Center for Økonomi
Enhed for Byggestyring
NOTAT
Til:
Sundheds- og Ældreministeriet
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Direkte
21122634
Web
www.regionh.dk
EAN-nr.: 5798000384514
CVR/SE-nr.: 29190623
Dato: 3. juni 2020
Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til
Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehus-
byggerierne
Det er Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en
omfangsrig analyse af regionernes ændringer i sygehusbyggerierne og Sund-
heds- og Ældreministeriets tilsyn heraf. Analysen giver et grundlag for, regio-
nernes og ministeriets videre arbejde med at sikre en rettidig dokumentation
og analyse af konsekvenserne af påtænkte og gennemførte ændringer i syge-
husbyggerierne.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at regio-
nerne i utilstrækkeligt omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændrin-
gerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer ri-
siko for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionali-
tet og kapacitet.
Region Hovedstaden anerkender, at regionen på udvalgte områder kan blive
bedre til at dokumentere, hvilke konsekvenser påtænkte og gennemførte æn-
dringer i byggerierne kan få på den efterfølgende hospitalsdrift. Regionen har
derfor på baggrund af beretningen igangsat en gennemgang af byggeprojek-
ternes besparelseskataloger med henblik på at sikre, at der er gjort overvejel-
ser og sikret den tilstrækkelige dokumentation for konsekvenserne af en even-
tuel gennemførsel af de enkelte emner i katalogerne.
Statsrevisorerne bemærker desuden, at kvalitative konsekvensvurderinger af
besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i sygehusbyggeri-
erne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes. Statsrevisorerne
anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering
af rammevilkårenes hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er færdige.
Region Hovedstaden bakker op om denne anbefaling og vurderer, at netop
den fastlåste økonomiske ramme er med til at vanskeliggøre opgaven med at
bygge tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse, der kan rumme de
fremtidige kapacitetsbehov.