Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Finansudvalget 2019-20
SB 9 6
Offentligt

August 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

statens indsats mod

hvidvask og finansiering

af terrorisme

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsats mod hvidvask og

finansiering af terrorisme (beretning nr. 9/2019)

27. juni 2023

RN 1114/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om statens indsats mod hvidvask og

finansiering af terrorisme, som blev indledt med en beretning i januar 2020. Vi har tid-

ligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 20. maj 2020.

2. Hvidvaskloven forpligter en række juridiske personer og virksomheder, fx banker,

realkreditinstitutter, advokater og spiludbydere (herefter de forpligtede virksomhe-

der), til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de har mistanke om, at transaktio-

ner vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme indbefatter, at udvalgte

myndigheder under Erhvervsministeriet (Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen) og

Skatteministeriet (Spillemyndigheden) skal føre tilsyn med, at de forpligtede virksom-

heder følger kravene i hvidvaskloven. Tilsynet består både af en kontrol- og en vejled-

ningsindsats.

Hvidvasksekretariatet under Justitsministeriet skal modtage og analysere underret-

ningerne fra de forpligtede virksomheder. Hvidvasksekretariatet skal vurdere, om

oplysningerne skal gives videre til andre relevante myndigheder, som har til opgave

at undersøge, om underretningerne vedrører skatteunddragelse eller strafbare for-

hold. De relevante myndigheder omfatter politiet, herunder politikredsene, National

enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), og Politiets Efterretningstjeneste (PET), samt

Skattestyrelsen.

Hvidvasksekretariatet skal have feedback fra politikredsene, NSK, PET og Skattesty-

relsen om, hvordan de underretninger, som Hvidvasksekretariatet har videresendt til

disse myndigheder, er blevet nyttiggjort. De forpligtede virksomheder skal have feed-

back fra Hvidvasksekretariatet om, hvordan staten har nyttiggjort de underretninger,

som virksomhederne har sendt til Hvidvasksekretariatet. Det er afgørende for effek-

tiviteten af indsatsen mod hvidvask, at der er et velfungerende feedback-flow, så Hvid-

vasksekretariatet og de forpligtede virksomheder får viden om, hvorvidt myndighe-

derne sender de relevante underretninger videre, og hvilke underretninger der nyttig-

gøres.

Statens behandling af underretninger fra de forpligtede virksomheder er uddybet i

bilag 1.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

National enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK) hed

tidligere Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet

(SØIK).

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

3. Beretningen handlede om, hvorvidt Erhvervsministeriets, Justitsministeriets og

Skatteministeriets indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme havde været

effektiv.

Beretningen viste, at der var udfordringer ved myndighedernes kontrol- og vejlednings-

indsats i forhold til de forpligtede virksomheder. Beretningen viste også, at der var ud-

fordringer ved Hvidvasksekretariatets analyser af underretningerne fra de forpligte-

de virksomheder og videregivelsen af underretningerne til de relevante myndigheder,

feedbacken fra de relevante myndigheder til Hvidvasksekretariatet og feedbacken fra

Hvidvasksekretariatet til de forpligtede virksomheder.

Konklusion

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at:

Spillemyndigheden under Skatteministeriet har taget initiativ til at styrke kontrol- og

vejledningsindsatsen over for de forpligtede virksomheder, der skal underrette Hvid-

vasksekretariatet ved mistanke om hvidvask og terrorfinansiering. Spillemyndigheden

udvælger årligt en række spiludbydere til kontrol på baggrund af en risikoscoremodel

og har offentliggjort en vejledning om hvidvask, der løbende opdateres. Finanstilsynet

under Erhvervsministeriet har taget initiativ til at styrke sin kontrolindsats ved at etab-

lere en risikoscoremodel og har øget antallet af kontroller. Erhvervsstyrelsen under Er-

hvervsministeriet har øget antallet af kontroller og har udarbejdet vejledninger til virk-

somhederne inden for relevante emner i forhold til hvidvask. Advokatrådet har i dia-

log med Erhvervsministeriet revideret sin vejledning om hvidvask.

Skattestyrelsen, politikredsene, NSK og PET har i samarbejde med Hvidvasksekretaria-

tet sikret, at Hvidvasksekretariatet nu får den fornødne feedback om brugen af de un-

derretninger fra de forpligtede virksomheder, som Hvidvasksekretariatet videregiver

til disse myndigheder. Hvidvasksekretariatet har på den baggrund forbedret feedback-

en til de forpligtede virksomheder.

Rigsrevisionen vurderer, at disse dele af sagen kan afsluttes.

Erhvervsministeriet og Justitsministeriet har i forhold til de øvrige opfølgningspunkter

iværksat flere initiativer, som ikke alle er gennemført endnu.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Erhvervsstyrelsens arbejde med at styrke sin kontrolindsats over for de forpligtede

virksomheder ved at forbedre risikoscoremodellerne

Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle en opgraderet screeningsmodel.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

I. Baggrund

4. Rigsrevisionen afgav i januar 2020 en beretning om statens indsats mod hvidvask

og finansiering af terrorisme. Beretningen handlede om, hvorvidt Erhvervsministeriets,

Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats mod hvidvask og finansiering af ter-

rorisme havde været effektiv.

5. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, så de med stor alvor på, at Erhvervs-

ministeriets, Skatteministeriets og særligt Justitsministeriets indsats ikke var effektiv

og ikke havde levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbru-

ge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af ter-

rorisme.

6. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initia-

tiver til at styrke kontrolindsatsen over for de for-

pligtede virksomheder, herunder arbejdet med at

gøre risikoscoremodellerne bedre og øge antallet

af inspektioner.

2. Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initia-

tiver til at styrke vejledningsindsatsen over for de

forpligtede virksomheder og udfaldet af Erhvervs-

ministeriets dialog med Advokatrådet om revide-

ring af Advokatrådets vejledning.

3. Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle

og opgradere screeningsmodellen og udviklingen i

antallet af efterforskningsoplæg.

4. Myndighedernes initiativer til at sikre feedback

til Hvidvasksekretariatet om brugen af videregivel-

serne, herunder om der er stillet krav til PET’s feed-

back

5. Hvidvasksekretariatets arbejde med at give kon-

kret feedback til de forpligtede virksomheder.

6. Justitsministeriets arbejde med de nationale risi-

kovurderinger for henholdsvis hvidvask og finansie-

ring af terrorisme.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 20. maj 2020.

7. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidli-

gere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

II. Ministeriernes initiativer

8. Vi gennemgår i det følgende ministeriernes initiativer i forhold til de udestående op-

følgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer

adresserer den kritik, der fremgår af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

bemærkninger. Gennemgangen er baseret på brevveksling, data og dokumentation

for risikoscoremodeller, gennemførte kontroller, feedback mv. fra Justitsministeriet,

Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.

Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke kon-

trolindsatsen over for de forpligtede virksomheder, herunder arbejdet

med at gøre risikoscoremodellerne bedre og øge antallet af inspektioner

9. Statsrevisorerne kritiserede, at ingen af tilsynsmyndighederne havde udvalgt for-

pligtede virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering.

Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at både Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i

perioden 2016-2018 kun havde kontrolleret 3

af de forpligtede virksomheder, som

de skulle føre tilsyn med. I Erhvervsstyrelsen svarede det til 330 virksomheder over

den 3-årige periode eller i gennemsnit 110 kontroller om året. I Finanstilsynet svarede

det til 56 virksomheder i perioden 2016-2018 eller i gennemsnit ca. 19 virksomheder

om året. Til sammenligning gennemførte Spillemyndigheden i samme periode kontrol-

ler hos 25

af de spiludbydere, som Spillemyndigheden fører tilsyn med.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

10. Tabel 1 viser status på tilsynsmyndighedernes arbejde med risikoscoremodeller.

Tabellen sammenligner desuden antallet af kontroller i Finanstilsynet og Erhvervs-

styrelsen i 2022 med antallet i perioden 2016-2018.

Tabel 1

Status for tilsynsmyndighedernes arbejde med risikoscoremodeller og udviklingen i antal kon-

troller i Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen

Er der indført risikoscore-

modeller for alle de forpligtede

virksomheder, som myndig-

heden fører tilsyn med?

Finanstilsynet

Ca. 1.500 virksomheder:

banker, realkreditinstitutter mfl.

Erhvervsstyrelsen

Ca. 12.000 virksomheder:

revisorer, ejendomsmæglere mfl.

Ja – i 2022.

Er antallet af kontroller i

Finanstilsynet og Erhvervs-

styrelsen øget i forhold til

perioden 2016-2018?

Ja – fra 19 kontroller om året

til 34 kontroller i 2022.

Ja – fra 110 kontroller om året

til 237 kontroller i 2022

Afsluttes/

følges fortsat

Afsluttes.

Igangsat, men ikke færdig.

Arbejdet med

risikoscore-

modellerne følges

fortsat.

Afsluttes.

Spillemyndigheden

Ca. 50 spiludbydere

Ja – i 2020.

Ingen kritik fra Statsrevisorerne,

fordi Spillemyndigheden kontrolle-

rede 25

af de spiludbydere,

som Spillemyndigheden førte til-

syn med.

Der er ca. 50 spiludbydere, som er fuldt omfattet af hvidvaskloven. Spillemyndigheden har herudover tilsynskompetence i forhold til yderligere

ca. 300 spiludbydere, som delvist er undtaget fra reglerne i hvidvaskloven.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.

Finanstilsynet

11. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Finanstilsynet primo 2022 har etableret en

risikoscoremodel for de forpligtede virksomheder, der hører under Finanstilsynets

hvidvasktilsyn.

12. Erhvervsministeriet oplyser, at det fremgår af en politisk aftale fra 2019 om styr-

kelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal gennemføre flere

kontroller end hidtil og samtidig foretage mere dybdegående kontroller. Erhvervsmi-

nisteriet besluttede, at der skulle gennemføres 45 kontroller årligt. Finanstilsynets op-

gørelser viser, at der i både 2020 og 2021 blev gennemført 45 kontroller, hvilket er

mere end en fordobling af antal kontroller i perioden 2016-2018, hvor gennemsnittet

var 19 kontroller.

I 2022 har Finanstilsynet gennemført 34 kontroller. Erhvervsministeriet oplyser hertil,

at det skyldes, at International Monetary Fund (IMF) på baggrund af det seneste be-

søg i Danmark anbefalede, at Finanstilsynet skulle gennemføre mere dybdegående

kontroller. Det kræver alt andet lige, at Finanstilsynet gennemfører færre kontroller.

