Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Finansudvalget 2024-25
SB 9 7
Offentligt

Beretning Nr. 9 Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

December 2024

Rigsrevisionens notat om

beretning om

statens indsats mod

hvidvask og finansiering

af terrorisme

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om statens indsats mod hvidvask og

finansiering af terrorisme (beretning nr. 9/2019)

25. november 2024

RN 1115/24

I. Baggrund og konklusion

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om statens indsats mod hvidvask og

finansiering af terrorisme, som blev indledt med en beretning i 2020. Opfølgningen sker

med henblik på at vurdere, om Erhvervsministeriets og Justitsministeriets initiativer

adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisi-

onens beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 20.

maj 2020 og 27. juni 2023.

2. Beretningen handlede om, hvorvidt Erhvervsministeriets, Justitsministeriets og

Skatteministeriets indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme havde været

effektiv.

Hvidvaskloven forpligter en række virksomheder, fx banker, realkreditinstitutter, ad-

vokater og spiludbydere til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de har mistanke

om, at transaktioner vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme. Hvidvasksekre-

tariatet har til opgave at screene hvidvaskunderretninger og videregive de mest risiko-

fyldte underretninger til nærmere gennemgang hos fx politiet eller Skatteforvaltningen.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, så de med stor alvor på, at Erhvervs-

ministeriets, Skatteministeriets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt

havde levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge dan-

ske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Statsrevisorerne bemærkede bl.a., at ingen af tilsynsmyndighederne, heriblandt Er-

hvervsstyrelsen, havde udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risiko-

vurdering. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Hvidvasksekretariatets model

til screening af underretninger var for simpel og ikke sikrede, at de mest risikofyldte

underretninger blev udtaget til gennemgang.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Konklusion

Rigsrevisionens finder det tilfredsstillende, at Erhvervsstyrelsen har styrket grundlaget

for at udvælge de virksomheder til kontrol, hvor der er størst risiko for hvidvask. Er-

hvervsstyrelsen har således implementeret risikoscoremodeller for flere af de virksom-

hedstyper, som styrelsen skal føre tilsyn med på hvidvaskområdet. Ifølge Erhvervssty-

relsen er det ikke muligt at udvikle risikoscoremodeller for de resterende virksomheds-

typer på grund af mangel på data. Disse virksomhedstyper udvælges i stedet på bag-

grund af oplysninger fra de nationale risikovurderinger for hvidvask og terrorfinansie-

ring.

Rigsrevisionens finder det tilfredsstillende, at en væsentlig større andel af Erhvervssty-

relsens virksomhedskontroller udvælges på baggrund af risikoscoremodeller. I 2022

blev ca. 16 % af virksomhederne udvalgt til kontrol på baggrund af styrelsens risiko-

scoremodeller. I 2023 var andelen steget til ca. 72 %.

Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Hvidvasksekretariatet har udvik-

let en opgraderet screeningsmodel, der skal bruges til at udpege de mest risikofyldte

hvidvaskunderretninger.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

II. Status på sagen

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initia-

tiver til at styrke kontrolindsatsen over for de forplig-

tede virksomheder, herunder arbejdet med at gøre

risikoscoremodellerne bedre og øge antallet af in-

spektioner.

Status

Skatteministeriets initiativer til at styrke

kontrolindsatsen over for de forpligtede

virksomheder blev afsluttet i forbindelse

med notat til Statsrevisorerne af 27. juni

2023.

Erhvervsministeriets initiativer til at øge

antallet af inspektioner blev afsluttet i for-

bindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. juni 2023.

Erhvervsministeriets initiativer til at gøre

risikoscoremodellerne bedre behandles

og afsluttes i dette notat.

2. Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initia-

tiver til at styrke vejledningsindsatsen over for de

forpligtede virksomheder og udfaldet af Erhvervs-

ministeriets dialog med Advokatrådet om revide-

ring af Advokatrådets vejledning.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. juni 2023.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Opfølgningspunkt

3. Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle

og opgradere screeningsmodellen og udviklingen i

antallet af efterforskningsoplæg.

