Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 10 7
Offentligt

August 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

flytningen af den

forskningsbaserede

myndighedsbetjening

på veterinærområdet

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om flytningen af den forsknings-

baserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

(beretning nr. 10/2018)

1. august 2023

RN 1408/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om flytningen af den forskningsba-

serede myndighedsbetjening på veterinærområdet, som blev indledt med en beret-

ning i februar 2019. Baggrunden for beretningen var en anmodning fra Statsreviso-

rerne.

Beretningen handlede om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) myndighedsbetje-

ning af Miljø- og Fødevareministeriet på veterinærområdet og om det forløb, som før-

te til, at opgaven med myndighedsbetjening blev flyttet fra DTU til Københavns Uni-

versitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI). Vi har tidligere behandlet sagen i nota-

ter til Statsrevisorerne af 23. maj 2019 og 25. november 2021.

Universiteterne kan med udgangspunkt i universitetsloven yde forskningsbaseret

myndighedsbetjening til ministerier. Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfat-

ter forskning, rådgivning, overvågning og beredskab inden for bestemte fagområder,

fx veterinærforhold, planteproduktion, rumforskning og militære studier.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Konklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (tidligere

Miljø- og Fødevareministeriet) har indgået rammeaftaler med KU, Aarhus Universitet

(AU) og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Aftalerne indeholder rammer

for, hvordan ministeriets bevilling forventes anvendt. Rigsrevisionen konstaterer des-

uden, at der fra og med 2018 er implementeret en skabelon til årsrapportering på KU,

AU og DTU, hvor universiteternes ydelser vedrørende forskningsbaseret myndigheds-

betjening opdeles på direkte og indirekte omkostninger. Endelig er der fra og med 2021

sket en opsplitning af de indirekte omkostninger i alle årsrapporteringer. Rigsrevisionen

finder, at disse initiativer har skabt klarere rammer for bevillingsanvendelsen inden for

forskningsbaseret myndighedsbetjening, og vurderer, at denne del af sagen kan lukkes.

Rigsrevisionen konstaterer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fortsat

følger

KU’s arbejde med

at udvikle og implementere en standardberegningsmetode til

opgørelse af indirekte omkostninger på forskningsområdet, herunder om metoden helt

eller delvist kan overføres til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

Rigsrevisionen konstaterer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har udstedt op-

daterede retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening den 31. maj 2023,

og at ministeriet igangsætter et tværgående eftersyn af området. Rigsrevisionen kon-

staterer, at ministeriet med de opdaterede retningslinjer og det tilhørende bilag til ret-

ningslinjerne nu har beskrevet, hvilke overvejelser der bør foretages af et fagministe-

rium forud for beslutning om konkurrenceudsættelse, herunder at en konkurrenceud-

sættelse bl.a. bør bero på en vurdering af de samfundsmæssige gevinster og en vurde-

ring af de kvalitetsmæssige og økonomiske fordele for fagministeriet. Rigsrevisionen

konstaterer sammenfattende, at retningslinjerne er gjort mere enkle og mindre detail-

regulerende, og at ministeriets rolle i styringen af myndighedsbetjeningen er revideret,

så rollen er bedre tilpasset ministeriets ressortopbygning og strukturen i den forsknings-

baserede myndighedsbetjening. På den baggrund vurderer Rigsrevisionen, at også den-

ne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfølgning på, om KU vurderer, at

universitetets kommende fælles standardberegningsmodel helt eller delvist kan

overføres til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2019 en beretning om flytningen af den forsknings-

baserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Beretningen handlede om

DTU’s myndighedsbetjening af Miljø-

og Fødevareministeriet på veterinærområdet

og om forløbet, der førte til, at ministeriet besluttede at flytte opgaven fra DTU til KU

og SSI.

Formålet med beretningen var at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet havde sikret klare rammer for den forskningsbase-

rede myndighedsbetjening på veterinærområdet, og om DTU havde sikret klare afta-

ler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen. Endvidere var formålet at vurde-

re, om Miljø- og Fødevareministeriet havde gennemført en tilfredsstillende konkurren-

ceudsættelse af opgaven, og hvad de økonomiske konsekvenser heraf var.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at den primære be-

grundelse for at flytte den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærom-

rådet fra DTU til KU/SSI var af teknisk-administrativ karakter, idet Miljø- og Fødevare-

ministeriet og DTU ikke kunne blive enige om de økonomiske vilkår for opgaven. Uenig-

heden var en vigtig del af begrundelsen for, at ministeriet i 2016 besluttede at konkur-

renceudsætte opgaven, selv om ministeriet ikke var forpligtet til det i henhold til ud-

budsloven.

