Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 1 4
Offentligt
2167336_0001.png
April 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
tilskud på
fiskeriområdet
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
2167336_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om tilskud på fiskeriområdet
(beretning nr. 1/2018)
23. marts 2020
RN 706/20
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om tilskud på fiskeriområdet, som
blev indledt med en beretning i 2018. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Stats-
revisorerne af 11. februar 2019. Som følge af kongelig resolution af 27. juni 2019 blev
ressortansvaret for sager vedrørende fiskeri overført fra Udenrigsministeriet til Miljø-
og Fødevareministeriet. Derfor vil der i det følgende blive henvist til Miljø- og Fødeva-
reministeriets initiativer. Statsrevisorerne anmodede i forbindelse med behandlingen
af det ovennævnte notat om en status for ministeriets arbejde med forvaltningen af
tilskud på fiskeriområdet.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Miljø- og Fødevareministeriet har i forhold til administrationen af grundbetingelsen
for at modtage tilskud iværksat initiativer, som skal styrke forvaltningen af tilskud på
fiskeriområdet. Ministeriet har udarbejdet nye regler og et administrationsgrundlag,
der implementerer EU’s strafpointsystem. Herudover har ministeriet opdateret Over-
trædelsesregistret, så danske fartøjers overtrædelser, der konstateres og sanktioneres
af udenlandske myndigheder, registreres i Overtrædelsesregistret. Endelig har mini-
steriet udarbejdet regler og tjeklister til sagsbehandlere af tilskudssager, der under-
støtter, at der gives støtte med de rette støttesatser. De ovenstående tiltag er en forud-
sætning for at kunne administrere tilskud i overensstemmelse med reglerne.
Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen
kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort føl-
gende:
fastsat nye regler, der implementerer EU’s strafpointsystem
udarbejdet en ny operationel instruks for behandling af strafpointsager
registreret danske fartøjers overtrædelser, som er konstateret og sanktioneret af
udenlandske myndigheder i Overtrædelsesregistret
udarbejdet regler og tjeklister til sagsbehandlerne, der understøtter, at der gives
støtte med de rette støttesatser.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
2
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at sikre, at grundbetingelsen for at
modtage tilskud administreres i overensstemmelse med regelgrundlaget
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at administrere tilskudsberettiget ud-
styr på fiskefartøjer i overensstemmelse med regelgrundlaget
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at opdatere administrationsgrundla-
get, så det tager højde for kontrol af væsentlige krav for at opretholde tilskud
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at udbygge administrationsgrundlaget,
herunder etablere den nødvendige kontrol, og resultatet af ministeriets screening
af alle sager med henblik på at undersøge for svig og vurdering af tilbagebetalings-
krav.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2018 en beretning om tilskud på fiskeriområdet. Be-
retningen handlede om, hvorvidt Udenrigsministeriet havde en korrekt forvaltning af
tilskudsordninger under EHFF-programmet på fiskeriområdet. Vi følger på grund af
flytningen af ressortansvaret som nævnt ovenfor op på Miljø- og Fødevareministeri-
ets initiativer i det følgende.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de, at forvaltningen af tilskud
på fiskeriområdet under EHFF-programmet har været meget kritisabel. Det har inde-
båret, at der blev udbetalt tilskud i strid med lovgrundlaget, og at der var sket forskels-
behandling af ansøgere. Statsrevisorerne påpegede, at der var risiko for tilbagebeta-
lingskrav fra Europa-Kommissionen. Statsrevisorerne vurderede, at omfanget af
mangler, fejl og uregelmæssigheder i tilskudsforvaltningen havde været så stort, at
det var udtryk for en bekymrende og usædvanlig administrationskultur. Statsreviso-
rerne så med stor alvor på, at beretningen – ligesom beretningen om kvotekoncen-
trationen i dansk fiskeri – ikke alene dokumenterede en meget kritisabel forvaltning
af fiskeriområdet, men også dokumenterede forhold, der indikerede ulovligheder,
som hverken var blevet forebygget eller opdaget.
Det fremgik yderligere af beretningen, at danske fiskefartøjers overtrædelser, der var
konstateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder, i strid med EU-reglerne
ikke var registreret i Fiskeristyrelsens Overtrædelsesregister.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
2167336_0004.png
3
Opfølgningspunkt
1. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
udarbejde nye regler, der implementerer EU’s
strafpointsystem.
2. Miljø- og Fødevareministeriets initiativer med at
udarbejde et operationelt administrationsgrundlag
for strafpointsager.
3. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
sikre, at grundbetingelsen for at modtage tilskud
administreres i overensstemmelse med regel-
grundlaget.
4. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
opdatere Overtrædelsesregistret.
5. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
anvende de rette støttesatser.
6. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
administrere tilskudsberettiget udstyr på fiskefar-
tøjer i overensstemmelse med regelgrundlaget.
7. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
opdatere administrationsgrundlaget, så det tager
højde for kontrol af væsentlige krav for at opret-
holde tilskud.
8. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at
udbygge administrationsgrundlaget, herunder
etablere den nødvendige kontrol, og resultatet af
ministeriets screening af alle sager med henblik på
at undersøge for svig og vurdering af tilbagebeta-
lingskrav.
Status
Behandles i dette notat.
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på punkterne.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Miljø- og Fødevareministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Miljø- og Fødevareministeriets initiativer i forhold til de
opfølgningspunkter, der behandles i dette notat. Indledningsvist vil vi kort orientere
om Miljø- og Fødevareministeriets generelle arbejde med at genoprette forvaltningen
af fiskeriområdet, inden vi gennemgår ministeriets initiativer i forhold til de konkrete
opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på dokumentgennemgang, møde og
brevveksling med ministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
4
Generelle tiltag og forhold
7. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at genopretningen af fiskeriområdet var en højt prioriteret opgave.
De 2 beretninger og Kammeradvokatens forvaltningseftersyn afspejlede behovet for
en fundamental gennemgang af forvaltningen på fiskeriområdet og fortsat opbygning
af et solidt og gennemsigtigt grundlag for fiskeriadministrationen. Et grundlag, som
byggede på dokumentation, gennemsigtighed og klare retningslinjer og processer i
overensstemmelse med retsgrundlag, forvaltningsretlige principper og procedurer.
Der var derfor – ud over en konkret opfølgning på de rejste kritikpunkter – behov for
en opbygning af en understøttende forvaltningskultur. Der var samlet set tale om en
omfattende og væsentlig opgave, og derfor havde regeringen prioriteret et bevillings-
mæssigt løft af fiskeriområdet.
8. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der er gennemført flere initiativer, der
skal understøtte etableringen af en forvaltningskultur, der bygger på dokumentation,
forvaltningsretlige principper, retningslinjer og processer. Ministeriet har bl.a. igang-
sat initiativer, der skal medvirke til at styrke forvaltningsforståelsen blandt medarbej-
derne, herunder et særligt fokus på journaliseringspraksis. Herudover har ministeriet
arbejdet på at erhverve de rette kompetencer og resurser til at løse de forvaltnings-
opgaver, som Fiskeristyrelsen har ansvaret for. I den forbindelse er der bl.a. gennem-
ført en organisationsændring og ansat nye medarbejdere med forvaltningskompe-
tencer, herunder flere jurister, ligesom der er gennemført en række uddannelsesfor-
løb for medarbejderne.
9. Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført flere analyser af de bagvedliggende
årsager til, at fiskeriforvaltningen igennem en årrække har været fejlbehæftet og
mangelfuld. Senest i september 2019 blev der offentliggjort en analyse af Deloitte og
Struense og Co. Undersøgelsen har sigtet på at afdække baggrunden for de kritisab-
le forhold, der var påpeget i 4 tidligere undersøgelser, hvoraf Rigsrevisionens beret-
ninger udgør de 2. Undersøgelsen har identificeret mulige læringspunkter, som kan
styrke den fremtidige administration af fiskeriområdet.
10. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat en ræk-
ke velbegrundede initiativer, der skal understøtte genopretningen af forvaltningen af
fiskeriområdet.
De enkelte opfølgningspunkter fra beretningen gennemgås nedenfor.
Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at
kunne modtage og beholde et tilskud
Regler til implementering af EU’s strafpointsystem
11. Statsrevisorerne bemærkede, at EU’s strafpointsystem har været forvaltet i strid
med lovgrundlaget.
12. Det fremgik af beretningen, at ministeriet i forbindelse med beretningen havde
rettet henvendelse til Europa-Kommissionen for at få afklaret den juridiske række-
vidde af strafpointsystemet.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
5
Herudover fremgik det af beretningen, at det af hensyn til fiskernes retssikkerhed og
strafpointsystemets gennemskuelighed ville have været hensigtsmæssigt, at Miljø-
og Fødevareministeriet havde udarbejdet konkrete kriterier for vurderingen af over-
trædelsernes grovhed i den påtænkte bekendtgørelse.
13. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at der ville blive foretaget en gennemgribende gennemgang af ad-
ministrationsgrundlaget på pointområdet med henblik på at sikre, at dette lever op til
reglerne.