Status

Hvidvasksekretariatets initiativer til at

øge antallet af efterforskningsoplæg blev

afsluttet i forbindelse med notat til Stats-

revisorerne af 27. juni 2023.

Hvidvasksekretariatets initiativer til at ud-

vikle og opgradere screeningsmodellen

behandles og afsluttes i dette notat.

4. Myndighedernes initiativer til at sikre feedback

til Hvidvasksekretariatet om brugen af videregivel-

serne, herunder om der er stillet krav til PET’s feed-

back.

5. Hvidvasksekretariatets arbejde med at give kon-

kret feedback til de forpligtede virksomheder.

6. Justitsministeriets arbejde med de nationale risi-

kovurderinger for henholdsvis hvidvask og finansie-

ring af terrorisme.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. juni 2023.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. juni 2023.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 20. maj 2020.

III. Ministeriernes initiativer

5. Vi gennemgår i det følgende Erhvervsministeriets og Justitsministeriets initiativer i

forhold til de udestående opfølgningspunkter. Denne opfølgning handler om, hvorvidt

Erhvervsministeriet og Justitsministeriet har iværksat konkrete initiativer, som skal

forbedre indsatsen på hvidvaskområdet. Vi har i denne opfølgning ikke vurderet udvik-

lingen i antallet af underretninger og videregivelser og dermed heller ikke vurderet,

hvilken virkning de nye initiativer har i forhold til udviklingen på hvidvaskområdet.

6. Opfølgningen er baseret på redegørelser samt dokumentation fra Erhvervsministe-

riet og Justitsministeriet, bl.a. udtræk af data fra Erhvervsstyrelsen om godkendte re-

visorers og eksterne bogholderes kunder samt en beskrivelse af Hvidvasksekretaria-

tets model til screening af underretninger.

Erhvervsstyrelsens indsats for at forbedre risikoscoremodellerne

Erhvervsstyrelsen har udviklet en risikoscoremodel for godkendte revisorer og ekster-

ne bogholdere i 2023. Styrelsen har dermed implementeret risikoscoremodeller for

virksomhedsoprettere, kontorhoteller, godkendte revisorer og eksterne bogholdere.

Derudover fører styrelsen tilsyn med ejendomsmæglere, kunsthandlere og øvrige tje-

nesteudbydere, men vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at etab-

lere risikoscoremodeller for disse virksomhedstyper.

Andelen af kontroller af virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har udvalgt på baggrund

af sine risikoscoremodeller, er steget fra ca. 16 % i 2022 til ca. 72 % i 2023. Rigsrevisio-

nen finder dette tilfredsstillende og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Kategorier af forpligtede

virksomheder

Udvælges på baggrund af risi-

koscoremodeller:

•

virksomhedsoprettere

•

kontorhoteller

(del af tjenesteudbydere)

•

godkendte revisorer

•

eksterne bogholdere.

Udvælges på baggrund af op-

lysninger fra de nationale risi-

kovurderinger for hvidvask og

terrorfinansiering:

•

ejendomsmæglere

•

kunsthandlere

•

øvrige tjenesteudbydere

7. Statsrevisorerne bemærkede, at ingen af tilsynsmyndighederne, heriblandt Er-

hvervsstyrelsen, havde udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risiko-

vurdering.

(fx professionelle ledelses-

medlemmer).

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

8. I forbindelse med Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 27. juni 2023 oplyste

Erhvervsministeriet, at Erhvervsstyrelsen havde idriftsat en risikoscoremodel for

virk-

somhedsoprettere

i 2017 og udviklet en risikoscoremodel for

kontorhoteller

i 2021. Bå-

de virksomhedsoprettere og kontorhoteller er en del af gruppen af udbydere af tjene-

steydelser til virksomhederne (tjenesteudbydere). Erhvervsstyrelsen gennemførte i

alt 37 kontroller af virksomhedsoprettere og kontorhoteller i 2022 på baggrund af si-

ne risikoscoremodeller. Styrelsen gennemførte i alt 237 kontroller i 2022. Andelen af

kontroller af virksomheder, der blev udvalgt på baggrund af Erhvervsstyrelsens risi-

koscoremodeller, udgjorde ca. 16 % i 2022.