Statsrevisorerne konstaterede videre, at flytning af den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening på veterinærområdet havde indebåret ekstra udgifter på 22,6 mio. kr.

til KU’s/SSI’s opbygning. Herudover regnede DTU med udgifter på op til 89 mio. kr. til

lukning af veterinære forskningsfaciliteter og aflysning af byggeri i Lyngby.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet i forbin-

delse med konkurrenceudsættelsen ikke havde vurderet, hvilken virkning flytningen

ville have på det veterinære forskningsmiljø.

Statsrevisorerne bemærkede videre, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde bi-

draget tilfredsstillende til at afklare de økonomiske rammer for myndighedsbetjenin-

gen på veterinærområdet, og at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke havde

sikret, at de økonomiske retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening

var tilstrækkeligt klare for parterne, ligesom Miljø- og Forskningsministeriets håndte-

ring af konkurrenceudsættelsen ikke havde været helt tilfredsstillende.

Statsrevisorerne optog sagen i Endelig betænkning den 10. december 2021 med en

bemærkning om, at Miljø- og Fødevareministeriets og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets opfølgning på beretningen havde trukket i unødigt langdrag. Statsreviso-

rerne forventede, at der snarest blev fastsat klare rammer for den forskningsbaserede

myndighedsbetjening på veterinærområdet, herunder retningslinjer for krydssubsidi-

ering, konsekvensanalyser og Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsynsrolle.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

konsekvensvurderinger af forskningsmiljøet i tilfæl-

de af kommende konkurrenceudsættelser og hånd-

tering af konkurrenceudsættelsen.

2. Resultatet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris arbejde med at skabe klare rammer for

bevillingsanvendelsen inden for forskningsbaseret

myndighedsbetjening på veterinærområdet i for-

hold til forskning, rådgivning og indirekte omkost-

ninger.

3. Resultatet af Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets arbejde med at opdatere retningslinjerne

for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

(herunder hvordan krydssubsidiering og konse-

kvensanalyser skal håndteres i forbindelse med

udbud samt ministeriets tilsynsrolle).

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 23. maj 2019.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

II. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris initia-

tiver i forhold til opfølgningspunkt 2. Dette sker med henblik på at vurdere, om mini-

steriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærk-

ninger og Rigsrevisionens beretning.

Gennemgangen er baseret på brevveksling med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri og på et oversigtsnotat

over KU’s myndighedsbetjening. Gennemgangen er

desuden baseret på rammeaftaler indgået mellem ministeriet og henholdsvis KU, AU

og DTU for perioden 2022-2025.

Endelig er gennemgangen baseret på DTU’s, KU’s

og AU’s årsrapporteringer pr. ydelsesaftale i forbindelse med myndighedsbetjening

for 2021 til ministeriet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris arbejde med at skabe

klare rammer for bevillingsanvendelsen inden for forskningsbaseret

myndighedsbetjening på veterinærområdet i forhold til forskning, råd-

givning og indirekte omkostninger

7. Statsrevisorerne bemærkede, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde bidraget

tilfredsstillende med at afklare de økonomiske rammer for myndighedsbetjeningen

på veterinærområdet.

8. Rigsrevisionens seneste opfølgning i notat af 25. november 2021 viste, at Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri endnu ikke var i mål med at skabe klare ram-

mer for, hvordan ministeriets bevilling anvendes til forskning, rådgivning og indirekte

omkostninger i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opfølgnin-

gen viste desuden,

at ministeriet fulgte KU’s arbejde med, om en fælles

standardbe-

regningsmetode til opgørelse af direkte og indirekte omkostninger ved eksterne pro-

jekter kunne overføres til KU’s almindelige virksomhed, herunder forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

9. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forbindelse med denne opfølg-

ning oplyst, at ministeriet sammen med Miljøministeriet har udarbejdet 4-årige ram-

meaftaler med henholdsvis DTU, AU og KU. Rammeaftalerne indeholder faglige ydel-

sesaftaler, som beskriver universiteternes myndighedsbetjening af ministeriet inden

for en række områder. Der afgives en årsrapport pr. faglige ydelsesaftale.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har videre oplyst, at arbejdet med at

skabe klare rammer for bevillingsanvendelsen inden for forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening anses for afsluttet, da en fælles årsrapporteringsskabelon fra og med

