Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Finansudvalget 2023-24
SB 19 9
Offentligt

December 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

indsatsen for at

opkræve og inddrive

politibøder og -krav

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsatsen for at opkræve og

inddrive politibøder og -krav (beretning nr. 19/2018)

14. november 2023

RN 1122/23

I. Baggrund og konklusion

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen for at opkræve og ind-

drive politibøder og -krav, som blev indledt med en beretning i 2019. Opfølgningen

sker med henblik på at vurdere, om Justitsministeriets og Skatteministeriets initiati-

ver adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsre-

visionens beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af

26. november 2019 og 5. september 2022.

2. Beretningen handlede om, hvorvidt Justitsministeriets og Skatteministeriets ind-

sats for at opkræve og inddrive politibøder og -krav var tilfredsstillende.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det meget utilfredsstillende,

at Skatteministeriet og Gældsstyrelsen ikke i alle tilfælde havde prioriteret inddrivel-

se af Rigspolitiets fordringer i overensstemmelse med inddrivelsesloven. Inddrivelsen

havde været helt utilstrækkelig, til trods for at 55-69 % af Rigspolitiets fordringer var

parate til inddrivelse, dvs. uden tvivl om retskraft og uden dataproblemer.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Konklusion

Rigsrevisionens opfølgning viser, at den samlede nominelle værdi af Rigspolitiets for-

dringer under inddrivelse ultimo juni 2023 var 13,7 mia. kr. Skatteministeriet finder, at

det ikke nødvendigvis vil føre til et øget provenu at intensivere indsatsen for at inddri -

ve politibøder og -krav. Det er således ministeriets vurdering, at det ikke er muligt at

prioritere inddrivelse af politibøder højere i de automatiserede processer. Ministeriet

finder det samtidig ikke hensigtsmæssigt at omprioritere yderligere resurser til manuel-

le indsatser på området på bekostning af andre inddrivelsesområder, hvor inddrivelsen

ifølge ministeriet kan føre til et højere provenu. Rigsrevisionen konstaterer desuden,

at Skatteministeriet ikke har planlagt at konvertere flere af Rigspolitiets resterende for-

dringer fra DMI til PSRM. Ministeriet forventer i stedet, at Rigspolitiets resterende for-

dringer i DMI bl.a. kan håndteres via et nyt lønindeholdelsesmodul i DMI fra medio

2024. Ministeriet finder desuden, at ny lovgivning for bl.a. lønindeholdelse, som tråd-

te i kraft pr. 1. oktober 2023, vil medføre udvidede muligheder for at inddrive på Rigs-

politiets fordringer, herunder politibøder.

DMI og PSRM

DMI er Skatteforvaltningens

midlertidige inddrivelsessy-

stem, der siden 2015 har mod-

taget fordringer og varetaget

en begrænset inddrivelse,

mens et nyt inddrivelsessy-

stem blev udviklet. Det nye

inddrivelsessystem PSRM er

løbende taget i brug fra 2019.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Skatteministeriet vurderer ikke, at det er muligt at intensivere den automatiserede ind-

sats og har ikke til hensigt at omprioritere manuelle indsatser for at inddrive politibø-

der og -krav. Da ministeriet samtidig ikke forventer at konvertere flere af Rigspolitiets

fordringer fra DMI til PSRM, finder Rigsrevisionen ikke grundlag for at følge sagen yder-

ligere. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets generelle inddrivelsesindsats i både

DMI og PSRM i forbindelse med den årlige revision, som behandles i vores beretninger

om revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning.

II. Status på sagen

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Justitsministeriets initiativer til at sikre, at op-

krævning og oversendelse af fordringer til inddri-

velse fremover vil ske i overensstemmelse med

gældende love og bekendtgørelser på området.

2. Skatteministeriets initiativer i forhold til at inten-

sivere indsatsen for at inddrive politibøder og -krav.

3. Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats

for at rydde op i og berige fordringer med yderli-

gere oplysninger, der er nødvendige for, at fordrin-

gerne kan inddrives i PSRM.

4. Justitsministeriets og Skatteministeriets arbejde

med at sikre, at tvangsbøder og forvandlingsstraf

anvendes som tiltænkt.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 26. november 2019.

Behandles og afsluttes i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 5. september 2022.

III. Ministeriernes initiativer

5. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og Skatteministeriets initiativer i for-

hold til de udestående opfølgningspunkter.

