Finansudvalget 2019-20
SB 19 23
Offentligt
2299658_0001.png
December 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
revisionen af
statsregnskabet
for 2019
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
2299658_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 19/2019 om revisionen af
statsregnskabet for 2019
7. december 2020
RN 901/20
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2019 kan afslut-
tes.
Ministrene har taget initiativer til rette op på fejl i statsregnskabet for 2019 og til at for-
bedre forvaltningen af kommende regnskaber.
Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i forbindelse med den årlige revi-
sion. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i sagerne i en kommende beretning
om revisionen af statsregnskabet.
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i august 2020 en beretning om revisionen af statsregnskabet
for 2019. Beretningen handlede om 18 ministeriers oplysninger i statsregnskabet.
Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det samlede stats-
regnskab for 2019 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige
henseender har overholdt bevillingerne – bortset fra virkningen af Rigsrevisionens for-
behold på § 38. Skatter og afgifter og en række konkrete fejl og mangler i regnskabs-
forvaltningen på tværs af regnskabet.
Statsrevisorernes øvrige bemærkninger til de enkelte sager i beretningen er omtalt
senere i notatet.
For hver sag fremgår det, om Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes eller
skal følges i regi af en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet.
3. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
2
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter, jf. beretningens afsnit
3.1
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 19. oktober 2020
Skatteministerens redegørelse af 26. oktober 2020
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. oktober 2020
Finansministerens redegørelse af 2. november 2020
4. Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionen for tredje år i træk har taget forbe-
hold for, om § 38. Skatter og afgifter er rigtig. Statsrevisorerne fandt det særdeles kriti-
sabelt, at Skatteministeriet heller ikke i 2019 har kunnet sikre, at indtægtssiden i stats-
regnskabet er korrekt. Derudover kritiserede Statsrevisorerne, at Skatteministeriet
ikke i tide havde orienteret Rigsrevisionen om fejlen vedrørende ulovlig opkrævning
af morarenter. Statsrevisorerne så med stor alvor og bekymring på, at Danmark sta-
dig ikke har en effektiv skatteforvaltning. Statsrevisorerne henledte Folketingets op-
mærksomhed på, at de inden afgivelsen af Endelig betænkning over statsregnskabet
for 2019, som finder sted i februar 2021, vil søge tvivlsspørgsmål af betydning for Fol-
ketingets godkendelse af statsregnskabet – især på skatteområdet – afklaret bedst
muligt.
Skatteministeren konstaterer, at selv om forbeholdet er mere afgrænset end hidtil, er
det naturligvis ikke tilfredsstillende. Skatteministeriet ser fortsat på udfordringerne
med dyb alvor, da der naturligvis skal kunne aflægges et korrekt regnskab. Som led i
den fortsatte styrkelse af regnskabet for statens skatter og afgifter på § 38 arbejdes
der i Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fokuse-
ret på at få håndteret de områder, som fortsat er årsag til de væsentlige regnskabs-
mæssige usikkerheder, som er konstateret i regnskabet for 2019.
Skatteministeren oplyser, at arbejdet fortsat vil ske i tæt samarbejde med Økonomi-
styrelsen og Rigsrevisionen, ligesom Skatteministeriet fastholder et skærpet tilsyn
med aflæggelsen af regnskabet for statens skatter og afgifter, så der sikres koordi-
nation og fremdrift på området. Ministeren finder det beklageligt, at Rigsrevisionen
ikke er blevet orienteret i tide om sagen om forkert anvendelse af renteregler, og at
forholdet ikke er nævnt i årsregnskabet for 2019. Skatteministeriet har taget initiativ
til at styrke arbejdsgangene internt, så relevante forhold kan blive rapporteret i års-
regnskabet for § 38.
Det er Skatteministeriet, som inddriver offentlig gæld, herunder restancer for øvrige
ministerområder. Beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministe-
ren oplyser, at problemstillingen i forhold til værdiansættelsen af låste restancer på
disse ministerområder er en udløber af problemerne på skatteområdet. Skattemini-
steriet kan aktuelt ikke opgøre, hvor stor en andel af restancerne der vil kunne inddri-
ves. Dermed vil der også være usikkerhed i Beskæftigelsesministeriets og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets regnskaber i forhold til at værdiansætte restancerne
generelt.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
3
Finansministeren oplyser, at Finansministeriet løbende følger Skatteministeriets ar-
bejde med at fjerne usikkerheden i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.
Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde med regnskabsaflæggelsen på
§ 38. Skatter og afgifter.