2018 er implementeret på DTU, AU og KU. Skabelonen inkluderer en fordeling af mi-

nisteriets bevilling på direkte og indirekte omkostninger. Endelig er der i alle årsrap-

porteringer fra og med 2021 sket en opsplitning af de indirekte omkostninger, herun-

der på administration og faciliteter med videre. DTU implementerede opsplitningen

af indirekte omkostninger i årsrapporteringerne fra og med 2020, mens AU og KU

implementerede opsplitningen i årsrapporteringerne fra 2021.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at AU har foretaget en yder-

ligere opsplitning af de indirekte omkostninger for kategorierne

”Administration og

ledelse” og ”Faciliteter og bygningsomkostninger”

i forbindelse med årsrapporterin-

gerne for 2021. Ministeriet har oplyst, at KU ved årsrapporteringerne for 2021 har skel-

net mellem følgende 4 kategorier i de indirekte omkostninger: Institutnær indirekte

omkostninger (generel ledelse), Institutnær indirekte omkostninger (infrastruktur),

Fakultære indirekte omkostninger og Bygningsomkostninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer denne opsplitning for dæk-

kende i forhold til at følge udviklingen i de indirekte omkostninger på den forsknings-

baserede myndighedsbetjening.

10. Rigsrevisionen har i forbindelse med denne opfølgning gennemgået de rammeaf-

taler, som er indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og hen-

holdsvis DTU, AU og KU for perioden 2022-2025. Rigsrevisionen har videre gennem-

gået DTU’s, KU’s og AU’s årsrapporteringer pr. ydelsesaftale for 2021. I gennemgan-

gen har Rigsrevisionen undersøgt, om de nævnte forhold er afspejlet i rammeaftaler-

ne og årsrapporterne. Rigsrevisionens gennemgang viser, at rammeaftalerne inde-

holder beskrivelser og opgørelser af den forventede anvendelse af ministeriets bevil-

ling til forskning, rådgivning og indirekte omkostninger i forbindelse med den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening. Rigsrevisionens gennemgang viser videre, at

DTU’s, KU’s og AU’s årsrapporteringer pr. ydelsesaftale for 2021 indeholder en op-

splitning af indirekte omkostninger.

11. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at KU fortsat er ved at

udvikle en fælles standardberegningsmetode til opgørelse af de indirekte følgeom-

kostninger til forskning. Beregningsmetoden skal understøtte en full cost-beregning

af eksterne projekter i forhold til opgørelse af direkte og indirekte omkostninger. KU

har oplyst til ministeriet, at arbejdet tidligst forventes færdigt i efteråret 2023. Ministe-

riet har oplyst, at ministeriet fortsat vil følge KU’s arbejde med

at udvikle og implemen-

tere

beregningsmetoden, herunder KU’s vurdering af,

om metoden helt eller delvist

kan overføres til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

12. Rigsrevisionen kan konstatere, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har indgået rammeaftaler med henholdsvis KU, AU og DTU om forskningsbaseret

myndighedsbetjening, som indeholder rammer for, hvordan ministeriets bevilling for-

ventes anvendt til forskning, rådgivning og indirekte omkostninger. Rigsrevisionen

konstaterer videre, at en årsrapporteringsskabelon med fordeling af ministeriets be-

villing på direkte og indirekte omkostninger blev implementeret i 2018, og at der fra

og med 2021 er implementeret en opsplitning af de indirekte omkostninger i KU’s,

AU’s og DTU’s årsrapporteringer pr.

ydelsesaftale for forskningsbaseret myndigheds-

betjening. Rigsrevisionen finder, at disse initiativer har skabt klarere rammer for be-

villingsanvendelsen inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening, og vurderer,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri fortsat følger KU’s arbejde med udvikling og implementering af en fælles standard-

beregningsmetode til opgørelse af indirekte omkostninger, herunder om metoden helt

eller delvist kan overføres til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

Rigsrevisionen vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfølgning på, om KU vurderer, at universitetets

kommende fælles standardberegningsmodel helt eller delvist kan overføres til den

forskningsbaserede myndighedsbetjening.

III. Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer

13. Vi gennemgår i det følgende Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer i

forhold til opfølgningspunkt 3. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets

initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og

Rigsrevisionens beretning.

Gennemgangen er baseret på brevveksling og et møde med Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, ministeriets udkast til retningslinjer for forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening samt det tilhørende bilag til retningslinjer om konkurrenceudsættelse

af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at opdatere ret-

ningslinjerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening (herun-

der hvordan krydssubsidiering og konsekvensanalyser skal håndteres i

forbindelse med udbud samt ministeriets tilsynsrolle)

Krydssubsidiering

Krydssubsidiering betyder, at

en virksomhed overfører mid-

ler fra den ikke-konkurrence-

udsatte del af virksomheden

til dele, der er i konkurrence

med andre virksomheder.

Krydssubsidiering kan skade

konkurrencen, da en virksom-

hed kan styrke sin markeds-

position ved at overføre mid-

ler på en måde, som gør det

muligt for virksomheden at

tilbyde en lavere udbudspris

end resten af markedet.

