Finansudvalget 2019-20
SB 14 2
Offentligt
2250044_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Dato: 17-09-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 2007782
Dok. nr.: 1379768
Sundheds- og ældreministerens redegørelse til
Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 14/2019 om Regionernes
grundlag for den økonomiske styring af sygehusene
Statsrevisorerne har den 15. maj 2020 afgivet Beretning nr. 14/2019 om regionernes
grundlag for den økonomiske styring af sygehusene og har i den forbindelse anmodet
om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver
anledning til.
Jeg vil indledningsvis gerne kvittere for, at der med beretningen sættes fokus på et
vigtigt emne, som regeringen løbende har og fortsat vil have stort fokus på.
Det fremgår af beretningen, at undersøgelsens formål er at vurdere, om regionernes
grundlag for den økonomiske styring af sygehusenes i tilstrækkelig grad er baseret på
viden om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter med særlig fokus på, at
besvare følgende spørgsmål:
Udnytter regionerne i tilstrækkelig grad potentialet i de nationale data om
sammenhængen mellem sygehusenes resurser og aktiviteter i deres styring
af sygehusene?
Anvender regionerne i tilstrækkelig grad egne data om sammenhængen
mellem resurser og aktiviteter i deres styring af sygehusene?
Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne finder, at det er utilfredsstillende, at regionernes
grundlag for den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at
resurserne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og samfundsøkonomien.
Derudover noterer jeg mig, at Statsrevisorerne finder, at regionerne ikke har
tilstrækkelig databaseret viden om, hvad aktiviteterne koster, og om sammenhængen
mellem sygehusenes aktiviteter og resurser, samt at Statsrevisorerne anfører, at det
vanskeliggør regionernes beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser
mv.
Jeg deler fuldt ud Statsrevisorernes synspunkt om, at beslutninger om budgetter,
omprioriteringer, besparelser mv. bør foretages på et oplyst grundlag.
./.
Sundheds- og Ældreministeriet har i forlængelse af Rigsrevisionens beretning
anmodet om regionsrådenes eventuelle bemærkninger til beretningen.
Regionsrådene udtalelser er vedlagt.
Ministeriet noterer sig, at regionerne anerkender behovet for større viden om
sammenhængen mellem aktiviteter og resurser. Ministeriet noterer sig derudover, at
Region Hovedstaden tilkendegiver positive tilsagn om at bidrage til udviklingen af
 Statsrevisorerne beretning SB14/2019 - Bilag 2: Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020
omkostningsdatabasen og at de i regi af Danske Regioner fortsat vil arbejde for at, at
omkostningsdatabasen i regi af Sundhedsdatastyrelsen kan udvikles og forbedres, så
den på sigt kan bidrage til at nationale data om sammenhængen mellem sygehusenes
resurser og aktiviteter kan indgå i en mere effektiv regional økonomistyring af
sundhedsvæsenet.
Ministeriet noterer sig endvidere, at udtagelserne afspejler et generel synspunkt om,
at god økonomistyring af hospitalerne ikke bør fokusere så ensidigt på aktivitet og
resurser, som regionerne finder, det er tilfældet i undersøgelsen.
Regionernes forståelse af styringsudfordringen.
Regionernes anfører, at de er enige i synspunktet om, at beslutninger om budgetter,
omprioriteringer, besparelser mv. bør foretages på et oplyst grundlag. Det er
regionernes opfattelse, at der i meget høj grad, både anvendes mange og valide
opgørelser af aktiviteter, der foregår på sygehusene, og hvor resurserne bruges.
Regionerne finder, at rigsrevisionen for snævert afgrænser styringsegnede data til at
handle om sammenhængen mellem sygehusenes resurser og aktiviteter, og at
regionerne anfører, at der synes at være anlagt det synspunkt i rigsrevisionens
beretning, at kun data, der beskriver begge forhold samlet, eksempelvis i en brøk
som enhedsomkostninger, er styringsrelevante og skaber gennemsigtighed.
Regionerne anfører hertil bl.a., at de finder dette udtryk for en forsimplet
styringsforståelse.
