domstole, som har skullet identifi-
cere og sende sagerne til Rigsrevisionen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
30
| Metodisk tilgang
Undersøgelsens datasæt
Rigsrevisionen har på baggrund af den indhentede dokumentation udarbejdet 6 data-
sæt, som anvendes i besvarelsen af undersøgelsens spørgsmål. Grundlaget for og an-
vendelsen af de enkelte datasæt uddybes i det følgende.
Bobestyrersager i alt
Datasættet viser udviklingen i det samlede antal dødsboskiftesager med bobestyrer,
som skifteretterne har behandlet i perioden 2009 - 1. halvår 2020. Datasættet er sam-
mensat af årlige opgørelser fra Domstolsstyrelsens hjemmeside, hvor alle landets
dødsboskiftesager er opdelt på skiftetyper.
Klager over bobestyrere
Datasættet er baseret på et dataudtræk fra Domstolsstyrelsen med det formål at
danne overblik over det samlede antal klager over bobestyrere i perioden 2009 - maj
2020.
Udtrækket er foretaget på 3 journalkoder, der anvendes af skifteretterne:
Registrering af modtaget klage over bobestyrer
(kode 470): Koden blev i maj 2017
gjort tilgængelig for skifteretterne. Domstolsstyrelsen har oplyst, at skifteretterne
kun i begrænset omfang anvender koden konsekvent.
Kendelse i klagesag
(kode 293): Koden blev gjort tilgængelig for skifteretterne i maj
2017.
Journalnotat
(kode 599): Koden har været tilgængelig for skifteretterne siden 2007
og dækker således hele perioden. Udtrækket på denne kode er udarbejdet ved at
sammenkoble søgning på koden med nøgleordet ”klage”. Det er Domstolsstyrel-
sens vurdering – på baggrund af styrelsens erfaring med sagsbehandlingen, jour-
nalsystemet og input fra skifteretterne – at de sager, som ikke er journaliseret un-
der
”Registrering af modtaget klage over bobestyrer”,
vil være registreret under
denne kode.
Udtrækket er således hovedsageligt baseret på koden ”Journalnotat”, da det er den
eneste af de 3 koder, som dækker hele perioden.
I forbindelse med udtrækket er der en vis grad af usikkerhed, der kommer til udtryk i
mørketal, fordi den del af udtrækket, som bygger på koden
”Journalnotat”,
er kombi-
neret med søgningen af ordet ”klage”. De konkrete elementer af usikkerhed er:
Domstolsstyrelsen har oplyst, at der er en risiko for, at sager, som er journaliseret
under koden ”Journalnotat” og indeholder ordet ”klage” – uden reelt at være en kla-
gesag – også indgår i udtrækket. Omvendt er der en risiko for, at klagesager, som
ikke indeholder ordet ”klage”, men reelt er en klagesag, ikke bliver medtaget i ud-
trækket. Denne sidste mulighed vil efter Domstolsstyrelsens vurdering dog kun
gælde i meget få tilfælde.
Der er en risiko for, at dødsboskiftesager med bobestyrer, hvor der er blevet kla-
get, men hvor klagen efterfølgende er trukket tilbage, også vil indgå i opgørelsen.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke umiddelbart kan vurdere størrelsen af
det mulige mørketal.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Metodisk tilgang |
31
I perioden 2009 - maj 2020 har der været 2.180 sager, hvor der ud fra Domstolsstyrel-
sens ovenfor beskrevne udtræk er indgivet en klage. Domstolsstyrelsen har oplyst, at
skifteretterne skal gennemgå alle klager for at kunne vurdere, om der reelt bliver kla-
get i sagen. Dette vil kræve en manuel gennemgang af dødsboskiftesager med bobe-
styrer fra perioden 2009 - maj 2020. Domstolsstyrelsen har vurderet, at det vil være
unødigt tids- og resursekrævende for skifteretterne. Rigsrevisionen er enig i denne
vurdering. Derfor er Domstolsstyrelsens dataudtræk anvendt i denne undersøgelse.