Det fremgik af ministerredegørelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet bl.a. ville ændre
bekendtgørelsen om strafpoint, således at bekendtgørelsen vil uddybe, hvordan de
12 overtrædelsestyper, der ifølge EU-reglerne er klassificeret som alvorlige overtræ-
delser skal vurderes, og vil angive de 4 overtrædelser, der i udgangspunktet skal
medføre tildeling af strafpoint, samt gengive lovbemærkningerne i forhold til gentag-
ne overtrædelser. Herudover fremgik det af ministerredegørelsen, at Miljø- og Føde-
vareministeriet desuden ville udarbejde en offentlig tilgængelig vejledning til interes-
senter om strafpointsystemet og tildeling af strafpoint.
14. Gennemgangen viser, at med virkning fra den 1. oktober 2019 udstedte Miljø- og
Fødevareministeriet en ny bekendtgørelse om strafpoint. Vores gennemgang har
vist, at bekendtgørelsen uddyber, hvordan de 12 overtrædelsestyper, der ifølge EU-
reglerne er klassificeret som alvorlige overtrædelser, skal vurderes, og at bekendtgø-
relsen derudover indeholder en beskrivelse af de 4 overtrædelser, der i udgangs-
punktet kan medføre tildeling af strafpoint. Disse er beskrevet som skærpende om-
stændigheder i bekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at Europa-
Kommissionen har udtrykt tilfredshed med de iværksatte foranstaltninger på regel-
området, som Europa-Kommissionen anser for passende i forhold til de konstate-
rede mangler.
Herudover viser gennemgangen, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en
offentligt tilgængelig vejledning til interessenter om strafpointsystemet i oktober
2019. Vejledningen indeholder en beskrivelse af de overtrædelser, der kan medføre
tildeling af strafpoint, samt de konsekvenser, det kan få i forhold til bl.a. suspension
eller en permanent inddragelse af fiskerilicensen.
15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har ud-
arbejdet nye regler, der implementerer EU’s strafpointsystem. Rigsrevisionen vurde-
rer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Administration af strafpointsager
16. Det fremgik af beretningen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde fastsat et
operationelt dansk administrationsgrundlag for tildeling af strafpoint. Det fremgik
herudover også, at Miljø- og Fødevareministeriets instruks ikke indeholdt tilstrække-
ligt klare kriterier for, hvornår den forvoldte skade, overtrædelsens omfang, dens
værdi eller eventuelle gentagelser i udgangspunktet burde medføre tildeling af straf-
point.
Bekendtgørelse om
strafpoint
Bekendtgørelse om pointtil-
deling m.v. til fiskerilicensin-
dehavere og fartøjsførere i
forbindelse med alvorlige
overtrædelser af reglerne i
den fælles fiskeripolitik (bek.
nr. 978 af 22. september
2019).
Bekendtgørelsen indeholder
reglerne for tildeling af straf-
point for alvorlige overtrædel-
ser af den fælles fiskeripolitik.
Alvorlige overtrædelser kan fx
være fiskeri i et lukket område.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
6
17. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at der ville blive gennemført en juridisk analyse af fortolkningen af
strafpointsystemet på baggrund af ministeriets henvendelse til Europa-Kommissio-
nen, og at denne skal sikre, at ministeriet kommer til at leve op til reglerne. Ministeren
oplyste videre i ministerredegørelsen, at der ville blive udarbejdet en ny fyldestgøren-
de instruks om strafpointtildeling, der bl.a. fastsætter operationelle kriterier for grov-
hedsvurderingen af overtrædelsestyperne i EU-forordningerne og en operationalise-
ring af lovbemærkningerne om specifikke overtrædelser.
Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en juridisk
analyse af strafpointsystemet i samarbejde med Kammeradvokaten. I forlængelse af
henvendelsen til Europa-Kommissionen har Kammeradvokaten bl.a. vurderet en lang
række nationale fiskeriregler i forhold til, om de er omfattet af strafpointsystemet.
Kammeradvokatens analyse omfatter ikke en gennemgang af alle nationale regler i
forhold til strafpointsystemet. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at en analyse
af alle nationale regler vil være for omkostningstung. I stedet vil ministeriet sag for sag
vurdere, om de øvrige nationale regler er omfattet af strafpointsystemet, hvorefter
instruksen opdateres løbende. Ministeriet har på den baggrund i februar 2020 på ny
rettet henvendelse til Europa-Kommissionen bl.a. med henblik på afklaring af, om en
række nationale regler er omfattet af strafpointsystemet.
