Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 10 1
Offentligt

Februar 2019

— 10/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Flytningen af den

forskningsbaserede

myndighedsbetjening

på veterinærområdet

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

10/2018

Beretning om

flytningen af den

forskningsbaserede

myndighedsbetjening

på veterinærområdet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Uddannelses- og forskningsministeren og miljø- og fødevareministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i juni 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-600-5

ISBN pdf 978-87-7434-601-2

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om flytningen af den forskningsbaserede

myndighedsbetjening på veterinærområdet

Statsrevisorerne har anmodet om denne vurdering af sagsforløbet og be-

grundelsen for at flytte veterinærlaboratoriet fra Danmarks Tekniske Uni-

versitet (DTU) til Københavns Universitet (KU)/Statens Serum Institut (SSI)

og de økonomiske konsekvenser heraf. Den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening foregår i et aftalebaseret samarbejde mellem rekvirenter

(fagministerier) og leverandører (universiteter).

Statsrevisorerne konstaterer, at den primære begrundelse for at flyt-

te den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområ-

det fra DTU til KU/SSI var af teknisk-administrativ karakter, idet Mil-

jø- og Fødevareministeriet og DTU ikke kunne blive enige om de øko-

nomiske vilkår for opgaven. Uenigheden var en vigtig del af begrun-

delsen for, at ministeriet i 2016 besluttede at konkurrenceudsætte op-

gaven, selv om ministeriet ikke var forpligtet til det i henhold til ud-

budsloven.

Flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på vete-

rinærområdet har indebåret ekstra udgifter på 22,6 mio. kr. til

KU’s/SSI’s opbygning. Herudover regner DTU med udgifter på op til

89 mio. kr. til lukning af veterinære forskningsfaciliteter og aflysning

af byggeri i Lyngby.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet i forbindelse med konkurrenceudsættelsen ikke har vur-

deret, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forsk-

ningsmiljø.

20. februar 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

At Miljø- og Fødevareministeriet ikke har bidraget tilfredsstillende til

at afklare de økonomiske rammer for myndighedsbetjeningen på ve-

terinærområdet.

At Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har sikret, at de økono-

miske retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening er til-

strækkeligt klare for parterne.

At DTU ikke har sikret sig klare aftaler om de økonomiske rammer for

opgaveløsningen, herunder at DTU har baseret sine planer for at ned-

bringe underskuddet på veterinærområdet på en forventning om en

bevillingsforøgelse, som Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde gi-

vet tilsagn om.

At Miljø- og Forskningsministeriets håndtering af konkurrenceudsæt-

telsen ikke har været helt tilfredsstillende.

At konkurrenceudsættelsen har medført, at DTU Veterinærinstituttet

bliver lukket i 2020. Endvidere vil KU basere en del af den veterinære

myndighedsbetjening på en aftale med et laboratorie i udlandet.

At der bliver behov for at genopbygge det veterinære forskningsmiljø.

Ud af DTU’s 288 medarbejdere på veterinærområdet primo 2018 er

kun 27 planlagt overført til KU/SSI, som regner med at ansætte 58

medarbejdere i forbindelse med overtagelsen af opgaven.

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening................................. 10

2�½1. Uddannelses- og Forskningsministeriets tilvejebringelse af rammer .................... 11

2�½2. Miljø- og Fødevareministeriets tilvejebringelse af rammer ......................................... 14

2�½3. Sagsforløbet om økonomisk genopretning og samlokalisering af

veterinærområdet på DTU ......................................................................................................... 18

3. Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven....................... 23

3�½1. Klare krav til faciliteter ................................................................................................................. 24

3�½2. Retningslinjer og regler – de processuelle krav ................................................................ 26

3�½3. Økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen ............................................................. 33

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ..................................................................................................... 35

Bilag 2. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 36

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 38

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19.

januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf.

§ 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og § 24. Miljø- og Fødevareministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Miljø- og Fødevareministeriet:

Hans Christian Schmidt: februar 2005 - september 2007

Eva Kjer Hansen: september 2007 - februar 2010

Henrik Høegh: februar 2010 - oktober 2011

Mette Gjerskov: oktober 2011 - august 2013

Karen Hækkerup: august 2013 - december 2013

Dan Jørgensen: december 2013 - juni 2015

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Elleman-Jensen: maj 2018 -

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Helge Sander: november 2001 - februar 2010

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011

Morten Østergaard: oktober 2011 - februar 2014

Sofie Carsten Nielsen: februar 2014 - juni 2015

Esben Lunde Larsen: juni 2015 - februar 2016

Ulla Tørnæs: februar 2016 - november 2016

Søren Pind: november 2016 - maj 2018

Tommy Ahlers: maj 2018 -

Beretningen har i udkast været forelagt Miljø- og Fødevareministe-

riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Sundheds- og Ældre-

ministeriet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Univer-

sitet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om universiteternes forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening med fokus på Danmarks Tekniske Universitets (herefter DTU) myndigheds-

betjening af Miljø- og Fødevareministeriet på veterinærområdet og om forløbet, der

førte til, at Miljø- og Fødevareministeriet besluttede at flytte opgaven fra DTU til Kø-

benhavns Universitet (herefter KU) og Statens Serum Institut (herefter SSI). KU og

SSI har indgået et samarbejde om at løse opgaven fra 2020.

Universiteterne har siden 2007 med udgangspunkt i universitetsloven ydet forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening til ministerier. Forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening omfatter forskning, rådgivning, overvågning og beredskab inden for bestemte

fagområder såsom veterinærforhold, planteproduktion, rumforskning og militære

studier. Samarbejdet mellem universiteter og fagministerier om forskningsbaseret

myndighedsbetjening skal ifølge universitetsloven baseres på aftaler. Uddannelses-

og Forskningsministeriet er sektormyndighed for den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening og har stået for udarbejdelsen af overordnede vejledende retningslin-

jer for de aftaler, der indgås mellem fagministerier og universiteter.

2. Universiteterne varetager i samarbejdet rollen som leverandører, mens de relevan-

te fagministerier har rollen som rekvirenter. På veterinærområdet indebærer dette, at

Miljø- og Fødevareministeriet for en årlig betaling (herefter aftalebevillingen) bestiller

en række leverancer fra DTU Veterinærinstituttet. Disse består fx af analyser af mis-

tankeprøver, rådgivning vedrørende kontrol og sygdomsbekæmpelse, forskning og

overvågning vedrørende bestemte husdyrsygdomme samt funktionen som national

referencelaboratorie og varetagelsen af det akutte laboratoriemæssige beredskab

ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Konkret fastlægges rammer-

ne for samarbejdet i 4-årige rammeaftaler mellem det enkelte fagministerium og det

enkelte universitet, og rammeaftalerne genforhandles og forlænges hvert år.

3. Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsatte den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening på veterinærområdet i 2017, hvilket førte til beslutningen om at flyt-

te opgaven fra DTU til KU og SSI. I forbindelse med konkurrenceudsættelsen aflyste

DTU et byggeri af veterinære laboratorie- og staldfaciliteter, som DTU havde indledt

på baggrund af Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 77 25/4 2013. SSI har indledt byg-

geriet af et nyt veterinært laboratorie, jf. fortroligt aktstykke B forelagt Finansudval-

get den 29. september 2017 af Sundheds- og Ældreministeriet og tiltrådt den 23. no-

vember 2017.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Introduktion og konklusion

4. Undersøgelsen er igangsat i juni 2018 på baggrund af en anmodning fra Statsrevi-

sorerne om at 1) vurdere begrundelsen for at flytte laboratoriet fra DTU til KU og de

økonomiske konsekvenser heraf og 2) undersøge sagsforløbet omkring etableringen

af et veterinært laboratoriebyggeri på DTU/ SSI, jf. bilag 1.

5. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening foregår i et aftalebaseret samar-

bejde mellem rekvirenter (fagministerier) og leverandører (universiteter), som hører

under forskellige ministerier. Det er derfor vigtigt at have klare rammer for samarbej-

det. Dette omfatter ikke mindst klare økonomiske vilkår for opgaveløsningen og klare

faglige krav til ydelserne. Da samarbejdet foregår på tværs af ministerier, kan ram-

merne ikke fastsættes i ét ministerium eller på én institution, men hver part må bidra-

ge til at afklare rammerne med udgangspunkt i sit ansvarsområde, da ansvaret såle-

des er delt.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvad Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet som sektormyndighed har gjort for at sikre klare overordnede økonomiske

rammer for universiteternes varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening,

og hvad Miljø- og Fødevareministeriet som rekvirent af forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening på veterinærområdet har gjort for at sikre, at ministeriets aftaler med

DTU indeholder klare økonomiske og faglige rammer for myndighedsbetjeningen på

dette område. Vi vurderer desuden, hvad DTU har gjort for at sikre klare aftaler om

de økonomiske rammer for opgaveløsningen, herunder i forbindelse med universite-

tets planlægning af nye veterinære laboratorie- og staldfaciliteter. Endvidere vurde-

rer vi, om Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en tilfredsstillende konkur-

renceudsættelse, og hvad de økonomiske konsekvenser heraf er. Vi besvarer følgen-

de spørgsmål i beretningen:

•

Har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet hver

især bidraget tilfredsstillende til at tilvejebringe klare rammer for den forsknings-

baserede myndighedsbetjening på veterinærområdet?

•

Har DTU sikret klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen, her-

under i forbindelse med planlægningen af de nye laboratorie- og staldfaciliteter?

•

Har Miljø- og Fødevareministeriet gennemført en tilfredsstillende konkurrenceud-

sættelse?

Konklusion

Forskningsbaseret myndighedsbetjening har siden 2007 indebåret samarbejder mel-

lem aktører på tværs af ministerområder. Det har derfor været vigtigt at have klare

rammer for samarbejdet, herunder klare økonomiske vilkår for opgaveløsningen. Rigs-

revisionen vurderer, at de ansvarlige parter hver især ikke har bidraget tilfredsstillen-

de til at fastlægge og afklare disse rammer og vilkår.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er overordnet myndighed for den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening, har ikke sikret, at de økonomiske retningslinjer

på området er tilstrækkeligt klare for parterne. Miljø- og Fødevareministeriet har hel-

ler ikke bidraget tilfredsstillende til at afklare de økonomiske rammer for myndigheds-

betjeningen på veterinærområdet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Introduktion og konklusion |

De uklare rammer består bl.a. i, at der på den ene side lægges op til, at forskningsba-

seret myndighedsbetjening ikke må krydsfinansieres fra universiteternes generelle

midler – og på den anden side, at universitetet medfinansierer den forskning, som lig-

ger til grund for myndighedsbetjeningen. Det var således – på trods af dialog og afkla-

ringsarbejde mellem parterne – i en årrække uafklaret mellem Miljø- og Fødevaremini-

steriet og DTU, i hvilket omfang aftalebevillingen skulle dække bl.a. omkostningerne

til de forskningsfaciliteter, der blev anvendt til opgaven.

Rigsrevisionen vurderer herudover, at det ikke er tilfredsstillende, at DTU ikke har sik-

ret sig klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen. DTU har bl.a. ba-

seret sine planer for at nedbringe underskuddet på veterinærområdet på en forvent-

ning om en bevillingsforøgelse, som Miljø- og Fødevareministeriet ikke har givet til-

sagn om. Dette indebar, at DTU planlagde byggeriet af nye laboratorie- og staldfacilite-

ter uden klarhed om en væsentlig forudsætning for økonomien på veterinærområdet.

I 2016 besluttede Miljø- og Fødevareministeriet at konkurrenceudsætte opgaven. Be-

grundelsen var, at ministeriet efter flere års forhandlinger ikke kunne nå til enighed

med DTU om, hvilken opgaveløsning der kunne leveres inden for den økonomiske

ramme, idet opgavevaretagelsen ifølge DTU’s beregninger havde givet store under-

skud i en årrække. Konkurrenceudsættelsen blev vundet af KU, som vil løse opgaven

i samarbejde med SSI fra 2020 til og med 2025.

Rigsrevisionen vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af konkurrence-

udsættelsen ikke har været helt tilfredsstillende. Konkurrencematerialet indeholdt

indledningsvist uklare krav om, hvilke sygdomme leverandøren skulle kunne forske i,

og dermed krav om, hvilke staldfaciliteter leverandøren skulle råde over. Hertil kom,

at Miljø- og Fødevareministeriet godtog tilbuddet fra DTU, selv om DTU tog forbehold

for byggeriet af nye stald- og laboratoriefaciliteter, som var nødvendige for opgaveløs-

ningen. Endelig fulgte Fødevarestyrelsen ikke de overordnede retningslinjer for kon-

kurrenceudsættelse stringent, da styrelsen ikke foretog en vurdering af konkurrence-

udsættelsens betydning for forskningsmiljøet. Konkurrenceudsættelsen har medført,

at DTU Veterinærinstituttet lukkes i 2020. Samtidig vil KU’s adgang til at foretage for-

søg på dyr over 15 kg være baseret på en aftale med et laboratorie i Spanien, og en del

af det veterinære beredskab vil i en overgangsperiode blive baseret på en aftale med

et tysk laboratorie på grund af en forsinkelse af byggeriet af et nyt laboratorie på SSI.

Opgaveflytningen fra DTU til KU/SSI har som økonomisk konsekvens, at Miljø- og Fø-

devareministeriet skal betale ca. 22,6 mio. kr. ud over aftalebevillingen til dækning af

overgangsomkostninger på SSI. SSI skal herudover bygge nye laboratoriefaciliteter til

opgaveløsningen. Der er lagt op til, at finansieringsomkostningerne til faciliteterne

skal dækkes af aftalebevillingen. Ved udløbet af kontraktperioden i 2025 vil ca. 16 % af

de samlede udgifter til renter og afdrag være betalt. SSI er dermed ansvarlig for at fin-

de alternativ finansiering for de resterende ca. 84 % af faciliteternes omkostninger til

renter og afskrivninger eller foretage en straksafskrivning, hvis aftalen ikke forlænges

efter kontraktperioden (2020-2025). Herudover forventer DTU omkostninger på ca. 26

mio. kr. til lukning af universitetets veterinære faciliteter.