9. Ud over virksomhedsoprettere og kontorhoteller skal Erhvervsstyrelsen på hvid-

vaskområdet også føre tilsyn med godkendte revisorer, eksterne bogholdere, ejen-

domsmæglere, kunsthandlere og øvrige tjenesteudbydere. I 2023 udviklede styrel-

sen en risikoscoremodel for

godkendte revisorer

eksterne bogholdere.

Modellen

er baseret på udtræk fra datakilder om bl.a. fordelingen af kundernes brancher og

andelen af højrisikokunder, konklusioner på årsregnskaber og antallet af virksom-

hedsoprettelser.

10. Erhvervsministeriet oplyser, at ministeriet ikke vurderer, at det er muligt at udar-

bejde risikoscoremodeller for ejendomsmæglere, kunsthandlere og øvrige tjeneste-

udbydere på grund af begrænsede datakilder. Hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt

med nye datakilder, som kan belyse risici i forhold til disse virksomhedstyper, vil oplys-

ningerne blive indarbejdet i styrelsens risikoscoremodeller. På nuværende tidspunkt

udvælger Erhvervsstyrelsen ejendomsmæglere, kunsthandlere og øvrige tjenesteud-

bydere til kontrol på baggrund af oplysninger fra de nationale risikovurderinger for

hvidvask og terrorfinansiering samt på baggrund af søgning i åbne kilder.

11. Vores opfølgning viser, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af sine risikoscoremodel-

ler gennemførte i alt 147 kontroller af virksomhedsoprettere, kontorhoteller, godkend-

te revisorer og eksterne bogholdere i 2023. Styrelsen gennemførte i alt 205 kontrol-

ler i 2023. Andelen af kontroller af virksomheder, der blev udvalgt på baggrund af Er-

hvervsstyrelsens risikoscoremodeller, udgjorde ca. 72 % i 2023 mod ca. 16 % i 2022.

12. Opfølgningen viser, at antallet af kontroller, som Erhvervsstyrelsen har gennem-

ført, er faldet fra 237 i 2022 til 205 i 2023. Styrelsen vurderer, at faldet skyldes, at sty-

relsen med den risikobaserede tilgang udvælger virksomheder med større risiko for

at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Kontrollerne er derfor blevet tun-

gere og mere tidskrævende.

Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle en opgraderet scree-

ningsmodel

Hvidvasksekretariatet har udviklet og implementeret en opgraderet screeningsmodel,

som kan bruges til at udvælge de hvidvaskunderretninger, der skal sendes til nærmere

gennemgang hos politiet eller andre myndigheder. Rigsrevisionen finder dette tilfreds-

stillende og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

13. Statsrevisorerne fandt, at Hvidvasksekretariatets model til screening af underret-

ninger var for simpel og ikke sikrede, at de mest risikofyldte underretninger blev udta-

get til gennemgang.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. november 2024 om beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

14. I forbindelse med Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 27. juni 2023 oply-

ste Justitsministeriet, at Hvidvasksekretariatet planlagde at implementere en opgra-

deret og mere avanceret screeningsmodel, men at arbejdet med modellen var forsin-

ket.

15. Vores opfølgning viser, at Hvidvasksekretariatet har udviklet en opgraderet scree-

ningsmodel. Modellen er dynamisk og analyserer løbende de forpligtede virksomhe-

ders hvidvaskunderretninger. Modellens resultater danner grundlag for Hvidvaskse-

kretariatets videregivelser af hvidvaskunderretninger til fx politiet og Skatteforvalt-

ningen. Justitsministeriet oplyser, at den opgraderede screeningsmodel trækker da-

ta fra flere datakilder end den tidligere model og tager udgangspunkt i en liste af indi-

katorer, der løbende opdateres. Den nye screeningsmodel er ifølge Hvidvasksekreta-

riatet bedre til at udpege hvidvaskunderretninger, der har et hastende element, og

dermed kan Hvidvasksekretariatet hurtigere videregive disse underretninger til an-

dre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har taget den nye screeningsmodel i brug i

september 2024.

16. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Birgitte Hansen