Vores gennemgang viser desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet
en ny instruks om tildeling af strafpoint i september 2019, der er baseret på Kammer-
advokatens gennemgang af reglerne og Europa-Kommissionens bemærkninger til
instruksen. Instruksen fastsætter kriterier for grovhedsvurderingen af de 12 forskel-
lige overtrædelsestyper, som fremgår af EU-forordningerne samt en operationalise-
ring af lovbemærkningerne. Instruksen indeholder ydermere en proces for og en ska-
belon til dokumentation af grovhedsvurderingen i strafpointsager. Herudover er der
rettet op på de identificerede fejlagtige forhold i den tidligere instruks.
Gennemgangen viser desuden, at instruksen indeholder en beskrivelse af kriterier
for, hvornår overtrædelser betegnes som grove, og den indeholder ligeledes en ræk-
ke omstændigheder, der skal tages i betragtning ved den samlede vurdering. Disse
kan være af formildende eller af skærpende karakter. Miljø- og Fødevareministeriet
har oplyst, at Europa-Kommissionen har udtrykt tilfredshed med de iværksatte for-
anstaltninger, som Europa-Kommissionen anser for passende i forhold til de konsta-
terede mangler.
18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har udarbejdet et operatio-
nelt administrativt grundlag for strafpointsager, herunder en ny instruks for tildeling
af strafpoint. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan af-
sluttes.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
7
Administration af grundbetingelsen for at modtage tilskud
19. Statsrevisorerne bemærkede, at forvaltningen ikke havde været tilrettelagt, så der
var sikkerhed for, at tilskudsansøger levede op til grundbetingelserne for at modtage
tilskud, samt at kravene til at modtage tilskud havde været fortolket forkert med risi-
ko for, at det havde afholdt fiskere fra at søge, selv om de var berettigede til det.
20. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at Fiskeristyrelsen ville rette op på administrationen, så vurderingen
af antagelighed i overensstemmelse med retsgrundlaget fremover omfatter strafpoint
tildelt både ejere, førere og de enkelte fartøjer. Miljø- og Fødevareministeriet oplyste,
at der fremadrettet ville ske et fyldestgørende antagelighedstjek, der omfatter hele
den periode og alle de ordninger, hvor kravet gælder.
21. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet bekendt-
gørelser til en række tilskudsordninger på EHFF-programmet, hvoraf kravet om, at
ansøgningen skal være antagelig, fremgår. Beskrivelsen af kravene til antagelighed
varierer i de enkelte bekendtgørelser. Herudover har ministeriet udarbejdet vejled-
ninger til ansøgere om tilskudsmidler på EHFF-programmet, hvor kravet om antage-
lighed beskrives.
Beretningen fokuserede særligt på ordningen Investeringer i fiskefartøjer. Gennem-
gangen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et udkast til en be-
kendtgørelse for ordningen Investeringer i fiskefartøjer.
22. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at færdiggørelse af bekendtgørelsen for
ordningen Investeringer i fiskefartøjer samt tilhørende vejledninger og øvrigt admini-
strationsgrundlag for kontrol af krav om antagelighed har afventet en afklaring med
Europa-Kommissionen, som blev modtaget i februar 2020, og som nu er ved at blive
indarbejdet i det kommende administrationsgrundlag for ordningen. Ministeriet har
oplyst, at administrationsgrundlaget vil blive anvendt både på kommende ansøgnin-
ger om tilsagn og udbetaling og på de sager, styrelsen hidtil har sat i bero, samt på en
række ældre sager, der skal genoptages.
23. Herudover viser gennemgangen, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet
et udkast til en instruks til vurdering af ansøgningernes antagelighed for bl.a. ordnin-
gen Investeringer i fiskefartøjer, hvoraf det fremgår, at vurderingen af antagelighed
omfatter tildeling af strafpoint til både ejere, førere og de enkelte fartøjer. Instruksen
er udarbejdet på baggrund af en juridisk analyse, der er udført af Kammeradvokaten.
Instruksen indeholder en beskrivelse af de enkelte trin, som sagsbehandlerne skal
følge for at kunne vurdere, om en ansøgning om tilskud er antagelig. Som bilag til in-
struksen er der udarbejdet skabeloner for antagelighedsvurderingen, som skal an-
vendes af Fiskeristyrelsens medarbejdere til brug for sagsbehandlingen af ansøgnin-
ger om tilskud.
24. Rigsrevisionen vil fortsat følge og orientere Statsrevisorerne om Miljø- og Føde-
vareministeriets arbejde med at administrere grundbetingelsen for at modtage til-
skud på baggrund af det administrationsgrundlag, der vil blive udarbejdet som følge
af Europa-Kommissionens tilbagemelding om kravene til antagelighed.