Det samlede sagsforløb har herudover medført, at DTU har afholdt udgifter på ca. 63

mio. kr. på forberedende arbejde i forbindelse med det stald- og laboratoriebyggeri,

som blev stoppet i maj 2017.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Introduktion og konklusion

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionens bemærkninger

vil indgå i processen med at opdatere de overordnede retningslinjer for forskningsba-

seret myndighedsbetjening. Herudover har Miljø- og Fødevareministeriet siden 2016 i

samarbejde med universiteterne arbejdet med at præcisere bevillingsanvendelsen i

forhold til bl.a. indirekte omkostninger. Arbejdet har fx medført, at ydelsesaftalen for

veterinærområdet for 2018-2019 indeholder en opgørelse af de forventede direkte og

indirekte omkostninger på området.

1.2. Baggrund

7. Med universitetsreformen i 2007 blev en række sektorforskningsinstitutioner lagt

sammen med universiteterne for at opnå synergi mellem sektorforskningen og uni-

versiteternes øvrige forskning. Dette medførte, at universiteterne overtog sektor-

forskningsinstitutionernes opgave som leverandører af forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening. Bevillingerne til opgaven forblev dog som hovedregel i de relevante

fagministerier, som dermed fik rollen som rekvirenter af forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening.

Figur 1 viser rekvirent/leverandør-forholdet for den forskningsbaserede myndigheds-

betjening på veterinærområdet.

Figur 1

Rekvirent/leverandør-forholdet for den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening på veterinærområdet

Rekvirenter

Leverandører

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Retningslinjer og tilsyn

Rammeaftale

Miljø- og Fødevareministeriet

Ydelsesaftale på

veterinærområdet

DTU

Fødevarestyrelsen

DTU Veterinærinstituttet

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Introduktion og konklusion |

8. Samarbejdet mellem fagministerier og universiteter skal ifølge universitetsloven (jf.

lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, § 2, stk.4) baseres på aftaler. Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har koordineret udarbejdelsen af vejledende retnings-

linjer for disse aftaler. Retningslinjerne fremgår af

Notat om aftaler mellem ministerier

og universiteter om forskningsbaseret myndighedsbetjening

og 3 bilagsnotater. I øv-

rigt fastlægges de specifikke rammer for samarbejdet i 4-årige rammeaftaler mellem

det enkelte ministerium og det enkelte universitet.

9. Universiteternes samlede indtægter fra den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening opgøres i finansloven for 2018 til 769 mio. kr. DTU er næst efter Aarhus Uni-

versitet den største leverandør, og Miljø- og Fødevareministeriet er den største rekvi-

rent af forskningsbaseret myndighedsbetjening. Miljø- og Fødevareministeriet har en

samlet bevilling i 2018 på 234 mio. kr. til at rekvirere forskningsbaseret myndigheds-

betjening hos DTU. Bevillingen til veterinærområdet udgør heraf 90,6 mio. kr. og

fremgår af rammeaftalen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU. Den kaldes

derfor også for aftalebevillingen. Der findes desuden ydelsesaftaler, som beskriver

de faglige ydelser, der skal leveres. De indgår som bilag til rammeaftalen. Ydelsesaf-

talen på veterinærområdet indgås mellem Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærin-

stituttet.

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

fremgår dermed ud over universitetsloven af dokumenterne, der er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1

Rammer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Dokumenter

Notat om aftaler mellem ministerier og

universiteter om forskningsbaseret

myndighedsbetjening + 3 bilagsnotater.

Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevare-

ministeriet og DTU om forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

Ydelsesaftale mellem Fødevarestyrelsen

og DTU Veterinærinstituttet for veteri-

nærområdet.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Indhold

Overordnede vejledende retningslinjer

for forskningsbaseret myndigheds-

betjening.

Overordnede rammer for samarbejdet

mellem DTU og Miljø- og Fødevaremini-

steriet, herunder økonomiske rammer.

Beskrivelse af den faglige ydelse, der

skal leveres på veterinærområdet.

Udarbejdet af

Uddannelses- og Forsvarsministeriet

med inddragelse af fagministerier og

universiteter.

Miljø- og Fødevareministeriet og DTU.

Fødevarestyrelsen og DTU Veterinær-

instituttet.

10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en betegnelse for en række ydelser,

som omfatter forskningsbaseret rådgivning, forskningsbaseret overvågning og moni-

torering, forskningsbaseret beredskab samt generel forskning og kompetenceop-

bygning. Beredskabsopgaven kan bl.a. indebære, at et universitet skal opretholde de

laboratoriefaciliteter og den tekniske viden, som er nødvendig for at håndtere akutte

sikkerhedsproblemer, herunder udbrud af alvorlige husdyrsygdomme, i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Introduktion og konklusion

På veterinærområdet indebærer beredskabsopgaven bl.a., at der skal kunne indsen-

des vævsprøver til diagnosticering på universitetets laboratorier ved mistanke om

smitsomme husdyrsygdomme. Endvidere skal universitetet udføre beredskabsnær

forskning for at opretholde og udvikle sin ekspertise i husdyrsygdomme, der ikke ak-

tuelt forekommer i Danmark. Dette indebærer, at universitetet skal råde over staldfa-

ciliteter til de forsøgsdyr, som bruges i forskningen. Universitetets laboratorier og

stalde skal leve op til sikkerhedsstandarder, som følger en international smitterisiko-

klassificering.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet er historisk ba-

seret på en kombination af offentlig finansiering og kommercielle indtægter fra diag-

nosticering og vaccinesalg. De kommercielle indtægter bidrager bl.a. til at finansiere

de faste omkostninger til infrastruktur, fx laboratorier og stalde. Denne finansierings-

model har imidlertid været under pres i en årrække, bl.a. på grund af et kraftigt fald i

indtægterne fra den kommercielle diagnostik. Hertil kommer, at også aftalebevillin-

gen løbende er blevet reduceret.

11. DTU’s planer for området indebar fra 2009 og frem bl.a., at universitetet ville sam-

lokalisere alle sine veterinære aktiviteter i Lyngby som led i en større plan for samlo-

kalisering af alle universitetets nye sektorforskningsaktiviteter. Samlokaliseringspla-

nen skulle delvist finansieres af midler fra Universitets- og Bygningsstyrelsens pulje

for laboratoriefornyelse (Unilab-midlerne).

På det veterinære område indebar samlokaliseringen bl.a., at der skulle bygges nye

højtklassificerede laboratorie- og staldfaciliteter i Lyngby som erstatning for DTU’s

eksisterende faciliteter på øen Lindholm. Denne del blev planlagt som 3. fase af

DTU’s samlokaliseringsplan og blev godkendt ved Akt 77 25/4 2013. Samlokaliserin-

gen skulle bidrage til at skabe økonomisk balance i de veterinære beredskabsaktivi-

teter på DTU i 2017.

12. I juni 2016 valgte Miljø- og Fødevareministeriet at konkurrenceudsætte opgaven

med forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet. Konkurrenceud-

sættelsen blev gennemført af Fødevarestyrelsen i foråret 2017. Ud over DTU gav KU

tilbud på opgaven, som KU ville løse i samarbejde med SSI. Fødevarestyrelsen be-

sluttede på baggrund af konkurrenceudsættelsen at tildele opgaven til KU og SSI fra

2020 til og med 2025.

DTU valgte i maj 2017 at aflyse byggeriet af sine nye veterinære laboratorie- og stald-

faciliteter i Lyngby. DTU’s beslutning blev truffet, efter at universitetet havde afgivet

sit tilbud, men inden Fødevarestyrelsen havde udpeget vinderen af konkurrenceud-

sættelsen.

SSI fik i 2017 Finansudvalgets tilslutning til at opføre et højtklassificeret veterinært la-

boratorie, som skal bruges i forbindelse med den forskningsbaserede myndigheds-

betjening på veterinærområdet fra 2020. SSI bygger dog ikke nye stalde, da SSI vil

løse opgaven ved at bruge sine eksisterende stalde og ved at samarbejde med et

spansk forskningsinstitut. Opgaven overdrages i faser fra DTU til KU og SSI i løbet af

2019, så det fulde opgaveansvar overgår fra DTU til KU og SSI den 1. januar 2020. Fi-

gur 2 viser forløbet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Introduktion og konklusion |

Figur 2

Forløbet vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet

2007

Universitetsreformen medfører, at DTU får opgaven.

2010

DTU beslutter at samlokalisere i Lyngby.

2013

Finansudvalget tiltræder Akt 77 25/4 2013 om 3. etape af samlokaliseringen.

2017

Opgaven konkurrenceudsættes.

2013

2019

Opgaven overdrages fra DTU til KU/SSI.

2020

KU/SSI overtager den 1. januar den fulde aftalebevilling og det fulde opgaveansvar.

Kilde:

Rigsrevisionen.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

13. Formålet med undersøgelsen er at vurdere rammerne for den forskningsbaserede

myndighedsbetjening på veterinærområdet, grundlaget for DTU’s planlægning af nye

stald- og laboratoriefaciliteter til brug for opgaven i Lyngby samt forløbet omkring kon-

kurrenceudsættelsen, som resulterede i, at opgaven fra 2020 overgår til KU og SSI.

De operationelle kriterier er baseret på de rammer, begge parter har forpligtet sig til

at følge, og som fremgår af

Notat om aftaler mellem ministeriet og universiteter om

forskningsbaseret myndighedsbetjening

med de 3 bilagsnotater, rammeaftalerne

mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU om forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening og ydelsesaftalerne mellem Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet

for veterinærområdet. Herudover er kriterierne baseret på bevillingsforudsætningen

om, at der skal tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af enhver bevil-

ling.

14. I kapitel 2 undersøger vi rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetje-

ning på veterinærområdet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Introduktion og konklusion

Vi undersøger, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret klare overord-

nede økonomiske rammer for universiteternes varetagelse af forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening. Vi undersøger også, om Miljø- og Fødevareministeriet har bidraget

tilfredsstillende til at tilvejebringe klare rammer for den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening på veterinærområdet. Vi fokuserer på, om ministeriets aftaler med

DTU indeholder en klar angivelse af aftalebevillingens størrelse, klare principper for

anvendelsen og afrapporteringen af aftalebevillingen og en klar beskrivelse af opga-

veydelsen, herunder særligt kravene til forskningsfaciliteter.

Vi undersøger herudover sagsforløbet vedrørende økonomisk genopretning og sam-

lokalisering af veterinærområdet på DTU. Vi fokuserer særligt på, hvad DTU har gjort

for at sikre klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen, herunder i

forbindelse med universitetets planlægning af nye laboratorie- og staldfaciliteter.

15. I kapitel 3 undersøger vi, om Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en til-

fredsstillende konkurrenceudsættelse, og vi opgør de (foreløbige) samlede økonomi-

ske konsekvenser af at flytte opgaven. Vi undersøger, om kravene til forskningsfacili-

teterne var klare i konkurrenceudsættelsen, om Fødevarestyrelsen har fulgt relevan-

te retningslinjer og regler, og om styrelsen herunder har sikret, at tilbudsgiverne var

ligestillede, og at tildelingen var baseret på de oplyste kriterier og metoder.

Metode

16. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af den lovgivning og de retningslin-

jer, der gælder for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og på en analyse af

samarbejdet mellem rekvirent og leverandør med hensyn til den forskningsbaserede

myndighedsbetjening på veterinærområdet på DTU.

Analysen er baseret på en gennemgang af bl.a. aftaler, konkurrencemateriale, korre-

spondance mellem parterne og mødemateriale. Dokumentgennemgangen er supple-

ret med skriftlige redegørelser og information fra revisionsmøder med repræsentan-

ter for de relevante ministerier og leverandører af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening.

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 2.

Afgrænsning

17. Undersøgelsen skal besvare en anmodning fra Statsrevisorerne om bl.a. at vurde-

re begrundelsen for at flytte et laboratorie, de økonomiske konsekvenser og sagsfor-

løbet, jf. notat til Statsrevisorerne af 6. juni 2018. Anmodningen vedrører også anven-

delsen af en bevilling på 80,3 mio. kr. fra laboratoriepuljen til laboratoriebyggeriet på

DTU. Den sidste del af Statsrevisorernes anmodning er besvaret i

beretning om vete-

rinært laboratoriebyggeri på DTU,

som er afgivet til Statsrevisorerne i juni 2018.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Introduktion og konklusion |

18. I denne beretning undersøger vi Uddannelses- og Forskningsministeriets og Miljø-

og Fødevareministeriets forvaltning af deres ansvar for økonomien i den forsknings-

baserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Vi har ikke undersøgt den

forskningsbaserede myndighedsbetjening på andre områder, ligesom vi ikke har un-

dersøgt ikke-økonomiske aspekter af myndighedsbetjeningen, fx de strategiske ram-

mer, den faglige kvalitet, universiteternes forskningsfrihed, publikationsrettigheder

og interessentinddragelsen.

19. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af at flytte opgaven er baseret på

opgørelser af opgaveøkonomien på DTU indtil december 2018, på budgetter for

DTU’s opgavevaretagelse indtil 2019 og på de budgetter og planer, der ligger for KU

og SSI’s opgavevaretagelse fra 2020. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om disse

budgetter og planer vil kunne realiseres, herunder om SSI’s byggeprojekt vil følge pla-

nen, og om de rette medarbejdere kan rekrutteres.

20. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.

Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

2. Rammerne for den

forskningsbaserede

myndighedsbetjening

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljø- og Føde-

vareministeriet ikke har bidraget tilfredsstillende til at tilvejebringe klare økonomiske

rammer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Her-

udover vurderer Rigsrevisionen, at det ikke er tilfredsstillende, at DTU ikke har sikret

sig klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har som sektormyndighed stået for udarbejdel-

sen af vejledende retningslinjer for aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning. Heraf fremgår det bl.a., at ministeriets tilsyn med området vil lægge vægt på, at

der ikke sker krydsfinansiering. Retningslinjerne afklarer dog ikke, hvordan den afta-

lefinansierede forskning skal afgrænses fra universitetets øvrige forskning, og i hvilken

grad aftalebevillingen skal dække indirekte omkostninger til bl.a. laboratorier og stal-

de. Samtidig har ministeriet i praksis begrænsede muligheder for at føre tilsyn med af-

taler mellem andre fagministerier og universiteterne, som er selvejende. Uddannelses-

og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet vil vurdere, om rollen som tilsyns-

myndighed hensigtsmæssigt kan præciseres, så den i praksis bliver mere operationel,

og at Rigsrevisionens bemærkninger vil indgå i processen med at opdatere retningslin-

jerne.

Miljø- og Fødevareministeriet har heller ikke bidraget tilfredsstillende til at afklare de

økonomiske rammer. Ministeriets aftaler med DTU om forskningsbaseret myndigheds-

betjening indeholder en klar angivelse af aftalebevillingens størrelse og krav til bl.a.

laboratorie- og staldfaciliteter, men bidrager ikke til at afklare, hvordan indirekte om-

kostninger indregnes i aftaleøkonomien, eller hvordan et eventuelt beregnet under-

skud skal finansieres. Uenighed mellem parterne om de økonomiske vilkår var en vig-

tig del af begrundelsen for Miljø- og Fødevareministeriets beslutning i 2016 om at kon-

kurrenceudsætte opgaven. Fødevarestyrelsen har efterfølgende oplyst, at Miljø- og Fø-

devareministeriet siden 2016 har arbejdet sammen med universiteterne om at præci-

sere bevillingsanvendelsen, og at ministeriet i 2019 vil følge op på dette arbejde. Arbej-

det har bl.a. ført til, at aftalen for veterinærområdet for 2018-2019 indeholder en opgø-

relse af de forventede direkte og indirekte omkostninger.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

Rigsrevisionen vurder herudover, at det ikke er tilfredsstillende, at DTU ikke har sik-

ret sig klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen og har baseret si-

ne økonomiske genopretningsplaner for veterinærområdet på en udokumenteret for-

ventning om en ekstra bevilling fra Miljø- og Fødevareministeriet. Rigsrevisionen vur-

derer, at universitetet i forbindelse med planlægningen af nye faciliteter burde have

sikret sig et skriftligt tilsagn om den bevillingsforøgelse, som skulle sikre balance i øko-

nomien på veterinærområdet. I 2017 blev byggeriet af faciliteterne aflyst, og universi-

tetet forventer i den forbindelse omkostninger på ca. 63 mio. kr.

21. Dette kapitel handler om rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening på veterinærområdet. Vi undersøger, hvad Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet som sektormyndighed har gjort for at sikre klare overordnede økonomiske

rammer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og om Miljø- og Fødeva-

reministeriet har bidraget tilfredsstillende til at skabe klare rammer for myndigheds-

betjeningen specifikt på veterinærområdet. Endelig undersøger vi sagsforløbet om

økonomisk genopretning og samlokalisering af veterinærområdet på DTU, herunder

DTU’s indsats for at sikre klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsnin-

gen – også i forbindelse med DTU’s planlægning af sit veterinære stald- og laborato-

riebyggeri.

2.1. Uddannelses- og Forskningsministeriets tilvejebrin-

gelse af rammer

22. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilvejebragt over-

ordnede retningslinjer, der skaber klarhed om de økonomiske rammer for opgaven.

Vi har endvidere undersøgt, om ministeriets tilsyn har bidraget til at afklare de øko-

nomiske rammer.

23. Universitetsreformen i 2007 havde bl.a. som formål at opnå synergi mellem uni-

versiteternes forskning og den sektorforskning, der lå til grund for myndighedsbetje-

ningen. Universitetsloven blev i den forbindelse ændret, så universiteterne fik mandat

til at udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening for en minister (§ 2, stk. 4, indfø-

jet i universitetsloven ved lov nr. 567 af 06/06/2007). Ifølge lovbemærkningerne til

denne paragraf er det en forudsætning, at der foreligger en aftale mellem universite-

tet og ministeren, og at aftalen omfatter omfanget og kvaliteten af opgaveløsningen

samt betalingen herfor. Det fremgår videre, at løsningen af de opgaver, som dækkes

af aftalen, finansieres ved tilskud fra vedkommende minister.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

24. Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet vejledende retningslinjer

for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. De består af et

Notat om aftaler

mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening

og 3 bilagsnotater om

henholdsvis konkurrenceudsættelse, immaterielle rettigheder og publicering. Nota-

terne blev oprindeligt udarbejdet i 2008, men hovednotatet blev opdateret i 2011. Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet notaterne i samarbejde med uni-

versiteterne og de fagministerier, der rekvirerer forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning. Ministeriet har oplyst, at retningslinjerne skal understøtte en dialog mellem par-

terne om de udfordringer og dilemmaer, der opstår i aftaleforholdet. Væsentlige

aspekter bør ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet reguleres i rammeaftaler-

ne mellem parterne.

25. Hovednotatet fra 2011 om aftaler mellem universiteter og ministerier indeholder

vejledende hovedprincipper for aftalerne, herunder at der skal være tale om 4-årige

aftaler, at aftalerne årligt skal genforhandles og forlænges, og at opgaven kan kon-

kurrenceudsættes. Det fremgår af notatet, at samspillet mellem universiteter og fag-

ministerier ikke alene kan baseres på aftalestyring, men forudsætter, at der etableres

et gensidigt tillidsforhold mellem parterne. Det centrale instrument til konfliktløsning

er ifølge retningslinjerne dialog. Samtidig fremgår det, at der med universitetsrefor-

men i 2007 blev skabt en større formel afstand mellem rekvirent og leverandør af

myndighedsbetjeningen, og at der dermed er behov for sikkerhed for samarbejdet og

en forholdsvis lang planlægningshorisont. Denne sikkerhed skabes som udgangs-

punkt ved 4-årige aftaler og ved, at en eventuel konkurrenceudsættelse skal varsles i

god tid.

Hovednotatet indeholder også retningslinjer for rapportering og bevillingsanvendel-

se. Det fremgår, at universitetet skal udarbejde en årsrapport for bevillingen til mini-

steriet, og at afrapporteringsformatet skal aftales mellem parterne i rammeaftalerne.

Samtidig fremgår det, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i sit tilsyn vil lægge

vægt på, at der er sammenhæng mellem finansiering og aktivitetsniveau i aftalerne

mellem parterne, og at der ikke sker krydsfinansiering mellem fagministeriernes (re-

kvirenternes) bevillinger og Uddannelses- og Forskningsministeriets bevillinger.

Kriteriet om, at der skal være sammenhæng mellem finansiering og aktivitetsniveau i

aftalerne, er dog ikke yderligere defineret. Notatet forholder sig således ikke til, at de

forskningsaktiviteter, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen, kan være finan-

sieret af flere kilder ud over aftalebevillingen, og notatet indeholder ikke retningslinjer

for, hvordan krydsfinansiering kan skelnes fra universitetets medfinansiering af den

forskning, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen, eller i hvilket omfang aftale-

bevillingen kan bidrage til at dække universitetets fællesomkostninger. Da den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening heller ikke er omfattet af budgetvejledningens

bestemmelser om indtægtsdækket virksomhed eller tilskudsfinansierede forsknings-

aktiviteter, indebærer dette, at der ikke findes overordnede retningslinjer for, i hvor

høj grad aftalebevillingen skal bidrage til at finansiere universitetets laboratorier, stal-

de eller andre faciliteter, som universitetet bruger i forbindelse med den forsknings-

baserede myndighedsbetjening.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

26. Uddannelses- og Forskningsministeriets muligheder for at føre tilsyn med økono-

mien i aftalerne er endvidere begrænset af, at universiteterne er selvejende institutio-

ner med en bestyrelse, som er ansvarlig for disponeringen af universiteternes midler,

og at de øvrige involverede fagministerier har ansvar for egne områder og bevillings-

anvendelser.

27. Uddannelses- og Forskningsministeriet fører ikke et tilsyn med universiteterne,

hvor ministeriet forholder sig til enkelte institutters eller forskningsområders økono-

mi. I april 2011 præciserede Universitets- og Bygningsstyrelsen dog i et brev til DTU,

at forskningsbaseret myndighedsbetjening ikke måtte krydsfinansieres fra universi-

tetets generelle midler, men skulle finansieres gennem aftaler og med bevillinger fra

fagministerierne.

28. I 2013 iværksatte Uddannelses- og Forskningsministeriet et generelt tilsyn med

den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Formålet med tilsynet var ifølge til-

synsrapporten

Tilsyn med forskningsbaseret myndighedsbetjening: Fusioner og

Fremtid

fra 2015 at følge op på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og

sætte fokus på formålene med sammenlægningerne, afdække området generelt og

udstikke nogle perspektiver for fremtiden. Tilsynsrapporten, som udkom i 2015, hav-

de således fokus på universiteternes samlede opfyldelse af målene med universitets-

reformen fra 2007.

Rapporten indeholder imidlertid ikke en stillingtagen fra Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem finansiering og aktivi-

tetsniveau i aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening, eller hvornår der

er tale om krydsfinansiering. Det fremgår dog af rapporten, at der var uenighed mel-

lem især det daværende Fødevareministerium og Aarhus Universitet og DTU om,

hvilke omkostninger der burde dækkes af aftalebevillingen, og hvilke der burde dæk-

kes af universiteternes generelle midler. DTU og AU fandt, at aftalebevillingen burde

dække omkostninger til såvel den konkrete rådgivningsaktivitet som den nødvendige

forskningsaktivitet og infrastruktur, mens Fødevareministeriet fandt, at universiteter-

ne som minimum burde tage ansvar for at opretholde kompetencer og forskningsfa-

ciliteter på områderne svarende til det niveau, der findes på deres øvrige fagområder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterfølgende oplyst, at tilsynsopgaven

vedrørende krydsfinansiering først og fremmest er at sikre, at universiteternes basis-

midler fra ministeriet ikke anvendes til at finansiere specifikke myndighedsopgaver

for de respektive fagministerier. Udgangspunktet er, at den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening er full cost-finansieret mellem fagministerium og universitet, men

også, at universitetet kan medfinansiere aktiviteter inden for et givent forskningsom-

råde, i det omfang universitetet prioriterer det som væsentligt for dets samlede forsk-

nings- og uddannelsesmæssige virke.

29. Uddannelses- og Forskningsministeriet fulgte op på sin tilsynsrapport ved bl.a. at

etablere et tværministerielt dialogforum med de ministerier, der har aftaler om forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening. Forummet holdt 3 møder i 2016 og drøftede bl.a.

første udkast til revision af retningslinjerne. Herefter gik møderækken i stå. I maj 2018

genoptog man møderækken og opdateringen af retningslinjerne. I februar 2019 er re-

visionen af retningslinjerne endnu ikke afsluttet.

Universitets- og Bygningssty-

relsen hørte tidligere under

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling (nu

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet). Styrelsen varetog

i perioden 2006-2011 de

statslige udviklings- og for-

valtningsopgaver i forhold til

de danske universiteter.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet vil

vurdere, om rollen som tilsynsmyndighed hensigtsmæssigt kan præciseres, så den i

praksis bliver mere operationel. Herudover oplyser ministeriet, at Rigsrevisionens be-

mærkninger vil indgå i processen med at opdatere retningslinjerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at de overordnede retningslinjer for forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening efterlader uklarhed om de økonomiske vilkår for opgaven. Det fremgår

således, at Uddannelses- og Forskningsministeriet skal føre et tilsyn med vægt på, at

der er sammenhæng mellem finansiering og aktivitetsniveau i aftalerne, og at der ikke

sker krydsfinansiering mellem bevillingerne. Der er dog ingen retningslinjer for, hvor-

dan den aftalefinansierede forskning skal afgrænses fra universitetets øvrige forsk-

ning på det aftalerelevante område, eller i hvilken grad aftalebevillingen skal dække

indirekte omkostninger på universitetet. Der er således heller ingen retningslinjer for,

i hvilken grad aftalebevillingen skal bidrage til at finansiere universitetets laboratorier

og stalde, som bruges i forbindelse med den forskningsbaserede myndighedsbetje-

ning. Det er endvidere uklart, hvordan Uddannelses- og Forskningsministeriet skal

udfylde sin tilsynsrolle i forhold til aftaler mellem universiteterne som selvejende in-

stitutioner og andre fagministerier. Undersøgelsen viser også, at ministeriets tilsyns-

rapport fra 2015 netop påpegede disse centrale uafklarede spørgsmål i forhold til,

hvad aftalebevillingen skal dække, men også, at der ikke er sket mere. Uddannelses-

og Forskningsministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet vil vurdere, om rollen

som tilsynsmyndighed hensigtsmæssigt kan præciseres, så den i praksis bliver mere

operationel. Herudover oplyser ministeriet, at Rigsrevisionens bemærkninger vil ind-

gå i processen med at opdatere retningslinjerne.

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets tilvejebringelse af

rammer

30. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har bidraget tilfredsstillende

til at skabe klare rammer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på vete-

rinærområdet. Vi fokuserer på, om ministeriets aftaler med DTU indeholder en klar

angivelse af aftalebevillingens størrelse, klare principper for anvendelsen og afrap-

porteringen af aftalebevillingen og en klar beskrivelse af opgaveydelsen, herunder

særligt ministeriets krav til forskningsfaciliteter.