Forsvarsministeriet har et mangelfuldt kontrolmiljø på indkøbs-
området, jf. beretningens pkt. 21-23
Forsvarsministerens redegørelse af 2. november 2020
5. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der bl.a. på Forsvarsministeriets om-
råde var et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en unødig stor risi-
ko for svig og fejl i regnskabet.
Det fremgik også af beretningen, at Forsvarsministeriet ikke havde en systemunder-
støttet funktionsadskillelse i DeMars, ikke havde et overblik over, hvor der manglede
funktionsadskillelse, og ikke havde tilstrækkelige kontroller, der kompenserede for
manglerne.
Forsvarsministeren tager Rigsrevisionens kritik meget alvorligt og er enig i, at der har
været svagheder i Forsvarsministeriets kontrolmiljø og brugerstyring i 2019.
Forsvarsministeriet har igangsat en række tiltag, som skal styrke kontrolmiljøet på
indkøbsområdet både på kort og langt sigt.
På kort sigt har Forsvarsministeriet bl.a. igangsat tiltag, der skal forbedre kontrolmiljø-
et bredt på ministerområdet og styrke opfølgningen på udvalgte væsentlige kontrol-
ler med inddragelse af Forsvarsministeriets interne revision.
Forsvarsministeriet har også nedsat ”Program styrket økonomisk kontrolmiljø for ind-
køb”, der har til opgave at løse udfordringer i indkøbs- og betalingsprocesserne og ge-
nerelt styrke det økonomiske kontrolmiljø for disse processer på langt sigt. Ministeriet
har i den forbindelse identificeret en række organisatoriske, forvaltningsmæssige og
systemunderstøttelsesmæssige forbedringspunkter.
Som led i at styrke det forvaltningsmæssige grundlag planlægger Forsvarsministeriet
at opdatere de gældende ministerie- og regnskabsinstrukser i løbet af 2021. I forlæn-
gelse heraf vil styrelserne skulle opdatere deres virksomhedsinstrukser for at afspej-
le opdateringerne i ministerie- og regnskabsinstrukserne.
Forsvarsministeriet har igangsat et særskilt it-implementeringsprojekt, der har til for-
mål at styrke rolle- og autorisationsstyringen på ministerområdet og implementere et
nyt koncept for brugeradministration. Ministeriet forventer, at it-projektet vil lede til
en styrket, systemunderstøttet funktionsadskillelse i forhold til indkøb og betaling.
Rigsrevisionen vil følge Forsvarsministeriets tiltag til at styrke kontrolmiljøet på ind-
købsområdet.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
4
Bygningsstyrelsens kontrolmiljø på huslejeområdet er helt utilstrække-
ligt, jf. beretningens pkt. 24
Boligministerens redegørelse af 3. november 2020
6. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der bl.a. på Transport- og Boligmi-
nisteriets område var et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en
unødig stor risiko for svig og fejl i regnskabet.
Det fremgik også af beretningen, at 28 ud af 31 undersøgte kontroller i og omkring
Bygningsstyrelsens nye it-system Atrium enten helt manglede eller var mangelfulde.
Atrium anvendes bl.a. til huslejeopkrævning.
Derudover fremgik det af beretningen, at Atrium ikke i tilstrækkelig grad adresserede
kontrolsvaghederne i huslejeopkrævningen, og at det medførte en øget risiko for, at
der også fremadrettet kan opstå fejl i huslejen, herunder svig. På kontorområdet blev
der konstateret fejl i prisfastsættelsen i 33 % af de gennemgåede huslejer.
Boligministeren tager bemærkningerne til efterretning. Ministeren oplyser, at Byg-
ningsstyrelsen har iværksat en handlingsplan, der adresserer og håndterer de konkre-
te mangler, og at handlingsplanen allerede har styrket funktionaliteten af Atrium. Der-
udover oplyser ministeren, at styrelsen har opnormeret med 3 finansielle controllere,
der skal udvikle og vedligeholde kontrolmiljøet i styrelsen.
Endelig oplyser boligministeren, at Bygningsstyrelsen er i gang med at rette op på
manglerne i Atrium via en række konkrete initiativer, som skal styrke datagrundlaget,
kontroller i forhold til stamdata, funktionsadskillelse og styring af brugerrettigheder.
Derudover vil styrelsen i 2021 etablere et systemunderstøttet controlling-værktøj, der
skal sikre et overblik over ændringer i data, og styrelsen vil indføre faste procedurer
for regelmæssig gennemgang af de registrerede ændringer.
Det fremgår af ministerredegørelsen, at Bygningsstyrelsen er uenig i dele af kritikken.
