Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2018 nr. 11: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af statens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terror

Statsrevisorerne 2018
11
Offentligt

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen at undersøge

statens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme

Statsrevisoranmodning om undersøgelse af statens foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Hvidvaskloven

trådte første gang i kraft i 1993 som følge af et EU-direktiv

(hvidvaskdirektivet).

I hvidvaskloven er fastsat flere undersøgelses- og underretningspligter, som

en række virksomheder og personer (penge- og realkreditinstitutter, fonds-

mægler- og forsikringsselskaber, pensionskasser, udbydere af betalingstje-

nester og spil, advokater, revisorer mv.)

og offentlige myndigheder skal

påse.

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:



Er indsamlingen af informationer om potentiel hvidvask og terrorfi-

nansiering tilrettelagt, så den kan danne grundlag for en effektiv fore-

byggelse og retsforfølgelse?

I den forbindelse ønskes undersøgt, i hvilken grad informationer fra

indberetningspligtige myndigheder, personer og virksomheder samt

andre offentlige myndigheder, der har tilgang til informationer om sa-

ger med mistanke om hvidvask og terrorfinansiering nyttiggøres (in-

formationer fra Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Danske Spil, told-

og skattemyndigheder mv.)

J.nr.:18-001308-2

Godkendt på

statsrevisormødet 19.

december 2018

Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Virksomheder og personer er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1-21, i Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om fore-

byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Side 1 | 3

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2018 nr. 11: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af statens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terror



Har Finanstilsynet ført effektivt tilsyn med, om de virksomheder og

personer, der er omfattet af hvidvaskloven, overholder lovens krav

om bl.a. indberetning og gennemførelse af kundekendskabsanaly-

ser?

Har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-

tet (SØIK) en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet med at modtage,

analysere og videreformidle underretninger om mulig hvidvask og

terrorfinansiering, og hvordan har SØIK planlagt at skulle behandle

det stigende antal indberetninger, som må forventes i de kommende

år?

I hvilket omfang sker der en løbende evaluering af den samlede ind-

sats mod hvidvask, hvor både nationale og internationale erfaringer

inddrages?

Hvordan håndterer SØIK retssikkerheden for personer og virksomhe-

der, der sker underretning om?



Baggrund

Ved hvidvask forstås, at virksomheder eller personer uberettiget modtager el-

ler skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en straf-

bar lovovertrædelse. Det er også hvidvask, hvis man uberettiget skjuler, op-

bevarer, transporterer, hjælper med at afhænde eller sikrer midler og økono-

misk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.

Hvidvaskloven forpligter de virksomheder og personer, der er omfattet af lo-

ven, til at identificere og vurdere risikoen for, at de bliver misbrugt til hvidvask

eller finansiering af terrorisme. Loven forpligter også virksomhederne og per-

sonerne til at have en tilstrækkelig risikostyring, gennemføre kundekend-

skabsanalyser, overvåge om usædvanligt store transaktioner eller usædvan-

lige transaktionsmønstre er mistænkelige mv. I tilfælde af mistanke eller for-

modning om, at en transaktion, midler eller en aktivitet har tilknytning til hvid-

vask eller terrorisme, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-

onal Kriminalitet (SØIK) omgående underrettes.

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal registreres

hos Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, og myndighederne fører tilsyn med

de registreredes overholdelse af love, regler, EU-forordninger og -direktiver

på området. Endvidere skal en række andre tilsynsmyndigheder - Advokatrå-

det, spillemyndigheden, told- og skattemyndighederne - føre tilsyn og under-

rette SØIK ved mistanke om forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller

finansiering af terrorisme.

Side 2 | 3

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2018 nr. 11: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af statens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terror

SØIK har ansvaret for at modtage, analysere og videreformidle underretnin-

ger om mulig hvidvask eller finansiering af terrorisme fra de virksomheder og

personer, som er omfattet af hvidvaskloven. Hvis SØIK vurderer, at der skal

ske yderligere efterforskning med henblik på evt. tiltale, fremsendes underret-

ningen som hovedregel til politiet, som forestår efterforskningen. Det anslås,

at der i 2019 vil komme ca. 30.000 indberetninger til SØIK om potentiel hvid-

vask.

Ud over hvidvaskloven og den tilhørende vejledning fra Finanstilsynet er der

en række retskilder, der er relevante for hvidvask, terrorfinansiering og be-

rørte erhvervsaktiviteter, fx Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fore-

byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-

vask af penge eller finansiering af terrorisme.

Afgrænsning

Det foreslås, at undersøgelsen afgrænses til at vedrøre perioden 2016-2018.

Side 3 | 3