Grundbetingelsen om an-
søgningens antagelighed
For at kunne modtage tilskud
skal ansøgningerne være an-
tagelige. I den forbindelse skal
det sikres, at ansøgeren ikke
har begået alvorlige overtræ-
delser af fiskerilovgivningen,
som kan medføre, at ansøg-
ningen ikke kan modtage til-
skud. Reglerne fremgår af for-
ordning 508/2014 og af den
delegerede forordning
288/2015.
Bekendtgørelser for de
enkelte ordninger under
EHFF-programmet
Miljø- og Fødevareministeriet
udsteder bekendtgørelser, der
dækker én eller flere ordninger
under EHFF-programmet,
hvori kravene for at modtage
tilskud gengives sammen med
eventuelle yderligere nationa-
le foranstaltninger. For ord-
ningen Investeringer i fiskefar-
tøjer er der ikke udarbejdet en
endelig bekendtgørelse.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
8
Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at opdatere Overtrædelsesregistret.
25. Det fremgik af beretningen, at danske fiskefartøjers overtrædelser, der var kon-
stateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder, i strid med EU-reglerne ikke
var registreret i Fiskeristyrelsens Overtrædelsesregister.
26. Gennemgangen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2018 ændrede procedu-
rebeskrivelsen, så det fremadrettet fremgår, at danske fiskefartøjers overtrædelser,
der er konstateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder, skal registreres i Fis-
keristyrelsens Overtrædelsesregister. En gennemgang af udtræk fra Fiskeristyrelsens
Overtrædelsesregister viser, at ministeriet har registreret danske fiskefartøjers over-
trædelser, der er konstateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder i Fiskeri-
styrelsens Overtrædelsesregister.
27. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriet har opdateret Over-
trædelsesregistret, så danske fartøjers overtrædelser, der er konstateret og sanktio-
neret af udenlandske myndigheder, nu registreres i Overtrædelsesregistret. Rigsrevi-
sionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav
Administration af støttesatser
28. Statsrevisorerne bemærkede, at tilskuddet i en lang række tilfælde havde været
for højt, fordi der var anvendt forkerte støttesatser.
29. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at der i en række sager var givet tilskud med for høj støttesats, og
at der fremover generelt vil blive sikret anvendelse af de korrekte støttesatser.
30. Gennemgangen viser, at det fremgår af et udkast til en bekendtgørelse for ord-
ningen Investeringer i fiskefartøjer, at der i perioden 2018-2020 vil blive givet tilskud
med den samme procentsats til investeringer i medfør af artikel 38 og 42, og at der vil
blive givet støtte med en forhøjet procentsats til kystfiskere. Miljø- og Fødevaremini-
steriet har oplyst, at dette er en konsekvens af den politiske aftale om EHFF-tilskuds-
ordningerne for perioden 2018-2020.
Gennemgangen viser desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et ud-
kast til en udbetalingstjekliste for ordningen Investeringer i fiskefartøjer, så det under-
støttes, at styrelsen anvender de rette støttesatser ved behandling af udbetalingsan-
modninger fra tilskudssagerne fra tidligere bekendtgørelser på ordningen Investerin-
ger i fiskefartøjer fra aftaleperioden 2014-2017. I de tidligere bekendtgørelser blev
der differentieret mellem støttesatser til udstyr i medfør af artikel 38 og 42 i forord-
ning 508/2014. Udbetalingstjeklisten er således justeret, så det understreges, at den
høje støttestats anvendes til projekter vedrørende landingsforpligtelsen (artikel 38),
og at der ikke udbetales den høje støttesats til investeringer i projekter vedrørende
kvalitet (artikel 42).
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
9
31. Rigsrevisionen vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriet med de kommende reg-
ler for perioden 2018-2020 på ordningen Investeringer i fiskefartøjer har understøt-
tet, at der ikke gives tilskud med forkerte støttesatser, idet der ikke længere gives
støtte med en differentieret procentsats efter artikel 38 og 42. Rigsrevisionen finder
det desuden tilfredsstillende, at ministeriet har udarbejdet en tjekliste til sagsbehand-
lerne, der skal understøtte, at der anvendes differentierede støttesatser for ansøg-
ninger om tilskud for perioden 2014-2017, hvor der fortsat er forskel på støttesatsen
til investeringer vedrørende artikel 38 og artikel 42. Rigsrevisionen vurderer på den
baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Administration af tilskudsberettiget udstyr på fiskefartøjer
32. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet havde givet støtte til udstyr, der
ifølge EHFF-forordningens ordlyd ikke burde støttes.
33. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet ville afklare med Europa-Kommis-
sionen om investeringer, der er en nødvendig forudsætning for at anvende selektive
redskaber, var støtteberettigede.
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste desuden i
ministerredegørelsen, at der var rettet op på administrationen af kravet om, at tilskud
til investeringer på fiskefartøjer med henblik på at forbedre kvaliteten af fiskefang-
ster skulle være betinget af anvendelsen af selektive redskaber.
34. Gennemgangen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har rettet henvendelse til
Europa-Kommissionen for at afklare, om der kan gives tilskud til investeringer, der er
en nødvendig forudsætning for at anvende selektive redskaber. Europa-Kommissio-
nen har på forespørgsel fra Fiskeristyrelsen oplyst, at investeringer, der er en nødven-
dig forudsætning for at anvende selektive redskaber, er støtteberettigede. Europa-
Kommissionen har samtidig understreget, at der ikke kan gives støtte til projekter på
fiskefartøjer, hvor EHFF-ordningen udgør et delelement af en samlet privat investe-
ring i fx en kapacitetsudvidelse af fartøjet.
Gennemgangen viser desuden, at kravet om, at der kun kan gives tilskud i medfør af
artikel 42, hvis der anvendes selektive redskaber på fiskefartøjet, er blevet indarbej-
det i udkastet til bekendtgørelsen Investeringer i fiskefartøjer. Gennemgangen viser
også, at det ikke fremgår af udkastet til udbetalingstjekliste, at det er en betingelse
for støtte i medfør af artikel 42, at der anvendes selektive redskaber ombord på fis-
kefartøjet.
35. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at kravet til tilskud i medfør af artikel 42
endnu ikke er indarbejdet i udkastet til udbetalingstjekliste, da styrelsen har afventet
en vurdering fra Kammeradvokaten af, hvorledes ministeriet på udbetalingstids-
punktet skal forholde sig i sager, hvor der er givet tilsagn på baggrund af bekendtgø-
relsesregler, som ikke har været i overensstemmelse med forordningsgrundlaget.
Vurderingen er modtaget ultimo december 2019. Ministeriet har på den baggrund
oplyst, at kravet fremadrettet vil blive indarbejdet i tjeklisterne for ordningen Investe-
ringer i fiskefartøjer.
Selektive redskaber
I forordning 508/2014 define-
res selektive redskaber som
redskaber eller udstyr, der har
en påviseligt bedre størrelses-
selektivitet eller påviseligt
mindre indvirkning på økosy-
stemet og ikke-målrettede ar-
ter, end standardredskaberne
har. I praksis kan selektive
redskaber fx være et trawl
med netmasker, der er mere
egnede til at frasortere uøn-
skede fangster end standard-
maskestørrelserne.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
10
36. Rigsrevisionen konstaterer, at administrationsgrundlaget for at kunne admini-
strere tilskudsberettiget udstyr i overensstemmelse med regelgrundlaget er under
udarbejdelse, og at der mangler en endelig bekendtgørelse for ordningen Investerin-
ger i fiskefartøjer og en endelig tilsagns- og udbetalingstjekliste for ordningen. Rigsre-
visionen vil fortsat følge og orientere Statsrevisorerne om Miljø- og Fødevareministe-
riets arbejde med administration af tilskudsberettiget udstyr på fiskefartøjer.
Kontrol af væsentlige krav for at opretholde tilskud
37. Det fremgik af beretningen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde sikret en
tilstrækkelig kontrol af udgifternes berettigelse og betalingsdokumentation og af kra-
vene til investeringernes fysiske placering. Herudover fremgik det af beretningen, at
indregistrering af fiskefartøjer ikke var klart beskrevet i administrationsgrundlaget,
og at der ikke blev foretaget den nødvendige kontrol af, om ansøgeren var støttebe-
rettiget.
38. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at Fiskeristyrelsen ville ændre administrationsgrundlaget med
henblik på at sikre korrekt kontrol af fartøjernes indregistrering, herunder for ansøg-
ninger, der vedrører nyligt importerede fartøjer. Ministeren oplyste desuden, at admi-
nistrationsgrundlaget vil blive udbygget og sagsbehandlere efteruddannet med hen-
blik på at sikre en tilstrækkelig grad af kontrol af udgifternes berettigelse, betalings-
dokumentation og krav til opretholdelse af tilskud. Dette indebar bl.a. opdatering af
sagsbehandlerinstruks og tjeklister.
39. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der ikke længere anvendes særskilte
sagsbehandlingsinstrukser i forbindelse med sagsbehandlingen af tilskudssager. Mi-
nisteriet har oplyst, at ministeriet har valgt at samle kravene til sagsbehandlingen af
tilskudssager i tjeklister, da det mindsker risikoen for fejladministration. Vi har derfor
i det følgende forholdt os til indholdet i sagsbehandlertjeklister.
40. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har arbejdet med at
opdatere administrationsgrundlaget for at kunne kontrollere væsentlige krav for at
opretholde tilskud. Ministeriet har udarbejdet et udkast til en sagsbehandlertjekliste
til ordningen Investeringer i fiskefartøjer, så sagsbehandleren fremover skal kontrol-
lere fartøjers indregistrering. I udkastet til sagsbehandlertjeklisten fremgår det, at
sagsbehandler eventuelt kan krydstjekke oplysningerne om ejerskabet og indregi-
strering af fartøjet i fiskerisystemet med oplysninger i CVR på virk.dk. Vi kan konsta-
tere, at ejere af fiskefartøjer ikke nødvendigvis registreres i CVR. Disse fremgår i Sø-
fartsstyrelsens Skibsregister. Vi finder, at Miljø- og Fødevareministeriet bør rette op
på dette, inden tjeklisten skal anvendes i kontroløjemed.
41. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at sagsbehandleren i forbindelse med
ansøgninger undersøger det oplyste CVR-nummer på virk.dk for at sikre, at der er
tale om den rigtige ansøger. Der bliver det tjekket, om navn og selskab passer sam-
men, og hvem der er med i virksomheden. Efterfølgende tjekker sagsbehandleren
Fartøjsregistret i forhold til fartøjet i ansøgningen, og om der er tilknytning mellem an-
søger og fartøjet, dvs. at ansøger også er ejer af fartøjet.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
11
Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere oplyst, at det vil blive indarbejdet i admi-
nistrationsgrundlaget for ordningen Investeringer i fiskefartøjer, at der skal foretages
krydstjek i Fartøjsregistret og Søfartsstyrelsens Skibsregister.
42. Vores gennemgang viser herudover, at Miljø- og Fødevareministeriet har gen-
nemført efteruddannelse for sagsbehandlere, jf. pkt. 8, og at udkastet til sagsbehand-
lertjeklisten indeholder punkter, der skal understøtte en systematisk kontrol af udgif-
ternes berettigelse og betalingsdokumentation. Bl.a. understreges det, at der skal
indhentes uafhængige tilbud, og at der skal være armslængde mellem tilbudsmodta-
ger og leverandører. Herudover har ministeriet i tjeklisten tilføjet en række indikato-
rer og eksempler, som kan indikere svig.
Endelig viser vores gennemgang, at Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en
ramme for organisering af den administrative og fysiske kontrol af investeringer på
EHFF-programmet. Den administrative og fysiske kontrol omfatter både en kontrol
af investeringerne på udbetalingstidspunktet og den efterfølgende periode, hvor in-
vesteringen skal opretholdes.
43. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at kontrollen i dag er risikobaseret, og at
den fremadrettede administrative og fysiske kontrol vil blive it-understøttet, så en
mere detaljeret risikobaseret tilgang understøttes.
44. Rigsrevisionen konstaterer, at arbejdet med at sikre kontrollen af væsentlige krav
for opretholdelse af tilskud er under udarbejdelse. Rigsrevisionen vil derfor fortsat
følge og orientere Statsrevisorerne om Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med
at opdatere administrationsgrundlaget, så det tager højde for kontrol af væsentlige
krav for at opretholde tilskud.
Administration af svigsager
45. Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionens gennemgang af tilbud, fakturaer
og betalingsdokumentation gav anledning til mistanke om interessekonflikter, strå-
mandsvirksomhed og svig. Udenrigsministeriet forventede således at politianmelde
mindst 10 % af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve, og ministeriet ville indberette sa-
gerne med mistanke om svig til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (her-
efter OLAF). Yderligere bemærkede Statsrevisorerne, at de støttede Rigsrevisionens
anbefaling om, at alle tilskudssager bør gennemgås for svig.
46. Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste i mini-
sterredegørelsen, at administrationsgrundlaget ville blive udbygget, således at Fiske-
ristyrelsen fremadrettet i højere grad selv ville blive i stand til at opdage forhold, der
bør gennemgås for mistanke om svig.
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
12
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste desuden,
at Miljø- og Fødevareministeriet ville undersøge, om der var flere sager med mistanke
om svig. Ministeriet ville gennemføre en analyse, der omfattede en screening af alle
sager og – som en integreret del – også omfattede undersøgelse for svig og vurdering
af tilbagebetalingskrav. Det samlede arbejde ville omfatte en juridisk analyse med
henblik på at vurdere, hvilke konkrete tilskudssager der skulle genoptages, en gen-
nemgang af konkrete tilskudssager med henblik på at vurdere konkrete tilbagebeta-
lingskrav og at afdække, om der kunne identificeres mønstre i sager, hvor der var
sket en fejl eller svig.