Rigsrevisionen har drøftet uenigheden med styrelsen og departementet på et møde i
november 2020. På mødet var der enighed om, at beretningen afspejler de mangler,
der var på revisionstidspunktet, og at der var tale om en sproglig misforståelse. Rigs-
revisionen har noteret, at styrelsen er i gang med at rette op på de konstaterede
mangler.
Rigsrevisionen vil følge Bygningsstyrelsens arbejde med at forbedre kontrolmiljøet på
huslejeområdet.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
5
Fortsat mangler i Skatteministeriets brugerrettighedsstyring, jf. beret-
ningens pkt. 25-26
Skatteministerens redegørelse af 26. oktober 2020
7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at bl.a. Skatteministeriet havde et man-
gelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en unødig stor risiko for svig og fejl
i regnskabet.
Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at bl.a. Skatteministeriet havde en util-
strækkelig styring af brugerrettigheder i it-systemer, som vanskeliggør afdækningen
af eventuelle sager om misbrug.
Det fremgik også af beretningen, at Skatteministeriet ikke havde tilstrækkelig frem-
drift i at rette op på mangler i brugerrettighedsstyringen på ministerområdet. Der var
således fortsat en række væsentlige mangler i brugerrettighedsstyringen i 4 forskel-
lige SAP-systemer, som er økonomi- og regnskabssystemer, og i it-systemet for kom-
muneafregning.
Endelig fremgik det af beretningen, at Rigsrevisionen har kritiseret mangler i Skatte-
ministeriets brugerrettighedsstyring i en række it-revisioner siden 2013. Nogle af kri-
tikpunkterne er rettet op, men Rigsrevisionen har hvert år siden 2013 konstateret nye
mangler eller har konstateret, at ministeriet ikke som lovet har rettet op på tidligere
påpegede mangler, bl.a. fordi det er en omfattende og kompleks opgave.
Skatteministeren tager Rigsrevisionens kritik om brugerrettigheder til efterretning. Mi-
nisteren oplyser, at der er eller vil blive igangsat tiltag med henblik på at sikre håndte-
ringen heraf.
Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde med at rette op på kontrolmiljøet
og styringen af brugerrettigheder.
Mangler i styringen af brugerrettigheder i Statens Lønsystem i 6 mini-
sterier, jf. beretningens pkt. 28-31
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 19. oktober 2020
Justitsministerens redegørelse af 20. oktober 2020
Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 2. november 2020
Social- og indenrigsministerens redegørelse af 2. november 2020
Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 4. november 2020
Kulturministerens redegørelse af 9. november 2020
8. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at 6 ministerier havde mangler i sty-
ringen af deres brugerrettigheder i Statens Lønsystem. Manglerne indebar risiko for
svig og fejl i ministeriernes regnskaber.
Det fremgik også af beretningen, at manglerne i tildelingen af brugerrettigheder indi-
kerede, at Finansministeriet burde styrke vejlednings- og overvågningsindsatsen på
området.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
6
Alle 6 ministre oplyser, at ministerierne har taget initiativ til at forbedre brugerstyrin-
gen på lønområdet, og flere ministre oplyser også, at kontrollantfunktionen er styrket.
Derudover oplyser fx klima-, energi- og forsyningsministeren og social- og indenrigs-
ministeren, at de har etableret en tværgående indsats for at forbedre brugerstyringen.
Flere ministerier har desuden videregivet opgaven som brugeradministrator til medar-
bejdere uden adgang til lønsystemet.
Finansministeren oplyser, at Finansministeriet vil se på muligheden for at styrke kon-
trollen med brugere og brugerrettigheder gennem en bedre understøttelse af virksom-
hederne.
Rigsrevisionen vil følge ministeriernes arbejde med at øge sikkerheden ved brugersty-
ring.
Beskæftigelsesministeriet har ikke forbedret kontrollen med udbetaling
af milliardbeløb tilstrækkeligt, jf. pkt. 32
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. oktober 2020
9. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at bl.a. Beskæftigelsesministeriet hav-
de et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en unødig stor risiko for
svig og fejl i regnskabet. Statsrevisorernes bemærkede i den forbindelse, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering manglede funktionsadskillelse og ikke havde til-
strækkelig kontrol med betalinger og opkrævninger af indtægter til staten.
Det fremgik desuden af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet havde udarbejdet
en handlingsplan for at forbedre sikkerheden i refusionssystemet, men at handlings-
planen ikke var gennemført fuldt ud, og at de fleste af de usikkerheder, som vi fandt
ved revisionen i 2018, fortsat gjorde sig gældende i 2019. Rigsrevisionen fandt derfor,
at ministeriet ikke havde etableret en tilstrækkelig sikkerhed mod fejl og svig, som le-
ver op til statens regler, i det system, der årligt udbetaler 17 mia. kr. i forskudsrefusion
til kommunerne.
