Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 20 21
Offentligt
2099451_0001.png
Beretning Nr. 20 Social- og indenrigsministerens redegørelse af 30. oktober 2019
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-3187
Doknr.
736255
Dato
30-10-2019
Social- og indenrigsministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes
beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018
Som anmodet i brev fra Statsrevisorerne af den 26. august 2019 fremsendes hermed
min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 20/2018 om
revisionen af statsregnskabet for 2018 har givet anledning til.
Jeg konstaterer, at revisionen har vist, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender
er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de
statslige regnskabsregler – bortset fra virkningerne af Rigsrevisionens forbehold på
§38. Skatter og afgifter – samt at staten i alle væsentlige henseender har overholdt
bevillingerne og disponeringsreglerne.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det tidligere
Børne- og Socialministerium ikke i tilstrækkelig grad har etableret funktionsadskilt
kontrol i forbindelse med betaling og bogføring, hvilket har muliggjort, at en
medarbejder i Socialstyrelsen over en årrække har udbetalt store tilskudsbeløb til egne
konti.
Social- og Indenrigsministeriet tager Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik til
efterretning. Så snart Børne- og Socialministeriet blev bekendt med sagen om svindel
med tilskudsmidler i september 2018, blev der iværksat en række ændringer af blandt
andet kontroller og rettigheder i det tilskudsadministrative it-system, således at der
sikres den fornødne funktionsadskillelse.
Socialstyrelsen har efterfølgende bedt eksterne revisorer gennemgå det interne
kontrolmiljø. Gennemgangen er foretaget indledningsvist i januar 2019 og
efterfølgende i august 2019. På den baggrund er det Socialstyrelsens vurdering, at
kontrolmiljøet i dag er robust.
Yderligere har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen har konstateret alvorlige svagheder i
det system, som Beskæftigelsesministeriet anvender til at udbetale refusion til
kommunerne. Dette har medført en risiko for fejl i det tidligere Børne- og
Socialministeriums regnskab for 2018, da Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering rent teknisk varetager udbetalingen af refusion til kommunerne på vegne
af ministeriet. Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af data fra Danske
Bank gennemgået udbetalinger fra relevante konti i 2018 og længere tilbage for at
sikre, at der alene er sket udbetalinger til kommuner.
Statsrevisorerne beretning SB20/2018 - Bilag 21: Social- og indenrigsministerens redegørelse af 30. oktober 2019
2099451_0002.png
En kopi af denne redegørelse er ligeledes fremsendt til Rigsrevisionen på:
[email protected].
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2