De økonomiske rammer

31. De økonomiske rammer fastsættes i de 4-årige rammeaftaler mellem Miljø- og

Fødevareministeriet og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Rammeaf-

talerne vedrører både veterinærområdet, fødevareområdet og akvakultur, og de be-

skriver aftalebevillingens størrelse for hvert område. Opgavernes faglige indhold er

nærmere beskrevet i 3 ydelsesaftaler, der foreligger som bilag til rammeaftalerne. Af-

talebevillingen for veterinærområdet fremgår således af rammeaftalen, mens det

faglige indhold i opgaveløsningen på veterinærområdet fremgår af ydelsesaftalen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

Alle rammeaftalerne fra 2009 til 2017 indeholder en angivelse af aftalebevillingen til

veterinærområdet. Rammeaftalerne for perioderne 2012-2015 og 2013-2016 indehol-

der dog forbehold for veterinærområdet, idet dette område blev undtaget fra den år-

lige genforhandling og forlængelse af rammeaftalen og ydelsesaftalen. Aftalen på ve-

terinærområdet stod således i 2012 og 2013 formelt til at udløbe i 2014. I denne perio-

de var parterne i dialog om DTU’s planer for økonomisk genopretning af området.

Rammeaftalerne mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU blev igen fornyet for

perioden 2014-2017, og rammeaftaler frem til 2017 indeholder ligesom tidligere ram-

meaftaler en angivelse af størrelsen på aftalebevillingen for veterinærområdet. Ram-

meaftalen for 2015-2018 indeholder dog et afsnit om, at DTU vil nedbringe sin ekstra-

ordinære medfinansiering på veterinærområdet med inddragelse af Miljø- og Føde-

vareministeriet, og de følgende rammeaftaler frem til i dag indeholder lignende afsnit

om en sådan dialog.

Rigsrevisionen kan således konstatere, at begge parter fra og med 2014 skrev under

på 4-årige rammeaftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening uden forbehold

for veterinærområdet, og at rammeaftalerne fra 2009 til 2017 indeholder en klar an-

givelse af aftalebevillingens størrelse, også på veterinærområdet.

32. Dialogen mellem parterne om økonomisk genopretning af veterinærområdet tog

udgangspunkt i DTU’s opgørelse af et full cost-underskud. Denne opgørelse var ba-

seret på en forudsætning om, at aftalebevillingen skulle dække de samlede direkte

og indirekte omkostninger ved opgaveløsningen, som universitet ikke kunne få dæk-

ket af andre eksterne midler. Dette omfattede også omkostninger til finansiering af

laboratorier og stalde.

33. DTU’s metode til at opgøre og afrapportere balancen i aftaleøkonomien var ikke

indledningsvist aftalt mellem parterne. I 2012 blev der dog under rammeaftalen ned-

sat en arbejdsgruppe vedrørende økonomistyring af forskningsmidler, som skulle ud-

arbejde forslag til nye retningslinjer for opgørelse og afrapportering af aftaleøkono-

mien. Arbejdsgruppens kommissorium tog udgangspunkt i, at der var behov for stør-

re gennemsigtighed i anvendelsen af de midler, der overføres til DTU i medfør af ram-

meaftalen, større klarhed omkring overheadudgifter og klare spilleregler for omprio-

ritering af aktiviteter inden for aftalerne.

Arbejdsgruppen formulerede retningslinjer for økonomisk afrapportering, som frem-

går første gang af bilag 4 til rammeaftalen for 2013-2016. Det fremgår heraf, at DTU’s

afrapportering til Fødevareministeriet kun skal omfatte de projekter og aktiviteter,

der er relevante for aftalerne, og at der medtages koncernomkostninger i opgørelsen

svarende til en full cost-opgørelse. Afrapporteringen skal bl.a. fordeles på direkte om-

kostninger, indirekte omkostninger og bidrag til infrastruktur. Det fremgår dog ikke,

hvordan universitetets indirekte omkostninger og udgifter til infrastruktur kan konte-

res på de aftalerelevante projekter. Det fremgår heller ikke, hvor stor en del af aftale-

bevillingen der gives til dækning af indirekte omkostninger og bidrag til infrastruktur.

34. Rammeaftalerne indeholder således ikke klare retningslinjer for, hvordan over-

headudgifter (dvs. indirekte omkostninger og bidrag til infrastruktur) opgøres og af-

rapporteres, eller i hvilket omfang de skal dækkes af aftalebevillingen, på trods af at

dette var emne for den pågældende arbejdsgruppe under rammeaftalen i 2012.

Full cost-model

I DTU’s full cost-model indgår

direkte omkostninger, indirek-

te omkostninger på institutni-

veau og indirekte omkostnin-

ger på koncernniveau.

De indirekte omkostninger på

koncernniveau omfatter bl.a.

investeringsomkostninger til

laboratorier og stalde (infra-

struktur). Investeringsomkost-

ninger over 100.000 kr. forde-

les på de institutter og projek-

ter, der bruger faciliteterne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

35. Spørgsmålet blev taget op igen i 2016 i forbindelse med et afklaringsforløb mel-

lem parterne om den fremtidige opgaveløsning. Her blev det klart, at selv om Miljø-

og Fødevareministeriet havde modtaget økonomiske redegørelser for aftalen i det

aftalte format siden 2013, så var det for ministeriet stadig uklart, hvordan DTU op-

gjorde de indirekte omkostninger, og hvilke bidrag til infrastruktur der indgik i aftale-

økonomien, herunder hvor stor en andel af bevillingen der blev anvendt til finansie-

ring af laboratorier og stalde, og hvordan denne andel afhang af udviklingen i DTU’s

øvrige indtægter. I dette afklaringsforløb foreslog Miljø- og Fødevareministeriet en

model med en fast grænse for, hvor stor en andel af aftalebevillingen der kunne bru-

ges til overheadudgifter. DTU afviste dog denne model og har efterfølgende oplyst,

at universitetet anså den foreslåede model som et brud med hidtidig praksis og som

sammenlignelig med en opsigelse af rammeaftalen.

Afklaringsforløbet i 2016 resulterede ikke i enighed om, hvordan der fremadrettet kun-

ne skabes sammenhæng mellem opgaveløsningen og de økonomiske rammer, og

Miljø- og Fødevareministeriet besluttede derfor at konkurrenceudsætte opgaven.

36. Rigsrevisionen kan således konstatere, at parternes dialog ikke førte til fælles

principper for, hvordan overheadudgifter kunne indgå i opgørelsen af aftaleøkono-

mien på veterinærområdet. Dette indebar, at der for Miljø- og Fødevareministeriet

ikke var fuld klarhed om DTU’s opgørelse af indirekte omkostninger og bidrag til in-

frastruktur på området, og at parterne ikke var enige om, i hvor høj grad disse om-

kostninger burde indgå i aftaleøkonomien, eller i hvilket omfang de burde dækkes

af aftalebevillingen.

37. Fødevarestyrelsen har efterfølgende oplyst, at Miljø- og Fødevareministeriet si-

den 2016 i samarbejde med universiteterne har arbejdet med at præcisere bevillings-

anvendelsen i forhold til forskning, rådgivning og indirekte omkostninger, og at mini-

steriet i 2019 vil følge op på dette arbejde. Arbejdet har bl.a. medført, at ydelsesafta-

len for veterinærområdet for 2018-2019 indeholder en opgørelse af de forventede di-

rekte og indirekte omkostninger på området.

De faglige krav

38. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har sikret, at aftalerne på ve-

terinærområdet indeholdt klare krav til, hvilke ydelser universitetet skulle levere in-

den for aftalebevillingen. Vi fokuserer på kravene til laboratorier og stalde til brug for

beredskabet og den beredskabsnære forskning.

39. DTU Veterinærinstituttet råder over en række højtklassificerede laboratorier og

stalde, som for en stor dels vedkommende er placeret på øen Lindholm. I ydelsesaf-

talerne indtil 2011 var DTU Veterinærinstituttets kapacitetsrammer beskrevet, bl.a.

med angivelse af, hvor mange kvadratmeter laboratorier og stalde man rådede over

på forskellige sikkerhedsniveauer og til forskellige sygdomme.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

Da DTU besluttede at samlokalisere i Lyngby, besluttede universitetet også, at de nye

veterinære bygninger skulle indeholde laboratorier på OIE 4-niveau og staldfaciliteter

på OIE 3-niveau. Der skulle dermed ikke længere være staldfaciliteter på det højeste

sikkerhedsniveau (OIE 4), som er nødvendigt, hvis der skal udføres forskning i mund-

og klovsyge med anvendelse af forsøgsdyr. Fødevareministeriet tilsluttede sig denne

beslutning i 2011, og i 2013 tiltrådte Finansudvalget aktstykket om 3. etape af samlo-

kaliseringen, så DTU kunne gå videre med opførelsen af nye laboratorie- og staldfa-

ciliteter.

40. Ydelsesaftalen fra 2014 indeholdt ikke længere beskrivelser af kapacitetsram-

merne med angivelser af kvadratmeter mv. Den indeholdt derimod krav til svartider

for laboratoriesvar, laboratorieøvelser mv. Det fremgik endvidere, at en meget bety-

delig del af forskningen skulle vedrøre de alvorlige infektiøse husdyrsygdomme, der

indgik i de veterinære beredskabsplaner. Da Danmark var fri for mange af disse syg-

domme, var det vigtigt at opnå erfaring og kendskab til dem gennem forskning. Det

var derfor ifølge aftalen en vigtig forudsætning for den beredskabsnære forskning, at

DTU Veterinærinstituttet rådede over en indesluttet forsøgsdyrsfacilitet til store hus-

dyr. I ydelsesaftalen for 2015 indgik den samme formulering om indesluttede forsøgs-

dyrsfaciliteter til store husdyr, og der indgik samtidig et resultatmål om, at DTU ind-

rettede nye indeslutningsfaciliteter til eksperimentelle undersøgelser på større hus-

dyr, så der kunne laves forsøg med sygdomme (dog ikke mund- og klovsyge), der ik-

ke aktuelt forekom i danske husdyrbesætninger.

Undersøgelsen viser således, at ydelsesaftalerne fra 2014 og frem indeholder klare

faglige krav, som indebærer, at DTU i forbindelse med samlokaliseringen skal bygge

en facilitet, som kan bruges til at forske i de alvorlige smitsomme sygdomme, der

fremgår af de veterinære beredskabsplaner, undtagen mund- og klovsyge. Rigsrevi-

sionen kan konstatere, at disse alvorlige smitsomme sygdomme rammer både kvæg,

får, heste, fjerkræ og svin. Ydelsesaftalerne indeholdt derimod ikke nogen krav om

faciliteternes dimensionering eller forsøgsdyrenes størrelse, antal eller vægt. DTU

har ifølge rammeaftalen fuld frihed til at vælge forskningsmetode i forhold til de forsk-

ningsemner, der er prioriteret i aftalerne, og det var således op til DTU’s faglige vur-

dering og metodevalg, om der fx skulle anvendes voksne produktionsdyr i forsknin-

gen.

DTU har efterfølgende oplyst, at universitetet er uenig heri. Universitetet finder, at det

er implicit i aftalerne, at forskning og beredskab mod sygdomme, der rammer kvæg,

får, heste, fjerkræ og svin, forudsætter laboratorie- og staldfaciliteter, der kan rumme

disse dyr. DTU har videre oplyst, at dyrenes alder spiller en vigtig rolle i mange under-

søgelser, hvor der er fokus på smitte mellem dyr, og dette medfører, at man skal kun-

ne udføre forsøg på bl.a. ungdyr, der for svin og kvæg kan veje mellem 40 og 350 kg.

Sikkerhedsklassificering

af veterinære faciliteter

OIE 4/BSL 3+: Højeste sikker-

hedsniveau. Kræves ved hånd-

tering af de mest smitsomme

sygdomme som mund- og

klovsyge (MKS). Omtales der-

for som MKS-niveau.

OIE 3/BSL 3: Næsthøjeste sik-

kerhedsniveau. Kræves ved

håndtering af smitsomme syg-

domme som svinepest. Omta-

les derfor som svinepestni-

veau.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har sikret, at ministeriets afta-

ler med DTU fra 2009 til 2017 indeholder klare beskrivelser af aftalebevillingens stør-

relse og de faglige krav til ydelsen. Undersøgelsen viser også, at rammeaftalerne mel-

lem DTU og Miljø- og Fødevareministeriet fra 2014 og frem indeholder klare krav til

forskningsfaciliteter på DTU og samtidig beskriver det som DTU’s anliggende at ned-

bringe sin medfinansiering inden for aftalebevillingen. Aftalerne bidrager imidlertid

ikke til at afklare den uklarhed, som områdets overordnede retningslinjer efterlader

med hensyn til, hvilke af universitetets omkostninger der kan og skal dækkes af afta-

lebevillingen. Dermed var det muligt, at der trods mange års forhandlinger kunne væ-

re forskellige opfattelser hos parterne om, hvordan DTU’s beregnede underskud

skulle opgøres og finansieres. Fødevarestyrelsen har efterfølgende oplyst, at Miljø-

og Fødevareministeriet siden 2016 i samarbejde med universiteterne har arbejdet

med at præcisere bevillingsanvendelsen i forhold til forskning, rådgivning og indirekte

omkostninger, og at ministeriet i 2019 vil følge op på dette arbejde. Arbejdet har bl.a.

medført, at ydelsesaftalen for veterinærområdet for 2018-2019 indeholder en opgø-

relse af de forventede direkte og indirekte omkostninger på området.

2.3. Sagsforløbet om økonomisk genopretning og samlo-

kalisering af veterinærområdet på DTU

41. Vi har undersøgt sagsforløbet om økonomisk genopretning og samlokalisering af

veterinærområdet på DTU, og hvad universitetet i den forbindelse gjorde for at sikre

klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen, herunder i forbindelse

med planlægningen af de nye veterinære laboratorie- og staldfaciliteter. Figur 3 viser

forløbet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

Figur 3

Sagsforløbet om økonomisk genopretning og samlokalisering af veterinærområdet på DTU

2009

•

DTU opgør et stort full cost-underskud på DTU Veterinærinstituttet.

2010

•

DTU beslutter at flytte veterinære faciliteter fra Lindholm til Lyngby.

DTU’s økonomiske genopretningsplan for DTU Veterinærinstituttet præsenteres for Fødevareministeriet.