Antallet af kontroller skal derfor fremover ligge på mellem 35 og 45 kontroller årligt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Virksomhedsopretter

En person, der opretter virk-

somheder, selskaber eller an-

dre juridiske personer for an-

dre end sig selv. Det gælder,

uanset hvilken del af proces-

sen personen er en del af. Dvs.

al form for erhvervsmæssig bi-

stand til udarbejdelse af sel-

skabsdokumenter, kontakt til

myndigheder og registrering

af selskab m.m.

Erhvervsstyrelsen

13. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Erhvervsstyrelsen i 2017 har idriftsat en risi-

koscoremodel for nye virksomheder, hvor Erhvervsstyrelsen beregner en risikoscore

for hver virksomhedsopretter ud fra en række data. Denne model er også omtalt i be-

retningen. I 2022 udtog Erhvervsstyrelsen 20 virksomhedsoprettere til kontrol.

I 2021 udviklede Erhvervsstyrelsen desuden en risikoscoremodel for kontorhoteller

(virksomheder på samme adresse). I denne model beregnes en risikoscore for hver

enkelt adresse, der danner grundlag for udvælgelse af kontorhoteller til kontrol. På

den baggrund har Erhvervsstyrelsen i 2022 udtaget 17 kontorhoteller til kontrol.

Erhvervsstyrelsen har således i alt gennemført 37 kontroller i 2022, der er udvalgt på

baggrund af en risikoscoremodel. De øvrige virksomheder er udvalgt på baggrund af

oplysninger fra de nationale risikovurderinger for hvidvask og terrorfinansiering. Virk-

somheder,

der ikke hører til kategorierne ”nye virksomheder” eller ”kontorhoteller”,

udvælges således ikke på baggrund af en risikoscoremodel.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen på baggrund af erfaringerne med risikoscore-

modellen for kontorhoteller arbejder med at udvide modellen til en række andre ty-

per virksomheder, hvor det vurderes formålstjenligt, men at der også kan være behov

for at udvikle nye udvælgelsesmodeller tilpasset de forskellige virksomhedstyper.

Financial Action Task

Force (FATF)

FATF er en organisation, der

har til formål at udvikle politik-

ker til bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering.

Erhvervsstyrelsen oplyser desuden, at den internationale organisation FATF anbefa-

ler, at nogle virksomheder udvælges til kontrol på basis af en tilfældig stikprøve. For

det første for at opnå den præventive effekt i, at alle virksomheder kan risikere at bli-

ve udvalgt. For det andet for at indsamle data og viden om branchen. Derfor er det ik-

ke Erhvervsstyrelsens målsætning, at alle virksomheder skal udvælges til kontrol ud

fra en risikoscoremodel.

14. Erhvervsministeriet oplyser, at Erhvervsstyrelsen i 2020 fik tilført resurser til at

kunne gennemføre op mod dobbelt så mange kontroller som tidligere. Erhvervssty-

relsens opgørelser viser, at målet om at øge antallet af kontroller er indfriet. Antallet

af kontroller er steget fra 125 kontroller i 2020 til 237 i 2022. Der er således tale om

en markant stigning i forhold til perioden 2016-2018, hvor Erhvervsstyrelsen i gennem-

snit gennemførte 110 kontroller om året.

Spillemyndigheden

15. Spillemyndigheden udviklede i 2020 en model for risikovurdering af spiludbydere.

Modellen er justeret og videreudviklet flere gange, senest i 2022.

Rigsrevisionens gennemgang af de gennemførte kontroller viser, at Spillemyndighe-

den udvælger kontrolemnerne på baggrund af en risikoscore, og at Spillemyndighe-

den også inddrager andre informationer, der kan være relevante ved udvælgelsen af

kontrolemner. Gennemgangen viser endvidere, at Spillemyndigheden ved hver kon-

trol udvælger 20 kundesager (spillere) fra spiludbyderen til kontrol ud fra en række

parametre.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

16. Spillemyndighedens risikoscoremodel omfatter ikke landbaserede kasinoer, da

der ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag på dette område. Spillemyndigheden har i

stedet tilvejebragt informationer om risici ved de landbaserede kasinoer ved brev-

korrespondance og stedlige besøg (fx omsætning og antal gæster) og planlægger at

udvikle en risikoscoremodel, når Spillemyndigheden har tilvejebragt tilstrækkeligt

med informationer fra de stedlige besøg. De landbaserede kasinoer udgør 7 ud af de

ca. 50 spiludbydere, der er fuldt omfattede af hvidvaskloven, og som hører under

Spillemyndighedens tilsynskompetence.

Opsamling

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har udviklet en risiko-

scoremodel, og at Finanstilsynet har igangsat et arbejde med at forbedre kvaliteten

af datagrundlaget. Finanstilsynet har desuden øget antallet af kontroller, siden Rigs-

revisionen afgav sin beretning. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan af-

sluttes.

Rigsrevisionen finder det desuden tilfredsstillende, at Spillemyndigheden har udviklet

en risikoscoremodel og årligt udvælger en række spiludbydere til kontrol på baggrund

af en systematisk risikovurdering. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen markant har øget antallet af

kontroller, siden Rigsrevisionen afgav sin beretning. Rigsrevisionen konstaterer dog

også, at Erhvervsstyrelsens arbejde med at forbedre risikoscoremodellerne ikke er

tilendebragt. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge Erhvervsstyrelsens arbejde med

at styrke sin kontrolindsats over for de forpligtede virksomheder ved at forbedre risi-

koscoremodellerne.

Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke vej-

ledningsindsatsen over for de forpligtede virksomheder og udfaldet af

Erhvervsministeriets dialog med Advokatrådet om revidering af Advo-

katrådets vejledning

18. Det fremgik af beretningen, at tilsynsmyndighedernes vejledningsindsats ikke

havde været tilstrækkelig, og at Erhvervsministeriet i forbindelse med Rigsrevisionens

undersøgelse vurderede, at Advokatrådets skriftlige vejledning fra 2017 på visse punk-

ter ikke var i overensstemmelse med ministeriets fortolkning af hvidvaskloven og EU’s

hvidvaskdirektiv.

Erhvervsstyrelsen

19. Det fremgik af beretningen, at Erhvervsstyrelsen ikke havde udarbejdet en selv-

stændig, skriftlig vejledning til hvidvaskloven med sektorspecifikke eksempler.

20. Erhvervsministeriet oplyser, at det skriftlige vejledningsmateriale nu består af fle-

re guider, hvor virksomhederne kan læse mere om, hvordan de lever op til kravene i

hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen har senest i december 2022 opdateret quickguider-

ne til bogholdere, virksomhedsoprettere og kontorhoteller. Erhvervsstyrelsen vejled-

ning er ikke opdelt på sektorer, men tager i stedet udgangspunkt i relevante emner,

der også efterspørges af brancherne. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det er mere

effektivt at udarbejde konkret vejledning om relevante emner, der er målrettet de

brancher, som Erhvervsstyrelsen fører hvidvasktilsyn med.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Herudover vejleder Erhvervsstyrelsen virksomhederne i forbindelse med tilsynsbe-

søg, offentliggør skriftligt vejledningsmateriale og gennemfører undervisning, semina-

rer og oplæg

–

fx åbent-hus-arrangementer for specifikke brancher.

Advokatrådets skriftlige vejledning

21. Erhvervsministeriet vurderede, at Advokatrådets vejlednings fortolkning af, hvor-

når loven finder anvendelse over for advokater, ikke kunne udledes af hvidvaskloven

eller af

EU’s hvidvaskdirektiv, og at vejledningens fortolkning af, hvornår advokater

var undtaget fra pligten til at underrette, gik videre, end hvad der fulgte af ordlyden i

hvidvaskloven og direktivet. Det betød, at advokater havde været vejledt til at være

undtaget fra underretningspligten i højere grad, end hvad Erhvervsministeriets fortolk-

ning af loven og direktivet foreskrev.

22. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Finanstilsynet løbende har haft kontakt med

Advokatrådet om den planlagte revidering af deres vejledning om hvidvask, og at Fi-

nanstilsynet har afgivet bemærkninger til den reviderede vejledning, som Advokatrå-

det udgav i september 2022.

Spillemyndigheden

23. Spillemyndigheden har løbende opdateret sin vejledning om hvidvask.

Rigsrevisionens gennemgang viser desuden, at Spillemyndigheden løbende holder

eksterne oplæg i form af bl.a. servicemøder, kontaktudvalgsmøder samt undervis-

ning om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samt tendenser på

spilmarkedet. I forbindelse med servicemøderne udleverer Spillemyndigheden en

startpakke for nye online og landbaserede spiludbydere, der også omhandler spilud-

bydernes hvidvaskforpligtelser.

Derudover har Spillemyndigheden i 2022 besøgt Grønland 2 gange. Formålet med

rejserne var bl.a. at undervise og skabe opmærksomhed omkring hvidvask gennem

spil over for forpligtede virksomheder og efterforskere ved Politiet i Grønland.

Opsamling

24. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet udarbejder vej-

ledning til brancherne inden for emner, der er relevante i forhold til hvidvask, og at Ad-

vokatrådet i dialog med Erhvervsministeriet i 2022 har udsendt en revideret vejled-

ning om hvidvask. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Spillemyndigheden

løbende opdaterer sin vejledning om hvidvask og løbende vejleder spiludbyderne.

Rigsrevisionen vurderer, at disse dele af sagen kan lukkes.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle og opgradere screenings-

modellen og udviklingen i antallet af efterforskningsoplæg

25. Statsrevisorerne kritiserede, at Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad hav-

de nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder.

Beretningen viste, at Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger var

for simpel og ikke sikrede, at de mest risikofyldte underretninger blev udtaget til gen-

nemgang, og at Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på

tværs af underretningerne kun i begrænset omfang tilførte værdi til Hvidvasksekreta-

riatets videregivelser. Hvidvasksekretariatet havde af egen drift kun udarbejdet 3 op-

læg til efterforskning i perioden 2016-2018 (kaldes måludpegningsoplæg og er tidlige-

re blevet kaldt efterforskningsoplæg).

Screeningsmodel

26. Hvidvasksekretariatet modtager årligt et meget højt antal underretninger, og det

er ikke muligt at foretage en nærmere behandling af alle underretninger. Formålet

med Hvidvasksekretariatets screening er at identificere de underretninger, som der

kan være grundlag for at videregive til én eller flere myndigheder. Den nuværende

screeningsmodel er en simpel model, der består af en screening ud fra søgeordslis-

ter, som løbende justeres, på baggrund af Hvidvasksekretariatets analysearbejde.

