STATSREVISORANMODNING TIL RIGSREVISIONEN
Statsrevisoranmodning om undersøgelse af omkostningerne ved offent-
lige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer
Godkendt på statsrevisormø-
det 20. juni 2018
Baggrund
Den offentlige sektor køber årligt ind for ca. 300 mia. kr. Der er i en længere
årrække arbejdet med effektivisering af offentlige indkøb bl.a. gennem fælles
forpligtende indkøbsaftaler, standardisering og styrket koordination.
Reglerne for offentlige indkøb, herunder udbudsreglerne, opleves af nogle
offentlige indkøbere som komplekse og besværlige, og der er problemer med
at efterleve reglerne. I Beretning 21/2016 om revisionen af statsregnskabet for
2016 fandt Statsrevisorerne det således utilfredsstillende, at der på tværs af
staten var flere eksempler på, at udbudsreglerne ikke var overholdt. Samtidig
udtrykker en række bydere i den private sektor, at der er betydelige omkost-
ninger ved at byde på offentlige udbud. I nogle tilfælde er omkostningerne så
store, at man afholder sig fra forretninger med det offentlige, da de er tabsgi-
vende, når omkostningerne ved tabte bud indregnes. Det medfører risiko for
et forringet grundlag for offentlige indkøb.
Anmodning
På denne baggrund anmoder Statsrevisorerne Rigsrevisionen om
1) en undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og
2) en vurdering af mulige effektiviseringer i offentlige indkøbs- og udbudspro-
cesser.
Ad 1) en undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser
Statsrevisorerne anmoder om en tværgående sammenligning, fx med følgen-
de indhold:
En stikprøvebaseret gennemgang og sammenligning af forskellige ty-
per af gennemførte offentlige udbud med flere bydere
En opgørelse af omkostningerne ved at gennemføre udbuddet for
hvert af de udvalgte udbud: budsum, interne resurser medgået til at
gennemføre udbuddet, evt. omkostninger til ekstern konsulentbistand
1/2