2011

•

Udredningsarbejde om økonomisk genopretning af DTU Veterinærinstituttet.

Genopretningsplanens forudsætninger brister.

DTU præsenterer 4 scenarier, som Fødevareministeriet afviser.

2012

Tværministeriel One Health-arbejdsgruppe.

DTU meddeler, at man forventer økonomisk balance i 2017.

Fødevareministeriet meddeler, at man fortsat ønsker DTU som leverandør.

2013

•

Uddannelses- og Forskningsministeriet fremsætter Akt 77 25/4 2013 om 3. etape af samlokaliseringen.

DTU igangsætter planlægningen af de nye veterinære faciliteter i Lyngby.

2013

2015

•

DTU forhøjer budgettet for byggeriet af veterinære faciliteter i Lyngby.

2016

2020

•

Afklaringsforløb mellem DTU og Miljø- og Fødevareministeriet, bl.a. om de økonomiske rammer for opgaveløsningen.

Miljø- og Fødevareministeriet træffer beslutningen om konkurrenceudsættelse.

2017

•

Fødevarestyrelsen konkurrenceudsætter opgaven.

DTU aflyser byggeriet af de nye veterinære faciliteter.

Fødevarestyrelsen tildeler opgaven til KU, som vil løse opgaven i samarbejde med SSI.

Kilde:

Rigsrevisionen.

42. I 2009 opgjorde DTU et full cost-underskud på DTU Veterinærinstituttet på 64,6

mio. kr. DTU fandt det ikke acceptabelt at medfinansiere underskuddet ud af univer-

sitetets generelle midler. Der blev derfor igangsat initiativer for at bringe området i

økonomisk balance.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Driftsomkostninger på

Lindholm

Driftsomkostningerne for DTU

Veterinærinstituttets afdeling

på Lindholm er relativt høje.

Det skyldes bl.a., at de omfat-

ter omkostninger til egen var-

meforsyning og færgedrift og

til vedligeholdelse af en foræl-

det bygningsmasse.

I 2010 traf DTU en principbeslutning om at fraflytte DTU Veterinærinstituttets virolo-

giske afdeling på øen Lindholm med henblik på at skabe balance i instituttets økono-

mi samt opretholde og fremtidssikre den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Afdelingen på Lindholm havde høje driftsomkostninger, og DTU besluttede derfor at

samlokalisere afdelingens aktiviteter med DTU’s aktiviteter i Lyngby. Beslutningen

blev truffet på baggrund af en analyse af reinvesteringsbehovet på Lindholm sam-

menlignet med omkostningerne ved at samlokalisere enten på Frederiksberg, på

Risø eller i Lyngby. Ifølge sammenligningen ville samlokalisering i Lyngby have en po-

sitiv regnskabseffekt på 6,8 mio. kr. i 2017 og 11,7 mio. kr. i 2018 sammenlignet med

base case (2010-priser). Dertil kom muligheder for besparelser på personale til fær-

gedrift, vægterfunktion mv., når samlokaliseringen var gennemført.

Fraflytningen af Lindholm var dog ikke tilstrækkelig til at skabe balance, og universi-

tetet præsenterede derfor det daværende Fødevareministerium for en genopret-

ningsplan for DTU Veterinærinstituttet. Der blev herefter igangsat et udredningsar-

bejde med deltagelse af DTU, Fødevareministeriet og det daværende Ministerium for

Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). DTU sammenfattede resultatet af udred-

ningsarbejdet i en rapport om økonomisk genopretning af DTU Veterinærinstituttet i

maj 2011. Rapporten beskrev en række forudsætninger for at nedbringe full cost-un-

derskuddet frem mod 2017. Desuden beskrev rapporten et behov for yderligere mid-

ler til forskning og overvågning for 25 mio. kr. i alt.

43. En af genopretningsplanens forudsætninger var, at DTU kunne indgå en aftale

med erhvervet om at opretholde de kommercielle indtægter. Dette lykkedes dog ik-

ke, og i efteråret 2011 henvendte DTU sig til Fødevareministeriet med 4 scenarier for

aktiviteterne på området i forhold til den nye situation. Scenarierne indebar, at uni-

versitetet kun ville levere et akut laboratoriemæssigt beredskab, medmindre der

kom en ekstra bevilling. Ifølge Fødevareministeriet var de scenarier, hvor der ikke

blev tilført flere penge, uacceptable ud fra et fagligt synspunkt, mens det heller ikke

var muligt at øge ministeriets bevillinger.

One Health

En tilgang til bekæmpelse og

forebyggelse af infektionssyg-

domme, der indebærer, at man

arbejder på tværs af de fag og

institutioner, der beskæftiger

sig med human og veterinær

medicin, miljø og fødevarer.

44. I slutningen af 2012 informerede DTU Fødevareministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet om en opdatering af universitetets planer, som indebar, at DTU

forventede at skabe økonomisk balance for det veterinære beredskab i 2017 med

den eksisterende aftalebevilling og ydelsesaftale ved at fremrykke andre dele af uni-

versitetets overordnede samlokaliseringsplan og tage højde for samdriftsfordele i

den forbindelse. Udmeldingen kom i forbindelse med en tværministeriel arbejdsgrup-

pe, som bl.a. skulle tage stilling til en eventuel samlokalisering af de humane og veteri-

nære beredskaber ud fra et One Health-perspektiv. På baggrund af DTU’s udmelding

meddelte Fødevareministeriet, at ministeriet ønskede, at DTU fortsat skulle være leve-

randør af forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet. One Health-

arbejdsgruppens arbejde blev dermed afsluttet.

Af rammeaftalen for 2013-2016 fremgår det således, at parterne vil arbejde på at rea-

lisere DTU’s genopretningsplan på veterinærområdet, hvilket bl.a. omfatter tiltrædel-

se af aktstykke om etablering af mund- og klovsyge-laboratoriefaciliteter mv. Det

fremgår af aftalen, at det i den forbindelse lægges til grund, at samlingen af DTU’s op-

gaver på et veterinærcenter vil medføre økonomiske synergigevinster og dermed sik-

re, at der fremadrettet er økonomisk balance i aftalen mellem DTU og Fødevaremini-

steriet, så det nuværende serviceniveau fastholdes.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening |

Uddannelses- og Forskningsministeriet fremsatte herefter Akt 77 af 25/4 2013, som

Folketingets Finansudvalg tiltrådte, og gjorde det muligt for DTU at starte planlæg-

ningen af byggeriet af nye veterinære laboratorie- og staldfaciliteter i Lyngby.

45. DTU har oplyst, at universitetets udmelding i slutning af 2012 om, at DTU kunne

skabe balance på veterinærområdet i 2017 inden for de eksisterende bevillingsmæs-

sige rammer, forudsatte, at parterne allerede var blevet enige om en bevillingsforøgel-

se på 25 mio. kr. årligt, svarende til de behov, der blev beskrevet i udredningsrappor-

ten fra maj 2011. Rigsrevisionen har dog ikke fundet dokumentation for, at Fødevare-

ministeriet havde givet tilsagn om denne bevillingsforøgelse.

DTU har efterfølgende oplyst, at det tillige var en forudsætning, at de dagældende

rammer for bl.a. DTU’s kommercielle indtægter ikke ændrede sig substantielt, hvilket

de gjorde, især på grund af et eksportstop af svin til Rusland. DTU har videre oplyst,

at fraflytning af Lindholm og nybyggeri i Lyngby var en forudsætning for enhver gen-

opretningsplan for veterinærområdet. Den beregnede besparelse ville være ca. 30

mio. kr., svarende til ca. ⅔ af underskuddet.

Miljø- og Fødevareministeriet har derimod oplyst, at der i dialogen mellem DTU og

Fødevareministeriet forud for fremsættelsen af aktstykket var lagt til grund, at der

med samlokaliseringen én gang for alle var taget højde for ubalancen på DTU Veteri-

nærinstituttet.

46. Rigsrevisionen kan således konstatere, at DTU’s genopretningsplaner og forvent-

ning om balance på veterinærområdet lå til grund for fornyelsen af aftalerne om den

forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet i 2013. Planerne var

dog baseret på nogle forudsætninger, som parterne i visse tilfælde ikke var enige om,

herunder en forudsætning om en bevillingsforhøjelse. Disse forudsætninger lå også til

grund for DTU’s beregning af økonomien for veterinærområdet frem mod 2017 og

dermed også for DTU’s vurdering af, at samlokaliseringen og de nye veterinære faci-

liteter i Lyngby kunne medføre økonomisk balance på området fra 2017. Da DTU ikke

har sikret sig klare aftaler om bevillingsforhøjelsen, har denne vurdering efter Rigsre-

visionens opfattelse været præget af unødvendig usikkerhed.

47. I 2015 viste det sig, at projektforslaget for den bygning, der skulle huse de veteri-

nære laboratorie- og staldfaciliteter i Lyngby, var betydeligt over budget. DTU igang-

satte en tilpasning af projektet, som bl.a. medførte, at man nedjusterede antallet af

stalde. Samtidig godkendte DTU’s bestyrelse en budgetforhøjelse på 109 mio. kr. til

projektet.

48. Fødevarestyrelsen konkurrenceudsatte den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening på veterinærområdet i januar 2017, og i marts 2017 fik DTU resultatet af de sid-

ste afgørende licitationer vedrørende den bygning, der skulle huse de højtklassifice-

rede veterinære laboratorie- og staldfaciliteter. Licitationerne medførte, at budgettet

for projektet skulle forhøjes med yderligere 91,9 mio. kr. (2016-priser). I maj 2017 be-

sluttede DTU’s bestyrelse at aflyse byggeprojektet, bl.a. med den begrundelse, at byg-

ningen ville blive 200 mio. kr. dyrere end oprindeligt forudsat og på grund af usikker-

heden forbundet med konkurrenceudsættelsen. DTU har opgjort sine forventede

omkostninger i forbindelse med det aflyste laboratorie- og staldbyggeri til 63 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Rammerne for den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Ud over disse omkostninger var der ifølge DTU et underskud i perioden 2011-2017 på

i alt ca. 250 mio. kr. på universitetets aftaler med Miljø- og Fødevareministeriet om

forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet. Hertil kommer under-

skud før 2011, som er opgjort med udgangspunkt i DTU Veterinærinstituttets økono-

mi og således ikke er afgrænset til aftalerelevante aktiviteter. Disse udgør 64,6 mio.

kr. i 2009 og 62,9 mio. kr. i 2010 (2011-priser.) Tabel 2 viser underskuddene i perioden

2011-2017.

Tabel 2

Indtægter og omkostninger for DTU på aftalen vedrørende veterinærområdet i perioden 2011-

2017 (løbende priser)

(Mio. kr.)

Aftalebevilling, inkl. særbevilling

Øvrige Fødevareministeriebevillinger

Eksterne indtægter

Samlede indtægter

Samlede omkostninger

Resultat

2011

96�½7

15�½8

66�½9

179�½5

196�½5

÷17

2012

95�½3

12�½9

65�½9

174�½1

224�½3

÷50�½2

2013

95�½8

20�½5

44�½4

160�½8

205�½0

÷44�½1

2014

94�½4

6�½9

64�½9

166�½1

222�½0

÷55�½8

2015

96�½4

9�½2

89�½1

194�½7

233�½2

÷38�½5

2016

94�½6

20�½3

82�½4

197�½3

226�½7

÷29�½4

2017

93�½0

6�½3

69�½3

168�½6

185�½4

÷16�½8

I alt

666�½2

91�½9

482�½9

1�½241�½0

1�½493�½1

÷252�½1

Er sammensat af eksterne forskningsbevillinger og kommercielle indtægter. Tabellen afspejler ikke det fald i kommercielle indtægter, som satte den

oprindelige finansieringsmodel under pres, da dette hovedsageligt fandt sted før 2011.

Difference skyldes afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af sammenfattende årsrapporter for perioden 2013-2017 for rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning mellem DTU og Miljø- og Fødevareministeriet.

Resultater

Undersøgelsen viser, at DTU ikke har sikret sig klare aftaler om de økonomiske ram-

mer for opgaveløsningen, herunder i forbindelse med planlægningen af nye veterinæ-

re laboratorie- og staldfaciliteter i Lyngby.

DTU meldte i 2012 ud til Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskning-

sministeriet, at DTU havde en plan, som medførte, at samlokaliseringen i 2017 ville

medføre balance i økonomien for den veterinære myndighedsopgave inden for den

eksisterende aftalebevilling og med de eksisterende ydelser. Denne udmelding lå til

grund for genoptagelsen af rammeaftalerne for veterinærområdet i 2013 og den vide-

re planlægning af de nye veterinære faciliteter i Lyngby. Udmeldingen var dog bl.a.

baseret på en forudsætning om en ekstra bevilling på 25 mio. kr., som der ikke findes

skriftlig dokumentation for.

DTU aflyste i 2017 byggeriet af nye veterinære laboratorie- og staldfaciliteter i Lyng-

by. Aflysningen var begrundet i, at byggeriet overskred sit oprindelige budget med

200 mio. kr., ligesom det var uklart, om DTU fremadrettet skulle varetage det veteri-

nære beredskab. DTU har opgjort omkostningerne til det aflyste byggeri til ca. 63

mio. kr. Herudover har DTU opgjort det akkumulerede underskud på aftalerne på ve-

terinærområdet til ca. 250 mio. kr. fra 2011 til 2017.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

3. Miljø- og Fødevare-

ministeriets konkurrence-

udsættelse af opgaven

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en konkur-

renceudsættelse, som ikke har været helt tilfredsstillende.

Fødevarestyrelsens vurdering af tilbuddene har fulgt de processer og kriterier, som sty-

relsen lagde til grund for konkurrenceudsættelsen. Kravene til den fremtidige opgave-

løsning var dog ikke tilstrækkelig klare fra starten med hensyn til, hvilke virussygdom-

me leverandøren skulle kunne forske i, og dermed hvilke forsøgsdyrsfaciliteter (stalde

mv.) leverandøren skulle råde over, men dette blev afklaret senere i processen.