27. Justitsministeriet oplyser, at Hvidvasksekretariatet planlægger at implementere

en opgraderet screeningsmodel. Det er planen, at den opgraderede screeningsmodel

skal suppleres med ”intelligente screeninger”, der kan analysere data på tværs af un-

derretninger. Resultaterne for denne del af screeningsmodellen afhænger for det før-

ste af, at datakvaliteten af underretningerne fra virksomheder og myndigheder forbed-

res. Det skal bl.a. sikres gennem løbende dialog med de forpligtede virksomheder om

datakvalitet, automatiseret feedback vedrørende datakvalitet og løbende opdaterin-

ger af hjemmesiden GoAML, som de forpligtede virksomheder anvender til at sende

underretninger. For det andet afhænger denne del af modellen også af, at der udvik-

les en analyseplatform (et it-system), der vil gøre det muligt effektivt at samkøre data

fra interne kilder og andre offentlige myndigheder.

Det har tidligere været planen, at analyseplatformen skulle udarbejdes og leveres af

Rigspolitiets Koncern IT. Rigspolitiet har gennemført en replanlægning af it-udviklings-

porteføljen og har på den baggrund udskudt en række it-udviklingsprojekter, herun-

der udvikling af en analyseplatform til screening og prioritering af hvidvaskunderret-

ninger. Tidshorisonten for de udskudte it-udviklingsprojekter er ikke endeligt fastlagt,

men det er Rigspolitiets forventning, at det vil tage ca. 4-7 år, før Rigspolitiet har gen-

nemført alle de udskudte it-udviklingsprojekter.

Hvidvasksekretariatet har på den baggrund igangsat etableringen af en egenudviklet

analyseplatform. Det er forventningen, at dele af analyseplatformen, herunder enkel-

te automatiserede modeller, vil kunne tages i brug i løbet af 2023 under forudsætning

af, at Koncern IT kan overføre data til Hvidvasksekretariatet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Måludpegningsoplæg

Et måludpegningsoplæg er et

analytisk grundlag for planlæg-

ning af efterforskning, yder-

ligere efterretningsindhent-

ning eller operative indsatser

samt af kontrol- og tilsynsbe-

søg.

En del af videregivelserne fra

Hvidvasksekretariatet til an-

dre myndigheder indeholder

et måludpegningsoplæg.

Måludpegningsoplæg

28. Justitsministeriet oplyser, at Hvidvasksekretariatet i september 2020 udarbejde-

de interne retningslinjer for måludpegningsoplæg, så der blev etableret en ensartet

praksis for, hvornår måludpegningsoplæg bør udarbejdes og i hvilken form. I 2020

udarbejdede Hvidvasksekretariatet 9 måludpegningsoplæg til andre myndigheder.

Justitsministeriet oplyser i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatets medarbejdere

i marts 2020 i lighed med alle andre offentlige myndigheder blev hjemsendt på grund

af COVID-19, og at det i 2020 var en prioriteret opgave for Hvidvasksekretariatet at

bidrage til bekæmpelsen af svindel med de COVID-19-hjælpepakker, der blev vedta-

get i marts 2020.

I 2021 var antallet af måludpegningsoplæg, som Hvidvasksekretariatet havde udar-

bejdet til andre myndigheder, steget til 25, og i 2022 har Hvidvasksekretariatet udar-

bejdet 26 måludpegningsoplæg.

Opsamling

29. Rigsrevisionen finder det positivt, at antallet af måludpegningsoplæg, som Hvid-

vasksekretariatet udarbejder til andre myndigheder, er steget væsentligt siden Rigs-

revisionens undersøgelse

–

fra 3 i perioden 2016-2018 til 26 i 2022. Rigsrevisionen

konstaterer, at Hvidvasksekretariatet planlægger at implementere en opgraderet og

mere avanceret screeningsmodel, men at arbejdet med den opgraderede screenings-

model er forsinket. Rigsrevisionen vil fortsat følge Hvidvasksekretariatets arbejde med

at udvikle en opgraderet screeningsmodel.

Myndighedernes initiativer til at sikre feedback til Hvidvasksekretaria-

tet om brugen af videregivelserne, herunder om der er stillet krav til

PET’s feedback

30. Statsrevisorerne kritiserede, at politikredsene, NSK (daværende SØIK) og PET

ikke i tilfredsstillende grad havde givet Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de

videresendte underretninger var blevet anvendt til. Det gjorde det vanskeligt for Hvid-

vasksekretariatet at give de forpligtede virksomheder en fuldstændig tilbagemelding

om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke kunne udarbejde en fuldstændig sta-

tistik til Europa-Kommissionen.

31. Det fremgik af Rigsrevisionens beretning, at PET i modsætning til politikredsene

og NSK (daværende SØIK) ikke var omfattet af Justitsministeriets cirkulære om feed-

back til Hvidvasksekretariatet.

Det fremgik også af beretningen, at Skatteforvaltningen siden 2017 har opgjort antal-

let af kontrolsager, som de videresendte underretninger havde ført til. Skatteforvalt-

ningen havde på grund af sin særlige tavshedspligt dog alene givet summarisk feed-

back herom til Hvidvasksekretariatet.

32. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at alle videresendte un-

derretninger fra Hvidvasksekretariatet fremover ville blive registreret i politiets sags-

behandlingssystem. Dermed ville det være muligt at opgøre mere præcist, hvad un-

derretningerne var brugt til. På den baggrund skulle politikredsene og NSK (daværen-

de SØIK) give en mere detaljeret og systematisk feedback til Hvidvasksekretariatet

om anvendelsen af underretningerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Justitsministeriet havde derudover igangsat en undersøgelse af muligheden for at stil-

le krav til PET’s feedback.

33. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Skattestyrelsen hav-

de etableret ét kontaktpunkt, som fremover skulle håndtere oplysninger mellem Hvid-

vasksekretariatet og Skatteforvaltningen. Det skulle gøre det lettere at følge, hvor-

dan de enkelte underretninger fra Hvidvasksekretariatet blev anvendt. Skattestyrel-

sen samarbejdede også med Hvidvasksekretariatet om at optimere de kvartalsrap-

porter, hvor Skattestyrelsen redegjorde for anvendelsen af underretningerne.

Hvidvasksekretariatets videresendte underretninger

34. Siden Rigsrevisionen afgav sin beretning, har der været en markant stigning i an-

tallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet. Tabel 2 viser udviklingen for perio-

den 2018-2022. Tabellen viser også, hvor mange underretninger Hvidvasksekretaria-

tet i samme periode har videresendt til andre myndigheder.

Tabel 2

Antal modtagne og videresendte underretninger i perioden 2018-2022

2018

Modtagne underretninger

Videresendte underretninger

Andel videresendt

2019

53.481

12.061

23 %

2020

73.447

19.634

27 %

2021

70.449

24.969

35 %

2022

89.783

42.724

48 %

35.769

9.160

26 %

Det opgjorte antal videresendte underretninger er for perioden 2019-2022 opgjort som unikke underretnin-

ger. Hvidvasksekretariatet har for 2018 ikke opgjort, hvor mange unikke underretninger Hvidvasksekreta-

riatet har videresendt. Da én underretning kan være relevant at sende til flere myndigheder, er de opgjorte

antal videresendte underretninger for 2018 højere, end hvis Hvidvasksekretariatet havde opgjort antallet af

unikke underretninger for 2018. Derfor er den opgjorte andel for 2018 ikke helt sammenlignelig med tallene

for 2019-2022. Andelen i 2018 vil være lavere, hvis den opgøres ud fra de unikke underretninger, der er vide-

regivet i 2018.

Hvidvasksekretariatet bemærker, at oplysningerne i underretningerne ikke nødvendigvis er videregivet i

den samme periode, de er modtaget i. Det skyldes, at underretningerne kan vise sig først at være relevante

at videresende i forbindelse med andre underretninger, der kommer til Hvidvasksekretariatet på et senere

tidspunkt, eller i forbindelse med en efterforskning. Derfor skal den opgjorte andel i denne tabel alene for-

stås som et forholdstal mellem modtagne og videresendte underretninger i det enkelte år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Hvidvasksekretariatet.

Det fremgår af tabel 2, at antallet af underretninger er steget fra ca. 36.000 under-

retninger i 2018 til ca. 90.000 i 2022. Det fremgår desuden, at de underretninger,

Hvidvasksekretariatet videresendte til andre myndigheder i 2018, udgjorde 26 % af

de underretninger, Hvidvasksekretariatet modtog i 2018. Denne andel er i 2022 ste-

get til 48 %.

35. Når Hvidvasksekretariatet videregiver underretningerne til en anden myndighed,

sker det som en efterretning, der kan indeholde oplysninger fra mere end én under-

retning. Næsten 40 % af videregivelserne indeholder 2 eller flere underretninger, og

knap 10 % af videregivelserne indeholder 5 eller flere underretninger. Tabel 3 viser

antallet af videregivelser i perioden 2018-2022 fordelt på modtagere.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Tabel 3

Antal videregivelser i perioden 2018-2022 fordelt på myndigheder

2018

PET

Politikredsene

NSK

Skatteforvaltningen

Anden offentlig myndighed

2019

1.762

1.285

222

1.926

233

2020

2.448

1.752

280

2.084

3.301

2021

1.726

1.483

418

4.976

3.051

2022

1.306

1.348

426

7.521

1.160

442

802

2.137

286

Det høje antal i 2020 og 2021 skyldes videregivelser til Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen om

svindel med kompensationsordninger vedtaget på grund af COVID-19.

Note: Oplysninger fra samme underretning kan være videregivet til flere myndigheder, fx både til en politi -

kreds og Skatteforvaltningen. Antallet af videregivelser kan derfor ikke summeres.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Hvidvasksekretariatet.

Det fremgår af tabel 3, at antallet af videregivelser til de relevante myndigheder har

været stigende i perioden 2018-2022. Den største stigning i antallet af videregivelser

ses til Skatteforvaltningen, hvor antallet er steget fra 2.137 i 2018 til 7.521 i 2022.

Skatteministeriets initiativer

36. Skatteministeriet oplyser, at Skattestyrelsen siden 1. kvartal 2020 har givet kvar-

talsvis feedback til Hvidvasksekretariatet om nyttiggørelse af videregivelserne. Kvar-

talsrapporterne er udarbejdet i samarbejde med Hvidvasksekretariatet med det for-

mål, at feedbacken fra Skattestyrelsen lever op til Hvidvasksekretariatets behov.