Regionerne anfører endvidere, at tilgangen ved udelukkende at se på produktivitet
på sygehuse og aktivitet på sygehusene uden konkret at forholde sig til værdien, der
skabes for patienten, fokus på det sammenhængende patientforløb og effekten af
hele sundhedsvæsenets samlede indsats og resultater både i forhold til værdi for
patienten og de medgående udgifter, kan indebære en uhensigtsmæssig
økonomistyring.
Regionerne anfører endeligt, at det har været en bevidst ændring i styringsdagsorden
at komme væk fra en snævert fokus på produktivitet og aktivitet isoleret på
sygehusene og i højere grad at styrke sammenhængen, herunder at sikre udflytning
af aktivitet fra hospitalerne til behandling i det nære sundhedsvæsen.
Ministeriets fortsatte arbejde med nationale data
Ministeriet er enig i, at data indhentet til den nationale omkostningsdatabase ud over
det primære formål, som er grundlag for den nationale DRG-takst-fastsættelse, også
har styringsrelevante informationer, der kan indgå i sygehusenes og regionernes
grundlag for at bl.a. foretage beslutninger om budgetter, omprioriteringer,
besparelser mv.
Det skal understreges, at oplysninger fra omkostningsdatabasen alene er
supplerende, idet lokalt kendskab til organisatoriske forskelle, forskelle i grad af
vagtberedskab og lign. ikke lader sig afspejle fuldtud i en samlet national
omkostningsdatabasen med præcise opgørelser af omkostningsforskelle mellem
hvert eneste behandlingsområde – de knap 1000 forskellige DRG-grupper - på hvert
af landets sygehuse. Oplysninger fra omkostningsdatabasen kan således alene være
supplerende og give anledning til videre analyser.
Side 2
 Statsrevisorerne beretning SB14/2019 - Bilag 2: Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020
2250044_0003.png
Ministeriet vil derfor forsat vedligeholde omkostningsdatabasen, som grundlag for
fastsættelsen af de nationale DRG-takster og søge at indgår aftaler med regionerne
om et fælles arbejde for udvikling og forbedring af databasen. Formålet er bl.a. at
omkostningsdatabasen på sigt kan bidrage til en mere effektiv økonomi styring,
herunder at understøtte regionernes ambitioner om bl.a. værdibaseret styring.
Målet er bl.a. at omkostningsdatabasen kan udvikles til i højere grad at skabe
grundlag for undring og opmærksomhed i indledende budgetanalyser. Fx ved at give
anledning forundring og opmærksomhed i forbindelse med, at regionerne fortsætter
udvikling af brugen af mere tværgående budgetanalyser på tværs af afdelinger,
sygehuse, og det øvrige sundhedsvæsen, så der samlet set kan skabes bedre
sammenhæng mellem resurseallokering, behov og aktiviteter.
Uanset om der anlægges et snævert økonomistyringsfokus på produktivitet og
aktivitet isoleret på sygehusene eller højere grad at styrke sammenhængen, herunder
at sikre udflytning af aktivitet fra hospitalerne til behandling i det nære
sundhedsvæsen, forudsætter styringen en hel række af styringsrelevante oplysninger
omkring kapacitetsudnyttelse, kvalitetsindikatorer, herunder både organisatoriske,
patientoplevede og kliniske kvalitetsmål.
Ministeriet vil derfor fortsat understøtte det videre arbejde i partnerskabet, som blev
etableret i økonomiaftalen for 2017 mellem den daværende regering og Danske
Regioner om god økonomistyring i regionerne.
Ministeriet vil derfor også fortsætte bl.a. regi af den nationale bestyrelse for
sundhedsdata, at der fortsat produceres og udvikles relevante databaseret viden, der
understøtter hensynet i §4 i sundhedsloven om, at statslige myndigheder i samspil
med regioner og kommuner sikrer en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv
resurseudnyttelse i sundhedsvæsenet via uddannelse, forskning, planlægning og
samarbejde mv.
Kopi af redegørelsen er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 3