Fødevarestyrelsen burde dog have afklaret betydningen af et forbehold i DTU’s tilbud

vedrørende forsøgsdyrsfaciliteterne, inden styrelsen valgte at godtage tilbuddet. Sty-

relsen burde også have foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en flytning af

opgaven ville have for det veterinærfaglige forskningsmiljø. Rigsrevisionen kan kon-

statere, at DTU Veterinærinstituttet lukker som følge af konkurrenceudsættelsen, og

at 27 medarbejdere overføres til KU. Samtidig vil KU’s adgang til at foretage forsøg på

dyr over 15 kg være baseret på en aftale med et laboratorie i Spanien, og visse bered-

skabsopgaver vil i en overgangsperiode blive løst i Tyskland, da byggeriet af et nyt la-

boratorie på SSI er forsinket.

Rigsrevisionen vurderer herudover, at KU i forbindelse med tilbudsgivningen burde

have foretaget en konkret juridisk vurdering af udbudspligten af de laboratorie- og be-

redskabsmæssige opgaver, som skal løses af SSI fra 2020.

Opgaveflytningen har som økonomisk konsekvens, at Miljø- og Fødevareministeriet

budgetterer med udgifter på ca. 22,6 mio. kr. ud over aftalebevillingen til dækning af

overgangsomkostninger på SSI. SSI skal herudover bygge nye laboratoriefaciliteter til

opgaveløsningen. Byggeriet er forsinket med ca. 6 måneder. Finansieringsomkostnin-

gerne til de nye faciliteter på SSI budgetteres dækket af aftalebevillingen. Ved udløbet

af kontraktperioden i 2025 vil ca. 16 % af de samlede udgifter til renter og afdrag være

betalt. SSI er dermed ansvarlig for at finde alternativ finansiering for de sidste ca. 84 %

af faciliteternes omkostninger til renter og afskrivninger eller foretage en straksafskriv-

ning, hvis aftalen ikke forlænges efter 2025.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

DTU forventer omkostninger på ca. 26 mio. kr. til lukning af universitetets veterinære

faciliteter.

49. Dette kapitel handler om konkurrenceudsættelsen af den forskningsbaserede

myndighedsbetjening på veterinærområdet, som blev gennemført fra januar til juni

2017. Gennemførelsen af konkurrenceudsættelsen blev uddelegeret af Miljø- og Fø-

devareministeriet til Fødevarestyrelsen. Derfor undersøger vi, om Fødevarestyrelsen

har gennemført en tilfredsstillende konkurrenceudsættelse, og hvad de økonomiske

konsekvenser heraf er. Først undersøger vi, om kravene til forskningsfaciliteterne var

klare i konkurrencematerialet. Herefter undersøger vi, om styrelsen har fulgt relevan-

te retningslinjer og regler, herunder om styrelsen har sikret, at tilbudsgiverne var lige-

stillede, og om tildelingen var baseret på de oplyste kriterier og metoder. Endelig vur-

derer vi de økonomiske konsekvenser af at flytte opgaven. De kriterier, som vi lægger

til grund for vores vurdering af konkurrenceudsættelsen, og den overordnede vurde-

ring af hvert kriterie, fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Vurdering af Fødevarestyrelsens konkurrenceudsættelse

Klare krav til

faciliteter



Vurdering af

udbudspligt



Konsekvens-

vurdering

Tildelingskrite-

rier og evaluering



Formel kontrol

Ligebehandling



Rigsrevisionen har vurderet ligebehandlingen på baggrund af Fødevarestyrelsens deling af oplysninger mellem tilbudsgiverne og ikke på baggrund

af behandlingen af de indkomne tilbud.



= opfyldt

Note: ÷ = ikke opfyldt

Kilde:

Rigsrevisionen.

3.1. Klare krav til faciliteter

50. Vi har undersøgt, om Fødevarestyrelsens krav til leverandørernes laboratorie- og

staldfaciliteter var klare. Vi lægger til grund, at klare krav indebærer, at sikkerheds-

kravene til faciliteterne fremgår tydeligt af konkurrencematerialet, og at det er klart

beskrevet, hvilke sygdomme leverandørerne skal kunne forske i. Hvilke sygdomme

der skal forskes i, har betydning for, hvilke dyr der skal være plads til i staldene, men

har ikke i samme grad betydning for laboratoriernes indretning.

51. Fødevarestyrelsen udsendte kravene for konkurrenceudsættelsen i januar 2017.

Styrelsens krav var bl.a. fastsat i en ydelsesbeskrivelse, en kravsspecifikation og en

oversigt over de sikkerhedskrav, som leverandørernes stalde og laboratorier skulle

opfylde for at kunne bruges til forskning og diagnostik på en række sygdomme. Sty-

relsens krav til leverandørernes stalde og laboratorier fremgår af boks 1.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

Boks 1

Fødevarestyrelsens krav til stalde og laboratorier

Sikkerhedsniveau

Stalde

•

Sikkerhedsniveau 3, dvs. det næsthøjeste sikkerhedsniveau, hvor staldene skal kunne bruges til at håndtere sygdomme

på svinepestniveau.

•

Staldene behøver ikke kunne bruges til at håndtere forsøg med mund- og klovsyge, hvilket kræver sikkerhedsniveau 4.

Laboratorier

•

Laboratorierne skal have sikkerhedsniveau 4, da de skal kunne bruges til at håndtere mund- og klovsyge.

Sygdomstyper

Stalde

•

Forskning og diagnostik på de væsentlige virusbetingede husdyrsygdomme.

Laboratorier

•

Forskning og diagnostik på væsentlige virusbetingede husdyrsygdomme.

•

Skal kunne bruges til at håndtere mund- og klovsyge.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Fødevarestyrelsens betingelser for konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening på veterinærområdet.

Det fremgår af boks 1, at Fødevarestyrelsen stillede krav om, at leverandørernes

staldfaciliteter skulle have et sikkerhedsniveau, som gjorde det muligt at lave forsøg

med vira, der kræver sikkerhedsniveau 3 (svinepestniveau). Styrelsen stillede derud-

over krav om, at laboratorierne skulle have et højere sikkerhedsniveau end staldene,

da laboratorierne skulle kunne bruges til at håndtere vira, der kræver sikkerhedsni-

veau 4, herunder mund- og klovsyge.

Vedrørende de sygdomstyper, som leverandørerne skulle kunne forske i, stillede Fø-

devarestyrelsen krav om, at laboratorie- og staldfaciliteter skulle gøre det muligt at

forske i væsentlige virusbetingede husdyrsygdomme. Styrelsen fastsatte i ydelses-

beskrivelsen, at dette fx drejer sig om mund- og klovsyge (som der dog ikke skulle

kunne laves forsøg med i staldene), svinepest, Newcastle disease og fugleinfluenza.

Da svinepest rammer svin, kan det udledes af kravet, at der som minimum skal være

plads til svin i staldene. Det fremgår imidlertid ikke klart, om der også er behov for

forskning i andre sygdomme, der kræver sikkerhedsniveau 3, fx sygdomme, der ram-

mer kvæg. Det fremstår dermed ikke klart, om leverandørerne både skal have stald-

faciliteter til svin og kvæg.

52. Fødevarestyrelsen gav i forbindelse med konkurrenceudsættelsen DTU og KU

mulighed for at stille spørgsmål til kravene fra januar til marts 2017. DTU blev i marts i

tvivl om kravene til staldfaciliteterne og stillede efter fristens udløb en række spørgs-

mål, bl.a. hvilke faciliteter der skulle være på dansk jord, og hvilke sikkerhedskrav de

skulle leve op til.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

Fødevarestyrelsen uddybede i sit svar til DTU, at væsentlige virusbetingede sygdom-

me omfattede mund- og klovsyge, klassisk og afrikansk svinepest samt fjerkræssyg-

dommene fugleinfluenza og Newcastle disease. Styrelsen præciserede herudover, at

leverandøren skulle råde over staldfaciliteter, hvor der skulle kunne foregå forsøg

med grise smittet med svinepestvirus. Derimod var der ikke krav om staldfaciliteter

til smitteforsøg med kvæg. Styrelsen forlængede efter besvarelsen af DTU’s spørgs-

mål fristen for indlevering af tilbud.

53. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke fremgår klart af ydelsesbeskrivelsen, at

den fremtidige leverandør kun skal have faciliteter til at kunne forske i klassisk og af-

rikansk svinepest samt fugleinfluenza og Newcastle disease. Selv om disse sygdom-

me nævnes som eksempler i ydelsesbeskrivelsen, fremgår det ikke, at der kun er krav

om forskning i disse sygdomme. Det er derfor heller ikke klart, at der

ikke

skal kunne

forskes i sygdomme, der rammer kvæg. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at dette

dog blev præciseret i et svar til DTU, som først stillede spørgsmål til kravene efter ud-

løb af fristen for spørgsmål, og at DTU dermed havde disse oplysninger inden indleve-

ring af tilbuddet.

DTU har efterfølgende oplyst, at det i historisk kontekst og internationale sammen-

hænge er så usædvanligt, at man kan undlade at forske i øvrige anmeldepligtige syg-

domme på kvæg, heste, får geder, svin mv., at tilbudsgiverne ikke kunne forventes at

nå til denne konklusion på basis af konkurrencematerialet.

DTU har videre oplyst, at universitetet ikke mener, at det fremgår af konkurrencema-

terialet eller af Fødevarestyrelsens svar på DTU’s spørgsmål i forbindelse med kon-

kurrenceudsættelsen, at de krævede smitteforsøg med svinepestvirus kan udføres

på smådyr, og at der dermed kun kræves staldfaciliteter for smådyr op til 15 kg. DTU

ser dette som en væsentlig funktionsindskrænkning i forhold til den hidtidige opgave-

løsning. Rigsrevisionen konstaterer dog, at krav til forsøgsdyrenes størrelse ikke frem-

går af konkurrencematerialet.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen ikke har sikret, at kravene i konkurrence-

materialet til laboratorie- og staldfaciliteter var helt klare fra starten. Selv om sikker-

hedskravene til både stald- og laboratoriefaciliteter var klare, fremgik det ikke tyde-

ligt, hvilke sygdomstyper der skulle være staldfaciliteter til, og dermed hvilke dyr der

skulle kunne laves forsøg på. Dette blev afklaret sent i forløbet, men inden fristen for

afgivelse af tilbud var udløbet, så DTU havde denne oplysning, inden universitetet af-

gav sit tilbud.

3.2. Retningslinjer og regler – de processuelle krav

54. Vi har undersøgt, om Fødevarestyrelsen har fulgt gældende regler og retningslin-

jer i konkurrenceudsættelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Vi

har derfor undersøgt, om Fødevarestyrelsen har fulgt de retningslinjer for konkurren-

ceudsættelse, der fremgår af et notat om konkurrenceudsættelse, som er bilag til Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets

Notat om aftaler mellem universiteter og mini-

sterier om myndighedsbetjening.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

Desuden har vi undersøgt, om Fødevarestyrelsen har efterlevet de formelle betingel-

ser, som styrelsen selv har lagt til grund for konkurrenceudsættelsen, herunder over-

holdt de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed.

Vurdering af udbudspligt

55. Ifølge retningslinjerne for konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening skal rekvirenten afklare, om en opgave er underlagt udbudspligt, inden

opgaven konkurrenceudsættes.

Hvis en opgave ikke er omfattet af udbudspligt, kan myndigheden ifølge retningslin-

jerne selv sammensætte den model for konkurrenceudsættelse, der passer bedst til

den enkelte opgave. Det fremgår videre af retningslinjerne, at de grundlæggende EU-

retlige principper dog skal respekteres, herunder principperne om gennemsigtighed,

ikke-diskrimination og ligebehandling. Dette indebærer bl.a., at der skal offentliggø-

res gennemsigtige tildelingskriterier, at tilbudsgiverne skal behandles lige i processen,

og at beslutningen om tildeling skal baseres på udbudsmaterialet.

56. Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, om opgaven er underlagt udbuds-

pligt, skal tage udgangspunkt i, om aktiviteten anses for at være forskning eller ikke-

forskning. Dette skyldes, at forsknings- og udviklingstjenesteydelser kan undtages

fra udbudsloven, hvis udbyttet fra opgaveløsningen ikke udelukkende tilhører ordre-

giveren.

Fødevarestyrelsen vurderede i 2016, at opgaven ikke var omfattet af udbudsloven,

idet DTU havde ret og pligt til at nyttiggøre relevante resultater, som universitetet fik i

forbindelse med opgaveløsningen. Herudover vurderede styrelsen, at selv om opga-

ven indeholdt delelementer, som ikke var forskning, fx laboratoriemæssige og diag-

nostiske ydelser, var hovedformålet forskning og udvikling, og kriterierne for undtagel-

se fra udbudsloven var dermed opfyldt.

57. Det fremgår af konkurrencematerialet, at tilbudsgiverne kan indgå samarbejder

for at byde på opgaven. I løbet af konkurrenceudsættelsen stillede universiteterne

bl.a. spørgsmål til, hvordan denne mulighed kunne benyttes, og hvilken betydning det

havde for udbudspligten. Spørgsmålene tog udgangspunkt i, at KU valgte at indgå et

samarbejde med SSI for at byde på opgaven. Det konkrete samarbejde er baseret på,

at den samlede opgave deles op, så KU står for at levere forskning og rådgivning, og

SSI er ansvarlig for de laboratorie- og beredskabsmæssige opgaver. KU og SSI har

herudover aftalt, at selv om KU er hovedansvarlig over for Fødevarestyrelsen, er KU

og SSI selvstændigt ansvarlige for misligholdelse og ekstraomkostninger i forhold til

deres egne leverancer. Da samarbejdet medførte en opdeling af den samlede opgave,

ville KU og SSI gerne vide, om den delopgave, der blev løst af SSI, var udbudspligtig.