Rigsrevisionen har gennemgået Skattestyrelsens kvartalsrapporter fra perioden 2020-

2022. Gennemgangen viser, at Skattestyrelsen har registreret ca. det samme antal

videregivelser, som er registreret hos Hvidvasksekretariatet, og at Skattestyrelsen

giver en feedback vedrørende alle videregivelserne, som kan henføres til den enkelte

videregivelse.

Skattestyrelsen frasorterer en stor del af videregivelserne i den indledende visitering.

Det kan bl.a. skyldes, at videregivelsen vedrører en person eller virksomhed, som tid-

ligere er blevet undersøgt, og derfor ikke giver anledning til yderligere undersøgelse.

For den del af videregivelserne, som ikke frasorteres i visiteringen, giver Skattestyrel-

sen feedback til Hvidvasksekretariatet om, hvorvidt sagerne er nyttiggjort med resul-

tat, nyttiggjort uden resultat eller henlagt.

Skatteministeriet oplyser desuden, at Skattestyrelsen også giver feedback til Hvid-

vaskssekretariatet på faste møder mellem Skattestyrelsen og Hvidvasksekretariatet

samt i den løbende dialog. Hver måned holdes der møder på medarbejderniveau, og

hvert halve år holdes der møder på ledelsesniveau. På de månedlige møder afstem-

mer Skattestyrelsen antallet af videregivelser med Hvidvasksekretariatet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Justitsministeriets initiativer

37. Justitsministeriet oplyser, at politikredsene og NSK giver individuel feedback til

Hvidvasksekretariatet på den enkelte videregivelse.

38. Rigsrevisionen har gennemgået feedbacken fra politikredsene og NSK vedrøren-

de de videregivelser, Hvidvasksekretariatet har sendt i 2020 og 2021. (2022-tal fore-

ligger først i efteråret 2023).

Gennemgangen viser, at politikredsene og NSK for langt størstedelen af videregivel-

serne har givet feedback til Hvidvasksekretariatet. Ud af i alt 2.032 videregivelser i

2020 er der givet feedback vedrørende 1.853. Det svarer til ca. 91 % af videregivel-

serne. Ud af i alt 1.901 videregivelser i 2021 er der givet feedback vedrørende 1.833.

Det svarer til ca. 96 % af videregivelserne. Feedbacken indeholder bl.a. oplysninger

om, hvor mange af videregivelserne der indgår i sager, som er enten afgjorte, verse-

rende eller henlagte.

39. Justitsministeriet oplyser, at Hvidvasksekretariatet og PET i 2021 har aftalt en mo-

del, der fastsætter kravene for feedback fra PET til Hvidvasksekretariatet på videre-

givne underretninger vedrørende mistanke om terrorfinansiering. Kravene til feed-

back er fastsat på en måde, der er forenelig med hensynet til PET’s igangværende ef-

terforskninger, beskyttelse af PET’s arbejdsmetoder, kilder og partnertjenester samt

varetagelsen af PET’s øvrige opgaver. Dvs. at præcise tal om sagsvolumen er klassifi-

cerede

oplysninger, som af hensyn til PET’s særlige opgavevaretagelse ikke kan eller

bør oplyses i besvarelser eller notater, der gøres offentligt tilgængelige. Derfor er det

aftalt, at PET giver feedback på et mere overordnet niveau.

40. Hvidvasksekretariatet oplyser, at de krav, der er stillet til myndighedernes feed-

back til Hvidvasksekretariatet, nu fungerer efter hensigten, og at Hvidvasksekretaria-

tet modtager den fornødne feedback fra myndighederne. Dvs. at feedbacken har det

rette omfang og den kvalitet, som Hvidvasksekretariatet ønsker.

Opsamling

41. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at myndighederne (Skattestyrelsen, po-

litikredsene og NSK) for langt størstedelen af videregivelserne fra Hvidvasksekretari-

atet giver feedback til Hvidvasksekretariatet om brugen heraf. Rigsrevisionen finder

det også tilfredsstillende, at Hvidvasksekretariatet og PET har aftalt en model for feed-

back, der er forenelig med PET’s særlige opgavevaretagelse. Rigsrevisionen vurde-

rer, at denne del af sagen kan lukkes.

Hvidvasksekretariatets arbejde med at give konkret feedback til de for-

pligtede virksomheder

42. Statsrevisorerne kritiserede, at Hvidvasksekretariatet ikke kunne give de forplig-

tede virksomheder en tilbagemelding om sagernes status, fordi myndighederne ikke i

tilfredsstillende grad havde givet Hvidvasksekretariatet feedback.

43. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Hvidvasksekretaria-

tet fra december 2019 var begyndt at sende automatisk genereret feedback til de for-

pligtede virksomheder, når Hvidvasksekretariatet inddrog en underretning fra en for-

pligtet virksomhed i en analyse. Siden januar 2020 fik de forpligtede virksomheder li-

geledes feedback, når en underretning blev videregivet til en anden myndighed.

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

44. Justitsministeriet oplyser, at der er sket en yderligere forbedring af feedbacken til

de forpligtede virksomheder. Det skyldes først og fremmest, at Hvidvasksekretaria-

tet nu modtager den fornødne feedback fra myndighederne. Fx er feedbacken fra

politikredsene og NSK nu baseret på videregivelsesnumre, som kan benyttes til at

identificere en konkret underretning, og hvilken forpligtet virksomhed der har sendt

underretningen.