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde oplyste videre, at
der for at sikre en korrekt forvaltning og et solidt administrationsgrundlag på tværs af
de samlede tilskudsordninger under EHFF ville blive gennemført en undersøgelse, der
omfattede de 9 tilskudsordninger på fiskeriområdet, som ikke allerede var undersøgt
af Rigsrevisionen i regi af beretningen. Undersøgelsen ville blive foretaget med eks-
tern bistand og indebære en gennemgang af administrationsgrundlag og konkrete
sager.
47. Vores gennemgang viser, at Miljø- og Fødevareministeriet, som beskrevet i punkt
36-43, er i gang med at udbygge administrationsgrundlaget for at kunne udføre den
nødvendige kontrol for bl.a. svig.
48. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at Fiskeristyrelsen i forlængelse af Rigs-
revisionens beretning i oktober 2018 på EHFF-støtteordningen Investering på fisker-
fartøjer foretog 5 politianmeldelser, der omfatter 12 forhold, 15 forskellige selskaber,
11 forskellige personer og vedrører et samlet beløb på ca. 6,1 mio. kr. Sagerne er lige-
ledes indberettet til OLAF. Nordjyllands Politi har endnu ikke truffet afgørelse om,
hvorvidt der skal rejses tiltale i sagerne.
49. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at Kammeradvokaten har gennemgået
126 sager på de 9 EHFF-støtteordninger, som ikke var omfattet af beretningen, for at
vurdere, om der i sagerne var indikationer på svig. Ministeriet har oplyst, at Kammer-
advokatens gennemgang af sager på de 9 tilskudsordninger viser, at der ikke er tale
om systematiske eller gennemgående tilfælde af svig på disse ordninger. Fiskeristy-
relsen har derfor ikke fundet anledning til at gennemgå yderligere sager på de 8 til-
skudsordninger.
Herudover oplyser Miljø- og Fødevareministeriet, at Kammeradvokaten har foretaget
en gennemgang af yderligere 100 sager på ordningen Investeringer i fiskefartøjer.
Kammeradvokaten har vurderet, at der i 28 sager kan være mistanke om svig, og at
yderligere 13 sager skal undersøges nærmere for svig. Ministeriet har i den forbindel-
se oplyst, at ministeriet er ved at vurdere sagerne nærmere med henblik på at træffe
en beslutning om, hvorvidt der skal foretages politianmeldelse i de pågældende sager
og ske indberetning til OLAF. På baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse af
tilskudssager på denne ordning vil ministeriet gennemgå de resterende 80 sager, der
endnu ikke er gennemgået, med henblik på at undersøge for svig. Gennemgangen vil
tage udgangspunkt i de forhold vedrørende svig, som går igen, og som Kammeradvo-
katens rapport har identificeret (manglende orientering om overdragelse af fartøj,
mistanke om koordinerede tilbud, manglende gennemførelse af det støttede projekt,
investeringer flyttet ud af EU).
Statsrevisorerne beretning SB1/2018 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2020
13
Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere oplyst, at der på baggrund af det opda-
terede administrationsgrundlag for strafpointsystemet skal gennemgås ca. 1.000
overtrædelsessager fra 2016 og frem, som ikke tidligere har modtaget strafpoint, og
som nu revurderes ud fra den opdaterede og korrekte anvendelse af strafpointsyste-
met. Dette skyldes bl.a., at Europa-Kommissionen har krævet, at der ikke må gives
uretmæssige tilskud til ansøgere på ordningen Investeringer i fiskefartøjer, som ikke
var antagelige.
Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at der i forbindelse med opgørelsen
af andelen af uretmæssige tilskud – som til dels skyldes, at ansøgerne er uantagelige
som følge af strafpoint, og til dels skyldes svig – fortsat pågår en juridisk afklaring af
spørgsmålet om genoptagelse og tilbagebetaling af uretmæssige tilskud i tæt samar-
bejde med Kammeradvokaten.
50. Rigsrevisionen vil fortsat følge og orientere Statsrevisorerne om Miljø- og Føde-
vareministeriets arbejde med at udbygge administrationsgrundlaget, herunder etab-
lere den nødvendige kontrol, og resultatet af ministeriets screening af alle sager med
henblik på at undersøge for svig og vurdering af tilbagebetalingskrav.
Lone Strøm