6. Vores seneste opfølgning i september 2022 viste, at Skatteministeriet havde igang-

sat en række initiativer vedrørende inddrivelsen af politibøder siden 2019, men at til-

gangen af nye fordringer (inkl. renter) fra Rigspolitiet var mere end 3 gange så stor som

det provenu, ministeriet inddrev. Derudover var der ultimo maj 2022 fortsat fordringer

fra Rigspolitiet til en nominel værdi af 7 mia. kr. i DMI, hvor inddrivelsen er meget be-

grænset.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Statsrevisorerne konstaterede på den baggrund, at Justitsministeriets og Skattemini-

steriets opfølgning på beretningen havde været utilstrækkelig, og at udviklingen havde

været negativ. Statsrevisorerne gav udtryk for, at de ser med stor alvor på sagen, der

både har negative konsekvenser for samfundsøkonomien og for borgernes retsfølelse.

Statsrevisorerne bad på den baggrund skatteministeren og justitsministeren om at

komme med en ny redegørelse for, hvilke initiativer der er blevet og vil blive iværksat

for at imødegå den negative udvikling i Rigspolitiets fordringer under inddrivelse. De 2

ministres redegørelser, som begge er afgivet den 15. februar 2023, er inddraget i vores

opfølgning nedenfor.

7. Ud over de 2 ministerredegørelser fra februar 2023 er denne opfølgning baseret på

løbende redegørelser fra Justitsministeriet og Skatteministeriet, som vi har indhentet

årligt siden beretningens afgivelse, samt tilhørende dokumentation for udviklingen i

gælden, der stammer fra politibøder og -krav. I forbindelse med den seneste opfølg-

ning har vi også holdt møde med Skatteministeriet og Gældsstyrelsen.

Skatteministeriets initiativer i forhold til at intensivere indsatsen for at

inddrive politibøder og -krav

Skatteministeriet har ikke intensiveret indsatsen for at inddrive politibøder og -krav,

idet ministeriet ikke finder, at det nødvendigvis vil føre til et øget provenu. Det skyldes

ifølge ministeriet, at mange skyldnere med politigæld har manglende eller lav betalings-

evne. Skatteministeriet forventer derfor, at mulighederne for at inddrive gæld hos dis-

se skyldnere i høj grad vil være udnyttet. Den nominelle værdi af Rigspolitiets fordrin-

ger under inddrivelse var 13,7 mia. kr. ultimo juni 2023. Ministeriet finder det ikke hen-

sigtsmæssigt at omprioritere yderligere resurser til manuelle indsatser på området på

bekostning af andre inddrivelsesområder. Ministeriet oplyser, at politibøder er øverst

i dækningsrækkefølgen og som udgangspunkt dækkes forud for al anden gæld, som

den pågældende skyldner måtte have. Ministeriet finder endvidere, at ikrafttrædelsen

af ny lovgivning for bl.a. lønindeholdelse pr. 1. oktober 2023 vil medføre udvidede mu-

ligheder for at inddrive på Rigspolitiets fordringer, herunder politibøder.

Da Skatteministeriet ikke har til hensigt at intensivere indsatsen for at inddrive politi-

bøder og -krav, finder Rigsrevisionen ikke grundlag for at følge sagen yderligere. Rigs-

revisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Dækningsrækkefølge

Ifølge inddrivelseslovens § 4

skal et beløb, der inddrives

fra en skyldner og kun delvist

dækker fordringer under ind-

drivelse, dække fordringer i

følgende rækkefølge:

1) bøder

2) underholdsbidrag omfattet

af lov om opkrævning af un-

derholdsbidrag, idet priva-

te krav dog dækkes før of-

fentlige krav

3) andre fordringer.

8. Statsrevisorerne bemærkede, at Skatteministeriets begrænsede indsats har bidra-

get til, at Rigspolitiets fordringsmasse under inddrivelse er vokset i perioden 2015-

2018.

9. Rigspolitiet har siden 1. januar 2020 været tilsluttet Gældsstyrelsens nye inddrivel-

sessystem PSRM, og der er ikke siden denne dato blevet oversendt fordringer fra Rigs-

politiet til det gamle system DMI. I PSRM kan fordringerne underlægges mere effektive

inddrivelsesindsatser som lønindeholdelse, hvilket ikke har været en mulighed i DMI.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