Justitsministeriet oplyser også, at der i april 2021 er indført en automatiseret feedback-

proces i de tilfælde, hvor datakvaliteten af den indsendte underretning ikke er hen-

sigtsmæssig. Det kan fx være en for lav detaljeringsgrad. Meddelelsen til den forplig-

tede virksomhed indeholder en beskrivelse af, hvilken underretning og hvilken fejl der

er tale om. Underretningen frasorteres dog ikke, men indgår på lige vilkår med de øv-

rige underretninger i Hvidvasksekretariatets behandling af underretninger. Formålet

er alene at forbedre underretningernes datakvalitet fremadrettet.

Justitsministeriet vurderer, at denne automatiske feedbackproces har øget under-

retningernes datakvalitet, idet antallet af automatisk genererede feedbackbeskeder

vedrørende datakvalitet har været faldende. I 2. kvartal 2021 modtog Hvidvasksekre-

tariatet 17.192 underretninger, hvilket genererede 4.444 feedbackbeskeder. I 1. kvar-

tal 2023 var det faldet til 3.046 feedbackbeskeder på baggrund af 23.262 underret-

ninger.

Justitsministeriet oplyser videre, at Hvidvasksekretariatet sender et feedbackbrev til

de forpligtede virksomheder, når en af deres underretninger er anvendt i en konkret

straffesag, hvor der er faldet dom. Hvidvasksekretariatet giver derimod ikke feed-

back, når en underretning indgår i verserende sager. Det skyldes, at det af bemærk-

ningerne til hvidvaskloven fremgår, at der først kan gives feedback, når det med sik-

kerhed ikke kan skade efterforskningen.

45. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Hvidvasksekretariatets feedback til

de forpligtede virksomheder er forbedret. Forbedringen skyldes først og fremmest,

at feedbacken fra myndighederne (politikredsene, NSK, PET og Skattestyrelsen) til

Hvidvasksekretariatet er forbedret. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Birgitte Hansen

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Bilag 1. Statens behandling af underretninger fra de forpligtede virk-

somheder

Hvidvaskloven forpligter visse virksomheder (herefter forpligtede virksomheder) til

at have foranstaltninger på plads, som skal forebygge, at virksomhederne bliver mis-

brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Det indebærer bl.a., at de forpligtede

virksomheder, fx pengeinstitutter, advokater eller spiludbydere skal underrette Hvid-

vasksekretariatet, hvis de har mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvid-

vask eller finansiering af terrorisme.

Forskellige statslige myndigheder under Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og

Skatteministeriet har til opgave at behandle underretninger fra forpligtede virksom-

hederne samt føre tilsyn med disse.

Figur A viser de opgaver, som staten har i henhold til hvidvaskloven, og hvordan un-

derretningerne behandles af staten.

Figur A

Myndighedernes opgaver i henhold til hvidvaskloven

Tilsynsmyndigheder

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Spillemyndigheden

Advokatrådet

Forpligtede virksomheder

Banker,

realkreditinstitutter

valutavekslings-

virksomheder m.m.

Revisorer,

ejendomsmæglere

m.m.

Spiludbydere

Advokater

Underretninger

Hvidvasksekretariatet

Videregivelser

Politi-

kredsene

National enhed for

Særlig Kriminalitet

(NSK)

Politiets

Efterretningstjeneste

(PET)

Skatte-

forvaltningen

Erhvervsministeriets ressort

Kilde:

Rigsrevisionen.

Skatteministeriets ressort

Justitsministeriets ressort

Uafhængigt af staten

Statsrevisorerne beretning SB9/2019 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 27. juni 2023

Det fremgår af figur A, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden har

til opgave at føre tilsyn med, om de forpligtede virksomheder, der hører under deres

tilsynsmyndighed, overholder hvidvaskloven. Myndighederne fører kontrol med virk-

somhederne og kan give dem påbud, hvis hvidvasklovens krav ikke er efterlevet. Myn-

dighederne har derudover til opgave at vejlede virksomhederne.

Hvis de forpligtede virksomheder vurderer, at risikoen for hvidvask er til stede, skal

de underrette Hvidvasksekretariatet. Som det fremgår af figuren, videregiver Hvid-

vasksekretariatet underretningerne til de relevante myndigheder. Politikredsene eller

NSK underrettes i det omfang, underretningerne ved deres visitering i Hvidvaskse-

kretariatet har givet anledning til at iværksætte en politimæssig efterforskning. I de

tilfælde, hvor underretningerne i forbindelse med visiteringen ikke har givet anledning

til at iværksætte en politimæssig efterforskning, sender Hvidvasksekretariatet efter-

retningsoplysninger til Skatteforvaltningen for vurdering af eventuel skatte- og afgifts-

mæssig kontrol. En underretning kan således videregives til både politi, NSK og Skat-

teforvaltningen.

Hvis mistanken derimod vedrører finansiering af terrorisme, videregives underretnin-

gen til PET. Skattestyrelsen og tilsynsmyndighederne er desuden forpligtede til at un-

derrette Hvidvasksekretariatet, hvis de får kendskab til forhold, der kan have tilknyt-

ning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Både Hvidvasksekretariatet og de forpligtede virksomheder skal modtage feedback

om, hvordan underretningerne er blevet nyttiggjort. Hvidvasksekretariatet skal mod-

tage feedback fra politikredsene, NSK, PET og Skatteforvaltningen. De forpligtede

virksomheder skal modtage feedback fra Hvidvasksekretariatet.