Finansudvalget 2019-20
SB 19 15
Offentligt
2316504_0001.png
Dato:
2. november 2020
KFI
2020/007477
158931
Ingen
Ministerredegørelse vedr. beretning om revisionen af statsregn-
skabet for 2019
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning 19/2019 om revi-
sionen af statsregnskabet i 2019.
Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen samlet set vurderer, at
Forsvarsministeriets regnskab i alle væsentlige henseender er rigtigt,
og at Forsvarsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt
bevillingerne.
Jeg noterer mig samtidig, at Statsrevisorerne i deres bemærkninger
fremhæver, at de ”finder
det utilfredsstillende, at der på en række mi-
nisterområder er et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring, som
indebærer en unødig stor risiko for svig og fejl i regnskabet”.
Jeg tager Rigsrevisionens kritik meget alvorligt og er enig i, at der har
været svagheder i Forsvarsministeriets kontrolmiljø og brugerstyring i
2019. Jeg kan oplyse, at ministeriet siden december 2019 har igangsat
en række tiltag, som skal styrke kontrolmiljøet på indkøbsområdet på
både kort og lang sigt. Jeg har fået oplyst, at de igangsatte initiativer
dækker alle elementer i Rigsrevisionens kritik. Initiativerne på kort sigt
kan opdeles i to hovedkategorier:
Særskilt opfølgning på Rigsrevisionens beretning om indkøb ved
FES, herunder bl.a. styrkelse af whistleblowerordning og eksterne
undersøgelser af hhv. Kammeradvokaten og Deloitte.
Igangsatte tiltag til forbedring af kontrolmiljøet bredt på minister-
området, herunder opfølgning på ministerinstruks samt yderligere
tiltag, eksempelvis styrket opfølgning på udvalgte væsentlige kon-
troller og inddragelse af Forsvarsministeriets interne revision.
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Ministeriet følger løbende op på de igangsatte initiativer for at følge
fremdriften og håndteringen af Rigsrevisionens tidligere kritik af For-
svarsministeriets kontrolmiljø. Blandt andet har ministeriet i foråret
2020 fulgt op på min instruks af 12. december 2019. Opfølgningen vi-
Side 1 af 3
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 15: Forsvarsministerens redegørelse af 2. november 2020
ste, at styrelserne generelt erklærer at efterleve gældende krav til bl.a.
funktionsadskillelse, gennemførelsen af interne kontroller mv. Jeg kan
derudover oplyse, at der er sket en styrkelse af rolle- og autorisations-
styringen i DeMars.
Samtidig er der igangsat en tværgående indsats i koncernen med at
udføre kompenserende kontroller, hvor der ikke er systemmæssig
funktionsadskillelse, hvilket samlet set vurderes at være væsentligt for
kontrolmiljøet. Ministeriet er ved at implementere BI-understøttelse af
disse udvalgte kontroller. Forsvarsministeriets interne revision er ind-
draget i arbejdet i efteråret 2020. Dette skal styrke kontrolmiljøet ift.
funktionsadskillelse på det samlede ministerområde gennem undersø-
gende deep dives på udvalgte områder af indkøbsprocessen i udvalgte
styrelser.
Jeg kan derudover oplyse, at ministeriet ift. håndteringen af den gene-
relle kritik af kontrolmiljøet har nedsat Program styrket økonomisk
kontrolmiljø for indkøb (SØKI). Programmet har til opgave at løse
strukturelle udfordringer i indkøbs- og betalingsprocesserne samt ge-
nerelt styrke det økonomiske kontrolmiljø for disse processer. For inde-
værende stund er der identificeret en række organisatoriske, forvalt-
ningsmæssige og systemunderstøttelsesmæssige forbedringspunkter,
herunder anbefalinger som Deloitte er kommet frem til som led i revisi-
onsundersøgelsen af FES og rådgivning til programarbejdet.
Programmet vil på den baggrund fastlægge og implementere fremad-
rettede indkøbsprocesser på ministerområdet, herunder for betalings-
kort. Det skal bemærkes, at Deloitte vurderer, at en fundamental for-
øgelse af modenheden af kontrolmiljøet minimum vil vare 2-3 år med
efterfølgende forankring og forbedring i driftsorganisationen.
Som led i at styrke det forvaltningsmæssige grundlag, vil programmet
skulle opdatere de gældende ministerie- og regnskabsinstrukser i løbet
af 2021. I forlængelse heraf vil styrelserne skulle opdatere deres virk-
somhedsinstrukser for at afspejle opdateringerne i ministerie- og regn-
skabsinstrukser.
De igangsatte forretningsprojekter i programmet har således til formål
at forbedre indkøbs- og betalingsprocesserne samt sikre fastsættelsen
af krav og kontrol i disse. Forretningsprojekterne arbejder efter et end-
til-end perspektiv for at sikre øget sammenhæng i både processer og
kontrolmiljø. Der er desuden igangsat et særskilt IT-
implementeringsprojekt, der har til formål at styrke rolle- og autorisa-
tionsstyringen på ministerområdet samt implementere et nyt koncept
for brugeradministration. Teknisk gøres dette ved implementering af
modulet SAP Access Control, som er anskaffet. Det forventes særligt,
Sagsnr.: 2019/004849
Dok.nr.: 935846
Side 2 af 3
Statsrevisorerne beretning SB19/2019 - Bilag 15: Forsvarsministerens redegørelse af 2. november 2020
at det projekt vil lede til en styrket, systemunderstøttet funktionsad-
skillelse ift. indkøb og betaling.
Kopi af denne redegørelse sendes til Rigsrevisionen til orientering.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2019/004849
Dok.nr.: 935846
Side 3 af 3