10. Skatteministeren oplyste den 15. februar 2023 på anmodning fra Statsrevisorer-

ne, at ministeren fandt det væsentligt at tage højde for, at mange skyldnere med poli-

tigæld har manglende eller lav betalingsevne. Det betyder ifølge ministeren, at mulig-

hederne for at inddrive hos disse skyldnere i høj grad forventes at være udnyttet, hvor-

for det ikke nødvendigvis vil føre til et øget provenu at intensivere indsatsen. Ministe-

ren oplyste videre, at politibøder har forrang i dækningsrækkefølgen og derfor som

udgangspunkt inddrives før anden gæld, som den konkrete skyldner måtte have. På

baggrund af disse forudsætninger for inddrivelsen af politibøder vurderede ministeren,

at det ikke er hensigtsmæssigt at omprioritere yderligere resurser til området på be-

kostning af andre inddrivelsesområder. Skatteministeriet oplyser hertil, at de af mini-

steriets resurser, der kan prioriteres til manuelle indsatser, er prioriteret efter højeste

forventede provenu. Ministeriet vurderer derfor, at en eventuel særlig målretning af re-

surser mod politibøder vil medføre et samlet set lavere provenu.

11. Vores opfølgning viser, at værdien af Rigspolitiets fordringer ultimo juni 2023 udgjor-

de 13,7 mia. kr. Målt i faste priser er dette på niveau med 2022, men knap 1 mia. kr. over

niveauet for 2018, som var det seneste år, der var med i beretningen. Tabel 1 viser ud-

viklingen i Rigspolitiets fordringsmasse under inddrivelse i perioden ultimo 2018 - ulti-

mo juni 2023.

Tabel 1

Rigspolitiets fordringsmasse under inddrivelse hos Gældsstyrelsen ultimo 2018

–

ultimo juni 2023

opgjort i faste priser (2023-priser)

(Mio. kr.)

Fordringer tilgået

Tilskrevne inddrivelsesrenter

Inddrevet eller indbetalt af skyldner (provenu)

Korrektioner, indbetalinger hos Rigspolitiet m.m.

Afskrevet

heraf som følge af forældelse, død m.m.

heraf som følge af inddrivelseslovens § 16

Fordringer under inddrivelse ultimo året

2018

1.569

465

÷341

÷22

÷125

12.826

2019

1.555

488

÷386

÷15

÷278

13.870

2020

1.304

511

÷531

÷15

÷173

14.889

2021

1.526

503

÷690

÷29

÷48

15.078

2022

1.109

448

÷598

÷56

÷610

÷224

÷386

13.788

Ultimo

juni 2023

621

÷356

÷39

÷527

÷88

÷440

13.740

Årsagen til, at der i 1. halvår 2023 kun er tilskrevet renter for 56 mio. kr., er, at der er tilbageført tidligere års tilskrevne renter for fordringstypen

erstatningskrav som følge af korrektioner i forbindelse med konverteringen til PSRM.

Note: Tabellen er opgjort i faste priser. Faste priser bruges til at gengive værdier fra forskellige år til samme prisniveau, så tallene renses for, at fx in-

flation mindsker værdien af gæld og opsparing. Som følge af opgørelsen i faste priser kan saldoen ultimo ét år ikke direkte overføres til det ef-

terfølgende år, idet alle data før 2023 er korrigeret for inflation ved hjælp af deflatoren fra Finansministeriets publikation

”Økonomisk

Rede-

gørelse”, maj 2023. Tallene viser den samlede fordringsmasse, som er oversendt til DMI og PSRM. Som følge af afrunding summerer de enkelte

års handlinger ikke til totalen ultimo året.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at Gældsstyrelsen inddrev eller modtog indbetalinger på gæld

for 598 mio. kr. i 2022, mens Gældsstyrelsen modtog nye fordringer fra Rigspolitiet til

en værdi af 1,1 mia. kr. i 2022, hvilket er næsten dobbelt så meget, som styrelsen ind-

drev. Den årlige tilgang af nye fordringer fra Rigspolitiet overstiger således fortsat det

inddrevne eller indbetalte beløb.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Det fremgår desuden at tabellen, at Gældsstyrelsen i 2022 igen begyndte at anvende

inddrivelseslovens § 16, der foreskriver, at styrelsen må afskrive gæld, hvis det må an-

ses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger af

fortsætte inddrivelsen. Gældsstyrelsen har siden 2022 samlet set afskrevet fordringer

fra Rigspolitiet til en værdi af 826 mio. kr. med henvisning til inddrivelseslovens § 16.