Krydsfinansiering

14. Statsrevisorerne bemærkede, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke

havde sikret, at de økonomiske retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening var tilstrækkeligt klare for parterne. Det fremgik desuden af beretningen, at

ministeriets tilsyn ifølge retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening

ville lægge vægt på, at der ikke skete krydsfinansiering. Retningslinjerne indeholdt

dog ikke en præcis definition af krydsfinansiering, og ministeriet havde i praksis be-

grænsede muligheder for at føre tilsyn med aftaler mellem andre fagministerier og

universiteterne, som er selvejende.

15. Rigsrevisionens seneste opfølgning i notat af 25. november 2021 viste, at Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet og Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde udarbejdet et nyt udkast til retningslinjer, men

at arbejdet ikke var afsluttet. Parterne var uenige om udkastet, og Danske Universite-

ter efterspurgte bl.a. en tydeligere beskrivelse af krydssubsidiering. Rigsrevisionen

fandt det utilfredsstillende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet på daværende

tidspunkt ikke var nået længere i forhold til at opdatere retningslinjerne. Opfølgningen

viste videre, at Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsynsrolle var uafklaret, men

at ministeriets oplæg var, at ministeriet ikke ville føre tilsyn med, om der sker kryds-

subsidiering mellem bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening og øvrige

midler.

16. Som nævnt optog Statsrevisorerne efterfølgende sagen i Endelig betænkning den

10. december 2021 med en bemærkning om, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris og Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning på beretningen havde

trukket i unødigt langdrag.

Krydsfinansiering betyder, at

opgaver finansieres af bevil-

linger, der er bevilliget til for-

skellige formål. Når krydsfinan-

siering finder sted, kan basis-

midler fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet anven-

des til at finansiere specifikke

myndighedsopgaver fra de re-

spektive fagministerier.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023

17. Rigsrevisionen kan nu konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har

afsluttet arbejdet med at opdatere retningslinjerne for den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening og har overvejet sin tilsynsrolle. Ministeriet har oplyst, at de opdate-

rede retningslinjer placerer et større ansvar hos aftaleparterne i forhold til at sikre

økonomisk klarhed med mulighed for at inddrage ministeriet som dialogpart.

18. Rigsrevisionen har gennemgået retningslinjerne for at vurdere, om retningslinjerne

er opdateret i overensstemmelse med Statsrevisorernes bemærkninger til beretnin-

gen. Rigsrevisionens gennemgang viser, at retningslinjerne er præciserede og klare i

forhold til:

Aftaleparternes ansvar for at sikre økonomisk klarhed.

Retningslinjerne fastsætter, at ansvaret for bevillingsanvendelsen i forhold til for-

mål placeres hos universiteterne, mens fagministerierne har ansvaret for, at deres

tildelte bevillinger anvendes til korrekt formål. Uddannelses- og Forskningsministe-

riet har supplerende oplyst, at ansvaret for korrekt bevillingsanvendelse er place-

ret hos aftalepartnerne for at undgå, at ministeriet detailregulerer rammeaftalerne

mellem aftaleparterne.

•

Aftaleparternes ansvar for at udarbejde konsekvensanalyser i forbindelse med

udbud.

Retningslinjerne opfordrer fagministerierne til at udarbejde konsekvensanalyser i

forbindelse med udbud og fastsætter, at universiteterne skal bidrage til arbejdet

med at udarbejde konsekvensanalyser. Det er præciseret, at det universitet, der

hidtil har stået for leverancen, skal bidrage til udarbejdelse af konsekvensanalysen.

Retningslinjerne indeholder desuden beskrivelser af, hvilke elementer der bør ind-

gå i en konsekvensanalyse.

•

Uddannelses- og Forskningsministeriets rolle i myndighedsbetjeningen.

Retningslinjerne fastsætter, at ministeriet med passende tidsintervaller vil foreta-

ge et tværgående, tematisk eftersyn med den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening og udføre dialogbaserede udviklingsaktiviteter i relation til området. Mini-

steriet har oplyst, at det kommende eftersyn skal afdække, hvordan området kan

styrkes på både kort og langt sigt. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet som

led i eftersynets forberedende arbejde igangsætter et udvalgsarbejde i efteråret

2023, og at ministeriet vil orientere Rigsrevisionen om arbejdet med eftersynet.

•

19. Rigsrevisionen kan konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har op-

dateret de økonomiske retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening og

har overvejet sin tilsynsrolle. Retningslinjerne er nu klarere i forhold til aftaleparternes

ansvar for at sikre økonomisk klarhed i forhold til udarbejdelsen af konsekvensanaly-

ser i forbindelse med udbud og i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets

rolle i styringen af myndighedsbetjeningen.

På den baggrund vurderer Rigsrevisionen, at også denne del af sagen kan afsluttes.

Birgitte Hansen