58. Fødevarestyrelsen oplyste til universiteterne, at styrelsen havde vurderet, at den

samlede opgave var undtaget fra udbudsloven, men at det var tilbudsgivernes eget

ansvar at vurdere deres udbudspligt i forhold til en delopgave. Det var dermed KU’s

ansvar at vurdere, om de delopgaver, der skulle løses af SSI, var udbudspligtige. KU

har oplyst, at universitetet ikke anså opgaven som udbudspligtig på baggrund af Fø-

devarestyrelsens besvarelse af en række spørgsmål fra KU under forberedelsesfa-

sen. Undersøgelsen viser dog, at de konkrete besvarelser fra styrelsen ikke vedrører

KU’s udbudspligt i forhold til den delopgave, som skulle løses af SSI.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

KU har efterfølgende oplyst, at arbejdsdelingen mellem KU og SSI ikke har givet an-

ledning til at genoverveje udbudspligten. KU oplyser, at en række af de konkrete ar-

bejdsopgaver skal løses i integrerede processer og håndteres af medarbejdere i beg-

ge institutioner, hvorfor opgaverne inden for forskning, rådgivning og diagnostik ud-

gør et uadskilleligt samspil. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at KU ikke har foreta-

get en konkret juridisk vurdering af spørgsmålet om eventuel udbudspligt af delopga-

ven, der skal løses af SSI fra 2020, hverken inden eller efter tilbuddet på opgaven blev

afleveret.

Konsekvensvurdering

59. Ifølge retningslinjerne for konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening bør Miljø- og Fødevareministeriets afvejning af, hvordan en opgave

løses bedst og billigst, bl.a. baseres på en konsekvensvurdering. Denne bør bl.a. inde-

holde vurderinger af markedsforhold, ligebehandling, personaleoverdragelse, adgang

til data og registre, adgang til kapitalapparat, hensyn til skrøbelige forskningsmiljøer,

og at den eksisterende leverandør skal kunne deltage i udbuddet. Det fremgår dog

ikke, hvordan eller hvornår denne vurdering bør udarbejdes.

Transitionsaftale

Aftale indgået i september

2018 mellem DTU, KU og SSI

om overdragelsen af opgaver,

medarbejdere og ansvar ved-

rørende det veterinære be-

redskab.

60. Fødevarestyrelsen har oplyst, at den samlede konkurrenceudsættelsesproces

danner baggrunden for vurderingen af, om opgaven løses bedst med en anden leve-

randør, og dermed udgør en konsekvensvurdering. Ifølge styrelsens oplysninger fik

man i 2016 klarhed over en række af de forhold, der indgår i retningslinjernes beskri-

velse af en konsekvensvurdering. Styrelsen afklarede markedsforholdene gennem

dialogen med DTU og KU i efteråret 2016, hvor begge universiteter oplyste ønske om

at byde på opgaven. Styrelsen havde herudover fået yderligere indblik i myndigheds-

betjeningens økonomi gennem afklaringsforløbet med DTU Veterinærinstituttet i

2016. Herudover vurderede styrelsen i foråret 2016, at virksomhedsoverdragelseslo-

ven ikke fandt anvendelse på området, og at personaleforhold i øvrigt måtte afklares

mellem DTU og KU. Det samme gjaldt overførsel af data og registre. Personaleover-

dragelse og overførsel af data, registre og databaser er efterfølgende aftalt i en tran-

sitionsaftale, der er indgået mellem DTU og KU/SSI i september 2018.

Fødevarestyrelsen vurderede herudover, at viden om faglig og finansiel synergi bedst

ville kunne frembringes gennem den egentlige konkurrenceudsættelse. Ved indgåel-

se af en 6-årig aftaleperiode med den nye leverandør var der ifølge styrelsen ligeledes

taget højde for hensynet til kapitalapparatet.

61. Det fremgår også af retningslinjerne, at det bør indgå i fagministeriets overvejel-

ser, at forskningsmiljøer er skrøbelige og nedbrydes hurtigt, hvis opgaver flyttes. Det

tager samtidig ofte lang tid at genopbygge disse miljøer. Undersøgelsen viser, at sty-

relsen ikke har vurderet virkningen af en konkurrenceudsættelse på forskningsmiljø-

et på DTU.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

Det har efterfølgende vist sig, at opgaveflytningen får en række konsekvenser for

forskningsmiljøet på det veterinære område. Som følge af at universitetet mister op-

gaven fra 2020, har DTU valgt at afvikle sit veterinærinstitut med henblik på lukning i

2020. Ud af 288 medarbejdere har 17 medarbejdere primo 2018 taget imod tilbud om

en fratrædelsesordning, og 8 er blevet afskediget. Herudover er 120 medarbejdere

overført til andre DTU-institutter. Medio 2018 var der 143 medarbejdere tilbage på in-

stituttet, hvoraf 27 overføres fra DTU til KU/SSI i forbindelse med overdragelsen,

samtidig med at DTU forventer, at deres forskningsindsats på veterinærområdet bli-

ver kraftigt reduceret frem mod 2020. DTU har efterfølgende oplyst, at universitetet

herudover som følge af konkurrenceudsættelsen er i gang med at afdække mulighe-

derne for et center for diagnostik. Centret vil tage afsæt i de kommercielle aktiviteter,

der var på veterinærinstituttet, med fokus på forskning og udvikling af diagnostiske

tests og teknologier til humanitær og veterinær anvendelse. Ifølge universitetet vil 30

medarbejdere fra veterinærinstituttet overgå til centret.

62. Det fremgår af KU’s tilbud, at KU og SSI regner med at ansætte 58 nye medarbej-

dere i forbindelse med overtagelsen af den veterinære myndighedsbetjening. Føde-

varestyrelsen oplyser, at placeringen af det veterinære beredskab på KU vil medføre

en meget stor styrkelse af det veterinære forskningsmiljø i Danmark. Styrelsen finder

således, at styrelsen dermed har taget hensyn til forskningsmiljøet fremadrettet og

hermed også har foretaget en fyldestgørende konsekvensvurdering. Rigsrevisionen

konstaterer dog, at styrelsen ikke har foretaget en vurdering af konkurrenceudsæt-

telsens konsekvenser for forskningsmiljøet på DTU.

Det er samtidig en konsekvens af opgaveflytningen, at eventuelle aftalerelevante

forskningsforsøg, der involverer dyr over 15 kg, vil foregå i udlandet. Dette skyldes, at

SSI’s forskningsfaciliteter kun kan rumme dyr op til 15 kg, og at KU og SSI har indgået

en samarbejdsaftale med et forskningsinstitut i Spanien om mulig adgang for forske-

re fra KU og SSI til at lave forsøg på dyr over denne størrelse på det spanske instituts

faciliteter.

Det har herudover vist sig, at byggeriet af et højtklassificeret laboratorie på SSI til

brug for opgaveløsningen vil blive forsinket. Denne forsinkelse er p.t. vurderet til ca. 6

måneder. Laboratoriet vil derfor ikke stå klar, når KU og SSI overtager opgaven den 1.

januar 2020. Miljø-og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet derfor vil indgå en

aftale med et tysk laboratorie om at varetage diagnostik af mistankeprøver for mund-

og klovsyge, indtil bygningen står klar. Ministeriet finansierer selv disse analyser di-

rekte, og betalingen indgår derfor ikke i aftalebevillingen. Fødevarestyrelsen har op-

lyst, at hvis niveauet for mistankeprøver fra 2016 og 2017 fortsætter, vil udgiften hertil

være ca. 10.000 kr. Det tyske laboratorie vil også skulle varetage laboratoriebered-

skabet i tilfælde af et udbrud af mund- og klovsyge i perioden, indtil laboratoriet på

SSI står klar.

Et slagtemodet svin er ca. 6

måneder gammelt og vejer ca.

100 kg. Et slagtemodent kvæg

vejer mellem 200-1.000 kg.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

Tildelingskriterier og evaluering

63. Ifølge konkurrencebetingelserne skal Fødevarestyrelsen overholde princippet

om gennemsigtighed. Princippet indebærer bl.a., at tildelingen af opgaven bør ske på

basis af kriterier og en evalueringsmetode, der er beskrevet i konkurrencematerialet.

Selv om styrelsen har vurderet, at opgaven er undtaget fra udbudsloven, har styrel-

sen valgt at anvende en model, som er beskrevet i udbudsloven. Rigsrevisionen tager

derfor udgangspunkt i udbudslovens beskrivelse af modellen. Ifølge udbudsloven kan

ordregiveren vælge mellem kriterierne

pris, omkostninger

bedste forhold mellem

pris og kvalitet.

Ved sidstnævnte metode vurderes tilbuddet på grundlag af underkri-

terier, som fx kan vedrøre opgaveløsningens kvalitet. Ordregiveren kan ved metoden

vælge at fastsætte prisen, så der kun konkurrenceres på kvalitative underkriterier.

Fødevarestyrelsen valgte kriteriet

bedste forhold mellem pris og kvalitet

med angivel-

se af en fast pris. Kriteriet blev opdelt i en række vægtede underkriterier, og til hvert

underkriterie var der knyttet en række krav, som tilbudsgiverne skulle svare på. Sty-

relsen gav hvert svar point mellem 0-5.

Efter en gennemgang af kriterierne kan Rigsrevisionen konstatere, at kriterierne har

været klare, og at tilbudsgiverne har været i stand til at vurdere, på hvilken baggrund

de ville blive vurderet. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at pointtildelingen er ba-

seret på styrelsens kvalitative vurdering, hvilket er i overensstemmelse med udbuds-

lovens beskrivelse af processen for anvendelsen af kriteriet

bedste forhold mellem

pris og kvalitet.

Efter Fødevarestyrelsen modtog tilbuddene, blev tilbuddene evalueret. Styrelsen har

udarbejdet en evalueringsrapport, der dokumenterer pointgivningen og begrundel-

serne herfor. Den anvendte evalueringsmetode er i overensstemmelse med den, som

styrelsen beskrev i konkurrencematerialet med vægtning af point og anvendelse af

kriterier. KU modtog det højeste antal samlede point og vandt dermed konkurrence-

udsættelsen.

Rigsrevisionen kan på denne baggrund konstatere, at Fødevarestyrelsen fulgte den

oplyste model i sin evaluering af tilbuddene, og vurderer samtidig, at tildelingskriteri-

erne var gennemsigtige.

Formel kontrol

64. Af konkurrencebetingelserne fremgår en række betingelser, der skal opfyldes, før

tilbuddene kan accepteres. Det fremgår bl.a., at forbehold over for grundlæggende

vilkår i materialet vil føre til, at Fødevarestyrelsen er forpligtet til at forkaste tilbuddet.

65. I DTU’s tilbud på opgaven tog universitetet forbehold for beskrivelserne, herunder

dimensioneringen, af de laboratorie- og staldfaciliteter, der var nødvendige for at løse

opgaven. Fødevarestyrelsen godtog dog alligevel tilbuddet. Efter afgivelsen af tilbud-

dene, men inden styrelsen valgte den fremtidige leverandør, oplyste DTU imidlertid, at

universitetet havde besluttet at stoppe det planlagte byggeri af en klassificeret labo-

ratorie- og staldbygning på Lyngby Campus og derfor ikke var i stand til at løse myn-

dighedsopgaven på veterinærområdet fra 2020 inden for de økonomiske rammer.

Styrelsen fortsatte dog sin evaluering af de 2 tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

Rigsrevisionen kan på denne baggrund konstatere, at DTU i sit tilbud har oplyst til Fø-

devarestyrelsen, at universitetet tog forbehold for grundlæggende vilkår i konkurren-

cematerialet. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at dette ikke har medført, at Fø-

devarestyrelsen forkastede tilbuddet. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen for-

stod forbeholdet som værende udelukkende i relation til dimensioneringen af facilite-

terne, og da der ikke var krav til dimensioneringen, kunne styrelsen ikke forkaste til-

buddet på den baggrund. Styrelsen har herudover oplyst, at styrelsen ikke afviste til-

buddet fra DTU, da styrelsen lagde afgørende vægt på, at DTU ikke trak sit tilbud til-

bage efter aflysningen af byggeriet. Da styrelsen ikke kunne udelukke, at DTU stadig

ville kunne opfylde kravene via faciliteterne på Lindholm, vurderede Miljø- og Føde-

vareministeriet, at det ville kunne være juridisk vanskeligt at udelukke DTU’s tilbud.

Ministeriet fandt det derfor mest forsvarligt at foretage en faglig evaluering af tilbud-

det. Styrelsen oplyser herudover, at hvis DTU havde vundet konkurrenceudsættel-

sen – uden at være i stand til at løse opgaven – ville KU have fået muligheden.

Rigsrevisionen finder dog, at Fødevarestyrelsen burde have afklaret betydningen af

DTU’s forbehold, inden styrelsen godtog tilbuddet.

Ligebehandling

66. Ifølge konkurrencebetingelserne skal styrelsen overholde princippet om ligebe-

handling. Det fremgår af ligebehandlingsprincippet, at

ensartede forhold ikke må be-

handles forskelligt, og forskellige forhold må ikke behandles ensartet, medmindre

det er objektivt begrundet og proportionelt.

Som gennemgået ovenfor er vurderingen af de indkomne bud baseret på Fødevare-

styrelsens vurdering af kvaliteten af tilbudsgivernes svar på de enkelte krav. For stør-

stedelen af kravene gælder det, at tilbudsgiverne beskriver, hvordan de vil løse opga-

ven. Da der ikke er klare krav til, hvad disse svar specifikt skal indeholde eller leve op

til, medfører det, at svarene fra de 2 tilbudsgivere i flere tilfælde har forskellige fokus-

områder og derfor ikke er direkte sammenlignelige. Det er derfor ikke umiddelbart

muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om tilbudsgiverne er behandlet lige i evaluerin-

gen af tilbuddene.