12. Skatteministeriet har over for Rigsrevisionen redegjort for forskellige forhold, som

ministeriet finder har betydning for, i hvilket omfang der er behov for en intensiveret

indsats rettet mod politibøder og -krav. Ministeriet oplyser således, at der ultimo juni

2023 var registreret fordringer fra Rigspolitiet til en værdi af 8,4 mia. kr. i PSRM. De 8,4

mia. kr. udgør 60,9 % af værdien af Rigspolitiets fordringer under inddrivelse. I PSRM

kan Gældsstyrelsen anvende lønindeholdelse, hvilket er en af de mest effektive inddri-

velsesindsatser over for skyldnere, der har betalingsevne. Ifølge ministeriet vil det dog

ikke nødvendigvis føre til et øget provenu at intensivere indsatsen, da ca.

⅔

af skyld-

nerne med gæld i PSRM ikke havde betalingsevne ultimo juni 2023. Herudover oplyser

ministeriet, at der er fordringer fra Rigspolitiet til en værdi af 5,4 mia. kr. (39,1 % af vær-

dien af Rigspolitiets fordringer) i DMI. Ministeriet kan ikke opgøre, hvor mange af skyld-

nerne i DMI der har betalingsevne.

Skatteministeriet oplyser endvidere, at den politiske aftale fra juni 2022 om

nedbrin-

gelse af danskernes gæld til det offentlige

og den efterfølgende vedtagelse af lov nr.

331 af 28. marts 2023 giver udvidede muligheder for at inddrive gæld, herunder politi-

bøder. Ifølge ministeriet indføres der bl.a. et nyt regelsæt for lønindeholdelse, der vil

gøre det muligt at inddrive gæld fra skyldnere under lavindkomstgrænsen. Afdrags-

procentens øvre grænse for skyldnere over lavindkomstgrænsen øges desuden fra

40 % til 60 %. De nye regler træder i kraft pr. 1. oktober 2023 og vil ifølge ministeriet

forventeligt betyde, at skyldnere hurtigere vil afdrage den del af deres gæld, herunder

politibøder, som ligger først i dækningsrækkefølgen. Endelig oplyser ministeriet, at mi-

nisteriet har igangsat et arbejde med at udvikle et modul, der vil gøre det muligt at fo-

retage lønindeholdelse i DMI fra forventeligt medio 2024.

Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats for at rydde op i og

berige fordringer med yderligere oplysninger, der er nødvendige for,

at fordringerne kan inddrives i PSRM

Skatteministeriet og Justitsministeriet har siden januar 2020, hvor deres fælles indsats

startede, konverteret fordringer til en værdi af 5,6 mia. kr. fra DMI til PSRM. I PSRM

kan fordringerne underlægges flere inddrivelsesindsatser. Rigspolitiets resterende for-

dringer i DMI havde ultimo juni 2023 en værdi af 5,4 mia. kr. Skatteministeriet har ik-

ke planlagt at konvertere flere af fordringerne i DMI til PSRM. Skatteministeriet forven-

ter i stedet, at Rigspolitiets fordringer i DMI bl.a. kan håndteres via et nyt lønindehol-

delsesmodul i DMI fra medio 2024 og udvidede muligheder for at afskrive ikke-inddri-

velsesparat gæld på op til 2.000 kr. fra medio 2024.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for, at Rigsrevisionen

kan følge indsatsen for at berige fordringerne med yderligere oplysninger, der er nød-

vendige for, at fordringerne kan konverteres fra DMI til PSRM. Rigsrevisionen vurderer

derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Inddrivelseslovens § 16

Som følge af nedlukningen af

EFI i 2015 og den deraf følgen-

de generelle forældelsesud-

skydelse af fordringer har bru-

gen af § 16 været stillet i bero i

en årrække. En lovændring pr.

15. november 2019 har igen

gjort det muligt for Gældssty-

relsen at anvende § 16 i forbin-

delse med inddrivelsen.

Lavindkomstgrænsen

Før oktober 2023 kunne

Gældsstyrelsen fx inddrive

biblioteks- og parkeringsbø-

der hos skyldnere med en års-

indkomst under lavindkomst-

grænsen. I 2022 lå lavind-

komstgrænsen på henholds-

vis 125.000 kr. årligt efter skat

(156.000 kr. for skyldnere med

forsørgerpligt).

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

13. Statsrevisorerne fandt det væsentligt, at Justitsministeriet og Skatteministeriet

prioriterede samarbejdet om løsningsmodeller for oversendelse af fordringer fra

Rigspolitiet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, da dette arbejde ifølge Statsrevisorer-

ne havde trukket unødigt i langdrag.