Skifteretternes behandling af klager over bobestyrere
Datasættet er baseret på Rigsrevisionens gennemgang af skifteretternes behandling
af klager over bobestyrere. Datasættet anvendes til at undersøge, hvilke klagemulig-
heder klagerne vedrører, hvor lang skifterettens sagsbehandlingstid er, og hvad udfal-
det af de konkrete klager er.
Rigsrevisionen har sendt skifteretterne en liste over de sagsnumre fra perioden 2016-
2020, hvor der ud fra Domstolsstyrelsens dataudtræk (se ovenfor) er indgivet en kla-
ge. Skifteretterne har derefter sendt os afgørelserne på de enkelte sagsnumre eller
orienteret os om, at der ikke er indgivet en klage i den konkrete sag.
Der knytter sig nogle usikkerheder til det datasæt, vi har etableret på baggrund af de
afgørelser, vi har modtaget fra skifteretterne:
Nogle af skifteretterne har tilsyneladende kun sendt den seneste klage i dødsbo-
skiftesagen. Dermed kan der muligvis være flere klager knyttet til de undersøgte
dødsboskiftesager end dem, vi har modtaget.
I Domstolsstyrelsens dataudtræk er start- og slutdatoer de datoer, hvor dødsbo-
skiftesagerne er startet og afsluttet. Derfor har vi ikke modtaget eventuelle klager
vedrørende dødsboskiftesager, der endnu ikke var afsluttet på det tidspunkt, hvor
Domstolsstyrelsen udarbejdede dataudtrækket.
Vi har modtaget 20 afgørelser fra 2020. Det er Rigsrevisionens vurdering, at data-
grundlaget for 2020 er for spinkelt, og derfor er de gennemførte analyser på baggrund
af dette datasæt afgrænset til perioden 2016-2019. Problemet med eventuelle klager
vedrørende dødsboskiftesager, der ikke var afsluttet, da Domsstolsstyrelsen udarbej-
dede dataudtrækket, vil dermed være væsentligt reduceret.
I forbindelse med vores gennemgang af afgørelserne har vi registreret følgende:
sagsbehandlingstid (når både modtagelsesdato og afslutningsdato er oplyst)
de 4 klagemuligheder (klage over bobestyrers sagsbehandling, afgørelse, salær og
habilitet).
graden af medhold, som er givet i forbindelse med klagens anvendte klagemulig-
heder (fuldt medhold, delvist medhold, ikke medhold eller afvist).
Vurderingen af graden af medhold er en samlet vurdering af den grad af medhold, som
bliver givet inden for hver af de anvendte klagemuligheder i den enkelte klage. Konkret
betyder det, at der kan være flere klagepunkter i én klage, som vedrører samme klage-
mulighed, og hvor udfaldet af klagepunkterne er forskelligt. I disse tilfælde har vi vurde-
ret, hvilken grad af medhold der samlet set er mest repræsentativ for den anvendte
klagemulighed.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
32
| Metodisk tilgang
Landsretsafgørelser
Landsretterne har på baggrund af Rigsrevisionens anmodning sendt landsretternes
afgørelser af klager over skifteretternes afgørelser af klager over bobestyrere i perio-
den 2009 - juli 2020.
Vi har gennemgået landsretsafgørelserne for perioden 2016 - juli 2020 og registreret,
hvilket udfald klagerne har fået (fuldt medhold, delvist medhold, sagen hjemvist, ikke
medhold, afvist eller klage frafaldet).