Ligebehandlingsprincippet finder også anvendelse i forbindelse med deling af oplys-

ninger. Ligebehandlingsprincippet indebærer bl.a., at fortrolige oplysninger kan be-

skyttes og ikke skal deles mellem tilbudsgivere. Det fremgår imidlertid af de indgåede

rammeaftaler mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU, at ramme- og ydelsesaf-

taler, afrapporteringer og strategiske perspektivplaner kan offentliggøres på parter-

nes respektive hjemmesider.

67. I forberedelsen af konkurrenceudsættelsen oplyste Fødevarestyrelsen bl.a. uni-

versiteterne om, at styrelsen ville stå for en vidensudjævning mellem DTU og KU. Sty-

relsen ville ikke gå ind i indholdet i de indkomne spørgsmål, men alene agere som post-

kasse for indkomne spørgsmål og svar. Der var dog 2 tilfælde, hvor processen om-

kring vidensudjævningen medførte uenigheder om bl.a. fortroligheden af de delte op-

lysninger.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

I september 2016 og marts 2017 anmodede KU således om materiale vedrørende øko-

nomien i den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Føde-

varestyrelsen sendte som svar bl.a. sammenfattende årsrapporter for den forsknings-

baserede myndighedsbetjening på DTU samt tilhørende bilag, som bl.a. indeholder

regnskabstal. DTU gjorde begge gange indsigelser mod oversendelsen, da universite-

tet ikke fandt, at universitetet var blevet hørt i tilstrækkelig grad, og at især regnskabs-

oplysninger var forretningsfølsomme.

Fødevarestyrelsen har oplyst til Rigsrevisionen, at styrelsen i forbindelse med overs-

endelsen af oplysninger i september 2016 fejlfortolkede aftalen om postkassemodel-

len, men at ingen af de oversendte oplysninger har været konkurrenceforvridende,

da de hverken kunne anvendes til at udlede DTU’s svar på specifikke krav i konkur-

renceudsættelsen eller til at udarbejde KU’s bud. Oversendelsen af oplysningerne i

2017 blev bl.a. håndteret mundtligt mellem DTU og styrelsen, og Rigsrevisionen har

derfor ikke konkret dokumentation for de indgåede aftaler, som DTU og styrelsen har

forskellige opfattelser af.

68. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen har oversendt informationer til KU ved-

rørende den hidtidige varetagelse af den konkurrenceudsatte opgave på DTU, og at

DTU har anset visse af disse informationer som forretningsfølsomme. Kommunikatio-

nen vedrørende disse oversendelser er sket dels skriftligt, dels mundligt, hvilket skab-

te uenighed om, hvad parterne havde aftalt. Dette kunne have været undgået, hvis

styrelsen havde anvendt den postkassemodel, som styrelsen lagde op til på møderne

med universiteterne, og samtidig havde sikret, at alle aftaler blev skriftligt dokumen-

teret. Rigsrevisionen konstaterer dog samtidig, at de oversendte oplysninger, der bl.a.

indgår i sammenfattende årsrapporter, som parterne har aftalt i rammeaftalerne,

godt må offentliggøres. At styrelsen har videregivet disse oplysninger til KU, kan der-

for ikke have påvirket ligebehandlingen, da de allerede var offentligt tilgængelige.

Resultater

Miljø- og Fødevareministeriet konstaterede under forberedelserne af konkurrence-

udsættelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet,

at opgaven var undtaget fra EU’s udbudsdirektiv og den danske udbudslov. Dette gav

ministeret frihed til selv at tilrettelægge konkurrenceudsættelsen. Undersøgelsen vi-

ser dog, at KU ikke i forbindelse med tilbudsgivningen foretog en konkret juridisk vur-

dering af udbudspligten af de opgaver, der skulle løses af SSI fra 2020.

Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen ikke har udarbejdet en samlet konse-

kvensvurdering forud for beslutningen om at konkurrenceudsætte opgaven, men at

styrelsen finder, at den har taget højde for de forhold, der skal indgå i en konsekvens-

vurdering, enten forud for, under eller efter konkurrenceudsættelsen. Styrelsen har

dog ikke foretaget en vurdering af konkurrenceudsættelsens konsekvenser for forsk-

ningsmiljøet på DTU. Rigsrevisionen kan konstatere, at opgaveflytningen medfører,

at DTU lukker DTU Veterinærinstituttet, når opgaven flyttes i 2020. Ud af de 288 med-

arbejdere, der var på instituttet i 2017, overføres 27 til KU og SSI i forbindelse med

overdragelsen af opgaven. KU og SSI planlægger samlet set at ansætte 58 nye med-

arbejdere til opgaven, og DTU vurderer p.t. muligheden for at oprette et nyt center,

som vil inkludere 30 medarbejdere fra veterinærinstituttet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven |

Opgaveflytningen medfører samtidig, at visse aftalerelevante dyreforsøg, som tidli-

gere er foretaget i Danmark, fremover vil kunne blive foretaget af forskere fra KU og

SSI i faciliteter i Spanien. Herudover vil diagnostik af mistankeprøver for mund- og

klovsyge og varetagelse af laboratorieberedskabet i tilfælde af udbrud af mund- og

klovsyge skulle foregå i Tyskland, indtil det nye laboratorie er færdigbygget på SSI.

Fødevarestyrelsen har ikke fulgt sin egen postkassemodel for vidensudjævning, men

Rigsrevisionen vurderer ikke, at det har medført, at tilbudsgiverne ikke blev behand-

let lige.

Endelig viser undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen valgte at godtage tilbuddene fra

både DTU og KU, selv om DTU tog forbehold for grundlæggende vilkår i sit tilbud. På

den baggrund er det Rigsrevisionens vurdering, at den formelle kontrol ikke har væ-

ret helt tilfredsstillende. Fødevarestyrelsen har fulgt sin fastlagte model for indholds-

mæssig vurdering af tilbuddene, og styrelsen har også dokumenteret sin pointgivning,

og hvordan denne førte til beslutningen om at tildele opgaven til KU.

3.3. Økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen

69. Vi har opgjort de økonomiske konsekvenser af, at den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening på veterinærområdet flyttes fra DTU til KU/SSI i 2020. Da flytnin-

gen først gennemføres endeligt i 2020, er nogle af tallene foreløbige budgettal, og de

faktiske udgifter kan vise sig at afvige herfra. Herudover kan Rigsrevisionen ikke vur-

dere de samlede faglige og økonomiske konsekvenser af at flytte opgaven, da disse

først vil fremkomme, efter at opgaven overdrages til KU/SSI.

70. Fødevarestyrelsen har oplyst, at Miljø- og Fødevareministeriet forventer omkost-

ninger på 22,6 mio. kr. til opsætning af analyser på SSI, som finansieres ved en eks-

trabevilling fra Miljø- og Fødevareministeriet ud over aftalebevillingen. Disse udgifter

kan henføres til SSI’s forberedelse til at overtage opgaven i 2020. Herudover har sty-

relsen brugt ca. 250.000 kr. på bl.a. eksterne konsulenter i forbindelse med gennem-

førelsen af selve konkurrenceudsættelsen.

DTU har oplyst, at universitetet forventer at bruge ca. 26 mio. kr. på at dekommissio-

nere (dvs. lukke) veterinærfaciliteterne på Lindholm og på Frederiksberg. Disse facili-

teter skulle dog have været lukket i forbindelse med samlokaliseringen, og udgifterne

hertil kan derfor ikke direkte knyttes til flytningen af opgaven. Herudover er under-

skuddet på aftalen for veterinærområdet faldet med ca. 12,6 mio. kr. fra 2016 til 2017

som følge af den påbegyndte afvikling af instituttet, som DTU forventer at lukke ned i

2020. Underskuddet var på 16,8 mio. kr. i 2017, og DTU forventer, at underskuddet

mindskes yderligere i forbindelse med afviklingen af instituttet. Rigsrevisionen kan på

nuværende tidspunkt ikke opgøre omkostningerne forbundet med lukningen af DTU

Veterinærinstituttet, da disse ikke vil være fuldt realiseret før i 2020.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af opgaven

SSI har påbegyndt byggeriet af et laboratorie til brug for opgaveløsningen. Bygningen

er finansieret på aktstykke, og SSI forventer at dække finansieringsomkostninger til

bygningen i perioden 2020-2025 over aftalebevillingen. Dette medfører i givet fald,

at SSI skal finde alternativ finansiering til bygningens omkostninger, hvis opgaven flyt-

tes igen efter 2025. På dette tidspunkt vil ca. 16 % af bygningens samlede omkostnin-

ger til renter og afskrivninger være betalt, hvorfor der vil skulle findes finansiering for

de resterende ca. 84 % eller foretages en straksafskrivning af de sidste ca. 75 % af

bygningens værdi.

Fødevarestyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at opgaven i givet

fald først vil kunne flyttes efter inddragelse af de relevante ministerier. Her vil der og-

så skulle tages stilling til omkostninger til eventuelle straksafskrivninger, som vil være

et økonomisk anliggende mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Æl-

dreministeriet, der skal løses inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer. Her-

udover oplyser Fødevarestyrelsen, at styrelsen ikke forventer at flytte eller udbyde

veterinæropgaven efter 2025, og at opgaven kun vil kunne flyttes efter forudgående

beslutning i Regeringens Økonomiudvalg med inddragelse af de relevante ministeri-

er. Sundheds- og Ældreministeriet har herudover oplyst, at det er forudsat i aktstyk-

ket om laboratoriet på SSI, at bygningen kan anvendes til andre formål efter kontrakt-

perioden, hvis kontraktperioden ikke forlænges.

Resultater

Undersøgelsen viser, at de direkte økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen er

en forventet udgift for Miljø- og Fødevareministeriet på 22,6 mio. kr. til opsætning af

analyser på SSI samt udgifterne til selve konkurrenceudsættelsen. Herudover skal SSI

afholde udgifter til et nyt laboratorie til brug for opgaveløsningen, som finansieres på

aktstykke. SSI forventer at dække finansieringsomkostninger til bygningen i perioden

2020-2025 over aftalebevillingen. Hvis opgaven derefter flyttes, vil SSI skulle finde

alternativ finansiering til de resterende ca. 84 % af bygningens omkostninger til ren-

ter og afskrivninger eller foretage en straksafskrivning af de sidste ca. 75 % af byg-

ningens værdi. Fødevarestyrelsen har dog oplyst, at styrelsen ikke forventer at flytte

opgaven efter 2025, og at en sådan beslutning vil skulle tages i Regeringens Økono-

miudvalg med inddragelse af relevante ministerier, hvor der bl.a. vil skulle tages stil-

ling til omkostninger til straksafskrivninger. Både Fødevarestyrelsen og Sundheds-

og Ældreministeriet oplyser, at dette vil være et økonomiske anliggende mellem Mil-

jø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, som skal løses inden

for eksisterende bevillingsmæssige rammer. Herudover har opgaveflytningen med-

ført, at DTU Veterinærinstituttet afvikles frem mod 2020. Rigsrevisionen kan dog på

nuværende tidspunkt ikke opgøre omkostningerne hertil. DTU har oplyst, at universi-

tetet forventer at bruge 26 mio. kr. på at lukke sine veterinære faciliteter.

Rigsrevisionen, den 13. februar 2019

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Undersøgelsen skal ifølge Statsrevisorerne

Vurdere begrundelsen for at flytte laboratoriet

fra DTU til Københavns Universitet og de økono-

miske konsekvenser heraf.

Vi undersøger

Begrundelsen for at flytte laboratoriefacili-

teterne er, at Miljø- og Fødevareministeriet

valgte at skifte leverandør af forskningsba-

seret myndighedsbetjening på veterinær-

området på baggrund af en konkurrenceud-

sættelse. Vi har derfor undersøgt følgende:

•

Har Miljø- og Fødevareministeriet gen-

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 3.

nemført en tilfredsstillende konkurren-

ceudsættelse af den forskningsbasere-

de myndighedsbetjening på veterinær-

området?

•

Hvad var de økonomiske konsekvenser

Kapitel 3.

af at flytte opgaven med forskningsba-

seret myndighedsbetjening fra DTU til

KU/SSI?

Miljø- og Fødevareministeriet valgte at kon-

kurrenceudsætte opgaven, da der over en

årrække havde været

uenighed

mellem af-

taleparterne om især de økonomiske for-

hold, og derfor undersøger vi desuden:

•

Har Uddannelses- og Forskningsministe-

Kapitel 2.

riet sikret klare overordnede økonomi-

ske rammer for forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening?

•

Har Miljø- og Fødevareministeriet sikret

Kapitel 2.

klare økonomiske rammer for den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening på

veterinærområdet?

Undersøge sagsforløbet omkring etableringen af

et veterinært laboratoriebyggeri på DTU/Statens

Serum Institut …

Har DTU sikret klare aftaler om de økono-

miske rammer for opgaveløsningen, herun-

der i forbindelse med planlægningen af de

nye laboratorie- og staldfaciliteter?

Hvad var de økonomiske konsekvenser af

at flytte opgaven med forskningsbaseret

myndighedsbetjening fra DTU til KU/SSI?

… herunder hvordan bevillingen på 80�½3 mio. kr.

fra laboratoriepuljen er anvendt, og om bevillings-

regler er overholdt.

Undersøgt i

beretning om veterinært labo-

ratoriebyggeri på DTU,

som er afgivet til

Statsrevisorerne i juni 2018.

Kapitel 2.

Kapitel 3.

Er besvaret i

beretning om ve-

terinært laboratoriebyggeri på

DTU,

som er afgivet til Statsre-

visorerne i juni 2018.

Er besvaret i

beretning om ve-

terinært laboratoriebyggeri på

DTU,

som er afgivet til Statsre-

visorerne i juni 2018.

Undersøge, om de med aktstykke 77 bevilgede

midler er anvendt til byggeri på DTU.

Undersøgt i

beretning om veterinært labo-

ratoriebyggeri på DTU,

som er afgivet til

Statsrevisorerne i juni 2018.

Statsrevisorerne beretning SB10/2018 - Bilag 1: Beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvad Uddannelses- og Forskningsmini-