Beskæftigelsesministeren anerkender, at Rigsrevisionens anbefalinger fra 2018 ikke
har været fuldt ud implementeret i hele 2019 og dermed ikke har været gældende for
hele regnskabsåret. Ministeren oplyser, at anbefalingerne var fuldt implementeret i ja-
nuar 2020.
Rigsrevisionen vil følge Beskæftigelsesministeriets arbejde med at forbedre kontrol-
len med udbetaling af refusion til kommunerne.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
7
Banedanmark har fortsat ikke rettet op på mangler i kontrolmiljøet i
SAP, jf. beretningens pkt. 33
Transportministerens redegørelse af 3. november 2020
10. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at bl.a. Banedanmark under Trans-
port- og Boligministeriet havde et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som in-
debar en unødig stor risiko for svig og fejl i regnskabet.
Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at Banedanmark havde en utilstræk-
kelig styring af brugerrettigheder i it-systemer, som vanskeliggør afdækningen af
eventuelle sager om misbrug.
Det fremgik også af beretningen, at der ikke var en tilstrækkelig fremdrift i Banedan-
marks arbejde med at rette op på mangler i kontrolmiljøet i Banedanmarks økonomi-
og produktionsstyringssystem SAP. Derfor er der fortsat risiko for, at medarbejdere i
Banedanmark kan omgå funktionsadskillelsen i SAP, uden at Banedanmark bliver op-
mærksom på det. Det fremgik videre af beretningen, at Rigsrevisionen fandt, at Bane-
danmarks arbejde med at rette op på manglerne havde taget unødigt lang tid.
Transportministeren erkender, at det har taget længere tid end forudsat at implemen-
tere det nye systemværktøj, Access Control, som skal styrke Banedanmarks eksiste-
rende kontrol med brugerrettigheder, og at systemet burde have været færdigimple-
menteret tidligere.
Transportministeren oplyser, at Banedanmark forventer, at værktøjet vil være imple-
menteret for økonomi- og indkøbsmodulerne i SAP i 1. kvartal 2021 og for de øvrige
moduler i SAP i løbet af 2. og 3. kvartal 2021.
Transportministeren bemærker, at det er Banedanmarks opfattelse, at tilsvarende
værktøjer kun i begrænset omfang er taget i brug i andre institutioner, og at værktøjet
er et yderligere supplement til den allerede eksisterende systemunderstøttede funk-
tionsadskillelse, der er etableret i SAP. Rigsrevisionen bemærker, at kritikken i beret-
ningen handler om mangler i kontrolmiljøet i Banedanmarks SAP-system. Den konkre-
te løsning af de konstaterede mangler, herunder valg af værktøjer, er op til Banedan-
mark.
Endelig oplyser transportministeren, at Banedanmark efter opfølgningen på it-revisio-
nen fra 2017 har indgået en databehandleraftale med leverandøren af den outsource-
de SAP-drift og har vurderet, at aftalen er dækkende for Banedanmarks it-sikkerheds-
mæssige behov.
Rigsrevisionen vil følge Banedanmarks arbejde med at rette op på manglerne i kon-
trolmiljøet.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
8
Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat hos Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, jf. beretningens pkt. 34
Justitsministerens redegørelse af 20. oktober 2020
11. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at bl.a. Justitsministeriet havde et man-
gelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en unødig stor risiko for svig og fejl
i regnskabet.
Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at bl.a. Direktoratet for Kriminalforsor-
gen under Justitsministeriet havde en utilstrækkelig styring af brugerrettigheder i it-
systemer, som vanskeliggør afdækningen af eventuelle sager om misbrug.
Det fremgik også af beretningen, at der i 2019 havde været en række væsentlige
mangler i it-sikkerheden i regnskabssystemet Navision Stat hos Direktoratet for Kri-
minalforsorgen. Det gjaldt særligt mangler i logningen af privilegerede rettigheder (det
højeste niveau af rettigheder). Konsekvensen er, at der i størstedelen af regnskabs-
året 2019 har været risiko for, at sikkerhedsforanstaltninger har kunnet omgås, uden
at det kunne opdages, hvilket har øget risikoen for besvigelser og fejl i regnskabet.
Endelig fremgik det af beretningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde en
række andre mangler. De omfattede fx mangler i brugerstyring, styring af it-sikkerhe-
den hos it-leverandøren, manglende test af beredskabsplanen med leverandøren, og
at styrelsen ikke havde udarbejdet en dækkende risikovurdering af Navision Stat.