14. Det fremgik af beretningen, at de fordringer, som Rigspolitiet havde sendt til inddri-

velse i Skatteministeriets tidligere inddrivelsessystemer RIS og EFI samt til det midler-

tidige inddrivelsessystem DMI, skulle beriges med yderligere data, hvis de skulle ind-

drives i det nye inddrivelsessystem PSRM, da krav til fordringers stamdata er ændret

i PSRM.

15. På anmodning fra Statsrevisorerne oplyste skatteministeren i februar 2023, at om-

rådet har været højt prioriteret. Justitsministeren supplerede med, at der fortsat er et

tæt samarbejde mellem Gældsstyrelsen og Rigspolitiet om berigelse af gælden i DMI

med de nødvendige oplysninger fra politiets sager og systemer.

16. Vores opfølgning viser, at Skatteministeriet og Justitsministeriet siden januar 2020,

hvor de påbegyndte deres fælles indsats på området, og frem til juni 2023 i fællesskab

har konverteret fordringer til en værdi af 5,6 mia. kr. (opgjort i faste priser) fra DMI til

PSRM. Den sidste planlagte konvertering fandt sted i maj 2023, hvor fordringer fra

Rigspolitiet til en værdi af ca. 240 mio. kr. blev konverteret til PSRM.

Justitsministeriet oplyser, at arbejdet med databerigelse af Rigspolitiets fordringer

–

ud over konverteringerne til PSRM

–

har bidraget til, at flere af de ikke-konverterede

fordringer er underlagt en inddrivelsesindsats i DMI. Det betyder ifølge ministeriet, at

der foruden konverteringen af fordringer fra DMI til PSRM er sket indbetalinger, af-

skrivninger og andre korrektioner for ca. 1 mia. kr. fordelt på ca. 200.000 fordringer i

det gamle inddrivelsessystem DMI i perioden 1. januar 2020 - juni 2023, som er den pe-

riode, hvor Rigspolitiet og Gældsstyrelsen har samarbejdet om databerigelse af Rigs-

politiets fordringer i DMI med henblik på konvertering til PSRM.

Skatteministeriet oplyser, at Rigspolitiets resterende fordringer i DMI pr. ultimo juni

2023 udgjorde 5,4 mia. kr., og at ministeriet ikke har planlagt at konvertere flere for-

dringer fra DMI til PSRM for Rigspolitiet. Det skyldes ifølge ministeriet, at formålet med

konverteringer til PSRM i alt væsentlighed var at udnytte muligheden for lønindeholdel-

se, der hidtil kun har været muligt i PSRM. De tilbageværende fordringer vil ifølge mini-

steriet skulle håndteres i DMI, hvor ministeriet forventer, at det fra medio 2024 bliver

muligt at anvende lønindeholdelse som inddrivelsesindsats.

Skatteministeriet har opgjort, at fordringer fra Rigspolitiet til en værdi af ca. 2,1 mia. kr.

ud af de resterende fordringer til en værdi af 5,4 mia. kr. i DMI aktuelt ikke kan inddri-

ves. Justitsministeriet oplyser, at Rigspolitiet har planlagt selvstændigt at fortsætte

oprydningsarbejdet, herunder i forhold til at få analyseret den tilbageværende mæng-

de fordringer i DMI, som endnu ikke er underlagt en inddrivelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 14. november 2023 til beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Endelig oplyser Skatteministeriet, at der den 1. juni 2023 er indgået en bred politisk af-

tale om

initiativer for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet,

hvori

der bl.a. indgår tiltag om yderligere afskrivning af gæld, der ikke er inddrivelsesparat.

Aftalen indebærer, at forældelsesfristen for tilbageværende fordringer i DMI udskydes

til 2030, så Gældsstyrelsen får mulighed for at rydde op i fordringer, der ikke er parate

til inddrivelse, og igangsætte inddrivelsen af inddrivelsesparate fordringer via relevant

inddrivelsesindsats (fx lønindeholdelse i DMI fra medio 2024), inden de forælder. Der-

udover indføres der ifølge ministeriet en udvidet bagatelgrænse, så ikke-inddrivelses-

parat gæld på op til 2.000 kr. pr. skyldner vil kunne afskrives. Initiativet forventes ved-

taget i januar 2024 og implementeret, så første afskrivning efter den udvidede baga-

telgrænse kan ske med virkning fra medio 2024. Den udvidede bagatelgrænse vil iføl-

ge ministeriet kunne bidrage til oprydningen i Rigspolitiets tilbageværende fordringer

i DMI.

17. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Birgitte Hansen