Afsættelser af bobestyrere
Datasættet er baseret på et dataudtræk fra Domstolsstyrelsen, der omfatter bobesty-
rersager afsluttet i perioden 2016 - maj 2020, hvor bobestyreren er blevet afsat. På
baggrund af dataudtrækket har Rigsrevisionen bedt skifteretterne om at sende de af-
sættelsessager, som fremgår af udtrækket. Ud over udtrækket og afsættelsessagerne
er datasættet også baseret på skifteretternes skriftlige redegørelser om afsættelser
af bobestyrere.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at der er metodiske usikkerheder forbundet med data-
udtrækket. Det skyldes, at det er muligt for skifteretterne at skifte bobestyrer på en
sag uden at anvende den kode, som udtrækket er baseret på. Der kan derfor godt væ-
re flere tilfælde, hvor en bobestyrer er blevet afsat, end det fremgår af udtrækket. Vi
kan ikke vurdere, hvor stor usikkerheden er.
Vi har gennemgået afsættelsessagerne og har i den forbindelse registreret:
hvad årsagen til bobestyrerens afsættelse er (boet er overgået til insolvensbe-
handling, bobestyreren har ophørt virke som advokat, dårlig opgaveløsning, fejl i
skifterettens kendelse, inhabilitet, boet er overgået til privat skifte, der er opstået
uenigheder mellem arvinger, eller der er sket en testamentemæssig forandring)
hvordan skifteretten er blevet bekendt med årsagen til bobestyrerens afsættelse
(anmodning/klage fra arving, anmodning fra bobestyreren, anmodning fra arving
og bobestyreren, skifteretten opdagede selv problemet eller underretning fra an-
den part).
Skifteretternes tilsyn med bobestyrere
Datasættet er baseret på skifteretternes indsendte tilsynsrapporter. Datasættet om-
fatter tilsynsbesøg gennemført i perioden 2016-2020.
Vi har gennemgået tilsynsrapporterne og registreret:
hvor mange tilsynsbesøg skifteretterne har gennemført
hvor mange sager skifteretterne har udtaget til tilsyn ved hvert tilsynsbesøg
hvilke kritiske bemærkninger tilsynsbesøget gav anledning til.
Skifteretterne i Randers og Odense er ikke med i de opgørelser, der vedrører kritiske
bemærkninger til sagerne i forbindelse med tilsynsbesøget, fordi de ikke har gennem-
ført tilsyn i perioden 2016-2020. De er dog med i de øvrige opgørelser, hvor de er an-
ført med 0 tilsynsbesøg og 0 sager udtaget til tilsyn.
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Metodisk tilgang |
33
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
Statsrevisorerne beretning SB13/2020 - Bilag 1: Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
2358696_0040.png
34
| Ordliste
Bilag 3. Ordliste
Bobestyrer
En bobestyrer tegner dødsboet, træffer beslutninger i boets anliggender og fremmer boet mest mu-
ligt frem mod dets afslutning. En bobestyrer er oftest en advokat, der er autoriseret til at fungere
som bobestyrer. Skifteretten kan dog også udpege en anden person, der driver advokatvirksomhed
eller opfylder betingelserne i bobestyrerbekendtgørelsens kapitel 2.
En redegørelse om boets behandling og om arve-forholdene samt en opgørelse over boets aktiver
og passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger og af
den beregnede bo- og tillægsboafgift.
Alle de ejendele og værdier og den gæld, som en person har, når han/hun dør.
Den proces, der igangsættes, når dødsboet skal opgøres og afvikles.
Der kan klages (kæres) til landsretten over skifterettens afgørelser i klager over bobestyrere ved at
sende et kæreskrift til skifteretten. I kæreskriftet skal det fremgå og begrundes, hvilket resultat der
ønskes opnået i landsretten.
En person, som ifølge testamentet har ret til at arve en bestemt genstand eller pengesum efter den
afdøde.
En afdeling i den lokale byret. Skifteretten behandler bl.a. sager om dødsbo, gældssanering, konkur-
ser og deling af fælles formue.
Boopgørelse
Dødsbo
Dødsboskifte
Klage til landsretten
Legatar
Skifteret