Justitsministeren noterer sig kritikken. Ministeren henviser til, at det fremgår af beret-
ningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen efter revisionen har iværksat en række
tiltag med henblik på at rette op på manglerne. Ministeren oplyser desuden, at Direk-
toratet for Kriminalforsorgen yderligere har iværksat en række initiativer, der skal ret-
te op på de øvrige punkter.
Rigsrevisionen vil følge Direktoratet for Kriminalforsorgens initiativer for at forbedre
it-sikkerheden.
Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat hos Domstolsstyrelsen, jf.
beretningens pkt. 35
Justitsministerens redegørelse af 20. oktober 2020
12. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at bl.a. Justitsministeriet havde et
mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som indebar en unødig stor risiko for svig
og fejl i regnskabet.
Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at bl.a. Domstolsstyrelsen under Ju-
stitsministeriet havde en utilstrækkelig styring af brugerrettigheder i it-systemer, som
vanskeliggjorde afdækningen af eventuelle sager om misbrug.
Det fremgik også af beretningen, at der var væsentlige mangler i it-sikkerheden i regn-
skabssystemet Navision Stat hos Domstolsstyrelsen – særligt for så vidt angår styrel-
sens styring af it-sikkerhed hos it-leverandøren.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
9
Desuden fremgik det af beretningen, at Domstolsstyrelsen ikke regelmæssigt havde
gennemgået loggen for Navision Stat.
Justitsministeren noterer sig kritikken. Ministeren oplyser, at Domsstolsstyrelsen for
at imødekomme kritikken har besluttet at flytte infrastrukturen (servere, fildrev, data-
baser mv.) til driftsleverandøren. Ministeren oplyser desuden, at styrelsen samtidig un-
dersøger mulige løsninger i forhold til indkøb af applikationsdrift, og at styrelsen gen-
nem krav til både drifts- og applikationsleverandør vil tage højde for Rigsrevisionens
kritikpunkter. Ministeren oplyser, at styrelsen forventer at være i mål med arbejdet in-
den udgangen af 2020.
Rigsrevisionen vil følge Domstolsstyrelsens initiativer for at forbedre it-sikkerheden.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fortsat en utilstrække-
lig kontrol med udbetaling af tilskud, jf. beretningens pkt. 36
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. oktober 2020
13. Det fremgik af beretningen, at tilskudsadministrationen hos Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering fortsat var utilstrækkelig, og at Rigsrevisionen estimerede, at
der var sket fejl i 13 % af de 1.210 afsluttede tilskudssager i 2019. Det fremgik også, at
antallet af fejl var reduceret siden 2018.
Beskæftigelsesministeren bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
i juni 2019 igangsatte en række kontrolinitiativer med henblik på at nedbringe fejlpro-
centen. Effekten kan bl.a. aflæses i, at fejlprocenten for 2019 som helhed er væsentligt
lavere end i 2018. Ministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet fremadrettet fort-
sat vil have fokus på at sikre korrekt tilskudsforvaltning og nedbringelse af fejl.
Rigsrevisionen vil følge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejde med at
forbedre tilskudsforvaltningen.
Fejl og usikkerheder vedrørende værdiansættelsen af Udviklings- og
Forenklingsstyrelsens anlæg, jf. beretningens pkt. 38
Skatteministerens redegørelse af 26. oktober 2020
14. Det fremgik af beretningen, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsens forretnings-
gange og processer for den regnskabsmæssige håndtering af anlæg var utilstrække-
lige. Revisionen viste således, at der var fejl i den regnskabsmæssige håndtering af en
række anlæg, og at dokumentationen for værdiansættelsen af mange anlæg ikke var
tilstrækkelig.
Skatteministeren er enig i, at værdiansættelsen ikke er tilfredsstillende. Ministeren op-
lyser, at der over de seneste år er blevet igangsat en række initiativer på ministerom-
rådet. Ministeren vil anmode Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at afklare, om og
i givet fald hvilke yderligere tiltag der bør implementeres, så processerne for den regn-
skabsmæssige håndtering af anlæggene bliver styrket yderligere i styrelsen.
Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde med at forbedre forretningsgange
og processer for den regnskabsmæssige håndtering af anlæg.
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 7. december 2020
10
Øvrige redegørelser
Kirkeministerens redegørelse af 18. september 2020
Udenrigsministerens redegørelse af 23. oktober 2020
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 23. oktober 2020
Erhvervsministerens redegørelse af 24. september 2020
Ministeren for udviklingssamarbejdes redegørelse af 25.oktober 2020
Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 2. november 2020
Miljøministerens redegørelse af 2. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings redegørelse af 2. november 2020
Statsministerens redegørelse af 6. november 2020
15. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til redegørelserne.
Lone Strøm