Statsrevisorerne beretning SB14/2019 - Bilag 2: Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020

Finansudvalget 2019-20
SB 14 2
Offentligt

Center for Økonomi

NOTAT

Til:

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Regionsgården

Kongensvænge 2

3400 Hillerød

Opgang

Telefon

Direkte

Mail

Blok C

28783780

38665933

lars.aebeloee-

[email protected]

Dato: 18. august 2020:

Udtalelse fra regionsrådet i forbin-

delse med ministeriets redegørelse

vedr. beretning nr. 14/2019 om re-

gionernes grundlag for den økono-

miske styring af sygehusene

Det er Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en

omfangsrig analyse af regionernes grundlag for den økonomiske styring af sy-

gehusene. Region Hovedstaden vurderer tillige, at Rigsrevisionens tilgang i

deres analysedesign ikke er tilstrækkeligt nuanceret i forhold til den kom-

plekse opgave det er, at styre en regional økonomi under hensyn til patientret-

tigheder, værdi for patienten, kapacitetsudnyttelse og budgetoverholdelse.

Rigsrevisionen har i beretning nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den

økonomiske styring af sygehusene konkluderet

”Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at regionernes grundlag for

den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad er baseret på

viden om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter. Konsekvensen er,

at regionerne ikke har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, om der fx kan

frigives resurser til bedre og/eller mere behandling til gavn for patienterne”

Endvidere har Statsrevisorerne udtalt:

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionernes grundlag for den

økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at resur-

serne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og samfundsøkonomien.

Regionerne har ikke tilstrækkelig databaseret viden om, hvad aktiviteterne ko-

Statsrevisorerne beretning SB14/2019 - Bilag 2: Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020

ster, og om sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og resurser, hvil-

ket vanskeliggør regionernes beslutninger om budgetter, omprioriteringer, be-

sparelser mv.

Statsrevisorerne baserer bl.a. dette på:

•

at regionerne ikke i alle tilfælde kan forklare forskelle i sygehusenes om-

kostninger og produktivitet

at regionerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter egne data og de nationale

data om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i deres styring af

sygehusene

at regionerne følger op på, om sygehusene når deres mål, men at regio-

nernes styringsgrundlag og ledelsesinformation ikke er baseret på syste-

matiske analyser af forskelle mellem sygehusenes resurseudnyttelse eller

overblik over, om der er mulighed for at udnytte resurserne bedre på tværs

af sygehusene.”

Region Hovedstaden anerkender undersøgelsens relevans, da regionernes

styring af sundhedsvæsenet og hospitalerne er et væsentligt økonomisk om-

råde. Undersøgelsens tilgang til styring er dog unuanceret og normativ, da fo-

kus i undersøgelsen udelukkende er på produktivitet og aktivitet på hospita-

lerne uden at se på, hvad der er bedst for patienterne.

Undersøgelsen afgrænser sig til at kigge på regionernes styring i årene fra

2014 til og med 2019. Undersøgelsesperioden strækker sig således hen over

en periode med to forskellige styringsmodeller i Region Hovedstaden – hen-

holdsvis takststyring og værdibaseret styring.

Tilgangen i undersøgelsen er derfor ikke i harmoni med udvikling i Region Ho-

vedstadens og regionernes styringsmodel, hvor regionerne bevidst og målret-

tet har arbejdet hen imod en styringsmodel, som ikke kun har et snævert fokus

på produktivitet og aktivitet på hospitalerne, og hvor værdi for patienten, sam-

menhængende patientforløb og på effekten af hele sundhedsvæsenets ind-

sats får en stigende rolle.

Region Hovedstaden har, i lighed med de øvrige regioner, arbejdet for at

komme væk fra den aktivitets- og produktivitetsstyring på hospitalerne, som

Rigsrevisionen anbefaler. Hovedprioriteten for Region Hovedstaden er at

styrke sammenhængen for patienterne, og herunder at sikre udflytning af akti-

vitet fra hospitalerne til behandling i det nære sundhedsvæsen.

I forhold til beretningens overordnede kritikpunkter finder Region Hovedsta-

den, at god økonomisk styring af hospitalerne ikke bør fokusere så ensidigt på

aktivitet og resurser, som det er tilfældet i undersøgelsen.

Regionens økonomistyring sker med udgangspunkt i sundhedslovens §4 om

effektiv ressourceudnyttelse. Region Hovedstaden arbejder fortsat for at

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning

nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Side 2

Statsrevisorerne beretning SB14/2019 - Bilag 2: Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020

skabe de bedst mulige rammer for et sundhedsvæsen med høj kvalitet og ef-

fektiv ressourceudnyttelse. Dette sker i et samspil mellem region, kommuner,

de statslige myndigheder og i dialog med brugerne.

Vi følger fx kapacitetsudnyttelse og ventetid, ligesom hospitalerne optimerer

vagtplanlægning. Region Hovedstaden arbejder p.t. med implementering af

nyt vagtplanlægningsværktøj Optima, der skal bidrage til en endnu bedre

resurseudnyttelse.

Herudover arbejdes der med forskellige kvalitetsindikatorer, som fastsættes

både nationalt, regionalt, på det enkelte sygehus eller afdeling. Der er tale om

både organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitetsmål fx ventetid, gen-

indlæggelser, utilsigtede hændelser og PRO.

I Region Hovedstaden arbejder vi løbende med opgørelser af, hvad bestemte

aktiviteter koster fx i opstarts- og planlægningssituationer. Derudover er hospi-

talerne underlagt rammestyring og derved kan de hver især vurdere, hvilke

omkostningsområder, der kan optimeres på.

Brugen af data fra Omkostningsdatabasen har sin relevans bl.a. i forbindelse

med baggrundsanalyser for en konkret omlægning af opgaveløsningen på vel-

definerede og udvalgte områder på et sygehus.

Det er Region Hovedstadens vurdering, at vi anvender de eksisterende natio-

nale datakilder, som f.eks. omkostningsdatabasen, i det omfang det giver me-

ning i relation til den økonomiske styring. Ligeledes anerkender regionen, at

der er behov for en større viden om sammenhængene mellem aktiviteter og

resurser, men det er samtidig vurderingen, at omkostningsdatabasen ikke på

nuværende tidspunkt tilvejebringer den viden.

Region Hovedstaden bidrager gerne til udviklingen af omkostningsdatabasen

og vil i regi af Danske Regioner fortsat arbejde for at, at databasen kan udvik-

les og forbedres, så den på sigt kan bidrage til en mere effektiv økonomisty-

ring, herunder at understøtte regionens ambition om Værdibaseret Sundhed.

Region Hovedstaden vil fortsat udvikle brugen af mere tværgående budget-

analyser på tværs af fx afdelinger til brug for omprioriteringer. Herved kan ska-

bes bedre sammenhæng i resurseallokering, behov og aktivitet. Her kan om-

kostningsdatabasen skabe grundlag for undring og opmærksomhed i indle-

dende analyser.

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning

nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Side 3